Matador: Spillet om Korsbæk – Årets Julekalender 8.12

i Kultur/Danmark af

JULEKALENDER // 8. DECEMBER – Komme Fremmede er et af de helt store afsnit. Det er Matador, hvor det nærmest transcenderer tv-formatet, skriver filmredaktør Frederik Bojer Bové om dagens låge i sin julekalender. 

Med et par få ændringer kunne dette afsnit sagtens være en biograffilm – længden er også til det: En komedie om hvordan en lille provinsby sættes på den anden ende på grund af en moderne maler og hans frimodige eks-elskerinde.

Det kunne egentlig sagtens være en sengekantsfilm for nu at blive i halvfjerdserne. Men her fungerer det dobbelt, dels som en sjov lille film i sig selv men reaktionerne bliver ekstra gode, fordi vi kender figurerne så godt. Det kunne være en film. Men det er ekstra godt som tv.

Det er nu også fordi, Matador er sindssygt godt tv. Noget af det fremragende ved tv er måden, hvorpå det nogen gange kan kommunikere helt uden at ting sker, blot ved at vise os forskellige udgaver af samme situation – tænk f.eks. på hvordan Mad Men ændrede karakterernes udseende, hår, skæg og tøjstil mellem hver sæson, og dermed forklarede, hvordan tiden ændrede sig. Og dyrk så lige den fantastiske åbningssekvens i det her afsnit, hvor hver familie får brev ved morgenbordet. Dyrk, hvor meget der fortælles om karaktererne blot ved at se den helt simple situation, at de spiser morgenmad.

Det er en af seriens centrale pointer, at Indre Missionske Mads Skjern egentlig passer perfekt ind i byens hakkeorden, mens de folk, han bringer med sig, har mere til fælles med dem, der kommer udefra, det være sig internationale malere eller landliggende adelige

Og dyrk især familien Varnæs. Vi har aldrig set dem spise morgenmad før, og alligevel kan vi fornemme, at der er noget galt. Hans Christian er ikke opmærksom omkring opdragelsen af børnene. Åh, det er så fantastisk en detalje at se Maude og Hans Christian sammen om opdragelsen, hvor det naturligvis er far, som skal formane; vi fornemmer noget om, hvordan den familie altid er. De må have gjort det her utallige gange. Men det er anderledes denne gang, og således bliver vi klar over en helt anden ting: At Hans Christian har hovedet et andet sted, at han er forvirret over sin affære.

Anarkistiske kræfter

Hele byen sættes på den anden ende af Ernst Nyborg og Gitte Grå. Det er da især et af de helt store afsnit for Hans Christian, som spilles af Holger Juul Hansen. Hans ansigtsudtryk ved den første middag med Jørgen og Gitte er helt fantastisk. Den centrale udstillingsscene er endnu en af mine yndlings, hvor alle byens indbyggere samles til et fælles arrangement. Der er endnu flere med, eftersom Ernst Nyborg har inviteret store dele af holdet fra Jernbanerestauranten.

Så mange personer i forgrunde, baggrunde – på et tidspunkt går Fede og Frue kort forbi, og Fede spiser naturligvis en snack. Så mange gode kombier: Fru Møhge, der påpeger, at Fede ligner Fernando, Obersten, der stråler, da han får øje på Gitte. De mange, der mener, det er noget værre bras.

Mestendels er det også bare sjovt at se, hvordan hele byen reagerer på maleren og hans gale elskerinde. De symboliserer en ny tid i byen, også i den måde Ernst sørger for at få inviteret de ‘lavere klasser’ til sin fernisering. Men de er ikke den eneste nye indflydelse. Det er også første afsnit, vi ser Baron Carl von Rydtger, der på en sådan lidt indviklet måde er i familie med Ernst Nyborg. Baronessen så vi tidligere, da hun købte en kjole hos Arnesen og senere sendte den tilbage, da den kunne fås billigere hos Skjern.

Fælles for næsten alle forviklinger: Når tingene falder på plads igen, er det en kvinde, som det er gået ud over

Det par er på den ene side toppen af byens hierarki, men på den anden side så højt hævet over den, at de nærmest har en anarkistisk kraft. Baronen er tydeligvis gladere for at se grisehandler Larsen end konsulinde Holm, for Larsen kan man dele en drukanekdote med, mens det konservative borgerskab simpelthen er for kedsommeligt.

Det er en af seriens centrale pointer, at indremissionske Mads Skjern egentlig passer perfekt ind i byens hakkeorden, mens de folk, han bringer med sig, har mere til fælles med dem, der kommer udefra, det være sig internationale malere eller landliggende adelige.

Historier der sættes i gang

Men heldigvis er det jo en tv-serie, for der er også virkelig mange historier, der sættes i gang i dette afsnit. Især er det her, Laura begynder at stille spørgsmål ved sin stilling, hvilket leder til hendes store dag i tredje sæson.

