KLUMME – “Der findes naturligvis meget syge mennesker på et specialhospital som det i Risskov, men der findes også mennesker som du og jeg, der måske bliver opfattet som de privilegerede eller succesfulde i offentligheden netop nu, men hvis liv grundet stress, tab eller andre livskriser pludselig tager en afvej og ender et sted, som vi aldrig havde turdet eller haft lyst til at drømme om.” Iværksætterkonsulent Jonathan Løw gik ned med stress i 2014, blev indlagt og behandlet bl.a. med elektrochok. Læs om hans nedtur og de tanker, han har gjort sig om vejen tilbage.
19. januar 2018 er ikke en dato, jeg glemmer lige foreløbig. Det var dagen, hvor jeg valgte at fortælle en stor personlig hemmelighed på landsdækkende TV – nærmere bestemt i Go’ Morgen Danmark på TV2.
Jeg havde været i fjernsynet og medierne mange gange før den morgen, og normalt bliver jeg hverken nervøs af at skulle stå på scenen foran 500 mennesker eller sidde og blive interviewet med hundredtusindvis af seere bag skærmen. For her er det typisk mit professionelle virke som foredragsholder, innovationskonsulent og PR-rådgiver, jeg tager afsæt i, og der ved jeg dels, at jeg er på hjemmebane, dels har det en vis distance til mit privatliv.
Fordomme og stigma
Denne morgen var jeg imidlertid helt anderledes urolig, fordi jeg havde valgt at fortælle omkring en alvorlig stressudløst depression, der endte med at føre til en indlæggelse på Psykiatrisk Hospital i Risskov ved Aarhus og en række behandlinger med elektrochok. De såkaldte ECT-behandlinger.
Hvordan er vi egentlig nået dertil, at vi har en kultur og et samfund, hvor man skal være flov over at lide og ønske at slippe for lidelsen? Jeg forstår det ikke. Derfor stod jeg frem
Jeg havde været nervøs for at fortælle denne historie, fordi det er et område, der er omgærdet af fordomme og stigma herhjemme.
Siden 1970’erne er det som om, at psykiatrien har været det modsatte af et prestigeområde, og der støder jeg ofte på et besynderligt modsætningsforhold imellem psykologi (samtaler og terapi) og psykiatri (medicin), selvom de to fagområder i mine øjne i den grad bør og kan komplementere hinanden.
Vi må holde op med at gøre tingene til enten-eller og begynde at tænke både-og – også indenfor dette område.
Børsen: Udråbt som ung iværksætterguru
I dag er jeg – heldigvis – kommet ud på den anden side af mit livs krise, der tilbage i 2014 stod på i over et år. Det var vel at mærke en krise, der kom blot få måneder efter, at en artikel i Børsen havde udråbt mig som ’en ung iværksætterguru’.
Det var imidlertid ikke den Jonathan, jeg følte mig som, da jeg i desperationen efter at blive rask accepterede at modtage en række ECT-behandlinger, der på den korte bane løftede mig ud af depressionens lidelse, men ikke i sig selv gjorde mig rask.
Det gjorde kombinationen af samtaler med en empatisk psykolog, en effektiv medicinsk behandling, de få men effektive elektrochok-behandlinger, min egen betydelige indsats, mine fantastiske pårørende og så tiden ikke mindst.
Den komplekse sammensætning af positive ’modtræk’ imod en modbydelig sygdom gjorde mig rask, og i hvert fald i mit tilfælde understreger det, at psykiske lidelser kan være mangefacetterede, og vi ved desværre fortsat for lidt om dem.
Derfor valgte jeg at stå frem
Men selvom vi ved så lidt, investeres der efter min mening alligevel tilsvarende lidt i området.
Vi har Knæk Cancer, hvilket er fremragende og vigtigt, vi har store kampagner mod overvægt og indsats mod hjertesygdomme, men ligeså vigtigt det er, ligeså utænkeligt synes det lige nu at være, at man fra offentlighedens side iværksatte en Knæk Depression-kampagne.
Det er i mine øjne fuldstændig absurd, at det skal være stigmatiseret dels at være syg og dels at tage imod behandlinger som elektrochok i ønsket om at blive rask igen. Hvordan er vi egentlig nået dertil, at vi har en kultur og et samfund, hvor man skal være flov over at lide og ønske at slippe for lidelsen?
Det til trods for, at organisationen WHO har estimeret, at depression om blot 10 år fra nu bliver den største dræber.
Og netop det misforhold var min hovedårsag til at vælge at dele noget personligt og privat, som indtil den 19. januar 2018 havde været forbeholdt mine allernærmeste.
Den anden årsag var et ønske om, at mennesker, der måtte have prøvet eller lige nu står i alvorlig stress, depression, angst m.v. ikke må føle sig skamfulde eller alene. Det er i mine øjne fuldstændig absurd, at det skal være stigmatiseret dels at være syg og dels at tage imod behandlinger som elektrochok i ønsket om at blive rask igen. Hvordan er vi egentlig nået dertil, at vi har en kultur og et samfund, hvor man skal være flov over at lide og ønske at slippe for lidelsen? Jeg forstår det ikke. Derfor stod jeg frem!
Kreativitetens mørke side
Heldigvis skulle det vise sig, at reaktionen på min ærlige fortælling var overvældende.
Det strømmede ind med både hjertegribende historier og taknemmelige hilsner, klap på skulderen, gode idéer og endda også et par date-invitationer på min Facebook-væg.
Selv på min ellers kun professionelt orienterede LinkedIn-profil skrev folk, jeg aldrig havde været i dialog med før; det var åbenhjertige hilsner med fortællinger om deres egne personlige historier. Det var dybt bevægende.
