TEATER // ANMELDELSE – De vilde kaniner – Teaterkoncert Gnags er et vildt kommercielt koncept, fordi der er et ”født” og kapitalstærkt publikum til det. Alle os, der hoppede entusiastisk foran scenerne i 70’erne og 80’erne. Den visuelle fortolkning af Peter A.G.’s tekster og den musikalske styrke i fremførelsen gør det dog til mere end bare nostalgi, skriver Steen Blendstrup.
For blot nogle uger siden leverede Aarhus Teater et brag af en teaterkoncert med Teaterkoncert Thomas Helmig. Nu er det så Østre Gasværk Teater, der approprierer den århusianske lyd og Peter A.G. med De vilde kaniner – Teaterkoncert Gnags. Om end med reprise i Musikhuset Aarhus til januar.
Hvad nostalgien angår, så starter Teaterkoncert Gnags med et lille uddrag af ”Når jeg bliver gammel” sunget af ”drengen”, Søren Torpegaard Lund, med den meget korrekte betragtning, at ”så er du det også”. Så er vi i det gråhårede publikum sat på plads.
Dermed ikke være sagt, at De vilde kaniner ikke har et budskab til Danmark og verden af i dag
Men inden forestillingen er slut – ikke mindst under det fødte shownummer ”Mr. Swing King” – kommer der gang i de svage lemmer og stive led, så publikumspodierne nærmest går i svingninger. De vilde kaniner er fortolkninger af de originale Gnags-sange med en handling eller i hvert fald et fælles tema, men der er også en fest, som man ikke kan undgå at blive revet med af. Med taktfaste klap, hujen og tilråd. Og kroppe, der slet, slet ikke kan sidde stille.
Åh Danmark
Dermed ikke være sagt, at De vilde kaniner ikke har et budskab til Danmark og verden af i dag. Hvis vi starter lokalt med netop ”Danmark”, så bliver det venlige, smilende land også præsenteret som konformt og ikke særlig venligt mod friske skud, der vil noget andet. Eller kommer hertil med andre traditioner.
Ungdommen vil (som sædvanlig) altid noget andet, men så har vi metoder. Faktisk kan man blive helt bekymret for drengen (med spæde kaninører). Snip, snip – af med ørene kunne vi sige med en reference til Alice og kaninhullet. Men nu kan vi heldigvis vores Gnags-kanon, og vi ved, at julemusene ikke giver op, og at de vilde kaniner undergraver alle grænserne.
Forløsningen kommer via kærligheden. Det unge håb om en anden verden. Først fundet i tosomheden mellem dreng og ”Knallert-Pippi” siden som et større budskab om kærlighed og fællesskab som modgift til konformitet og trædemølle. Figurernes navne angives i programmet, men ikke i forestillingen. Du kan selv sætte dine egne associationer på.
Kærligheden og de vilde kaniner
Og så bliver det ellers lidt syret. Teaterkoncert Gnags slipper pludselig de vilde kaniner løs. De myldrer op fra undergrunden. De undergraver grænserne. Nå ja, og så gør de det, som kaniner er notoriske for at gøre.
Fri tanke og fri kærlighed. Og muligvis et ret afslappet forhold til sjov tobak og bevidsthedsudvidende piller
Sangen om de ”vilde kaniner” henviser ret specifikt til en todelt verden. Jerntæppets og Berlinmurens verden. Og kom så ikke her og sig, at Teaterkoncert Gnags ikke har et budskab til os her i 2025. Med rødder i 70’erne er der en god hippiekultur i Peter A.G. og hans tekster. Der er et håb om peace, love and understanding.
Men der er også oprør og indignation mod dobbeltmoralske magthavere. Ungdomsoprør, eller hvad man nu kalder det, når man har passeret de 30, som Peter og hans kammerater gjorde i 80’erne. Mod autoriteter, mod normer, mod opdelinger. Fri tanke og fri kærlighed. Og muligvis et ret afslappet forhold til sjov tobak og bevidsthedsudvidende piller. Første akt slutter i noget af et trip.