Også Agnes begynder sin opdragelse, når hun går i biografen med Røde, selvom Gudrun fra familien Skjern også vil være der. Senere, under pelsforviklingen, kan hun fortælle Maude, at Gudrun har sagt, at Ingeborg har sendt pelsen retur. Det er første skridt.

Maude sidder fast, og hun drømmer om en vej ud. Men hun finder ikke mere respekt væk fra hjemmet. Ernst Nyborg skoser hende for, hvad hun er blevet til

Agnes lærer ikke at kopiere Varnæs’ identitet, blot fordi hun bor i samme hus som dem. Næste skridt bliver så naturligvis ikke at kopiere Rødes identitet, blot fordi hun bor i samme hjem som ham… Han sætter klassesolidaritet højest, men Agnes’ udvikling kommer til at blive anderledes.

Der er selvfølgelig også den røde tråd i anden sæson, historien om bygningen af Mads’ fabrik, der kommer et stort skridt videre, når Ernst Nyborg hyres til at male borgmesteren, og de korrekte tilladelser kort derefter falder på plads. Men derudover er der ret mange karakter-ark, der for alvor begynder i dette afsnit, og som kommer til at strække sig over flere sæsoner.

Og én, som ikke sættes i gang

Og så er der en karakter, der virker på nippet til at udvikle sig, men som ikke gør det. Maude sidder fast, og hun drømmer om en vej ud. Men hun finder ikke mere respekt væk fra hjemmet. Ernst Nyborg skoser hende for, hvad hun er blevet til; påstår han ville have gjort det hele for hende, men ville han? Selvfølgelig ikke, han er straks sammen med Gitte Grå. Afslutningen, hvor Maude omfavner sin mand netop hjemvendt fra elskerinden og udbryder; “Jeg tror, vi er de sidste ordentlige mennesker i hele verden”, fungerer så endnu mere stærkt pga, Hans Christians ansigtsudtryk. Men hun er jo fanget.

Flere og flere opdager Hans Christians affære, men ingen tager sig sådan rigtig af det. Det er mest bare lidt sjovt, sådan noget man kan holde over ham, ikke noget hvor man behøver at tage sig af, hvad Maude føler.

Der er rigtig mange intriger i sæson to og rigtig mange ydre indflydelser, der rusker op i ting. Men fælles for næsten alle forviklinger: Når tingene falder på plads igen, er det en kvinde, som det er gået ud over.


I øvrigt:

* Bent Mejding (Jørgen Varnæs) og Susse Wold (Gitte Grå) blev gift i 1983. De går tydeligvis til den i deres store slagsmål. De havde netop spillet med i Noël Cowards Privatliv, hvor der også skændes en del.

* Hans Christians avis siger ‘Østrig Anklager Tyskland’. I februar 1934 røg Østrig ud i en kort ‘borgerkrig’ mellem paramilitære styrker på begge sider. I maj ændredes konstitutionen, og landet blev fascistisk. I juli forsøgte nazister et kup, hvorunder kansler Engelbert Dollfuss blev slået ihjel. Der kan være en del øjeblikke undervejs, hvor Østrig har været sure på Tyskland.

*Virkelig en biting men idéen om, at Tyskland og Italien ville komme op og slås om, hvorvidt Østrig skulle være fascistisk eller nazistisk virker mærkelig i dag, men ligger bag plottet i Chaplin’s Diktatoren.

* Det virker som efterår, da Ernst og Maude er i skoven. Men vi får at vide, at det var fem år siden Mads kom til byen, og det skete jo lige omkring folketingsvalget i april 1929. Lidt tidsforvirring er der altså.

* Jeg elsker den lille scene, hvor Kristen lurer ud af vinduet på Hr Schwann, der lurer på Hans Christian og Ulla. Det er et strategisk smart sted, han har fået lejlighed.


Modtag POV Weekend gratis, følg os på Facebook
– eller støt vores arbejde

Læser du POV fast eller kun lejlighedsvis? Hver fredag samler vi ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i ugebrevet POV Weekend. Det er gratis, og du kan tilmelde dig her.

Har du mulighed for at støtte POV som åbent og uafhængigt dansk medie, kan du gøre det som støtteabonnent her.


Illustration: Pressefoto, DR.

Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller støt vores arbejde

Modtag ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her  Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at støtte vores arbejde? Bliv frivilligt støttemedlem her  Pil mod højre

Frederik Bojer Bové (født 1.12 1986) er cand.mag. i Moderne Kultur og Kulturformidling og BA i Historie. Han blogger om film på kronoper.dk, er dansk redaktør på tidsskriftet Cinema Scandinavia og har været programlægger på Copenhagen Architecture Festival.

Seneste artikler om Kultur