Men hvis jeg skal prøve at løfte min personlige historie op på et mere overordnet plan, er det også eksemplet på, hvorledes styrke og sårbarhed ofte er meget nært forbundet, og hvorledes kreativiteten også har en mørk side.
Det var Aristoteles, der sagde, at ”no great mind has ever existed without a touch of madness”.
Nu ønsker jeg hverken at udråbe mig selv til ‘a great mind’, ej heller er jeg specielt vidende om eller tosset med Aristoteles’ brug af ordet ‘galskab’, men der synes afgjort at være en pointe i sammenhængen imellem kreativitet og sårbarhed. Altså hvad man kunne kalde kreativitetens mere mørke side.
Iværksættersindet
Et kreativt sind, uanset om det så er indenfor musik, litteratur, kunst eller i dette tilfælde iværksætteri, er i hvert fald ligesom psykiatrien generelt et alt for uudforsket område. Noget vi bør investere langt mere i at forstå.
Jeg blev første gang bekendt med dette muligvis særlige ’iværksættersind’, da jeg i efteråret 2016 arbejdede på antologien Gurubogen.
49 procent af alle iværksættere har kæmpet med mindst én psykisk lidelse i løbet af deres liv, mens 33 procent kæmper med flere af disse psykiske lidelser igennem deres levetid
I bogen har jeg interviewet 100 iværksættere og ledere fra hele verden herunder den anerkendte amerikanske psykolog Michael A. Freeman.
Freeman er den psykolog i verden, der har forsket mest i sammenhængen imellem iværksætteri og psykiske lidelser, og selvom hans studier naturligvis ikke er det endegyldige svar på det komplekse menneskelige sind, så er de efter min mening alligevel tankevækkende.
Én af de opdagelser, han er kommet frem til, er, at 49 procent af alle iværksættere har kæmpet med mindst én psykisk lidelse i løbet af deres liv (ex. ADD, ADHD, bipolar lidelse, depression eller angst), mens 33 procent af alle iværksættere kæmper med flere af disse psykiske lidelser igennem deres levetid.
Tallet ligger væsentligt over gennemsnitsbefolkningen (ca. 17 procentpoint højere end gennemsnittet), og ifølge Freeman er det udtryk for en kombination af, at kreative individer er genetisk prædisponeret til at udvikle psykiske lidelser samtidig med, at de ofte er udsat for eller udsætter sig selv for et pres, der yderligere skubber til lidelsen:
”People who are on the energetic, motivated and creative side are both more likely to be entrepreneurial and more likely to have strong emotional states”, skriver han bl.a. i sin artikel i min bog.
Hjernens genveje og afveje
Freemans studier peger også på, at nogle af de symptomer, der karakteriserer psykiske lidelser, samtidig er dem, der kan hjælpe iværksættere med at få succes. Han nævner som eksempel, at mange iværksættere har fået deres bedste idéer, mens de havde det allerværst. Det var dog ikke tilfældet i min egen personlige oplevelse, men Freemans pointe er naturligvis også en generel betragtning.
“People who are on the energetic, motivated, and creative side are both more likely to be entrepreneurial and more likely to have strong emotional states. Those states may include depression, despair, hopelessness, worthlessness, loss of motivation, and suicidal thinking.”
Michael A. Freeman er også kommet frem til, at maniske oplevelser kan afføde nye og radikale idéer, mens ADHD kan bidrage til at træffe beslutninger i et hastigt tempo. Når man begynder at kombinere disse karakteristika og symptomer, så er det, at Freeman finder frem til, at de i deres sammenfald kan afføde en enorm kreativitet. Man kunne kalde det hjernens genveje og afveje.
I forhold til afvejene så påpeger Freeman også, at listen af kreative mennesker, der samtidig har haft alvorlige psykiske lidelser, er nærmest endeløs. Han fremhæver folk som Bruce Springsteen, Winston Churchill, Leonard Cohen, Bob Dylan, John Lennon, Marilyn Monroe, Isaac Newton, J.K. Rowling, Naomi Sims, Ted Turner, Mark Withacre, Stephen King som blot nogle få eksempler.
En personlig refleksion
Selvom jeg må tilstå, at jeg, inden selv at have prøvet at være indlagt på et psykiatrisk hospital, havde nogle ganske stereotype skrækbilleder af et sted som det, så er det mig magtpålæggende at lægge disse i graven.
Der er en dybere menneskelig indsigt i, at der er langt kortere fra succes til lidelse, end vi typisk går og forestiller os
Der findes naturligvis meget syge mennesker på et specialhospital som det i Risskov, men der findes også mennesker som du og jeg, der måske bliver opfattet som de privilegerede eller succesfulde i offentligheden netop nu, men hvis liv grundet stress, tab eller andre livskriser pludselig tager en afvej og ender et sted, som vi aldrig havde turdet eller haft lyst til at drømme om.
Derfor er det ikke galskab, men sårbarhed der er det rette ord i mine øjne. Der er en dybere menneskelig indsigt i, at der er langt kortere fra succes til lidelse, end vi typisk går og forestiller os. Heldigvis er de fleste af os mennesker optimistiske væsner, så vi forestiller os altid, at den alvorlige sygdom rammer naboen, eller i business-verden at det aldrig bliver vores virksomhed, der må lukke og slukke. Det er en grundlæggende god og sund indstilling til livet, så længe den ikke bliver så udtalt, at vi føler os usårlige og glemmer at tage os kærligt af både os selv og vores medmennesker.
Jeg vil give én af de helt store det sidste ord:
”There is a crack, a crack in everything. That’s how the light gets in” – Leonard Cohen, Anthem
Hovedillustration: Tumisu/Creative Commons.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
