POV BUSINESS // KINA // FØDEVARER – Kina står til at miste op mod en tredjedel af sin svineproduktion som følge af den dødelige virus, afrikansk svinefeber. Det kan få alvorlige konsekvenser – ikke kun i Kina – men for hele verden vurderer POV’s Jan Larsen. Den tidligere Kina-korrespondent for DR vurderer, at trods fine løfter og lovgivning har supermagten ikke styr på bekæmpelse af farlige sygdomme, fordi politiske og økonomiske interesser stadig har større vægt end hensynet til befolkningens sundhed eller fødevaresikkerhed
Det begynder med høj feber. Huden bliver lidt rødlig, nærmest violet. Dernæst kommer udflåd fra næse og øjne, fulgt af blodig diarre. Døden indtræffer en to-tre dage senere. Det sker for mere end 90 procent af de inficerede svin, som lider af Afrikansk Svinefeber (ASF) i daglig tale oftest omtalt som svinepest.
Sygdommen rammer kun grise – og for de millioner af kinesiske svin, der er døde af virussygdommen har forløbet været kort, blot en uges tid.
Endnu findes der ikke nogen behandlingsmetode eller vaccine mod svinepesten. Den smitter desuden meget let (dog kun grise, ikke mennesker).
I betragtning af at Kina både er verdens største producent og det land i verden der spiser mest svinekød, så skulle man tro, at alle midler ville blive taget i brug for at standse sygdommen.
Der er desværre en lige linje fra lignende kriser, der har truet den offentlige sundhed og fødevaresikkerhed. En AIDS-epidemi fra 1990’erne blev holdt skjult … og i 2003 blev den dødelige lungesygdom SARS totalt underrapporteret
Men det gør myndighederne ikke. Der er desværre en lige linje fra lignende kriser, der har truet den offentlige sundhed og fødevaresikkerhed. En AIDS-epidemi fra 1990’erne blev holdt skjult, da titusinder af fattige bønder fik HIV/AIDS efter de havde solgt blod via ikke-steriliseret blodtapningsudstyr.
I 2003 blev den dødelige lungesygdom SARS totalt underrapporteret, og da det i 2008 blev opdaget, at der var tilsat giftige stoffer i modermælkserstatning, gik der også katastrofalt lang tid før offentligheden og småbørnsforældre blev advaret.
Spredt sig til hele Kina
I den officielle version kom svinepesten til Kina 3. august 2018. Her fik den første besætning i den nordøstlige provins, Liaoning, tæt på grænsen til Rusland, konstateret den farlige virus.
Ti måneder senere har samtlige provinser i Kina meldt om udbrud af sygdommen, der også har bredt sig til nabolande som Mongoliet, Cambodia og Vietnam.
Kina har indført nye hygiejneregler i staldene, sat større bedrifter i karantæne og begrænset transporterne med svin for at undgå at sygdommen breder sig.
De døde kroppe er bare smidt ved kanaler, andre steder er syge svin kørt bort i transportvogne og begravet levende i massegrave
Men de nationale krav er kommet alt for sent – og samtidig tegner et billede sig, der viser at indsatsen hverken er særlig effektiv, omfatter kun halvdelen af landets svinebesætninger – og er i masser af tilfælde blevet direkte modarbejdet eller negligeret af de lokale myndigheder.
Det er lykkedes enkelte vrede ejere af svinebesætninger at lægge billeder ud på kinesiske sociale medier. Billederne viser svin, der angiveligt skulle være døde efter angreb af den frygtede svinefeber. Nogle steder er de døde kroppe smidt ved kanaler. Andre steder er de syge svin kørt i transportvogne og derefter levende begravet i massegrave.
For landmændene er det et nødråb for at vise, at deres besætninger har været angrebet af den livsfarlige virus. Det er sket i områder, hvor myndighederne enten har være uvidende om sygdommens spredning – eller nægtet, at den har spredt sig til deres geografiske område.
Syv uger før virusangreb blev bekræftet
En enkelt ejer af en større svinefarm i Hebei provinsen, Sun Dawu, blev så vred på myndighederne, at han lagde billeder ud på det sociale medie Weibo. De viste nogle af farmens 15.000 døde svin liggende i dynger – og et andet med bannere og et opråb til lokalregeringen om at slå de resterende 6.000 svin ned.
