Tag dit arbejdsmiljø med ind i stemmeboksen

af i Arbejdsmarked/Debat/Politik & Samfund

VALG2019 // ARBEJDSMILJØ – Politikerne påvirker vores dagligdag, og dit valg af politiker kan blive afgørende for, om din hverdag bliver lettere eller tungere. Derfor bør man også overveje, hvordan partierne stiller sig til det gode (arbejds)liv. Det er altså ikke ligegyldigt, hvor krydset sættes, hvis man vil have anstændige arbejdsvilkår, mener stressekspert og forfatter Thomas Milsted.

“Det er det moderne, nervøse menneskes måske allerstørste ulykke, at det har mistet evnen til den selvfortabelse, den umiddelbare naturfordybelse, der før var sjælens hvile og husvalelse, dens forsmag på salighedens glæder. Nu drukner vi øjeblikkelig en hver iagttagelse i refleksion; vor tanke er blevet et evigt klapperende mølleværk, der straks formaler vore indtryk, optrevler en hver stemning og ikke tåler at stå stille”.

Ordene er desværre ikke mine, men den danske forfatter Henrik Pontoppidans. De er skrevet i 1894, men kunne for så vidt ligeså godt været skrevet i 2019 på en regnvejrsdag.

Selvom det aldrig kan være i samfundets interesse at overskride den grænse, der handler om individets fysiske og psykiske formåen, nærer jeg ikke de store forventninger til et stressfrit Danmark

Vi har i dag udskiftet nervøs med stresset, men vi kan gå helt tilbage til den spæde start, da de industrielle revolutioner buldrede gennem Danmark, og hvor vi altså også allerede dengang så de første bekymrende konsekvenser af det at-gå-på-arbejde.

Da var det et fænomen, som vi i dag kalder stress, beskrevet som overanstrengelse og kronisk træthed. Neurasteni eller nervetræthed var dengang i 1800-tallet navnet på den sygdom, som var konsekvensen af udmattelse. Symptomerne på neurasteni er stort set identiske med symptomerne på stress.

Dét har vi senere begrundet med den stigende acceleration, som markedsamfundet er så kendetegnet ved og som i dag vel må siges at være gået over gevind? Også i de gode gamle dage på Henrik Pontoppidans tid var sparet tid lig med kapital, og ganske langsomt begyndte det hele at gå hurtigere.

Selvom det aldrig kan være i samfundets interesse at overskride den grænse, der handler om individets fysiske og psykiske formåen, nærer jeg ikke de store forventninger til et stressfrit Danmark.

Jeg nærer ikke engang et håb om, at vore politikere hverken evner eller har viljen til at få vores samfund ned i gear. Nej, fart og tempo hører med til den Cepos-logik, flere og flere efterhånden har fået skudt ind under huden, som en chip. Vækst, vækst og atter vækst.

De psykiske, og under skiftende navne, konsekvenser af det moderne arbejdsliv har vi kendt til siden slutningen af 1800-tallet

Men når 25,1 pct. af den danske befolkning ifølge Den Nationale Sundhedsprofil slås med et alt for højt stressniveau, er det bekymrende, at politikerne nedsætter et nationalt stresspanel, der skal komme med anbefalinger til, hvordan vi får knækket stresskurven, uden at panelet er fritstillet i sin vurdering.

Regeringen gav ikke dette panel frie tøjler, nej man bandt det på hænder og fødder, så det kun kunne komme med anbefalinger, der var fri for omkostninger. Ej heller måtte det komme med anbefalinger, der kompromitterede det strukturelle og ledelsesretten.

Det blev så til 12 almindeligheder i form af anbefalinger, som på ingen måde var dårlige, men som aldrig ville kunne knække den stigende stresskurve.

Vi lever ikke længere for fællesskabet, det har globaliseringens monster for længst sat en stopper for, og alle er vel efterhånden helt indforstået med, at det giver god mening, at de fattige demotiveres på tords af slunkne ydelser, mens de rigeste har vanskeligt ved at tage ansvar, medmindre deres løn skriger til himmelen.

Det hører også med til Cepos-logikken, at al succes i samfundet bygger på idealistiske økonomiteorier, og at al fiasko skyldes utidssvarende kompetencer og manglende robusthed hos den enkelte.

De psykiske, og under skiftende navne, konsekvenser af det moderne arbejdsliv har vi kendt til siden slutningen af 1800-tallet. Og det er altså stadig ikke lykkedes at tøjle hastigheden og arbejdsmængderne i samfundet til et anstændigt niveau. Og det er måske slet heller ikke meningen, når alt kommer til stykket. For uden acceleration – ingen vækst.

Det nære glemmes i ophedede debatter

Der er valg til Folketinget nu, og vi farer forhåbentlig alle til stemmeurnerne på selve festdagen for vores demokrati, da Danmarks Riges Grundlov blev indført. 5. juni er en smuk og vigtig dato. Specielt i en tid, hvor så mange anfægter konventioner og rettigheder.

