
FOLKESUNDHED // DEBAT – Færre døde end normalt, på kort og måske også på langt sigt. Der er et voldsomt behov for forskning i sundhedsudviklingen under corona. Knud Vilby har set på foreløbige statistikker og spørger, om vi kan mon også kunne få noget positivt ud af at se corona-pandemien som et enormt eksperiment i livsstil, samfundsprioriteringer og folkesundhed.
Dette debatindlæg er udtryk for skribentens holdning.
Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Corona-trætheden hærger. Vi længes efter en anden og bedre hverdag. Især i Nordjylland, men ikke kun der.
Kan der overhovedet siges noget som helst godt om konsekvenserne af corona-pandemien, som slår folk ihjel og skaber arbejdsløshed og økonomisk krise og usikkerhed?
Den samlede dødelighed i Danmark er ikke steget, snarere faldet en smule, trods den overdødelighed pandemien har skabt
Svaret er ja, og det må være centralt at få mere kvalificeret forskning i årsagerne til, at der parallelt med krisen og dens udvikling også har været positive konsekvenser. Hvad kan vi lære?
Jeg har prøvet at indsamle tal, herunder så pålidelig statistik, som man nu kan finde, når ikke alle tal er færdiganalyserede endnu. Det er alene tal for Danmark. Konsekvenserne er som bekendt meget forskellige fra land til land.
Flere eller færre dødsfald med pandemien
Vi er vænnet til løbende rapporteringer over antallet af døde med corona. Det er forholdsvis beskedent i Danmark, men dog i dag omkring 770 mennesker, og tallet vokser stadig.
Danmarks Statistiks tal for det samlede antal døde i Danmark i første halvår af 2020 viser imidlertid, at der døde færre end i årene før. I alt døde 27.328 personer i Danmark i årets første 6 måneder, men det gennemsnitlige antal døde i første halvår i årene 2017-19 var 27.909.
På trods af alle dem, der døde på grund af pandemien, faldt det samlede antal døde altså med næsten 600 mennesker i forhold til de seneste års gennemsnit. Flere døde med corona, men væsentligt færre døde af andre årsager.

Tager vi 3. kvartal med, var det samlede antal døde i Danmark i årets første 9 måneder 43.897 mennesker. Det er faktisk en anelse flere end i de første tre kvartaler 2019, men gennemsnitstallet for antallet af døde i årene 2017-19 var 44.228, altså mere end 300 flere.
Med til samfundsgevinsten hører, at der ”kun” var godt 1300 tilskadekomne mod i gennemsnit 1500 i årene før. Forsikringsselskaberne rapporterer også om færre skader på biler end normalt
Man skal være forsigtig med tallene, for dødeligheden varierer år for år. Er vinteren kold eller mild? Har vi en influenzaepidemi, eller har vi ikke? Der er betydelige udsving.
Men det kan ret solidt fastslås, at den samlede dødelighed i Danmark ikke er steget, snarere faldet en smule, trods den overdødelighed pandemien har skabt.
Bedre hygiejne og færre trafikulykker
Det mest nærliggende forklaring er, at afstand og bedre hygiejne generelt har mindsket smitte og dermed sygelighed i samfundet. Fra vuggestuer til plejehjem. Bedre hygiejne beskytter også mod influenza. Og det er formentlig hovedforklaringen.
Men der har også været færre trafikulykker.
De forudgående fem år blev der i gennemsnit dræbt 84 mennesker i trafikken i årets første 6 måneder. I år var der ifølge FDM ”kun” 64 trafikdøde.
Det er små tal i statistikken over døde, men med til samfundsgevinsten hører, at der ”kun” var godt 1300 tilskadekomne mod i gennemsnit 1500 i årene før. Forsikringsselskaberne rapporterer også om færre skader på biler end normalt.
Det er kun nogle af de sundhedsmæssige konsekvenser, som vi har vænnet os til at leve og dø med i et stærkt forurenet samfund
Vi er efter al sandsynlighed flere relativt sunde og raske danskere i dag, end vi ville have været uden corona-krisen. Og der er mange simple og snusfornuftige forklaringer som bedre hygiejne og mindre trafik. Men er der også andre forklaringer? Og hvad med de mere specifikke detaljer. Er dødeligheden måske vokset blandt de gamle, men faldet blandt de unge? Hvad har det kostet, og hvad har vi som samfund sparet?
