KONFLIKTLØSNING // ANALYSE – For mange danskere kom angrebet på kirker og store hoteller i påsken i Sri Lanka som en overraskelse. De fleste turister oplever kun landets skønhed og gæstfrihed. Lotte Ladegaard, der har boet fire år i øriget, er knap så forundret. I Sri Lanka løses konflikter med brutal vold, de skyldige bliver sjældent retsforfulgt, og de forskellige befolkningsgrupper nærer dyb mistillid til hinanden, skriver hun i POV’s serie om konfliktløsning.
Det er ti år siden, at 26 års krig mellem Sri Lankas singhalesiske, overvejende buddhistiske flertal og det tamilske, overvejende hinduistiske mindretal blev slået ned med hård hånd. Og så er det en måned siden, at terrorangreb kostede mere end 250 mennesker livet.
For ti år siden slog militæret på få dage formentlig 40.000 mennesker ihjel i et område, der ellers var udråbt til sikker zone. 16.000 af de formodede døde har man stadig ikke fundet ligene af.
Det er svært at komme videre, når man ikke ved, hvad der er sket med ens kære, så da der for nylig blev fundet en massegrav med 325 lig i byen Mannar, var beboerne på en måde lettede.
Regeringen lyver, fordi den ellers vil blive stillet til ansvar for alle de forsvundne mennesker
Imidlertid viste myndighedernes undersøgelser, at ligene var over 300 år gamle. Det giver Mannars borgere ikke meget for.
”Regeringen lyver, fordi den ellers vil blive stillet til ansvar for alle de forsvundne mennesker,” siger Umapathay Borin, som er medlem af en forening for familier, der leder efter deres forsvundne familiemedlemmer, til onlinemediet The New Humanitarian.
Terror fik lov at ske på grund af politisk uvenskab
Påskens terrorangreb på kirker og hoteller er endnu en af mange blodige begivenheder, der øger mistilliden til regeringen. Terrorangrebet menes at være udført at en ukendt, srilankansk islamistisk terrorgruppe, National Thowheed Jamath.
Den siddende regering og præsident bærer dog også en pæn portion af skylden for, at det gik så galt, som det gjorde.
Mindst to uger før angrebene advarede blandt andre indiske efterretningsfolk srilankanske myndigheder om, at angrebene var på vej. Men fordi præsident Maithripala Sirisena for godt et år siden forsøgte at vippe premierminister Ranil Wickremesinghe af magten, taler de to ikke sammen.
I Sri Lankas embedsværk ved man, at det koster mindst karrieren at blande sig i politikernes tvister, så ingen gjorde noget for at underrette de to topledere, og derfor blev der ikke gjort forsøg på at forhindre terrorangrebet.
Uforsonlighed og angst var på den måde medvirkende til, at over 250 mennesker blev dræbt, mens andre 500 blev såret.
Angreb på minoriteter
For et år siden, altså længe før påskeangrebet, blev sociale medier brugt til at sprede had, og buddhistiske demonstranter gik til angreb på moskeer, butikker og huse ejet af muslimer i byen Kandy midt på øen.
Selvom to muslimer blev dræbt og hundredevis af ejendomme ødelagt, er ingen blevet sigtet for volden og overgrebene.
Når ansvaret for tidligere gerninger ikke er placeret, kan det føre til, at andre minoriteter også forfølges, fordi man oplever, at man ikke risikerer at blive straffet for det
Grunden til angrebene på minoritetsgrupper i Sri Lanka skal ifølge en ny rapport fra FN findes helt tilbage i krigen og dens brutale afslutning.
“Dengang blev ingen stillet til ansvar for, hvad der skete. Når ansvaret for tidligere gerninger ikke er placeret, kan det føre til, at andre minoriteter også forfølges, fordi man oplever, at man ikke risikerer at blive straffet for det,” advarer rapporten.
Efter påskens angreb er volden mod muslimer øget. Regeringen svarer igen med at lukke sociale medier og erklære udgangsforbud, men den gør intet for at mindske hadet og mistilliden mellem befolkningsgrupperne.
Tillid er et ukendt begreb i Sri Lanka
Tillid er generelt ikke noget, man bruger i Sri Lanka. Tag for eksempel tiden efter den store tsunami i 2004. Den raserede den sydlige og østlige del af øen og kostede 35.000 srilankanere livet. Dengang boede jeg selv nær stranden i den sydlige del af landet.
I chok gik vi alle sammen i fællesskab i gang med at rydde op og lede efter forsvundne mennesker.
Sammenholdet varede dog kun få uger. Derefter begyndte alles kamp om de attraktive og indbringende strandgrunde, som lå dækket i et morads af ruiner, smadrede strandparasoller og personlige ejendele. Folk gik i retten for at bekæmpe naboer. Gamle venner blev til nye fjender.
I de hårdest ramte områder i øst undlod regeringen at uddele ret meget af de massive mængder nødhjælp til tamiler, der i forvejen led under årtiers borgerkrig. Undskyldningen var, at det var svært at uddele nødhjælp i et krigsområde.
