DANMARK // CIVILSAMFUND – Det er ikke kun i autoritære systemer, civilsamfundet har det sværere end før. “Det danske civilsamfund laver stadig fremragende arbejde og spiller en stor og positiv rolle for samfundet. Men civilsamfundet er markant svækket,” skriver Knud Vilby, der har skrevet en ny bog om emnet.
Danske politikere fra højre til venstre er glade for det aktive civilsamfund, og de ønsker, at flere vil arbejde frivilligt. Og en gang imellem vedtager regeringer nye civilsamfundsstrategier og målsætninger om flere danske frivillige. De vil gerne vise, at de mener det.
Sandheden er imidlertid, at civilsamfundet i Danmark står svagere end for et par generationer siden. Civilsamfundet, der har haft grundlæggende positiv indflydelse på en række af de store danske sociale og demokratiske reformer, presses på den ene side af offentlige krav og på den anden af krav om at skulle fungere på markedsvilkår.
Et samfund med et stærkt civilsamfund er også en garanti for menneskerettigheder, og en garanti mod alt for populistiske politiske tendenser
Civilsamfundet er ikke alene svækket som følge af enkelte meget store centrale politiske beslutninger, selv om de også spiller en rolle. Det er også svækket af øget managementtænkning, konkurrence på markedsvilkår og et tempo i beslutningsprocesser, som paradoksalt nok gør samfundssystemet mindre lydhør overfor de borgere, hvis interesser de er sat til at varetage.
Gennem en årrække har man talt om, at civilsamfundet i mange lande har fået reduceret sit råderum. Autoritære systemer tillader ikke uafhængige civilsamfundsorganisationer. Det ser vi lige nu på den allermest brutale vis.
Svækkelsen er blevet forstærket af politiske beslutninger
Det moderne vestlige samfund hviler imidlertid stadig på tre søjler, den offentlige sektor, markedet og civilsamfundet. Civilsamfundet er alle de forskellige former for uafhængige organiseringer, der præger vores liv: Fra fagbevægelse og andre interesseorganisationer til ideelle organisationer og prosaiske grundejerforeninger, idrætslivets foreninger og tusindvis af andre foreninger.
Her i vores land har man talt om et Forenings-Danmark, som organiserer alt og alle, og som giver demokratisk træning og opdragelse og viden om rettigheder i samfundet til titusinder af mennesker. Et samfund med et stærkt civilsamfund er også en garanti for menneskerettigheder og en garanti mod alt for populistiske politiske tendenser.
Netop nu under Ukraine-krigen ser vi, hvor vigtigt civilsamfundet er. Det er det i Ukraine, men det er det også her hos os. De nye opgaver med at modtage tusinder af flygtninge forudsætter et bevidst og samarbejdende civilsamfund.
Netop nu under Ukraine-krigen ser vi, hvor vigtigt civilsamfundet er. Det er det i Ukraine, men det er det også her hos os. De nye opgaver med at modtage tusinder af flygtninge forudsætter et bevidst og samarbejdende civilsamfund.
Talen om civilsamfundets reducerede råderum i øst og i syd har skabt et fokus på, hvordan vores eget civilsamfund har det. Og for et par år siden besluttede jeg mig for at se på den historiske civilsamfundsudvikling på to af de områder, jeg selv har arbejdet med gennem et langt liv. Det ene er den internationale udviklingspolitik, altså det der blandt andet har med bistand og udviklingssamarbejde at gøre, det andet er socialpolitik i Danmark.
Det er resultaterne af den undersøgelse, jeg nu fremlægger i bogen Civilsamfundet – mellem stat og marked. Konklusionen er ikke sort-hvid. Det danske civilsamfund laver stadig fremragende arbejde og spiller en stor og positiv rolle for samfundet. Men civilsamfundet er markant svækket.
Det offentlige system er blevet mere magtfuldkomment
Det påvises af en lang række udviklingstræk over de sidste mange år, og svækkelsen er blevet forstærket af politiske beslutninger trods al den positive retorik.
