DEMOKRATI // KOMMENTAR – Det er vigtigt at kritisere vores demokrati, for kritik skærper og styrker. Men det er ikke nok. Vi skal også engagere os i det. Her er 10 danske civilsamfundsorganisationer, der arbejder i demokratiets tjeneste. De viser, at det trods alt ikke står helt skidt til – og at der er håb.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
I en tid hvor de vestlige demokratier udfordres, og en vanekriminel ejendomshandler er i fuld gang med at kåre sig selv til konge af Amerika, er det værd at stoppe op. Bare et øjeblik.
Lad os kigge os omkring, sætte de konstruktive briller på næsen og tage en dyb indånding. For står det virkelig så sløjt til med vores demokrati – denne verdens mindst ringe samfundsmodel? Kan det passe, at det demokratiske fundament under vores fødder skælver så meget, at det om føje tid bryder sammen?
Forudsætningen er dog, at alle oplever at sidde med ved beslutningsbordet
Vi har i den offentlige debat en tendens til at tale vores egen demokratiske samfundsmodel ned og demokratiets krise op. Sådan må det være i liberale samfund med tradition for fri og nuanceret debat. Det skal vi være glade for. Kritik er den benzin, der får demokrativognen til at køre. Vi er ofte vores egen største kritiker, fordi vi insisterer på, at netop kritik forbedrer vores demokrati – at den er et sundheds- og ikke et svaghedstegn. Modsat autokratiske samfund (p.t. desværre også USA), hvor magthaverne opfatter fri meningsdannelse som en regimetrussel, der skal bekæmpes.
Demokratiet lever af vores spørgsmål – ikke af faste svar
At stille sig demokratikritisk an ligner umiddelbart en dårlig idé, fordi det får autokratierne til at fremstå mere determinerede, afklarede og handlekraftige – og demokratierne tilsvarende skrøbelige i al deres flagellantiske tvivl. Men tvivlen er en nådegave, fordi den maner til refleksion og selvindsigt. Det nærmer sig altså en borgerpligt, når vi forsvarer demokratiet ved at kritisere det.
De oplever at være sat uden for indflydelse, at de ikke er demokratisk repræsenterede
Kritik er cementen mellem murstenene i demokratiets hus og nødvendig for demokratisk udvikling og nytænkning. Forudsætningen er dog, at alle oplever at sidde med ved beslutningsbordet, så det ikke kun er akademikere med fine titler og lange uddannelser, der kører showet. Her er oplagt plads til forbedring. Det er farligt for demokratiets legitimitet og stabilitet og imod dets grundidé, hvis større grupper af borgere afkobles demokratiske processer og beslutninger.
Hvem repræsenterer de oversete?
Det viser den seneste analyse ”Demokratisk mistillid og afmagt” udarbejdet af Mandag Morgen og Analyse & Tal, støttet af TrygFonden: Vi tror på demokratiet – men ikke på politikerne. Hovedkonklusionen er positiv: Danskerne tror fortsat på demokratiet, de føler et ansvar og vil gerne kæmpe for de demokratiske idealer. Men de oplever også, at demokratiet knager i fugerne, og at tilliden mellem borgere og politiske beslutningstagere efterhånden er tyndslidt.
Navnlig borgere, der føler sig oversete og marginaliserede i samfundet, sat af udviklingstoget og isoleret i økonomisk og geografisk udfordrede områder af Danmark, oplever en kløft mellem sig selv og magthaverne. De ser ikke, at deres indsats anerkendes og påskønnes. Det skaber frustration og afmagt. De oplever at være sat uden for indflydelse, og at de ikke er demokratisk repræsenterede.
Stedet bygger på grundtanken om, at demokrati skal trænes og praktiseres
”Demokratisk mistillid og afmagt” er en vigtig analyse til tiden og et kritisk vink med en vognstang om, at demokratiet skal turde at være for alle.
10 eksempler – her kan du gå til demokrati
Heldigvis kæmper mange civilsamfundsaktører på græsrodsniveau dagligt for, at vi kan fastholde og udvikle vores demokrati. Her kommer (i alfabetisk orden) ti eksempler på civilsamfundsorganisationer og initiativer, som herhjemme på forbilledlig vis arbejder for at styrke demokratiet.
Det er eksempler på organisationer (ingen nævnt, ingen glemt!), som – skønt det både er vanskeligt, ressourcekrævende og nogle gange også utaknemmeligt – hver dag gør deres yderste for at styrke vores demokratiske kultur og værdier og med stort fokus på de unge:
1. Foreningen Brobyggerne – Center for dialogkaffe
Brobyggerne undersøger og styrker den demokratiske samtale i Danmark ved at give plads til uenighed og forskellighed. Foreningens aktiviteter bygger bro mellem modsatrettede synspunkter og bidrager til at modvirke den offentlige debats stigende polarisering og grøftegravning.