Da tsunamien var ovre, blev der givet løfter om erstatninger til ofrene og til de mange strandgrundsejere, der ifølge ny lovgivning ikke længere måtte bygge nær kysten. Det lød godt med et forbud af sikkerhedshensyn.
Desværre brugte personer med rødder i politik og militær anledningen til selv at snuppe en del af de attraktive strandgrunde for at bygge og tjene penge på nye turisthoteller.
Den skrøbelige fred i nord og øst holdes i ave af militæret, der her ti år efter krigen stadig er massivt til stede i de tamilsk-dominerede områder
Løfter om reformer, der skal sikre lige rettigheder til alle befolkningsgrupper, forsoningstiltag og retsforfølgelse af dem, der begik overgreb under krigen og i årene efter, blev heller aldrig ført ud i livet.
Den skrøbelige fred i nord og øst holdes i ave af militæret, der her ti år efter krigen stadig er massivt til stede i de tamilsk-dominerede områder.
Mistroen mellem de singhalesiske buddhister, tamilske hinduer og de små mindretal af kristne og muslimer har i mellemtiden vokset sig større end nogensinde.
12.000 mennesker er forsvundet
Sri Lanka har også den tvivlsomme ære af at være nummer to i hele verden udi tvungne forsvindinger.
FN’s Menneskerettighedsråds arbejdsgruppe om tvungne eller ufrivillige forsvindinger konkluderede i 2015, at ”tvungne forsvindinger har været anvendt massivt og systematisk til at undertrykke politisk uenighed, i kampen mod terrorisme og under den bevæbnede konflikt.
Mange af forsvindingerne ville formentlig blive klassificeret som krigsforbrydelser eller forbrydelser mod menneskeheden, hvis de endte i retten. Efter krigen skete der også tvungne forsvindinger. Nu bare i økonomisk øjemed. For eksempel afpresning udført af statsembedsmænd og tilhørende paramilitære enheder.”
Mens den tidligere præsident Mahinda Rajapaksa var ved magten, besøgte jeg Sri Lanka. Jeg fandt mine engang så åbenmundede srilankanske venner og kolleger tavse.
Når vi var alene, hviskede nogle mig ting i øret. En fortalte, at ”den gamle, nedlagte skole i landsbyen længere nede af vejen bruges som torturcenter. Kritikere af Rajapaksa bliver samlet op af hvide varevogne, som kører ind på den nedlagte skole. Så ser vi aldrig de mennesker igen.”
Om det var sandt, fandt jeg aldrig ud af. Men FN-arbejdsgruppens rapport viser i hver fald, at der var god grund til at passe på sig selv.
Rapporten konkluderer, at ud af 12.000 forsvundne var 5.750 stadig savnede i 2015.
Langt fra alle er forsvundet under Mahinda Rajapaksas regime, men forskellige regeringer har alle undladt at gøre noget for at finde ud af, hvad der er sket med de mange forsvundne mennesker. De har heller ikke ydet nogen som helst former for støtte til de efterladte, ifølge rapporten.
Kritiske medier er også igennem tiderne blevet mulet på forskellige opfindsomme måder.
Hendes forgænger blev skudt i hovedet, da han sad i sin bil på vej hjem fra arbejde. Drabet blev aldrig opklaret
En af mine veninder, der var redaktør på et uafhængigt dagblad, måtte for eksempel flygte ud af landet, da et Rajapaksa-familiemedlem opkøbte 72 procent af aktierne i hendes avis, og hun modtog dødstrusler.
Hendes forgænger blev skudt i hovedet, da han sad i sin bil på vej hjem fra arbejde. Drabet blev aldrig opklaret.
Mulig krigsforbryder stiller op til præsidentvalg
For få dage siden blev det så officielt: Mahinda Rajapaksas bror og tidligere forsvarsminister Gotabaya Rajapaksa stiller op som præsidentkandidat, når der skal være valg senere på året.
Gotabaya beskyldes af menneskerettighedsgrupper for krigsforbrydelser under krigens sidste dage, men han er aldrig blevet retsforfulgt.
Befolkningen er dybt splittet politisk. Buddhistiske nationalister ønsker sig brændende Rajapaksa-regimet tilbage, fordi de ser Mahinda og Gotabaya som heltene, der reddede Sri Lanka fra krigen og tamilernes overtagelse af Sri Lanka.
Rajapaksas tilbagevenden vil være et skridt baglæns for retfærdighed og ansvarlighed
Så er der alle de andre, der frygter, hvad det vil få af konsekvenser for dem selv, hvis de stemmer på en anden end Gotabaya til valget.
Charu Lata Hogg, researcher ved den internationale tænketank Chatham House er ikke i tvivl: ”Rajapaksas tilbagevenden vil være et skridt baglæns for retfærdighed og ansvarlighed.”
__________________________________________
Lotte Ladegaard modtager kun et meget lille honorar for at skrive for POV. Derfor er ethvert bidrag via Mobilepay 27 30 17 89 mere end velkomment, for det tager tid at lave ordentlig journalistik.
Topfoto: Lotte Ladegaard.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her