- Et vigtigt udviklingstræk er, at det offentlige system er blevet mere magtfuldkomment. Det gælder fra regeringstoppen og ned til kommunerne. Der er et højere tempo og mindre lydhørhed overfor civilsamfundet end tidligere. Kombinationen af magtfulde politikere og et stadig større internt ekspertlag i stat og kommuner gør, at villigheden til at lytte til andre, det være sig de store handicaporganisationer eller udviklingsorganisationerne, er mindre end tidligere.
Tendensen er blevet forstærket af politiske beslutninger, som da Anders Fogh Rasmussen slog ned på smagsdommerne – tilsyneladende med et ønske om at gøre beslutninger mere folkelige, men reelt med den konsekvens, at regeringen gik mindre i dialog med befolkningen end tidligere. - Kravene om effektivisering via professionalisering og konkurrenceudsættelse har været en anden vigtig faktor. Sociale organisationer skal i en række situationer konkurrere på markedsvilkår. Opgaverne skal rettes til og forenkles. Forskellen mellem firmaer og sociale organisationer mindskes, og organisationernes evne til at være innovative og se på ”det hele menneske” svækkes.
Man har talt om en ”kolonisering” af den sociale del af civilsamfundet. Både på det sociale område og udviklingsområdet kræves der også i dag et tættere samarbejde mellem offentlige og private partnere, og forskelle på marked og civilsamfund mindskes.
Historisk har civilsamfundet været en innovativ kraft i samfundet, som påpegede fejl og mangler i den offentlige indsats og stillede krav for eksempel til gavn for socialpolitikken. Nu er det langt hen ad vejen vendt om, så det er den offentlige sektor, der stiller krav til civilsamfundet. Civilsamfundet får lov til at være med, hvis det indordner sig. - Civilsamfundet har i generationer været i stand til at fastholde et samfundsfokus på vigtige sektorer, og ikke mindst det sociale område med forskelsbehandling og social og økonomisk ulighed. Men over en årrække er socialpolitikken blevet svækket dramatisk til fordel for beskæftigelsespolitik.
Det betyder, at der sjældent er store forpligtende nationale socialpolitiske debatter, og at der er langt mindre social faglighed i det statslige system end tidligere. På udviklingsområdet er sket en tilsvarende udvikling. Det har også svækket civilsamfundsorganisationernes mulighed for at påvirke udviklingen via faglig dialog med den offentlige sektor.
Der er mange andre faktorer. Blandt andet øget individualisering og forbrugstænkning i hele samfundet og politiske straffeaktioner mod kritiske civilsamfundsorganisationer. Men lad dette være nok her som eksempler.
Udviklingen er ikke blot dansk. International vestlig forskning på området beskæftiger sig med, at det er en generel tendens, at civilsamfundet er i klemme. Billedligt kan man tale om, at samfundet kan hvile solidt på tre ben: Den offentlige sektor, markedet og civilsamfundet. Men samfundet udvikler sig og forandrer sig, og så bliver det svært med de tre ben. Det ene ben har det med at komme i klemme. Og med en stærkere offentlig sektor og stadig stærkere markedskræfter er det typisk civilsamfundet, det går ud over.
Det er imidlertid vigtigt at fastholde, at et stærkt civilsamfund på afgørende områder er forudsætninger for et veludviklet demokrati med stærke og bevidste borgere
Det er en påvirkning på mangfoldige områder, som går langt ud over min bogs rammer. Fagbevægelsen svækkes af mere markedsorienterede gule tilbud. Idrætsbevægelsen svækkes af superkommercialisering i toppen og af kommercielle fitness-centres kapring af markedsandele fra idrætsbevægelsen i ”bunden”.
Det er klart, at civilsamfundet også må ændre sig med udviklingen. Det er imidlertid vigtigt at fastholde, at et stærkt civilsamfund på afgørende områder er forudsætninger for et veludviklet demokrati med stærke og bevidste borgere.
Det kræver mere end skåltaler. Det kræver også reel offentlig vilje til støtte og dialog.
Bogen rummer mange eksempler på, at den reelle dialog mangler. Som da formanden for Danske Handicaporganisationer, Thorkild Olesen, i 2021 kaldte økonomiaftalen mellem staten og kommunerne for en ”fuckfinger til os med handicap”.
Bogen Civilsamfundet – mellem stat og marked af Knud Vilby er udgivet af Forlaget Frydenlund.
Udkommet 29. marts, 2022.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her 