På sporet af den tabte tid
De vilde kaniner er en teaterkoncert og ikke en musical. Selv om drengen er en gennemgående figur, så er der ikke tale om en egentlig handling. Peter A.G. siger selv, at han er til stede i alle sine sange, så ja, drengen er måske ikke så svær at sætte navn på. Men der er snarere tale om en følelse.
Jeg har genfundet mit Gnags i aften
Tekstvalget springer frem og tilbage i Gnags’ repertoire. De vækker personlige erindringer. Hvor var vi, da vi hørte denne sang første gang? Eller hvem var vi sammen med, da vi oplevede den live? På scenen oplever vi et fyrværkeri af indtryk, hvor sangere, dansere, cirkusartister og vanvittigt dygtige musikere hver især giver den alt, hvad de har i sig.
Vi er både dengang og nu, og tilsammen skaber det en boble uden for tid og rum, hvor vi på den ene side måske lægger mere mærke til Peter A.G.’s tekst, men samtidig får et andet musikalsk indtryk. Og skuespil. Scenografi. Lysshow. En ny fortolkning.
Ender det hele godt i anden akt? Altså for drengen? Det vil jeg helst lade være med at svare på. Det ender i alle tilfælde med en fest for publikum, der helt sikkert vil synes, at det er ”den dejligste morgen” i 100 år, selv om det er aften og altså mørkt på den her årstid. Måske opsummeres det meget godt af min ledsager: ”Jeg har genfundet mit Gnags i aften”.
Helt hen i vejret under Østre Gasværks kuppel
Ja, der er givetvis nogle, der efterfølgende vil finde deres gamle vinylalbum frem igen. Dermed ikke være sagt, at unge – dem det jo egentlig handler om – ikke kan se sig selv eller et brugbart budskab i De vilde kaniner. Om det fællesskab, som er helt nødvendigt, hvis vi ikke vil have vores individualitet trampet under fode.
Med det i bagtankerne er det næsten syndigt at fremhæve enkeltpræstationer. Men Shaka Loveless, som leder af de vilde kaniner, har publikum i sin hule hånd. Godt hjulpet af hans torso. Nanna Rossen trænger vokalt igennem i adskillige roller – med eller uden kaninmaske. På musiksiden får Cille Dyrberg lov til at brillere med nogle guitarsoli, der nærmest stopper showet.
De vilde kaniner – teaterkoncert Gnags folder sig ud i alle tre dimensioner. Selv om alle kommer op at svæve (forhåbentlig med sikkerhedswire) bliver indtrykket forhøjet, fordi et par Aerial Artists nærmest ophæver tyngdeloven. Ikke bare blær, men som medfortællende faktor. Okay … det er blæret, og det gør sig godt på den ikoniske gasværksscene (cadeau til Morten Grunwald, der så potentialet). Det er det, der gør forestillingen så uforskammet underholdende.
Både Teaterkoncert Gnags og …
Østre Gasværk Teater har helt styr på lyseffekter – Theatre Max – og scenografi. Jeg røber næppe for meget ved at nævne et par gigantiske oppustelige kaniner, der supplerer skuespillernes kaninører. Men samtidig er det blæret, når samme oppustelige dekoration pludselig forvandles til sten i brændingen.
Forestillingen understreger i hvert fald, i hvor høj grad bandet og Peter A.G. har sat sit stempel på en generation af danskere (eller to)
Totaloplevelsen sikres i foyeren, hvor man for eksempel kan sætte sig på en bænk ”under bøgen”, og hvor man i øvrigt lige kan få repeteret sine Gnags-covers. Både titler og design er ikoniske. Naturligvis titlens vilde kaniner, men også ”den blå hund”, ”safari” og så videre.
De vilde kaniner – teaterkoncert Gnags er ikke bare en musikalsk, scenisk hyldest til bandet. Men forestillingen understreger i hvert fald, i hvor høj grad bandet og Peter A.G. har sat sit stempel på en generation af danskere (eller to). Den sætter sig faktisk mageligt på to stole. Med veneration som Teaterkoncert Gnags. Med oprørskheden i behold som De vilde kaniner og dermed med håb for kommende generationer.
Århus havde – især i 80’erne – en dominerende position i dansk musik, hvad også Teaterkoncert Thomas Helmig, der havde premiere for et par uger siden, understreger.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og