FREMTIDENS STORBYER // POV BUSINESS – Arbejdspladsen, boligen, hjemmet og byen vil alt sammen forandre sig og smelte sammen efter coronakrisen. Intet vil blive helt som før, påpeger direktør Morten Nielsen, der rammer en pæl igennem forventningen om, at storbyerne vil blive mindre attraktive i fremtiden. Tværtimod vil de tætte storbyer vokse i popularitet og blive endnu mere grønne, sunde at bo i og klimavenlige.
Selvom mange drømmer om eget hus med have, er byernes tætte byggeri kommet for at blive.
Også selvom mange under coronakrisen har været bange for at færdes i de tættest bebyggede bymiljøer, hvor smittetrykket har været højest i alle lande og hvor det har været næsten umuligt at holde 1-2 meters sikkerhedsafstand.
Fremtidens boliger skal huse flere behov – fra et individuelt privatliv og over socialt samvær til digitale arbejdspladser
Imidlertid er der ingen undersøgelser, der entydigt viser, at tætte byer er et sundhedsmæssigt problem. Miljø- og klimafordelene ved en tæt by er også store nok til, at man må forvente, at tæthed også i fremtiden vil være et ideal for mange byplanlæggere.
Til gengæld peger udviklingstendenserne på, at fremtidens boliger skal huse flere behov – fra et individuelt privatliv og over socialt samvær til digitale arbejdspladser.
Samtidig ser vi, at de offentlige byrum – fx veje og pladser – tilpasses den individuelle transport til fods og på cykel på bekostning af forurenende biler, når det gælder de korte transporter i byernes centrum. Hvad balancen i vores arbejds- og privatliv angår kan vi se frem til øget fleksibilitet, både i tid og rum. Alt sammen noget, der vil være attraktivt for mange.
https://www.instagram.com/p/4Gw5OFIW8-/
Storbyer har altid ændret sig efter epidemier
Det er ikke første gang, at en epidemi har medført gennemgribende forandringer i vores byer og vores adfærd. ´
Koleraepidemiens hærgen i midten af det 19. århundrede tvang de europæiske storbyer til at ændre byplanlægningen og bygge kloakker.
Næsten halvdelen af danskerne vil fortsætte med at arbejde hjemmefra efter COVID-19
Og da videnskaben omkring 1880 opdagede, at tuberkulose er en smitsom sygdom, blev der iværksat kampagner for at stoppe folks vaner med at spytte på gaden. Samtidig blev en generelt høj hygiejnestandard og hyppig rengøring fremhævet som ideale, nye dyder.
COVID-19 har styrket trangen til hus og have
Ikke overraskende er denne trang stærkest blandt de af os, der bor i det tætbefolkede hovedstadsområde.
Det viser en frisk undersøgelse fra Videncentret Bolius blandt danskerne i perioden 15 – 18 maj. Ca. 7% svarer, at corona-epidemien har haft betydning for, hvor de i fremtiden vil bosætte sig.
Sat i forhold til totalen svarer dobbelt så mange blandt dem, der bor i hovedstadsområdet, at corona-epidemien har haft betydning for, hvor de vil bosætte sig i fremtiden, mens dem der bor i bymæssig bebyggelse med under 10.000 indbyggere eller i landområderne har en overvægt af svar, der lyder, at coronakrisen ”ingen betydning” har.
Corona-epidemien har især styrket ønsket om hus og have samt grønne, rekreative områder i byerne.
https://www.instagram.com/p/1z5Gn3IW6-/
Når boligen smelter sammen med arbejdspladsen
Tidligere var boligen et privat sted, som primært var forbeholdt familielivet og hvor hjemmearbejde var et ”påklistret” fremmedelement for de fleste.
Men det har COVID-19 vendt op og ned på med et trylleslag. Tusindvis af danskerne har været tvunget til at arbejde hjemmefra og har måtte indrette en arbejdsplads med alt, hvad det indebærer af kontormøbler og sikre internetforbindelser.