Mindre luftforurening
Udover alt det som allerede er blevet talt og målt (om end i visse tilfælde med foreløbige tal), er der også langsigtede konsekvenser, som naturligvis afhænger af, hvor længe krisen varer, samt af hvordan samfundet kommer til at fungere efter corona.
Ifølge Miljøstyrelsen resulterer luftforurening normalt i mere end 3.000 for tidlige dødsfald årligt. Luftforurening kan give kræft og forværrer i høj grad livet for astma-patienter. Og det er kun nogle af de sundhedsmæssige konsekvenser, som vi har vænnet os til at leve og dø med i et stærkt forurenet samfund.
Ser vi igen på første halvår af 2020, så faldt salget af motorbenzin med ca. 100.000 kubikmeter eller 100 millioner liter fra knapt 900.000 til knapt 800.000 kubikmeter. Salget af jetbenzin faldt fra 611.000 til 267.000 kubikmeter eller med næsten 350.000 kubikmeter og altså mere end 50 %. Og salget af gas- og dieselolie (som ikke kun omfatter diesel til transport) faldt med 365.000 kubikmeter fra 2.450.000 til 2.086.000 kubikmeter.

Alt sammen målt i forhold til første halvår 2019. Der skete dermed en dramatisk reduktion af luftforureningen. Det kan måles og mærkes selv uden avancerede måleinstrumenter.
Det kunne jo være, at vores ændrede levevis ikke kun fører til mere ensomhed og depression, men også til at nogle mennesker har fået mere ro på
Jeg skal ikke kloge mig på, hvad den positive betydning er for sundheden, hvis dette fald kun er kortvarigt. Men også i månederne efter første halvår er tallene for forbrug af brændstof til transport (specielt for flybranchen) væsentligt lavere, end de var sidste år, og der kan næppe være tvivl om, at fortsat lavere forbrug også vil føre til faldende dødelighed.
Pandemiens indflydelse på fødsler og medicinforbrug
Der er andre positive, men også langt mere usikre meldinger.
En pilotundersøgelse fra Rigshospitalet peger på færre for tidligt fødte børn. Undersøgelsen er omdiskuteret og kritiseret, og der skal flere tal til, før man kan se, om der er tale om en egentlig tendens.
Der meldes om fald i salget af smertestillende medicin især i håndkøb. Igen må man sige, at der skal flere og bedre tal til, inden man for alvor kan tale om en tendens. Men det kunne jo være at vores ændrede levevis ikke kun fører til mere ensomhed og depression, men også til at nogle mennesker har fået mere ro på. Det skal der ikke konkluderes på her, men det skal da undersøges.
Der kan bestemt også være negative konsekvenser, vi ikke har fået øje på eller noget at vide om endnu.
Er flere mennesker døde på grund af ensomhed og isolation og depression? Måske, men mange kan det jo ikke være, når det samlede antal døde viser et fald.
I ordets allermest egentlige forstand får vi i kraft af pandemien belyst forholdet mellem liv og død i det samfund, vi har fået indrettet
Er der sygdomme, for eksempel kræfttilfælde, der ikke er blevet opdaget i tide, fordi folk har fået at vide, at de kun må gå til læge, hvis de er raske og reelt ikke har behov for det? Det er sandsynligt, og der kan være mange mørketal.
Et statistisk eksperiment
Man skal som sagt være forsigtig med konklusionerne, men det, man med sikkerhed kan sige, er, at vi har fået leveret et fantastisk materiale til i fuld skala at belyse, hvordan ændrede samfundsmæssige vilkår fører til ændrede livsbetingelser.
I ordets allermest egentlige forstand får vi i kraft af pandemien belyst forholdet mellem liv og død i det samfund, vi har fået indrettet. Et samfund, som på den ene side er langt bedre end tidligere samfund til at redde og forlænge liv, men som på den anden side har skabt og legitimeret en række nye dødsårsager, som bivirkninger til det, vi normalt kalder fremskridt.
Og vi har indirekte fået dokumenteret, hvordan det er muligt at forbedre sundhed og sænke dødelighed i et samfund uden corona.
Tænk hvilket forskningspotentiale. Og så har jeg endda ikke før med denne sætning nævnt ordet klima eller fokuseret på ændringer i CO2-udslip.
Topfoto: HelenJank, Pixabay
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her