TEATER // ANMELDELSE – Aarhus Teater hylder Thomas Helmig med en storslået teaterkoncert, hvor fællessang, melankoli og humor smelter sammen i en intens musikalsk oplevelse, skriver Ole Blegvad.
Man skulle næsten tro, at AGF var blevet danmarksmestre i fodbold – eller måske bare havde slået FCK 3-2 i Parken i en superligakamp – så meget blev der larmet, hujet, klappet og stampet torsdag aften i Aarhus Teater til premieren på Teaterkoncert Thomas Helmig.
Der blev formentlig også fældet en enkelt tåre eller to, da publikum – med skuespillerne og musikerne siddende på scenekanten og stående med øjenkontakt til salen – som afslutning på en hæsblæsende tour de force i Helmigs sangkatalog, sluttede med fællessang.
Blandt andet til nummeret Malaga. Thomas Helmigs melankolske kærlighedserklæring til føde- og hjembyen. Et af Helmigs mest populære numre. Et nummer, der på mange måder genstartede hans karriere, efter han havde forsøgt sig med engelske tekster. Nummeret bliver altid spillet på stadion før AGF’s hjemmekampe.
Nu sad vi sammen – publikum og skuespillerne – i arkitekten Hack Kampmanns smukke teatersal, der blev indviet for 125 år siden, og sang:
Så godnat, Malaga, godnat, København
Mine længslers vingesus
Sov godt, Michigan og Englenes By
Jeg lukker mine øjne i Århus
Det kunne have virket corny, sukkersødt, dumt. I stedet blev fællessangen forestillingens mest rørende øjeblik og en smuk hyldest og fejring af Aarhus Teaters 125-års jubilæum, 60-året for Aarhus Festuge og ikke mindst til byens ukronede popkonge gennem 40 år, Thomas Helmig.
Sceneskift: Begyndelsen
Vi hopper baglæns til forestillingens begyndelse. Der er en scene, et firkantet rum, et flygel og et bagtæppe, der er en jubilæumskoncerten værdig. Scenografen Benjamin la Cour har elegant ladet sig inspirere af motiverne fra den jugendstilarkitektur og udsmykning (udført af billedkunstneren Karl Hansen-Reistrup og professor Hans Tegner), der præger det gamle teater.
En pianist, en cellist og en violinist kommer ind på scenen, og fra gulvet glider dirigenten i skikkelse af skuespilleren Jacob Madsen Kvols op. De formelle rammer er på plads. Dirigenten sætter i gang – og synger som en skærende kontrast til hele sceneriet nummeret:
Hallo kære maskine
får du tjent nogle penge
Hallo kære maskine
er du lykkelig nu
Hvordan står det til med kærligheden
er der brug for den
og er der tid til den
Hallo
Inden næste sang kommer syv skuespillere ind på scenen, og koret placerer sig i logerne. Gallafesten kan gå i gang. Etiketten er på plads. Påklædningen er kjole og hvidt. Nu lyder det fra scenen:
Kloden ligner et spørgsmålstegn
Når den vågner op
Til endnu en ny dag
Selv de mest velstående, harmoniske eller perfekte familier kan have deres problemer eller konflikter. Fra scenen spilles for galleriet, men i teksterne lurer Helmigs mere dystre side. Her lyder det:
Nu om dage gør det ondt, når håbet forlader mig
Er jeg alene?
Og som om det ikke var smerteligt nok, så kommer en af skuespillerne for sent. Der er ham, der enten kan sætte gang i festen, eller som kan ødelægge den. Det er Emil Prenter, der kommer susende ind for at synge duet med Laura Kjær Jensen:
Jeg kan være så lykkelig som en fugl
Jeg kan være så lykkelig som et træ
Sceneskift: Thomas Helmig, Cederholm og Bjerkø
Jeg lader mig fortælle, at Aarhus Teater selvfølgelig i flere omgange har haft en teaterkoncert med Thomas Helmig på bordet. Men først nu er det blevet en realitet. Bysbarnet Thomas Helmig er altid blevet placeret som den aarhusianske popdreng, der skriver mere om smerte og kærlighed, modsat byens andre 1980’er-band, for eksempel TV2 og Gnags, som i deres tekster er mere søgende efter tidsånd eller efter en politisk stillingtagen.
Helmigs musik og tekster har i 40 år været Aarhus’ kollektive hukommelse. Derfor er det nærmest genialt, at Aarhus Teater har ventet til nu med at sætte Teaterkoncert Thomas Helmig op for at markere 125-året.
At teatret så har valgt duoen Cederholm og Bjerkø til at stå for iscenesættelsen og de musikalske arrangementer og omskrivninger af Thomas Helmigs sange, gør ikke projektet mindre interessant. De to ”opfandt” teaterkoncert-konceptet tilbage i 1994 med Teaterkoncert Gasolin. Siden har de med deres spektakulære fortolkninger og banebrydende sceniske påfund stået bag teaterkoncerter med blandt andet Beatles, C.V. Jørgensen, Mozart og Bob Dylan.