Det er i den grad vores politikere, der er medvirkende til at påvirke vores dagligdag

Vi skal stemme på dét parti eller dén kandidat, som vi mener repræsenterer vores værdier og holdninger bedst.

Allerede nu ser det ud til, at de store temaer ikke overraskende bliver indvandrere, som nogle gerne så udvandre, og det skrantende klima. Vigtige emner, ingen tvivl om det, men vi skal også være opmærksomme på, at der efter et valg igen kommer en hverdag – som i en arbejdshverdag – med udfordringer, der skal mødes.

Der skal afleveres børn i underbemandede institutioner, behandles patienter og passes gamle med alt for kolde hænder, opklares indbrud uden politibetjente og så skal der arbejdes i uanstændige arbejdsmiljøer. Husk på det, når du står i stemmeboksen.

Det er i den grad vores politikere, der påvirker vores dagligdag, og dit valg af politiker kan være afgørende for om din hverdag bliver lettere eller tungere.

Psykisk arbejdsmiljø snakker vi kun om

Christiansborg sætter rammerne med arbejdsmiljøloven. Den kunne med ændring af netop denne, sætte den retning, vi skal gå, for at sikre, at medarbejdere ikke går ned med stress og andet skidt.

For flere og flere er vel blevet bevidst om, at det i første omgang er politikerne, der skaber det miljø, vi arbejder i. Direkte, når de sidder som arbejdsgivere for alle, der er offentligt ansat. Indirekte ved at formulere de regelsæt eller den lovgivning, der kan beskytte medarbejderne mod psykisk og fysisk nedslidning.

Mentale sygdomsbilleder som stress, angst og depressioner afspejler samfundets tilstand

Læserne skal selvfølgelig være opmærksomme på, at politikere ikke er vilde med at pille ved arbejdsmiljøloven, for når det kommer til overenskomster indeholdende forbedringer i det psykiske arbejdsmiljø, er det Kommunerens Landsforening, Moderniseringstyrelsen og Dansk Arbejdsgiverforening, der sammen med repræsentanter for de faglige organisationer forhandler sig frem til en løsning.

Og det er måske hér, problemets kerne er? For er det rimeligt, at vores arbejdsmiljø, som kan have så store mentale og helbredsmæssige konsekvenser skal være til forhandling? Kunne man ikke i det stille hævde, at det da bare skal være i orden?

Derfor bør alle, der stemmer, også gøre sig overvejelser om, hvordan de forskellige partier stiller sig til det gode (arbejds)liv.

Mentale sygdomsbilleder som stress, angst og depressioner afspejler vel, når alt kommer til alt, samfundets tilstand? Og netop derfor kan stress ikke isoleres til psykofysiologisk  tilstand, men må ophøjes til en forklarende samfundsdiagnose.

Klart, at stress er et udtryk for en sygelighed i kroppens nerve-, hormon- og immunsystem, men til det samlede billede, og det er væsentligt, hører også forståelsen af den betydning, individets sociale og kulturelle vilkår har.

På den måde bliver stress, grundet et dårligt arbejdsmiljø, i højere grad et politisk og humanistisk ansvar.

Så vær også opmærksom på, at det ikke er ligegyldigt, hvor du sætter dit kryds, hvis du vil have anstændige og overskuelige arbejdsvilkår.


Foto: Pixabay

Thomas Milsted er forfatter og rådgiver. Er medlem af Dansk Journalistforbund og har skrevet adskillige bøger og artikler om og omkring det psykosociale arbejdsmiljø. Har i mere end tyve år arbejdet som rådgiver og foredragsholder. Tidligere leder af Center for Stress og Trivsel A/S, nu freelance og Generalsekretær i Stresstænketanken. Sidder og har siddet i diverse tænketanke med hovedvægt på at få løst stressproblematikker i danske organisationer og samfundet generelt.

Har blandt andet udgivet: Stress. Sådan tackler du det. (1999) Børsens Forlag. Stress. Grib chancen for et bedre (arbejds)liv. (2006) Jyllandspostens/Politikens Forlag. Lykke. Er der en vej til det gode liv? (2008) Jyllandspostens/Politikens Forlag. Trivsel. En guide til motivation og arbejdsglæde. (2009) Jyllandspostens/Politikens Forlag. Ned og op med stress. (2011) En samtale-bog med Pernille Rosenkrantz-Theil. Gyldendal. Arbejdsglad. - sådan skaber du bedre resultater med glade medarbejdere. (2014) Gyldendal. Skab værdi med trivsel og empati. (2015) Gyldendal. Stedbørnene. En guide til sammenbragte familier. (2015) People´s Press. Stresset. (2017). People´s Press. Mobile Pay: 31418376

Seneste artikler om Arbejdsmarked