Studieliv og stress: Der er brug for en sundere studiekultur

af i Danmark/Sundhed/Uddannelse

UDDANNELSE // STRESS – Der var blæst til kamp mod individualisering og præstationskultur, da støtteforeningen for Fountain House afholdt konferencen ‘Studieliv og mental sundhed’. En af oplægsholderne var direktøren for Studenterrådgivningen Thomas Braun, som mener, at der er behov for at skabe nogle studiemiljøer og fællesskaber blandt de studerende, der kan være et modtræk til perfekthedskulturen. På konferencen kunne man finde konkret inspiration i initiativet ‘Pusterummet’ på medicinstudiet i København og i erfaringerne fra ‘Bogstøtten’, der er et privat tilbud til psykisk sårbare studerende.

Uddannelsesinstitutionerne på de videregående uddannelser skal på banen og i højere grad skabe nogle rammer, hvor præstations- og perfekthedskultur ikke er i højsædet, og hvor der er plads til, at den studerende kan være sig selv.

Det er en af de væsentligste pointer, hvis man skal dæmme op for problemerne med stress og mistrivsel blandt studerende, vurderer direktøren i Studenterrådgivningen Thomas Braun.

En ny undersøgelse fra Uddannelses- og Forskningsministeriet  peger på, at knap hver femte studerende på en videregående uddannelse altid eller ofte oplever stærke stresssymptomer i relation til deres studie.

“Det er stærkt bekymrende, men ikke overraskende”, lyder det fra Thomas Braun, da vi beder om hans umiddelbare kommentar til de aktuelle tal.

Formålet med dagen er at kaste et kritisk blik på den dominerende individualisering og præstationskultur, som præger studiemiljøerne

Vi møder ham på DPU (Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse) i Emdrup en fredag i marts, hvor han som oplægsholder på konferencen “Studieliv og Mental Sundhed” er inviteret til at give sit bud på, hvordan en effektiv håndsrækning ser ud i forhold til de mange studerende, der kæmper med stress og mistrivsel og som derfor bliver forsinkede i deres studier eller slet ikke får dem afsluttet.

Bag konferencen står ‘Fountain House’, et rehabiliteringstilbud på Østerbro, hvor blandt andet psykisk sårbare studerende kan komme og få støtte og studievejledning. Formålet med dagen er at kaste et kritisk blik på den dominerende individualisering og præstationskultur, som præger studiemiljøerne.

Thomas Braun i dialog med Søren Fauerskov, næstformand i Danske Studerendes Fællesråd og Mia Nygaard, Socialborgmester i Københavns Kommune, som var to af de øvrige oplægsholdere på konferencen “Studieliv og Mental Sundhed”. Foto: Villads Hamann.

 

 

Stigende efterspørgsel på hjælp

Som direktør for landets otte studenterrådgivninger og som medlem af regeringens stresspanel har Thomas Braun i det seneste år beskæftiget sig indgående med såvel årsager som handlemuligheder når det gælder stressproblematikkerne blandt unge på landets universiteter, produktionshøjskoler og erhvervsakademier.

Resultaterne fra den aktuelle undersøgelse fra Uddannelses- og Forskningsministeriet går ifølge Thomas Braun i tråd med tal fra Sundhedsstyrelsens nationale sundhedsprofil, der viser, at dårligt mentalt helbred er stigende blandt unge, især kvinder mellem 16 og 24 år. Selv viser Studenterrådgivningens egne undersøgelser, at hver tredje af de studerende, som søger hjælp hos rådgivningen angiver stress som årsag til deres problemer.

Studenterrådgivningen har eksempelvis kun kapacitet til at se to procent af det samlede antal studerende, men tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriets undersøgelse peger på, at langt flere kunne have brug for hjælp

“Det giver anledning til selvransagelse og til at se på, om de handlinger, der på nuværende tidspunkt er sat i værk for at forholde sig til den her problemstilling er tilstrækkelige, og mit bud er jo selvfølgelig, at det er de ikke”.