Og en undersøgelse fra IF Forsiking viser tilmed, at 46 procent af de danskere, hvis arbejdsplads midlertidigt er flyttet hjem, gerne vil arbejde mere hjemmefra i fremtiden.
Der går historier om, hvordan hjemmearbejdende kolleger har søgt tilflugt på toilettet og i bilen, når der skulle foretages særlig krævende videoopkald i forbindelse med hjemmearbejdet. De løsninger holder nok ikke i længden
Hele 85 procent trives med hjemmearbejdet under coronakrisen. Det stiller nye krav til boligindretningen, der nu både skal være en tryg ramme for privatlivet og en sund og sikker arbejdsplads, hvilket langt fra er tilfældet i dag.
Forfatteren til denne artikel har hørt historier om, hvordan hjemmearbejdende kolleger har søgt tilflugt på toilettet og i bilen, når der skulle foretages særligt krævende videoopkald i forbindelse med hjemmearbejdet. De løsninger holder nok ikke i længden. I stedet vil designet af boligen tilpasse sig kravet om digitale hjemmearbejdspladser.
Lokale boligkvarterer blomstrer
En ny dansk undersøgelse viser videre, at de lokale boligkvarterer er blomstret op under COVID-19.
Undersøgelsen kommer fra det verdenskendte, danske arkitektfirma, Gehl Architects, som i en rapport har dokumenteret borgenes adfærd i de offentlige byrum i danske byer både før og under COVID-19 epidemien.
Undersøgelsen viser, at bylivet efter COVID-19 er flyttet ud i de lokale boligkvarterer – til skolegårde og ud på mindre grønne områder og pladser, der har oplevet en genopblomstring. Omvendt er aktiviteten faldet i handels- og kontorgaderne i indre by, nu hvor vi alle er blevet vant til at handle på nettet og hjemmearbejde.
Samtidig viser undersøgelserne fra Gehl Architects, at biltrafikken er faldet, mens gang og cykling er mere udbredte.
I DR Deadline den 24. maj spår Helle Søholt, CEO i Gehl Architects, at fodgænger- og cykelinitiativer i byerne vil blive flere og blivende.
Den tendens ses ikke blot i danske byer, men i alverdens storbyer. Fx har BBC News kortlagt hvordan europæiske storbyer såsom Paris, Milano og Bruxelles – ingen af dem traditionelle cykelbyer på niveau med de danske byer – har benyttet COVID-19 krisen til at anlægge flere cykel- og gangstier på bekostning af biltrafikken i byernes centre.
Før vi forhåbentlig får en vaccine mod COVID-19, kan man ikke forvente at se rejsende stimle sammen i metroen og bussen som før
Helle Søholt påpeger, at det er med til at give en renere luft og et grønnere miljø. Hun forventer at byboerne, efter COVID-19, vil insistere på at bevare disse kvaliteter og at balancen mellem fodgængere, cykler og biler dermed at blevet forskudt for altid.
Bagsiden af medaljen kan være en nedgang i den miljøvenlige, offentlige transport som fx metro og bus, hvor folk tidligere har været stuvet sammen som sild i en tønde.
Man kan gætte på, at øget adgang til håndvask, afspritning og automatiske døre m.m. vil reducere frygten for nærheden i offentlige transportmidler, men før vi forhåbentlig får en vaccine mod COVID-19, kan man ikke forvente at se rejsende stimle sammen i metroen og bussen som før.
https://www.instagram.com/p/zj4VX2oW9W/
Intet farvel til storbyen
Men forandringerne af boligen og byrummet er ikke et farvel til den tætte storby – måske tværtimod.
Richard Florida, Professor på University of Toronto og kendt som opfinderen af begrebet ”den kreative klasse”, minder i en artikel på net-mediet foreignpolicy.com om, at byer altid har være epicentre for epidemier, men at byerne altid har rejst sig som kraftcentre for menneskelig udvikling.
Fx dræbte den spanske syge næste 50 millioner mennesker og alligevel udviklede byer som New York, Paris og London sig eksplosivt på bagkant af epidemien i kraft af deres tilbud om bedre løn og jobmuligheder. Den historie vil gentage sig, mener Florida.