De kinesiske myndigheder tillader ikke kommercielt salg af måleudstyr. Det er kun stats-anerkendte laboratorier, der offentligt må bekræfte sygdomsudbrud
Forud var gået syv ugers frustrerende oplevelser for svinebonden, der dagligt måtte se hundredvis af sine svin bukke under for sygdommen. Da det endelig lykkedes at få myndighederne ud for at teste besætningen for den afrikanske svinefeber, var testresultaterne negative.
Det lykkedes dog ejeren at få fat i måleudstyr, der viste, at der var virus fra den livsfarlige sygdom i de døde dyr.
Nu er det bare sådan, at de kinesiske myndigheder ikke tillader kommercielt salg af måleudstyr. Det er kun stats-anerkendte laboratorier, der offentligt må bekræfte sygdomsudbrud.
Derfor kom der i dette tilfælde til at gå syv uger fra de lokale myndigheder i Hebei blev alarmeret til landbrugsministeriet i Beijing anerkendte svinefeberen som dødsårsag.
Resultatet var 15.000 døde svin – og her kommer næsten det værste: 6.000 svin som ikke var døde, men muligvis var inficerede med vira – var for en dels vedkommende undervejs i forløbet blevet solgt videre, med stor risiko for at sprede virussygdommen endnu mere.
Reglerne og virkeligheden
Tilfældet fra Hebei er langtfra enkeltstående. Nyhedsbureauet Reuters beskriver mange udbrud, der enten ikke er blevet anmeldt eller ikke er blevet godkendt som afrikansk svinefeber. I nogle tilfælde har de lokale myndigheder endog helt afvist at lave en test på de syge dyr.
Der er også motiver for de lokale myndighederne til at blokere eller helt undgå at undersøge anmeldelser om svinefeber
Som i mange forhold er der i Kina forholdsvis klare regler for, hvad der skal ske i tilfælde af sygdomsudbrud på en svinefarm. Når sygdommen er bekræftet, skal alle svin på gården – og dem der findes i en radius af 3 km – slås ned og bortskaffes.
Bønderne har derefter ret til en kompensation på 1200 kroner pr. dyr.
Men sådan fungerer det ikke i virkeligheden. Typisk mangler der et organ eller en styrelse, der sikrer, at reglerne også bliver overholdt. Det betyder, at i nogle tilfælde er det svinebønderne, der undlader at rapportere. De tvivler nemlig på, at de lokale myndigheder vil kompensere dem tabet af dyr.
Derfor har der været en livlig handel, hvor svinebønderne har solgt deres (måske/måske ikke) inficerede svin – ud fra den betragtning, at så tjener de i det mindste lidt penge ind midt i ulykken. For de færreste tror, at de får den lovede kompensation. Konsekvensen er selvfølgelig en kæmpe risiko for at svine feberen spreder sig endnu mere.
Rabobank forudser, at 150-200 millioner svin i Kina bliver berørt af den farlige virus og produktionen af svinekød vil falde med 30 pct. i år
Omvendt er der også motiver for de lokale myndighederne til at blokere eller helt undgå at undersøge anmeldelser om svinefeber. Det kan nemlig koste dem mange penge i erstatning. Og i forvejen kører hovedparten af de kinesiske provinser med røde bundlinjer.
Derfor er det meget store udgifter, hvis f.eks. svinefarmen i Hebei, som jeg omtalte foroven, skal have kompenseret 25 mio. kr. for tabet af 21.000 svin (stat og lokalregering deles om udgiften, men det samlede beløb kan blive astronomisk, hvis vurderingen er rigtig, at op mod 70 pct. af alle svinefarme i Hebei er ramt).
Derfor undlader man at undersøge sygdommen – og går ofte videre ved at tvinge medierne til ikke at omtale den frygtede sygdom.
150-200 mio. svin berørt
Konsekvensen kan blive, at omfanget af den afrikanske svinefeber kan nå epidemisk størrelse. Hollandske Rabobank, der har specialiseret sig i lån til fødevare- og landbrugsindustri verden over, forudser i en aktuel rapport, at 150-200 millioner svin i Kina bliver berørt af den farlige virus – og at produktionen af svinekød vil falde med 30 pct. i 2019.
