Taxamandens klumme: Den godmodige kamphund

i Klumme/Liv & Mennesker af

KLUMME – Som Taxamand kender man lidt til stemningen i Københavns svar på Aalborgs Jomfru Anegade, når temaet er druk m.m., og jeg må sige med det samme, at min sympati er stor overfor både politi- og vagtfolk, skriver Taxamand Jesper Grunwald. 

Det har været en lang nat, og han ser træt ud. 

Han kom alt for sent op, privatbilen er på værksted og nu må han tage en taxi 40 minutter uden for byen for at hente firmavognen. 

Til sin egen irritation. 

Til stor glæde for Taxamandens indbyggede kræmmermentalitet. 

Han er en stor mand – meget stor.

Lad mig sige det med tøsedrengens kliché: Han er ikke en af de fyre, jeg har lyst til at blive uvenner med på gaden i en sen nattetime

Høj, velklippet, tæt hår, som blotter sig, når han river huen af hovedet efter at have sat sig tungt på bagsædet. En mand først i 30’erne med en krop på den solide side af de 100 kilo og givetvis med nogle ordentlige ”bøffer” under den både store og tætsiddende jakke. 

Helt i sort fra top til tå. Altså lige bortset fra det kastanjebrune hår, som føjer noget drengerøv til det bryske. Jeg kommer til at tænke på en af den slags fremavlede kamphunde indenfor lovens rammer, som faktisk er godmodige, men som udstråler en beredthed og en fysisk styrke, som skaber respekt helt op til skræk-grænsen.

Lad mig sige det med tøsedrengens kliché: Han er ikke en af de fyre, jeg har lyst til at blive uvenner med på gaden i en sen nattetime.

Den er god nok.

Hans fysik og udstråling er noget, som han kan bruge både i sit daglige arbejde, sit fritidsarbejde – og i den uddannelse, han håber at tage hul på. Hans anden af slagsen. Han må selv skaffe pengene til at overleve under skoleopholdet, fordi han har opbrugt sin SU. 

Det er derfor, han arbejder som ind i helvede – nattehelvedet – for at skrabe penge sammen til drømmen om et andet job.

En fysik som en kamphund, skriver jeg, men det er en lidt urimelig metafor. For han skal alt andet end at slås. Han sørger nærmest for, at det ikke sker.

Han er vagt. 

At en person begår noget ulovligt, betyder jo ikke, at de gør noget farligt. De kan blive fromme som lam ved en anholdelse

En af de medborgere, der kører rundt med en lygte på taget og går sin natlige runde eller møder op, når alarmen går. Så står han derude foran huset eller virksomheden og skal finde ud af, om der er tale om falsk alarm eller noget mere alvorligt: indbrud.

”Jo, jeg har da oplevet dybest set at stå midt i et andet menneskes kriminelle handling – mange gange. Vi er instrueret i ikke at løbe en unødig risiko. Så nogle gange må vi bare lade de kriminelle løbe og kalde på politiet. Det sker selvfølgelig også, jeg laver en slags civil anholdelse, indtil politiet er nået frem. At en person begår noget ulovligt, betyder jo ikke, at de gør noget farligt. De kan blive fromme som lam ved en anholdelse.”

Men vagtjobbet er ikke nok, når der skal laves penge til en ny uddannelse. Hans vagter er organiseret med syv arbejdsdage efterfulgt af syv fridage. Så der er rigeligt med tid til bijobbet som ”dørmand” eller udsmider, som man sagde engang. Han har jævnligt sit natlige arbejdsliv i weekenden i Gothersgade i København. Hovedstadens svar på Aalborgs Jomfru Ane Gade. Det lyder ikke særligt lyrisk, men det handler om druk – i bedste fald. I værre tilfælde mennesker, der befinder sig i en nærliggende psykose, når de først har drukket, til de er ved at styrte, og derefter har sniffet noget hvidt pulver for at blive stående på benene.

Som Taxamand kender man lidt til stemningen i værtshusgaden, når temaet er druk m.m. Og jeg må sige med det samme, at min sympati er stor overfor både politi- og vagtfolk. Jeg kender betingelserne. Jeg har været i byretten under anklage for påkørsel af en ung mand, der var så fuld og stofpåvirket, at selv det pæne tøj i skranken ikke hjalp ham overfor dommeren.

Min kunde har en ganske særlig årsag til at passe både på sin krop og sin straffeattest ved at undgå vold, med mindre der er tale om reelt selvforsvar

Af de mere muntre: En ung mand lægger sig hen over køleren på min taxi og laver kneppe-bevægelser (Det har han angiveligt lært af en kendt fodboldspiller, som både er dømt for spritkørsel og vold i nattelivet). Grædende, opkastende drenge og piger, der ikke aner, hvor de befinder sig i verden. Og så har jeg gennem sidevinduet og forruden set politifolk og vagter, som med kontante, ikke voldelige metoder stopper en konflikt, inden den eskalerer. 

