Taxamandens klumme: Coronas sublimerede skrøbelighed

i Liv & Mennesker/Klumme af
KLUMME – Taxien står stille de næste dage, skriver Jesper Grunwald, som følger myndighedernes anbefalinger. Virkeligheden giver endnu en gang stof til eftertanke. Stikordet er skrøbelighed.

Jeg ved det.

Det er blevet min livserfaring: Medicinen mod frygt er at søge tilflugt i virkeligheden, når spejlingen i medierne kører deres eget løb. Jeg ved det af ret kontant erfaring og følte det stærkest, da jeg selv stod af karrieræset i 2010. Ud at møde mennesker.

Søge tilflugt i virkeligheden?

Det handler nok mere om terapi end om helbredelse. For virkeligheden – Entschuldigung, Gernosse B. Brecht – er alt andet end konkret i disse corona-tider. Jeg og du, kære læser, sidder midt i medieparadokset nu.

En stolt fryd over at leve i en kultur, hvor statsministeren evner at være statskvinde og få folket til at lytte, og de politiske kolleger og konkurrenter til at udvise anstændighed før selvfokusering. En danskhed uden de ariske blå øjne. En tryghed ved, at medierne gør sig til en slags folkets stemme, sådan som det var meningen ved pressefrihedens indførelse.

Men også benzin på frygtens bål.

Hamstre-folket i butikkerne er ikke en særlig menneskerace. Vi er én stor, bekymret familie

Jeg sidder så der foran skærmen og ser levende billeder af hamstringens anatomi, Ikke så vildt som i de varme lande med smadrede ruder og ild i gaden. Blot en selvopholdelsens slamsuger, der parkerer foran butikken og stikker slangen ind i varelageret med det allermest nødvendige i disse for vort land så alvorlige tider.

Så er det altså heller ikke værre.

Eller er det?

De ser troværdige ud i nyhederne på begge kanaler. Oplysning til borgerne om samfundet. Men mediernes hårde overarbejde i folkets tjeneste er samtidig et godt incitament til at sætte gang i projektet med at hytte sig selv og sine egne. Bare det allermest nødvendige. Nyhedsformidlingen er også en iværksætter af det, som den advarer imod. Ligesom – jeg ved det fra min redaktørtid – for megen omtale af selvmord på S-togstationer får flere til at kaste sig ud på skinnerne.

Sådan er sandheden og virkeligheden.

Skrøbelig.

Jeg er først i 60’erne og har arbejdet med menneske-sundheden et helt arbejdsliv. Og jeg har aldrig oplevet noget som dette. Det slår SARS’ s og hele molevitten”
– Professoren

Taxien står stille de næste dage.

Det blæser ad helvede til udenfor som i en kulisse til en zombieserie på Netflix. Jeg griner lidt af min symbiose med den firhjulede virkelighed. Tog distræt taxiuniformen på fra morgenstunden, selv om jeg ikke kommer på gaden i dag. Jeg er stadig på job derinde i hovedet.

Uvejr.

Men jeg må ud for at teste mediestormen.

Som en anden butiksspion går jeg gennem rækkerne i den lille, lokale Irma, der betjener København, Indre Østerbro, – ”spelt-miljøet”, som ”mikrobølge-folket” hånligt kalder os. Min indkøbsveninde, den nærværende, unge kvinde ved kassen og båndet smiler efter en gårsdag, som gav mere end juleomsætning – og et øjeblik lige nu – der mest ligner en 24-timers shop på en ensom gade i en amerikansk roadmovie.

Ved midnat.

Det ser anderledes ud end på en sædvanlig midt-ugedag. Ingen æg til morgenmaden. Næsten slut med mælk – men det kommer – det kommer. Intet papir til at tørre affalds-organerne efter brug. Andre steder er der stakke med frosne kødvarer for at udfylde hullerne efter det hamstrede. Og så har Irma glemt den politiske klima-korrekthed og fyldt kumme-køleren med friske druer og bær i en sådan grad, at glaslåget til kummen ikke kan lukkes.

Vi gør front mod afsavnet og sulten, selv om de sunde varer vælter ind over grænsen. Der er masser af Ø-mærkede produkter i Irma.

Sådan er trygheden også.

Skrøbelig.

En time op til statsministerens tale om rigets tilstand – aftenen inden Danmark lukkede helt ned – fik jeg en tur fra spelt-bydelen til et af de store mediehuse. En menneske- og fagklog professor udi epidemier. Han er på vej i taxi for at gøre studieværter og seere klogere og tryggere.