Der er ingen sundhedsmæssige grunde til at frygte den tætte storby
Desuden er der ingen sundhedsmæssige grunde til at frygte den tætte storby, påpeger Simon Kjær Hansen, direktør for regioner i den toneangivende by-sammenslutning, C40, i en artikel i Politikens Byrum.
Han mener, at det er forkert at gøre storbyerne til problemet:
”I Danmark er der for eksempel ikke noget, der tyder på, at det kompakte, centrale København har haft sværere ved at inddæmme smitten end kommuner præget af mere spredt bebyggelse”, skriver Simon Kjær Hansen, der giver flere internationale eksempler på byernes modstandskraft mod pandemier.
https://www.instagram.com/p/2QKMh7oWyS/
Den tætte storby er både sund og klimavenlig
I samme artikel påpeger Simon Kjær Hansen ”bæredygtighed” som et særdeles slagkraftigt argument for at fastholde den tætte storby som et ideal. Han skriver:
”Følger vi tankegangen om, at det efter COVID-19 er nødvendigt at sprede befolkningen gennem en mere decentral byplanlægning, mister vi derimod et af de mest effektive redskaber til at håndtere tidens anden store krise, den ødelæggende ophedning af kloden.”
“Klimakrisen vil tage årtier at bekæmpe, og for hvert år, de globale udledninger af drivhusgasser fortsat stiger, øges risikoen for millioner af mennesker overalt.”
Den tætte storby fremhæves på den baggrund som den bedste måde at sikre boliger til alle og samtidig håndtere klimakrisen – vel at mærke uden at det forhindrer et sundt og sikkert bymiljø.
Så hvis du er én af dem, der glædede sig til en hverdag, som den var før COVID-19 pandemien, er du måske skuffet efter at have læst denne artikel.
Samfundet er ved at åbne igen, men det er til en ny virkelighed, hvor hensynet til hygiejne og sundhed har afgørende betydning for vores normer, adfærd og design af boliger og byrum.
De gode gamle dage kommer ikke tilbage. Heldigvis kan det betyde, at boliger og byer blive mere attraktive rammer for vores liv, så der er god grund til at erstatte skuffelsen med optimisme.
Digitale løsninger giver bedre mulighed for en god balance mellem job og privatliv. De lokale boligområder ser ud til at blomstre op takket være borgernes engagement i lokalsamfundet. Udbygning af infrastruktur til fodgængere og cykler giver et bedre miljø og stimulerer en sund livsstil.
Endelig står byplanlæggerne klar med bæredygtige løsninger, der både kan klare klimakrisen og sikre sundheden. Det er ikke så ringe endda.
https://www.instagram.com/p/3gCR37oW6I/
LÆS MERE I POV OM BÆREDYGTIGHED HER
FAKTABOKS: Fremtidens grønne og sunde byer blev designet af en englænder for mere end 100 år siden.
Prioritering af borgernes sundhed fra starten af det 20. århundrede gav anledning til en ny retning i bolig- og byplanlægning.
Den berømte engelske byplanlægger, Ebenezer Howard, argumenterede i 1902 i sin bog “Garden Cities of Tomorrow“ for at give borgene adgang til luft og lys i nye ”havebyer” – i modsætning til de smog-befængte og uhygiejniske slumkvarterer i storbyen.
Hans ideer kan man genfinde den dag i dag i fx Københavns fem-fingerplan fra 1947 og i byplanerne for flere danske provinsbyer. Ebenezer Howards betydning rækker også ind i den aktuelle debat. Ebenezer grundlagde den globale organisation, The International Federation for Housing and Planning, IFHP, der har til huse i BLOXHUB i København, og som er en stærk og nutidig fortaler for at bygge grønne og socialt inkluderende byer.
Topillustration: Storbyerne er under forandring – her ses bycykler i Barcelona. Foto: The International Federation for Housing and Planning, IFHP, officiel Instagram.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
