SPROG & MANIPULATION // ESSAY – Ord former vores virkelighed og kan misbruges til at manipulere, undertrykke og skabe fjendebilleder. Fra Nazitysklands propagandasprog til nutidens politiske retorik i Trumps USA viser historien, hvordan magthavere bruger sproget som våben. Men kan et bevidst modsprog være vejen til en mere oplyst og demokratisk fremtid?
Da den tyske forfatter Heinrich Heine i 1821 skrev ordene ”Der hvor man brænder bøger, brænder man til sidst også mennesker”, leverede han et profetisk billede på civilisationens, oplysningens og dannelsens kollaps.
Lige præcis så galt gik det nemlig godt 100 år senere i Det Tredje Rige, hvor en flok syge, paranoide forbrydere besatte en gammel kulturnation, afmonterede liberalt demokrati, lod følelser og ikke fakta drive politikken, fabrikerede løgne, manipulerede den offentlige samtale, truede naboer og deporterede befolkningsgrupper, man ikke brød sig om. Dehumaniseringen var total, og den disruptive ødelæggelse af traditionelle værdier og normer fuldstændig. Demokratiet skulle kvæles. Nazisternes bogbrændinger kommunikerede kaos, udgrænsning og opgør med indre fjender.
Det Tredje Riges sprog
Læser man filologen Victor Klemperers bog, LTI – Lingua Tertii Imperii fra 1947, forstår man, hvorfor sprog ikke bare er kommunikation, men et redskab til både forfølgelse og forførelse. Det Tredje Riges sprog (herefter: LTI) afdækker systematisk nazismens udspekulerede sprogmanipulation.
Klemperer iagttog for små 100 år siden det samme sprogmisbrug i Nazityskland, som vi i dag kan iagttage andre steder i verden. Ikke kun i totalitære regimer, men også blandt os selv og politikere i vestlige samfund – herunder USA. Landet, som har givet os moderne demokrati med indbygget magtbalance, ytringsfrihed og kritisk offentlig samtale, idealet om et stærkt civilsamfund og forestillingen om individets ukrænkelighed, menneskers ligeværd og ret til at søge lykken.
Er det sprogmanipulation, når der foretages ”rounding up” af illegale immigranter?
Tysk nazisme og amerikansk trumpisme kan ikke sammenlignes 1:1 – hverken som politiske ideologier, historiske paralleller eller ift. de virkemidler, der blev brugt i hhv. Det Tredje Rige og Trumps Amerika. Hitler og hans kumpaner opererede på en anden skala i en anden tid og med en uindskrænket, voldsparat fanatisme, som vi endnu har til gode at se i USA. Nazityskland var et diktatur og en ét-partistat. USA er et demokrati med to partier plus det løse. Trump er demokratisk valgt, de amerikanske vælgere har vidst, hvad de gik ind til ved at vælge ham, og i øjeblikket gør han det, han har lovet med deportationer, toldkrige, opgør med wokebevægelsen mv.
Men netop fordi vi kan lære af historien og har viden om, hvordan totalitære stater kan udarte i ensrettet og nådesløst tyranni, er det værd at lytte til Klemperer. LTI er nemlig filologens præcise hverdagsregistreringer af, hvordan naziregimet med subtile sproglige greb skabte fjendebilleder og sindelagskontrol. Jøderne blev til rotter, russerne til undermennesker og kommunisterne til folkefjender, som skulle udryddes.
LTI afindividualiserede hele befolkningsgrupper, koblede sprogmagt til økonomisk og politisk magt og dermed den lovgivning, som fratog uønskede befolkningsgrupper basale rettigheder. Både over- og underdrivelser florerede. Fx blev folkemord til Endlösung (en slags bureaukratopgave), tilbagetog på et frontafsnit blev til ”frontforkortelse”, og løgne gjort til sandhed – mest dæmonisk i mottoet ”Arbeit Macht Frei”, der stod mejslet over kz-lejrenes indgangsporte.
Arsenik i små doser
LTI var som ”små doser arsenik”, der blandede sig med sproget, flød ud på gaderne og i det offentlige rum, ind i institutionerne og videre ind i tyskernes familier og kollektive bevidsthed. Det var en særlig sprogdragt, som kunne læses og høres overalt – i skolen og på arbejdspladsen, i radioen, på gadeplakater, i aviser og pamfletter og blandt bevæbnede bander, som taktfast marcherede i gaderne. Den kulminerede, når borgere begyndte at overtage LTI-vendinger og begreber, gentage dem og gøre dem til deres egne. For når vi gentager gentagelserne, reproducerer vi magtens sprog.