Studenterrådgivningen har eksempelvis kun kapacitet til at se to procent af det samlede antal studerende, fortæller Thomas Braun, mens tallene fra Uddannelses- og Forskningsministeriets undersøgelse peger på, at langt flere kunne have brug for hjælp.

Vi skal ikke bare pege fingre af Christiansborg

Derfor skal de videregående uddannelser i højere grad spille hovedrollen og indrette et studiemiljø, der dæmmer op for den individualisering og perfekthedskultur, som Thomas Braun mener udgør en væsentlig forklaring på, hvorfor så mange unge i dag døjer med psykiske problemer og ensomhed.

Han forklarer, at mange studerende kæmper med en følelse af for stor afstand mellem, hvem man oplever, man er, og hvem man oplever, man burde være. Det kan hos nogle resultere i overdreven perfektionisme, hvor de unge knokler på livet løs. De synes måske nok, at det kan være svært at følge med, eller pensum er for stort, men de går “all in” og forholder sig til udfordringerne ved at kæmpe. Andre går i højere grad i en form for “flugtmode”, hvor de for eksempel ikke møder op til undervisningen og kan fremstå dovne og uengagerede.

Den viden og forståelse som vi blandt andet sidder inde med om de unge, vil vi meget gerne stille til rådighed for uddannelsesinstitutionerne, fortæller Thomas Braun.

Direktør for Studenterforeningen Thomas Braun er optaget af, hvordan man på de videregående uddannelser kan lykkes med til at skabe nogle fællesskaber for de studerende, der kan være med til at afmontere afstanden fra, hvordan jeg oplever, jeg er, til hvordan jeg burde være.

 

“Men det fordrer, at uddannelsesstederne tager ansvaret på sig og samtidig bliver bedre til at tage imod og udnytte den viden. I bund og grund er det dem, der har det overordnede ansvar for at skabe en sundere studiekultur”.

Uddannelserne bærer dog ikke hele ansvaret for de studerendes mistrivsel, mener Thomas Braun. Han medgiver gerne, at fremdriftsreformen, som har til hensigt at få de studerende hurtigere gennem deres studier, uddannelsesloftet som begrænser muligheden for at tage mere end én videregående uddannelse og de årlige to procents besparelser er med til at presse og stresse de studerende.

“Der er nogle strukturelle rammer, der presser. Det jeg bare advarer imod er, at vi der arbejder for at øge den mentale sundhed blandt de studerende, læner os tilbage og siger, at nu må Christiansborg politikerne fjerne det pres. Ellers kommer vi ikke videre. Min pointe er, at vi har et kæmpe stort handlerum stadigvæk på trods af de begrænsninger, som Christiansborg lægger på os”.

Pusterummet er en frivillig studenterforening, som gennem de sidste tre år har arbejdet på at skabe et alternativt studiemiljø, der er mindre præget af konkurrence og pres og mere præget af fællesskab og sparring

Her ser Thomas Braun for eksempel nogle muligheder i, at man på uddannelsesstederne mere bevidst forholder sig til, hvordan man kan fremme nogle andre typer af fællesskaber.

Medicinstuderende skaber deres eget pusterum

Et godt eksempel på et studiefællesskab, hvor de studerende kan smide facaden og få en pause fra nul-fejlskultur og karakterræs, er ifølge Thomas Braun ‘Pusterummet’ på medicinstudiet på Københavns Universitet.

På dagens konference fortæller de to medicinstuderende Morten Føns-Sønderskov og Sara Enggaard Kaae om ‘Pusterummet’, en frivillig studenterforening, som gennem de sidste tre år har arbejdet på at skabe et alternativt studiemiljø, der er mindre præget af konkurrence og pres og mere præget af fællesskab og sparring.

Hør Morten Føns-Sønderskov og Sara Enggaard Kaae fortælle om ‘Pusterummet’, en frivillig, non-profit organisation, der arbejder på at forbedre trivslen, studiemiljøet og sammenholdet blandt de medicinstuderende på Københavns Universitet. 