Vi taler også om filosofi. Om hvad der egentlig sker, når man bliver bange. Jeg fortæller om mine isolerede dage i USA og Canada, da jeg strandede på den anden side af ”dammen” under ”9/11” i 2001. Da jeg siddende på et luset provinshotel i Parry Sound – en skovhugger-by i Ontario – med en sixpack i hånden og øjne og ører limet til BBC. Jeg frygtede seriøst, at der ville gå måneder, før jeg så min familie igen.

Taxamandens ufrivillige lejr den 1. september 2001. Foto: Parry Sound Tourism

Hamstre-folket i butikkerne er ikke en særlig menneskerace.

Vi er én stor, bekymret familie.

Professoren kan ikke kurere mig.

”Jeg er først i 60’erne og har arbejdet med menneske-sundheden et helt arbejdsliv. Og jeg har aldrig oplevet noget som dette. Det slår SARS’ s og hele molevitten. Og der opstår helt nye problemstillinger. Har vi kapacitet til at imødegå et hyper-pres på sundhedsvæsnet? Og hvad med vore lagre? En skepsis er blevet til virkelighed.

Sådan er den moderne, digitale civilisation også. Skrøbelig

Da vi for få år siden kiggede på tegningerne til et nybyggeri, der hvor jeg arbejder, kunne jeg se, at der godt nok ikke var megen plads til lager. Jeg fandt ud af, at det er jo den nye virkelighed. Maksimering af økonomi og værdier. Ikke disse lagre af produkter, vi måske får brug for. Logistikken i det moderne samfund er jo blevet digitaliseret. Vi får det hele tilsendt fra centrale lagre eller direkte fra fabrikkerne.”

Just-in-time, hvis det ellers kan komme over landegrænsen og nå os i rette tide.

Sådan er den moderne, digitale civilisation også.

Skrøbelig.


Foto: Jesper Grunwald

Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller støt vores arbejde

Modtag ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her  Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at støtte vores arbejde? Bliv frivilligt støttemedlem her  Pil mod højre

En hyrevognschaufførs bekendelser
Jesper Grunwald er taxamanden.
Og taxamand.dk er mig! 
Sådan er det og sådan bli’r det.
Det begyndte med en drengedrøm om at køre rundt i en fed Mercer, når arbejdslivet en dag var slut. Sagde det i en takketale til en rund fødselsdag: - Når jeg bli’r 80, vil jeg køre taxi og skrive erotiske romaner.
Men inden jeg fyldte 60 tog mit arbejdsliv en drejning. Et generaldirektør-skifte i DR fik på kort tid min chefstatus som journalist, programudvikler, kanalchef (P3) og programchef til at ændre sig fra lovende til udtjent. Nej, jeg blev ikke fyret fra DR – men det kunne jeg formentlig snart være blevet. Jeg var sur på Statsradiofonien- og DR var vist også træt af mig.
Så jeg sprang ud med en faldskærm af en fratrædelsesordning.
Det sværeste er ikke at sige farvel. Det sværeste var i øjeblikket at ” ….læse glæden over mit farvel i chefen ansigt … ” - som en af mine tidligere kolleger udtrykte det.
Jeg blev efter et halvt års sunden mig projektchef i JP/POLITIKENS HUS i forberedelsen af at søge på den udbudte radiokanal FM4. Men detail-kravene fra kulturminister Møller og hans regering blev så snærende for koncernen på Rådhuspladsen, at bestyrelsen besluttede - ikke at søge. 
Kassen var tom og jeg tog så taxakortet for at tjene til føden. Embedsmanden med ridderkorset måtte pludselig dele lønvilkår med den almindelige lønarbejder. Siden har jeg levet meget lykkelig med øgenavnet ”granitperkeren” – en henvisning til min bornholmske opvækst.
Og så begyndte skriverierne på Facebook, hvor jeg i dag har knap 4000 følgere. Og på min blog www.taxamand.dk.
Hvad det er jeg kan?
- Jeg kigger på verden gennem forruden på min ”Mercer”, vogn 1-0024 – og er historiefortæller om mine møder med mennesker fra alle samfundslag i Danmark – og gæster fra hele verden. Og så er er jævnlig gæst og kommentator på TV2 NEWS og i P1, holder foredrag, er medlem af bestyrelsen for Filmhøjskolen Møn og har skrevet essaysamlingen JEG ER BARE TAXAMAND.
Jeg kører nattaxi i København for selskabet Dantaxi 4x48. Det er det, jeg lever af. Men hvis du vil, kan du støtte mine skriverier med ”drikkepenge” via MobilePay 40255112

Seneste artikler om Liv & Mennesker