Det gør det ikke muligt for Kina at importere sig ud af manglen på svinekød, der står for 60 pct. af kinesernes protein forbrug. Ganske vist har danske og andre europæiske (og amerikanske) slagterier benyttet muligheden for øget eksport til Kina. Men den forventede nedgang i den kinesiske produktion svarer til hele Europas årlige forsyning af svinekød.
Manglen på kød giver under alle omstændigheder højere priser i Kina – og fører til, at landet næppe kan holde inflationen under de budgetterede max. 3 pct. Bare de seneste uger er prisen på svinekød strøget i vejret.
Mange eksperter har givet udtryk for, at omfanget af den afrikanske svinefeber i Kina er langt større end frygtet.
Visse udsving i priserne på basale fødevarer er de kinesiske myndigheder beredt på. For ”social uro” er virkelig noget, der kan skabe frygt i eet-partistaten. Derfor indførte Kina i 2007 verdens største svinekødsbank, hvor det ikke er pengesedler, men frossent svinekød, der ligger på hylderne.
Banken har med held været benyttet til at sende kød ud på markedet for at dæmpe prisstigninger – og omvendt har købt op hos svinebønderne, når kødpriserne faldt. Men nok er svinekødsbanken stor, den er slet ikke stor nok til at dække behovet i den nuværende krise.
Halvdelen af landbrugene er små
Mange eksperter både i og udenfor Kina har givet udtryk for, at omfanget af den afrikanske svinefeber i Kina er langt større end frygtet. Det skyldes også, at landbruget langtfra er så udviklet som f.eks. industrien, hvor de mange industrizoner og -områder i disse år er ved at rykke et niveau op fra simple arbejdsprocesser til teknologisk avancerede produktioner.
Frygten for en epidemi skyldes strukturen i kinesisk landbrug. Kina er generelt ikke noget stort landbrugsland, og frem for alt er der meget stor forskel på større og velhavende landbrug – og de små, familiedrevne gårde. De to grupper er nogenlunde lige store.
Virusangrebet viser, hvor uforberedt Kina er til at rapportere og klare kriser og epidemier
Men hvor de store landbrug teknologisk er bedre udviklede, så udgør de små familiebrug med typisk et halvt hundrede svin, en større fare med hensyn til fødevaresikkerhed og dyrevelfærd. Som korrespondent har jeg besøgt mange landbrug – og det har været slående, hvor lidt styr der er på disse emner.
Det manglende fokus på sikkerhed og hygiejne genfinder man også på de lokale slagterier i områder med de mindre brug. Samme forhold som på de mejerier, der for nogle år siden var involveret i sagen om tilsætningsstoffer i modermælkserstatning.
Det mest overraskende ved besøgene på disse småbrug har været deres forbrug og store lagre af medicin og penicillin til dyrene – og omvendte store mangel på viden eller indsigt i de sygdomme og vira, der bare de sidste ti år har ramt Kina, såsom fugleinfluenza, udbruddet af blue ear virus hos svin og den aktuelle svinefeber.
De gamle, dårlige vaner
Katastrofen, for det er det rette ord for hele svinefeberforløbet i Kina – kommer netop i Grisens År, der ellers er dyretegnet, der signalerer rigdom, fertilitet og virilitet.
Måske bør man være taknemmelig over, at den afrikanske svinefeber ikke smitter mennesker. Men også blive trist over at se, hvordan Kina, der ellers på alle måder forsøger at blive en stormagt, stadig præges af de gamle, dårlige vaner med at undertrykke fakta og informationer
I årtusinder har grisen været centralt placeret i kinesisk kultur og familieliv. Det er kødet i en sådan grad, at ordet svinekød på Mandarin simpelthen bruges som ordet for kød. Selv skrifttegnet for en familie er en gris under et tag.
Så måske bør man være taknemmelig over, at den afrikanske svinefeber ikke smitter mennesker. Men også blive trist over at se, hvordan Kina, der ellers på alle måder forsøger at blive en stormagt, stadig præges af de gamle, dårlige vaner med at undertrykke fakta og informationer.
En uting, der i virkeligheden, som påpeget af Bloombergs kommentator, Adam Minter – “viser hvor uforberedt Kina er til at rapportere og klare kriser og epidemier, der måske næste gang også kan dræbe mennesker”.
Forsidefoto: Sun Dawu, Sina Weibo
Du kan læse flere af Jan Larsens reportager fra og om Kina hér
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
