Sparekniven skærer i Danmarks uddannelser og det koster på kvaliteten

i Featured/Danmark/Politik & Samfund/POV Business af

Regeringen og dens støttepartier svinger sparekniven over de danske uddannelsessteder. I perioden 2015-2020 skal der skæres over 10 milliarder kroner. Undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) mener, pengene kan findes ”på indkøb og administration”. Men for os, der er i uddannelsessystemet, ser virkeligheden anderledes ud, pointerer Jens Philip Yazdani, bestyrelsesmedlem og tidligere elevrådsformand på Langkær Gymnasium.

Jeg går i gymnasiet. Og jeg ved – sammen med alle dem, jeg går i skole sammen med – at det ikke er ”indkøb og administration”, der fylder i budgetterne, men derimod de lærere, der skaber kvalitet. Dem vil vi for fremtiden få færre af, og det vil selvfølgelig få store konsekvenser for undervisning og uddannelse i Danmark.

Som elev og bestyrelsesmedlem på et landets gymnasier er jeg derfor både frustreret og ærgelig over regeringens nu færdigforhandlede finanslov. Igen i år indeholder den massive nedskæringer på uddannelsesområdet: En 5-årig grønthøster skal samlet set spare staten for over 10 milliarder kroner – hvilket både erhvervsliv og fagforeninger har protesteret imod.

Jeg er frustreret, fordi undervisningsministereren har talt mod bedre vidende, når hun hævder, at regeringens nedskæringer ikke vil påvirke undervisningskvaliteten. Sidste år sagde hun til Berlingske, at der ikke vokser et pengetræ i haven og at ”den opgave [at finde besparelserne, red.] bliver ikke let, men jeg har tillid til, at ledelserne på de enkelte gymnasier gør det på en måde, så det ikke går ud over kvaliteten, men i stedet ser på indkøb og administration.”

Hvordan? Ser man på virkeligheden på landets almene gymnasier, viser det sig hurtigt, at pengene umuligt kan findes på indkøb og administration. Der skal spares over en milliard kroner ud af en samlet ramme på 8,3 milliarder kroner – svarende til cirka 12 pct. af de almene gymnasiers budget. Det skyldes, at man – udover at fjerne 2 procent af taxameter-tilskuddet til skolerne pr. år –  også har valgt at finansiere Erhvervsuddannelses-reformen med 235 millioner kroner taget direkte fra de almene gymnasieres kasse.

Færre penge per elev

Man kan se, hvad det kommer til at betyde for den enkelte skole, hvis man ser på, hvor mange færre penge, disse får, per elev. En skole kommer f.eks. til at modtage hele 18.800 kroner mindre for en STX-elev, der starter i 2016 og gennemfører den 3-årige uddannelse. Det svarer til, at man pr. klasse vil få omkring 490.000 kroner mindre i løbet af uddannelsen – hvilket igen svarer til cirka én lærers årsværk.

Ellen Trane Nørby og blå blok har ikke kunnet undgå at høre 43.000 menneskers paroler og interessenternes advarsler, men de overhører vores protester og svinger  sparekniven over den uddannelse, som er vores suverænt bedste investering i fremtiden

Og de penge skal altså findes, uden at det ifølge uddannelsesministeren skal koste kvalitet. Ministeren forventer, at skolerne leverer den samme uddannelse og på samme høje niveau, men nu med – indrømmet, groft omregnet – én lærer mindre pr. klasse.

Det ser selvsagt endnu værre ud for de elever, der starter i 2020 og derefter. På det tidspunkt vil taxameter-tilskuddet per elev være faldet yderligere til lige over 10.000 kroner om året, svarende til 30.000 kroner i løbet af uddannelsen.

Lærerposten er reelt det eneste sted der kan spares

Som bestyrelsesmedlem på Langkaer Gymnasium er det uendelig frustrerende at opleve ministeren påstå, at det kan gennemføres uden konsekvenser. For vores budgetter fortæller helt klart en anden historie.

Ud af et samlet budget på lige over 78 millioner, brugte mit gymnasium i 2014 lidt mere end seks millioner kroner på ledelse og administration. Det svarer til under 8 pct. af vores budget.

Vores klart største post er lærerløn – og derfor er det også den eneste post, som vi kan skære mærkbart på.

Og , jeg ærgrer mig, for man kan ikke udbyde en uddannelse af samme kvalitet, når man har færre penge, og dermed færre lærertimer til at gøre godt med.

Resultatet af nedskæringerne er, at klassekvotienten vil stige; forberedelsestiden vil falde, “ekstra” aktiviteter som lektiecafé, spotkurser til svagere elever eller talentkurser til stærkere vil forsvinde; givende – men ikke altid målbare – aktiviteter såsom musical og musikcafé vil også fordampe ligesom mængden af feedback vil falde, hvilket igen betyder, at den samlede kvalitet af min, af vores uddannelse, vil falde. Vores uddannelser vil miste kvalitet, fordi kvalitet kræver timer og lærere, og lærere koster løn, som skolerne nu har færre penge til at betale.

En opgørelse fra Gymnasieskolernes Lærerforening viser, at der allerede efter sidste års nedskæringer er blevet 1000 færre gymnasielærere til det samme antal elever. Det tal kommer til at stige yderligere.

Kritikken samler elever og erhvervsliv

Det samme billede tegner sig for hele uddannelsessektoren, hvis aktører har udtalt en hård kritik af nedskæringerne igennem Uddannelsesalliancen, som er et samarbejde mellem 43 interesseorganisationer som Gymnasieskolernes Lærerforening, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Sygeplejestuderendes Landssammenslutning med flere. De har anklaget regeringen for at føre en direkte ”uddannelsesfjendsk politik”, der fører til ”kvalitetsforringelser i hele uddannelsessystemet”. På den baggrund indkaldte de igen i år til protestdemonstrationer landet over, hvor 43.000 mennesker mødte op.

Erhvervslivet er også kritisk overfor besparelser i så stort et omfang. Både Dansk Industri og Dansk Erhverv har udtalt, at regeringens besparelser ikke er hensigtsmæssige:

“Vi siger ikke, man ikke kan spare, men man kan altså ikke spare så mange penge på de uddannelser, uden at det får konsekvenser for kvaliteten”, siger Dansk Erhvervs uddannelses- og forskningspolitisk chef Mette Fjord Sørensen nøgternt: “Vi skal leve af viden og kloge hænder”.

Ellen Trane Nørby og blå blok har ikke kunnet undgå at høre 43.000 menneskers paroler og interessenternes advarsler, men de overhører vores protester og svinger  sparekniven over den uddannelse, som er vores suverænt bedste investering i fremtiden.

Topfoto: Demonstrationer, København 2016 – Uddannelsesalliancens foto, Facebook.

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller støt vores arbejde

Modtag ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her  Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at støtte vores arbejde? Bliv frivilligt støttemedlem her  Pil mod højre

18 år, gymnasieelev i 3.g på Langkær Gymnasium, tidligere elevrådsformand, men fortsat medlem af skolens bestyrelse, samt aktiv i Danske Gymnasieelever Sammenslutning.

Seneste artikler om Featured