2. Dansk Ungdoms Fællesråd, DUF
Organisationen blev grundlagt i 1940 af ledere fra demokratiske ungdomsorganisationer (herunder partiernes) med ønsket om at engagere unge i demokratiet. DUF er i dag en paraplyorganisation for 78 idébestemte og samfundsengagerende børne- og ungdomsorganisationer.
Et tidligere smedje- og autoværksted på Rentemestervej i Kbh. NV er blevet transformeret til et folkeligt mødested for demokrati og fællesskab. Stedet bygger på grundtanken om, at demokrati skal trænes og praktiseres. I Demokrati Garage kan man fx finde We Do Democracy, der bl.a. står bag Demokrati Fitness.
Folkemødet i juni er hele Danmarks demokratifest for samtale, deltagelse og fællesskab. Det afholdes hvert år i uge 24 i Allinge på Bornholm. Her kan borgere møde beslutningstagere og politikere i personlige samtaler, workshops og offentlige debatter om vigtige samfundsspørgsmål.
5. Frirummet
Frirummet er friskolerne, efterskolerne og højskolernes fælles initiativ, der skal styrke den demokratiske samtale. Frirummet er i dag opløst som selvstændig organisatorisk enhed, men dets metoder, materialer og principper er forankret i de respektive skolers egne organisationer og lever derfor videre. Se fx Frirumsdebatten med debatmaterialer.
Grundlovsfesten er en ny forening, der skal give mennesker i Danmark lyst til at markere vores frihed og fællesskab, grundlov og demokrati på grundlovsdag den 5. juni. Den lidt støvede grundlovsdag skal opgraderes til en national festdag med børn i centrum. Grundlovsfesten styrker den demokratiske samtale ved at fokusere på grundlovens muligheder: at vi kan tænke, tale og mødes frit.
7. Mino Danmark
Mino Danmark er en interesseorganisation, der arbejder for at styrke minoritetsetniske danskeres muligheder, stemmer og samfundsdeltagelse. Denne gruppe er p.t. underrepræsenteret i magt- og ansvarspositioner i samfundet. Det skaber ulighed og svækker medborgerskabet. Mino Danmark arbejder ud fra fem nøgleværdier: demokrati, medborgerskab, frihed, lighed og progressivitet.
Sager der Samler er en hverdagsaktivistisk platform, der understøtter borgeres selvorganiserede initiativer og handlekraft. Formålet er at gøre det lokale engagement til en drivkraft i en omstilling til et mere bæredygtigt og demokratisk samfund. Der arbejdes med tre dogmer: 1) Start i egen livssituation. 2) Gør noget med andre. 3) Begynd der, hvor du ikke skal spørge om lov eller penge.
Ungdomsbureauet arbejder for at skabe et samfund, hvor alle unge er en naturlig del af de beslutninger, der påvirker deres liv. Missionen er at understøtte lysten til at engagere sig i samfundet. Ungdomsbureauet har bl.a. etableret eget samfundsakademi, talerskole og -festival.
10. Ungdomsøen
Ungdomsøen fungerer som en udviklingsplatform for de næste generationers samfundsengagement. På det gamle Middelgrundsfort ud for Københavns Havn skal nye ungegenerationer styrkes i at blive aktive og nysgerrige borgere, som tager ansvar for hinanden, fællesskabet og samfundsudviklingen.I centrum står ambitionen om at styrke unges demokratiske dannelse og engagement.
Hvad kan du selv gøre for demokratiet?
Eksemplerne viser, at der er ganske mange steder at gå hen, hvis man vil engagere sig i udviklingen af vores demokratiske kultur. Der er plads til alle, der giver den en skalle – ligesom der hver dag gøres en demokratisk jætteindsats i klubber og foreninger, på museer, skoler og uddannelsesinstitutioner, i kommuner, festivaler og selvorganiserede, lokale grupper.
Respekt for det. Mangfoldighed er fantastisk. Ensretning er noget skidt. Men vi er også nødt til at tage den fulde konsekvens af mangfoldigheden, så alle borgere føler sig involveret, taget alvorligt og inviteret ind i demokratiets mange små maskinrum. Og vi er nødt til at stille det kildne, selvkritiske spørgsmål: Hvad kan jeg selv gøre for at støtte op om den mindst ringe samfundsmodel?
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og