“Vi synes, det var et problem, at mange medicinstuderende mistrivedes, og der samtidig var en kultur med mange skarpe albuer, og med at skulle have meget på cv’et meget hurtigt og fremstå helt rigtig overfor de andre studerende”, siger Sara Enggaard Kaae, da hun forklarer, hvordan ideen til ‘Pusterummet’ opstod.

‘Pusterummet’ står blandt andet bag en alkoholfri torsdagscafé. Her mødes de studerende og hygger sig med kaffe, snacks og alskens typer af brætspil. Fokus er på at skabe et fællesskab, hvor de sociale rammer er i højsædet, og det har været en succes, fortæller Morten Føns-Sønderskov.

Populær er også en mentorordning, hvor ældre studerende hjælper yngre studerende med deres sociale og mentale udfordringer på studiet.

Tilslutningen fra de studerende har været enorm stor, fortæller de to medicinstuderende. Men også private aktører, organisationer, medier og politikere har fået øjnene op for potentialet ved ‘Pusterummet’.

“Det er enormt fedt at opleve, at det spreder sig som ringe i vandet, for som fuldtidsstuderende har vi ikke mulighed for at løfte problemet med unge studerendes mistrivsel alene. Så det er fedt at opleve, at konferencer som den vi har deltaget i i dag og andre arrangementer gør, at vi måske som samfund kan løfte det problem i flok”, fortæller Sara Enggaard Kaae.

Morten Føns-Sønderskov og Sara Enggaard Kaae fortalte på konferencen ‘Studieliv og mental sundhed’ om, hvordan studerende på medicinstudiet de sidste tre år har etableret ‘Pusterummet’ for at skabe et alternativt studiemiljø, der kan dæmme op for en kultur med spidse albuer og karriereræs.

Plads til at være den man er

Nogle af de kvaliteter, som kendetegner ‘Pusterummet’, finder man også i ‘Bogstøtten’, der er en del af Fountain House. ‘Bogstøtten’ er et tilbud, hvor psykisk sårbare studerende kan komme og få støtte og vejledning til at komme igennem studierne.

Her er der mulighed for at mødes og dele såvel nedture og succesoplevelser med andre studerende fra mange forskellige fag.

Jeg kan godt komme her i Fountain House, selvom jeg har fedtet hår og glemt at børste tænder og har grædt hele natten, men det kan jeg ikke nede på det der ‘catwalk-university

“Det er et fællesskab, hvor der er plads til at være den man er, og det er af stor betydning for de unge, der kommer i Bogstøtten”, fortæller Mogens Seider, leder af Fountain House og initiativtager til dagens konference.

“En af de unge sagde på et tidspunkt; ‘jeg kan godt komme her i Fountain House, selvom jeg har fedtet hår og glemt at børste tænder og har grædt hele natten, men det kan jeg ikke nede på det der ‘catwalk-university’. Man føler, man går på et podie og skal se fucking perfekt ud. Ellers er der ikke nogen, der vælger en til’ ”.

Mogens Seider fortæller, at tilbuddet ‘Bogstøtten’ for et år siden var truet af lukning på grund af besparelser i Københavns Kommune. De endte dog med at gå fri, således at psykisk sårbare studerende på de videregående uddannelser fortsat kan søge støtte og vejledning i ‘Bogstøtten’, der er en del af Fountain House på Østerbro.

Mogens Seiders håb er, at uddannelsesinstitutionerne vil arbejde for at skabe en kultur, hvor der er plads til alle, og hvor det at være psykisk sårbar ikke er den enkeltes problem.

“Presset på den type hjælp, som “Bogstøtten” tilbyder, vokser og vokser, fordi der er rigtig mange, der slås med deres psykiske lidelser, samtidig med at de gerne vil fuldende deres studier”, siger Mogens Seider, og fortsætter:

“Vi kan ikke være bekendt at efterlade de unge på perronen og bare lade toget køre forbi. Det har vi slet ikke råd til. Hverken menneskeligt eller samfundsøkonomisk”.

