SUNDHEDSVÆSENET // KOMMENTAR – Stress er en alvorlig sygdom, der ikke bare hvert år koster samfundet milliarder, men også nedbryder livskvalitet, helbred og familieforhold hos dem, der rammes af det. Hvorfor gør vi ikke en reel indsats for at prioritere denne reelle folkesygdom i vores sundhedssystem, spørger læge Anne-Lene Schwartz Tofte.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Forestil dig en sygdom, der hvert år rammer hundredtusindvis af danskere. En sygdom, der kan føre til hjerteproblemer, angst og depression og rive familier og karrierer fra hinanden. Alligevel behandles den ikke som en reel sygdom, men som et individuelt problem, vi forventes at håndtere selv.
Stressens konsekvenser er langt mere alvorlige, end vi anerkender i dag. Det er på tide, vi handler – både for at beskytte folkesundheden, støtte de syge og reducere de økonomiske konsekvenser.
Stress er en reel sygdom
Stress handler ikke om manglende styrke eller robusthed. Det er ikke blot en travl hverdag eller en midlertidig belastning. Det er en alvorlig sygdom, der nedbryder helbred, relationer og livskvalitet.
Stress forårsager psykiske og fysiske forandringer, der kan føre til forhøjet blodtryk, hjerte-kar-sygdomme, depression og angst. Hvert år kan cirka 1.400 dødsfald i Danmark tilskrives stressrelaterede sygdomme.
Derudover kan stress føre til sociale og økonomiske problemer som skilsmisse og økonomisk ruin, ofte som følge af mistet job, tabt arbejdsindkomst eller lange sygemeldinger.
Sundhedssystemet skal tage stress alvorligt
Vi må anerkende stress som en alvorlig sygdom, der kræver professionel behandling. Som læge med over 10 års erfaring i behandling af stress har jeg set, hvordan mennesker føler sig fortabt i sundhedsvæsenet uden den nødvendige støtte. Stress er ikke en byrde, den enkelte kan eller bør bære alene.
Alligevel prioriteres stress ikke tilstrækkeligt i sundhedsvæsenet. Undervisning om stress fylder minimalt på lægeuddannelsen, selvom WHO betegner det som en af de største trusler mod folkesundheden.
Konsekvensen er, at mange ikke får den nødvendige behandling, men overlades til et ureguleret marked. Det er ikke holdbart
Ansvaret for behandling af stressramte ligger ofte hos praktiserende læger, som hverken har tid eller specialiseret uddannelse i stresshåndtering. Dette er ikke en kritik af lægerne, der allerede kæmper med en stigende arbejdsbyrde. Problemet er strukturelt. Sundhedsvæsenet har ikke ressourcerne til at håndtere stress effektivt.
Konsekvensen er, at mange ikke får den nødvendige behandling, men overlades til et ureguleret marked. Det er ikke holdbart.
55 milliarder om året – hvorfor ignorerer vi stadig stress?
Stress har en enorm menneskelig og økonomisk pris.
For den enkelte kan stress betyde tab af arbejde, selvværd og relationer. Ifølge WHO har personer med kronisk stress op til 50 procent øget risiko for alvorlige sygdomme som hjerte-kar-sygdomme og diabetes.
For familier betyder det usikkerhed, frustration og en kamp for at navigere i et sundhedssystem, der ikke er gearet til at håndtere stress som en sygdom.
For samfundet er omkostningerne ligeledes enorme. Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) koster arbejdsrelateret stress Danmark 55 milliarder kroner årligt i velstandstab, hvoraf 22.600 fuldtidspersoner er sygemeldt. Vidensråd for Forebyggelse estimerer de årlige omkostninger til 27 milliarder kroner i tabt produktivitet og sundhedsudgifter.
Vi kan ikke vente længere
Vi står ved en skillevej. Skal vi lade stress fortsætte med at underminere livskvalitet og økonomi, eller skal vi handle nu?
Spørgsmålet er ikke, om vi har råd til at investere i stressbehandling, men om vi har råd til at lade være
Danmark har brug for en national stresspakke, der sikrer, at stressramte får samme behandling som andre med kroniske sygdomme. Et eksempel på en vellykket strategi er indsatsen mod diabetes, hvor tidlig opsporing, specialiseret behandling og løbende opfølgning har reduceret både sygelighed og samfundsøkonomiske omkostninger.
En lignende systematisk tilgang er nødvendig for stress. Vi skal investere i tidlig opsporing, helhedsorienterede behandlingsforløb og systematisk opfølgning.
Spørgsmålet er ikke, om vi har råd til at investere i stressbehandling, men om vi har råd til at lade være.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og