MEDIEKRISE // DEBAT – Danske medier er i krise – og det er mange andre medier verden over også. Journalist Susanne Sayers har ikke et forkromet svar på, hvad der skal bringe medieverdenen ud af suppedasen, men hun har et bud på, hvad der skal være mindre af, hvis indtægterne skal kunne følge med.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Jyllands-Posten har netop varslet massefyring – 37 medarbejdere skal afskediges, lyder det, og det er blot den seneste melding af den slags, som andre medier også har været igennem. Hvis jeg havde svaret på Jyllands-Postens og de andre mediers krise, havde jeg formentlig været blandt verdens rigeste mennesker. Så det har jeg ikke.
Men jeg har et godt bud på, hvad der i hvert fald skal være mindre af, hvis indtægterne skal følge med: alt det, der taler ned til læserne og ikke tør udfordre dem. Alt det halvhjertede og halvgode.
Netop den slags, man får mere af, hvis man bliver ved og ved med nedskæringer uden at turde prioritere, hvad der så ikke skal dækkes.
For medier, som gerne vil have betalende abonnenter, er fokus på klik en dødsfælde. De er udelukkende skabt for at skaffe trafik, men som læser bliver man skuffet gang på gang
Læserne er ikke dumme. De kan godt se, når de bliver spist af med halvfabrikata.
Et af de helt store problemer er, at medierne gennem tiden har vænnet læserne til billigt indhold. Det har været annoncerne, der har betalt gildet, mens abonnenternes betaling har været en brøkdel – selv om den kan føles høj nok endda.
Men lysten til at betale for indholdet stiger ikke, når man som læser oplever en masse sjusk, manglende perspektiv eller manglende kendskab til substansen. Bevares, der er mange meget dygtige journalister, men hvis det overordnede indtryk af et medie er meeeeeh, så drukner deres indsats.
Mediernes synder
Men lad os se lidt på synderne:
• Clickbait. Det er okay på tabloidaviser, vel nærmest en del af formatet, og var det også på print. Men for medier, som gerne vil have betalende abonnenter, er fokus på klik en dødsfælde. De er udelukkende skabt for at skaffe trafik, men som læser bliver man skuffet gang på gang. Jeg vil muligvis godt klikke, men jeg vil ikke købe.
• Det evindelige fokus på at underholde. Vi skal ikke kede læserne, men de skal fascineres af indholdet og dets vigtighed, ikke afledes med provokation for provokationens skyld, og vi skal ikke være bange for at skrive langt og nogle gange krævende.
Tro på historien. Hvis den er god nok, vil den have en berettigelse
Vi har formentlig de bedst uddannede generationer i historien som læsere. De ved godt, at sager kan være komplekse, og at der er nuancer, som det kræver plads og tid at få med. Vi skal skrive godt og uden unødvendige akademiseringer osv, men vi må ikke blive bange for, at læseren også selv skal yde en indsats. Og historier, der i begyndelsen har få læsere, fjernes alt for hurtigt fra forsiden digitalt. Tro på historien. Hvis den er god nok, vil den have en berettigelse.
• Fokus på konflikt og konfrontation. Nogle gange er det helt nødvendigt at tage konflikter op, og journalistik skal være kritisk. Men verdensbilledet bliver fordrejet, når der aldrig er plads til løsninger og fremskridt (og her taler vi ikke om katte, der bliver reddet ned fra træer og den slags). Faktisk er de gode eksempler ofte det, der giver ekstra tyngde til kritikken af noget bestående, for se selv, det kan jo godt være anderledes.
• Fokus på debatstof. Det er cool med debat, men den skal altså en del niveauer over synsninger, som jeg kan få gratis i kilometermål på de sociale medier. Giv os noget viden at debattere ud fra.
• Fokus på hurtighed. Vi kan alligevel aldrig i et medie konkurrere med tempoet på de sociale medier. Lad os i stedet være dem, der kan sætte begivenhederne i perspektiv, og være troværdige nok til, at vi kan fortælle, hvad der er kendsgerninger, hvad der er gisninger, og hvad der er forkert. Det behøver ikke engang at tage meget længere tid, men det kræver, at vi ikke bare viderebringer, hvad der allerede er på X, FB osv.
Hvordan skaber vi størst værdi for læserne og samfundet nu? I stedet for at tænke som for 20 år siden
Jeg har fået min egen opdragelse på papiraviser, og jeg vil være ked af at se dem forsvinde. Men jeg har også den holdning, at uanset om man udgiver på papir eller digitalt, skylder man læserne, at de er centrum for opmærksomheden, og at man gør sig umage. Og man skylder medarbejderne, at de får rammerne til at gøre sig umage.
Måske er det ikke organisationen, der skal tænkes om. Måske er det hele det journalistiske udgangspunkt. Hvordan skaber vi størst værdi for læserne og samfundet nu? I stedet for at tænke som for 20 år siden.
Læs mere af Susanne Sayers her.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