Hvad disse ordenshåndhævere må lytte til af tilråb og uforskammetheder, er ikke til at fatte.

”Man vænner sig til det, siger den store mand på bagsædet. Man skal være håndfast og holde sig helt fra vold – helt op til selvforsvarsgrænsen.”

Han fortæller mig om nogle rutiner for hjælp i akuttilfælde. Så må vagterne i gaden stå sammen, uanset hvilken værtshusdør der er deres. Rutinerne er fortrolige. Han fortæller også om knivstikkeri, hvor ”kevlar-veste” og -handsker sikrer vagterne under angreb og den efterfølgende afvæbning, så de kan passe deres arbejde uden at komme til skade. Faktisk har gerningsmænd med kniv brækket deres håndled under forsøg på overfald, fordi de ikke kendte til disse veste, der er så stærk en beskyttelse, at de stopper skud.

Min kunde har en ganske særlig årsag til at passe både på sin krop og sin straffeattest ved at undgå vold, med mindre der er tale om reelt selvforsvar.

”Jeg er uddannet maskiningeniør – blot for at finde ud af, at det ikke er det, jeg vil med mit liv. Det ser selvfølgelig ud som en omvej, men nu, hvor jeg for alvor er voksen, har jeg besluttet at tage en ny uddannelse. Det er en ide, som er vokset mere og mere i mit job som vagt. Jeg arbejder som en gal for at få råd til at tage uddannelsen som politimand.” 

Måske lyder jobbet voldsomt for nogle. Andre vil undre sig over hans ønske, når han er kandidat som ingeniør. Men han er fascineret over tanken om at arbejde i udkanten af det normale. 

Vi giver hinanden hånden.

Helt ærligt – jeg undrer mig.

Med en snert af beundring.


Modtag POV Weekend gratis, følg os på Facebook
– eller støt vores arbejde

Læser du POV fast eller kun lejlighedsvis? Hver fredag samler vi ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i ugebrevet POV Weekend. Det er gratis, og du kan tilmelde dig her.

Har du mulighed for at støtte POV som åbent og uafhængigt dansk medie, kan du gøre det som støtteabonnent her.


Foto: Taxamand.dk

En hyrevognschaufførs bekendelser
Jesper Grunwald er taxamanden.
Og taxamand.dk er mig! 
Sådan er det og sådan bli’r det.
Det begyndte med en drengedrøm om at køre rundt i en fed Mercer, når arbejdslivet en dag var slut. Sagde det i en takketale til en rund fødselsdag: - Når jeg bli’r 80, vil jeg køre taxi og skrive erotiske romaner.
Men inden jeg fyldte 60 tog mit arbejdsliv en drejning. Et generaldirektør-skifte i DR fik på kort tid min chefstatus som journalist, programudvikler, kanalchef (P3) og programchef til at ændre sig fra lovende til udtjent. Nej, jeg blev ikke fyret fra DR – men det kunne jeg formentlig snart være blevet. Jeg var sur på Statsradiofonien- og DR var vist også træt af mig.
Så jeg sprang ud med en faldskærm af en fratrædelsesordning.
Det sværeste er ikke at sige farvel. Det sværeste var i øjeblikket at ” ….læse glæden over mit farvel i chefen ansigt … ” - som en af mine tidligere kolleger udtrykte det.
Jeg blev efter et halvt års sunden mig projektchef i JP/POLITIKENS HUS i forberedelsen af at søge på den udbudte radiokanal FM4. Men detail-kravene fra kulturminister Møller og hans regering blev så snærende for koncernen på Rådhuspladsen, at bestyrelsen besluttede - ikke at søge. 
Kassen var tom og jeg tog så taxakortet for at tjene til føden. Embedsmanden med ridderkorset måtte pludselig dele lønvilkår med den almindelige lønarbejder. Siden har jeg levet meget lykkelig med øgenavnet ”granitperkeren” – en henvisning til min bornholmske opvækst.
Og så begyndte skriverierne på Facebook, hvor jeg i dag har knap 4000 følgere. Og på min blog www.taxamand.dk.
Hvad det er jeg kan?
- Jeg kigger på verden gennem forruden på min ”Mercer”, vogn 1-0024 – og er historiefortæller om mine møder med mennesker fra alle samfundslag i Danmark – og gæster fra hele verden. Og så er er jævnlig gæst og kommentator på TV2 NEWS og i P1, holder foredrag, er medlem af bestyrelsen for Filmhøjskolen Møn og har skrevet essaysamlingen JEG ER BARE TAXAMAND.
Jeg kører nattaxi i København for selskabet Dantaxi 4x48. Det er det, jeg lever af. Men hvis du vil, kan du støtte mine skriverier med ”drikkepenge” via MobilePay 40255112

Seneste artikler om Klumme