LTI er historien om, hvordan visse befolkningsgrupper i begyndelsen blev omtalt som ”skadedyr” for til sidst at blive deporteret til koncentrationslejre, brugt til medicinske forsøg og aflivet i gaskamre. Det gik menneskene som bøgerne på bålet – og sproget lagde grunden.
Men det er også ved at mobilisere et modsprog til magtsproget […] at vi kan tale verden i retning af lysere tider
LTI viste, hvordan et racistisk styre kan misbruge et sprog og gøre det til virkelighed. Ikke i det store, men i det små. Ikke kun som offentlig propaganda, men ved tålmodigt og målrettet at justere på sprogets små byggeklodser og gentage de mange små løgne til de blev sandheder. Som Klemperer skriver: ”Nazismen gled over i massernes kød og blod gennem enkelte ord, faste udtryk og sætningsformer, som de fik påtvunget gennem millioner af gentagelser, og som blev overtaget mekanisk og ubevidst.” Princippet er universelt. George Orwell kaldte det i romanen 1984 for newspeak – et forsimplet sprog, hvor: ”Krig er fred, frihed er slaveri, uvidenhed er styrke.”
Er det sprogmanipulation, når Trump proklamerer, at Den Mexicanske Golf nu skal hedde Den Amerikanske Golf? Er det sprogmanipulation, når der foretages rounding up af illegale immigranter (som kvæg, der skal indfanges) og gennemføres a purge (udrensning – i dette tilfælde af mennesker)? Er det sprogmanipulation, når Trump fortæller, at haitianske indvandrere spiser folks hunde og katte? Ja, for ord skaber billeder i vælgernes hoveder og en bevidsthed om, at ”de andre” ikke er som ”os” – at ”de” er uciviliserede og vil os det ondt, at ”de” er syge, mens ”vi” er de sunde og stærke med ret til at herske. Det er sprogmanipulation med et formål.
Historien viser, at som vi omtaler andre mennesker, ender vi til sidst også med at behandle dem. Set i det lys skal vi holde skarpt øje med særligt magthavernes sprogbrug, herunder det forsimplede sprog, Trump har udviklet og nu gentager til bevidstløshed – under valgkampen i form af udtryk som ”Crooked Hillary”, ”Lyin’ Ted” og ”Sleepy Joe”.
Det er gement mobberi. Han kalder mexicanske indvandrere over én kam for ”voldtægtsforbrydere” og udvalgte medier for ”fjender af det amerikanske folk”. Og når han bevidst udtaler Kamala Harris’ fornavn forkert, signalerer han, at hun ikke hører til, at hun ikke er en del af flokken. Det er subtil sprogarsenik i små doser, og vi er nødt til at spørge os selv: Hvilke handlinger følger efter?
Fra magtsprog til modsprog
Trumpisme er ikke nazisme. Men Trumps verbale trynen af udvalgte personer og befolkningsgrupper er et faresignal. Vi er vidner til en bevidst manipulerende og historieløs sprogpraksis, hvor sølle præsidentiel retorik siver ud i samfundet. Bevægelsen understøttes af techgiganters kontrol med sociale medier, som flyder over med løgne i repetitive nyhedsstrømme uden rum for demokratisk samtale, hvor meninger kan brydes, ekstreme standpunkter mildnes og fælles grund udforskes.
Hvis Sokrates har ret i, at misbrug af sprog fremkalder ondskab i sjælen, kan vi kun håbe på, at USA’s demokratiske institutioner er stærke nok til at stå imod MAGA-bevægelsen; at det demokratiske parti tager skeen i den anden hånd frem mod midtvejsvalget; at anstændige republikanere nægter at kysse Trumps ring og begynder at sætte grænser for den galskab, der truer med at øge polariseringen og sætte både Amerika og resten af verden i brand.
Når historien skal skrives, handler det om at have stået på demokratiets og ikke autokratiets side. Sproget er også et redskab
Magtmisbrug begynder med en tanke, der formuleres i et sprog, der udfoldes i politik, lovgivning og dekreter og derefter eksekveres. Det, der kan tænkes, kan tales, og det talte kan gøres. Så hold øje med sproget, for sproget er en sladrehank. Men det er også ved at mobilisere et modsprog til magtsproget – et humanismens og anerkendelsens sprog, et poesiens og skønhedens sprog, et nådens og tilgivelsens sprog – at vi kan tale verden i retning af lysere tider.
Når historien skal skrives, handler det om at have stået på demokratiets og ikke autokratiets side. Sproget er også et redskab til at synliggøre demokratiets nødvendighed og fællesskab – dets styrker, kvaliteter og fordringer. Lad os bruge sproget til det.
Læs også Jacob Terp-Hansens analyse “München 2025 kan gå over i historien: Vilde amerikanske meldinger vækker bekymring i Europa”
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