Fra præstationsangst til studieglæde

En af dem, der gennem sin studietid har fået hjælp fra ‘Bogstøtten’ er 28-årige Isis Hvitsted. Hun fortæller på dagens konference om, hvordan det er at være psykisk sårbar og samtidig gennemføre en videregående uddannelse.

Isis Hvitsted er i dag cand. mag i pædagogik fra Københavns Universitet, men undervejs på studiet har det til tider været rigtig hårdt. Da hun i 2011 starter med at læse, går det godt til at begynde med. Men perioder med præstationsangst og usikkerhed over om opgaverne bliver løst godt nok fylder mere og mere.

”Jeg målte mig selv så stærkt på min faglighed, det var alt hvad jeg havde”, husker Isis Hvitsted.

Skole og uddannelse havde altid været det faste holdepunkt. Noget, som hjalp hende på vej i en ungdom præget af perioder med depression, angst, selvskadende adfærd og selvmordstanker. Men på universitetet føler hun sig tiltagende presset over de mange afleveringer.

“Jeg får helvedesild, har mareridt om natten, tisser i sengen, skærer tænder og min døgnrytme eksisterer ikke mere. Jeg får det så dårligt, at jeg begynder at skære i mig selv, noget jeg ikke havde gjort i to år”.

Men der er også perioder, hvor hun får det bedre, fortæller hun fra talerstolen. For eksempel da hun som tutor oplever at blive del af et fællesskab. Men da hun går i gang med sin kandidat, begynder fællesskabet at smuldre, ikke mindst da specialet nærmer sig. Ensomheden intensiveres i en hverdag med store krav til selvstudie.

’Bogstøtten’, der er et privat tilbud til psykisk sårbare studerende, hjalp Isis Hvitsted til at finde studieglæden og til at blive del af et fællesskab med andre studerende i Fountain House på Østerbro i København. Foto: Villads Hamann.

Vendepunktet bliver da en veninde fortæller om ‘Bogstøtten’. Gradvist får Isis Hvitsted overskud til at komme i gang med sit speciale. Hun får vejledning af ‘Bogstøttens’ medarbejdere en gang om ugen, og måske vigtigst af alt; hun lærer, hvordan hun kan studere uden at blive syg af det.

“Jeg afleverede mit speciale tre dage før tid og jeg græd ikke. Jeg kan faktisk godt lide at skrive speciale”, smiler Isis Hvitsted.


Tekst, foto og video af Solveig Autzen og Michael Martini

Hvis du synes om Solveigs og Michaels arbejde på POV International og vil kvittere for det, kan du donere direkte til dem på Mobile Pay: +45 22 25 66 57. 

Solveig Autzen er oprindelig uddannet sygeplejerske og fagjournalist fra Danmarks Medie og Journalisthøjskole. Hun har i en årrække arbejdet som sygeplejerske indenfor det offentlige og har beskæftiget sig med ledelse, kvalitetssikring og implementeringsprocesser. Arbejder desuden som freelanceskribent og er blandt andet tilknyttet det digitale magasin Pioner.
Solveig kan findes på Facebook og på LinkedIn.
Hvis du synes om Solveig Autzens arbejde på POV International og vil kvittere for det, kan du donere direkte til hende på hendes Mobile Pay: +45 22 25 66 57

Michael Martini er cand.psych.aut., ph.d. fra Aarhus Universitet og fagjournalist fra Danmarks Medie og Journalisthøjskole. Arbejder til daglig som erhvervspsykolog med fokus på emner som ledelsesudvikling, stressforebyggelse og kommunikation. Han nyder at flirte med de kunstneriske og kreative miljøer og bringer gerne både sin psykologfaglighed og kreative interesse i spil som oplægsholder, forfatter og journalist. Har som forfatter senest været med til at udgive Lederens stresshåndbog .
Hvis du gerne vil bidrage til, at der kommer flere spændende historier fra hans hånd på POV International, er du velkommen til at donere til hans arbejde via Mobile Pay + 45 23 26 60 19 - Michael kan findes på Facebook og LinkedIn.
Læs mere om ham her: www.michaelmartini.dk

Seneste artikler om Danmark