Man kan godt være kæk og sige, at Nikolaj Cederholm er for teaterkoncerter og scenekunsten, hvad Thomas Helmig er for musikken. Og man kunne med en fin kliché sige, at de hver især har lavet udtryk, indtryk og aftryk på deres kunstform.
Også lader jeg mig fortælle – til en middag i København efter premieren – at Kåre Bjerkø faktisk også er Aarhus-dreng. Jeg tænker, hvorfor har man ikke slået det op? Og jeg tænker: På en måde går det hele op i en højere enhed.
Sceneskift: Druk og fest
På scenen afløser den ene sang den anden. Det er (heldigvis) ikke kun Thomas Helmigs mest populære sange, vi hører: Kiosk, Din røde kjole, Billig vin, Jeg bløder, Lykken er kun til låns, for at nævne nogle få fra første akt.
De bliver fremført med en total overlegenhed af ensemblet – skuespillerne fra teatret: Amanda Friis Jürgensen, Clara Sophia Phillipson, Laura Kjær Jensen, Jacob Madsen Kvols, Emil Prenter og Thorbjørn Hedegaard. Der er tilsat de to enestående sangere Mark Linn og Joanita Zachariassen.
Med hjælp fra det velspillende band (Boi Holm, Benedikte Borum Engell, Mette Dahl Kristensen, Hannah Vingborg Eklund og Steffen Lundtoft) og teatrets velsyngende kor glider sangene let ned. Gallafesten udvikler sig. Facaderne krakelerer. Helt billedligt, da de fine jugend-tæpper bliver revet ned, og skuespillerne står lige så menneskeligt afklædte i druk og ulykkelig kærlighed, som nu afskallede scenografi.
I den tomhed spilles hittet fra 1988, Det er mig der står herude og banker på. Nummeret er humoristisk lavet om til en duet, hvor parret, spillet af de to unge Laura Kjær Jensen og Thorbjørn Hedegaard, giver både smerte og kærlighed i deres skænderi om, hvem det egentlig er mest synd for, og hvem der egentlig har ansvaret for, at én af dem nu står udenfor døren og banker på.
Som Thorbjørn Hedegaard komisk synger:
“Jeg kyssede hende kun på hendes fod – nej nej – ikke fod. Jeg kyssede hende kun på hendes kind selvfølgelig.”
Det er sjovt. Det er twistet. Det er finurligt.
Festen slutter dog med en døddrukken Emil Prenter (ham der kom for sent). Vi har hørt:
Løftebryder, løftebryder
ingen gjorde ondt som du
Hjerteknuser, hjerteknuser
Sceneskift: Genopstandelsen
Tømmermændene er voldsomme efter for meget Billig vin. Efter pausen ligger Emil Prenter på scenen, hvor vi forlod ham. Herfra skal der bygges op.
Kærlighed
Af en eller anden grund så bli’r vi ved
Store dele af andet akt foregår i og med vand – meget vand – på scenen og fra loftet. Vandspejle og laserlys. Dirigenten kommer tilbage. Fra loftet skæres en cirkel, som bruges som både pisoir og udspring. Kostumerne skiftes, hvor motiverne, som tidligere var på bagtæppet, nu er på skuespillernes levende kroppe.
På den måde genopstår karaktererne.
Det er midnat nu i Europa, Dybt inde i mit hjerte, Livet er fedt og Nu hvor du har brændt mig af er nogle af sangene i andet akt.
Sceneskift: Sceneskift
På mange måder er en teaterkoncert et langt sceneskift. Hver gang en ny sang begynder, kan man tale om sceneskift. Jeg synes dog, at der i Teaterkoncert Thomas Helmig mangler lidt flere ideer. I første akt bliver man lidt fanget i druk-analogien, og i andet akt tager vandet efter min smag lidt for meget over. I begge akter bliver jeg ramt af monotoni, der grænser mod kedsomhed.
Men lyspunkterne er langt størst. Selvom jeg ikke er verdens største Thomas Helmig-fan, så giver forestillingen nye perspektiver og nye indsigter i Helmigs 40-årige produktion. I perioder bliver teksterne en kende for banale til at klare transformationen fra album og livekoncerter til scenekunst.
Og så et andet lyspunkt, som vi uden tvivl kommer til at høre mere til i den teatersæson, som netop er skudt i gang. Den unge skuespiller Thorbjørn Hedegaard, der allerede i sidste sæson havde et par pragtpræstationer på Aarhus Teater, strålede i flere af sine sange. Han har en helt enestående skrøbelig, nærværende og sikker udstråling og diktion. Vi begyndte på stadion, lad os også slutte der. Thorbjørn Hedegaard bliver spændende at følge, som en ung fodboldspiller, der brillierer i sine første kampe på højt plan.
Stort tillykke til Aarhus Teater med de 125 år, som Thomas Helmig skriver i sangen Takker:
Så’n en dag som i dag
Er det svært ikk’ at se sig tilbage
Jeg lukker øjnene i
Og tiderne ruller forbi
Jeg takker for det liv, jeg har fået
Takker for den tid, der er gået
Takker for hver eneste dag
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og