
UDDANNELSE & KVALITET // KRONIK – Regeringen bør ikke kaste sig hovedkulds ud i at lave en reform af universitetsuddannelserne på baggrund af fejlagtige opfattelser og politikernes anekdoter fra egen studietid. I stedet må regeringen få udarbejdet en egentlig analyse, som inddrager medarbejdere, studerende og universitetsledelser – og indfanger, hvordan uddannelseskvaliteten rent faktisk kan forbedres, skriver Brian Arly Jacobsen og pointerer, at “mere af mindre” ikke er en løsning.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
I de seneste dage er jeg blevet mindet om tidligere statsminister Lars Løkkes citat fra 2009 om ’mere af mindre’, når jeg hører socialdemokratiske politikere og tillidsvalgte forsvare regeringens forslag til kortere kandidatuddannelser på humaniora og samfundsvidenskab.
Regeringen argumenterer for, at man vil løse et kvalitetsproblem på uddannelserne med ’for lidt undervisning’ ved at fjerne 1300 arbejdstimer på kandidatuddannelsen, hvilket er konsekvensen af at gå fra 120 ECTS på 2 år til 75 ECTS på 1 år.
Det ubesvarede spørgsmål er stadig: Hvordan kan færre timer løfte kvaliteten af kandidatuddannelsen?
Uddannelses- og forskningsministeriet fodrede ugerne inden medierne med historier om for lidt undervisning på humanistiske og samfundsvidenskabelige kandidatuddannelser som forberedelse til udspillet.
I starten af september udsendte ministeriet pressemeddelelsen: ”Hver tredje kandidatstuderende har under 10 timer om ugen”, og ministeren, Jesper Petersen udtalte i den forbindelse: ”Det giver virkelig stof til eftertanke, at så mange kandidatstuderende i dag har så få timer.”
Præmissen for udspillet blev forberedt med historier om for lidt undervisning på kandidatuddannelserne. Et problem blev skabt.

Ønsket om flere undervisningstimer
For spørgsmålet er selvfølgelig, om præmissen er korrekt. Ifølge ministeriets egen undersøgelse fra 2017, ”Opgørelse af undervisningstid mv. med data fra Eurostudent” (data fra 2016), brugte studerende på kandidatuddannelser gennemsnitligt ca. 14 timer på undervisning, ca. 25 timer på forberedelse og ca. 10 timer på erhvervsarbejde om ugen. Dvs. en ugentlig studietid på ca. 39 plus 10 timer på erhvervsarbejde.
Undersøgelsen sammenlignes med en lignende undersøgelse fra 2013, som viste en klar stigning i ugentlig undervisnings- og forberedelsestid. For humaniora og samfundsvidenskab er timetallet lidt mindre, men udgør stadig sammenlignelig fuldtidsbeskæftigelse.
Politikeres anekdotiske viden skal næppe være grundlaget for fremtidige reformer inden for uddannelse eller andre steder?
Det giver god mening, at undervisnings- og forberedelsestid er steget siden begyndelsen af 2010’erne. Den midlertidige STÅ-takstforhøjelse for humaniora og samfundsvidenskab fra 2009, som er blevet forlænget af skiftende regeringer flere gange og nu – fortjenstfuldt – gjort permanent af den siddende regering og støttepartier, har været brugt som løftestang til at hæve antallet af undervisningstimer på både BA- og KA-uddannelser på universiteterne (KA: kandidat, red.).
Studerendes beståede eksamener omregnes til studenterårsværk (STÅ). Hvert STÅ udløser et bestemt beløb afhængig af, hvilken takst den pågældende uddannelse modtager. I en pressemeddelelse fra 2013 kæder daværende uddannelsesminister Morten Østergaard netop STÅ-takstforhøjelse sammen med øget undervisningstid: I pressemeddelelsen ”Timetallet på universiteterne skal løftes” (december 2013 fra Uddannelses- og forskningsministeriet) hedder det, at:
”I 2009 besluttede partierne bag globaliseringsaftalen at gennemføre en forhøjelse af taxameteret til humaniora og samfundsvidenskab (…) Uddannelsesminister Morten Østergaard forventer, at universiteterne fremover får løftet timetallet på alle uddannelserne”.

Og i udviklingskontrakten 2012-2014 mellem ministeriet og min egen arbejdsplads, Københavns Universitet, kan man da også læse, at der er et mål om minimumstimetal på 12 timer ugentligt i 14 semesteruger på alle bacheloruddannelser.
Senere implementeres 8-timers undervisningskravet i 14 semesteruger på KA-niveau. Det er et minimumskrav, som vogtes nidkært af både universitetsledelser og studenterorganisationer – og med rette. Et vist antal konfrontationstimer mellem undervisere og studerende i form af undervisning, seminarer og vejledning er vigtigt.
Det er under 4 procent af kandidaterne på humaniora, der får en ph.d.-grad, og endnu færre, som fastansættes som forskere på universiteter og forskningsinstitutioner
Spørgsmålet er, hvornår balancen tipper mellem for lidt og for meget. Det findes der empiriske studier af, som jeg håber, ministeren vil konsultere, inden man eksperimenterer med universitetets opbygning af uddannelser. Fx dette studie af danske forskere.
Måske er regeringens diagnose af manglende ressourcer til undervisning og vejledning korrekt efter de massive besparelser fra 2016-19 (omprioriteringsbidrag), som Lars Løkkes regering stod i spidsen for. Det ville være mærkeligt andet, end at besparelser på næsten 2 mia. kr. på universiteterne ikke ville føre til mindre kvalitet på alle de områder, hvor universiteterne skal virke.
Reformkommissionen har ikke lavet grundig analyse
I det hele taget vil det være relevant med et grundigt analysearbejde, inden man laver den største reform af universitetsuddannelserne i årtier – et analysearbejde med inddragelse af medarbejdere, studerende og universitetsledelser på samme vis, som man har inddraget partnere fra praksis til at udarbejde en ny læreruddannelse.
Der har i debatten været lidt for mange politikere med anekdotiske historier om deres studietid som argument for forslaget – på trods af at regeringens medlemmer typisk har været længere tid om deres studier end den normerede studietid. Politikeres anekdotiske viden skal næppe være grundlaget for fremtidige reformer inden for uddannelse eller andre steder?

Reformkommissionens forslag om et-årige KA-uddannelser for humaniora og samfundsvidenskab blev fremført med et argument om, at KA-uddannelser i dag er en akademisk specialisering, som er indrettet til at forfølge en forskerkarriere eller har sigte på en del af arbejdsmarkedet, hvor der er brug for dyb akademisk specialisering. Det er siden blevet til en myte – især blandt apologeterne for forslaget – at KA-uddannelserne er indrettet til en forskerkarriere alene. Intet kunne være mere forkert.
Det er besynderligt, hvorfra Reformkommissionen og andre har disse fejlagtige forestillinger om, at kandidatuddannelser er forskeruddannelser eller kun fører til en forskerkarriere?
Forslagets fejlantagelser og ubesvarede spørgsmål
Det er under 4 procent af kandidaterne på humaniora, der får en ph.d.-grad, og endnu færre, som fastansættes som forskere på universiteter og forskningsinstitutioner. Halvdelen af kandidaterne fra humaniora får job i private virksomheder.
Et af de ubesvarede spørgsmål er, om den tætte kontakt med erhvervslivet, som uddannelserne på de to områder har arbejdet for i årevis, nu vil forsvinde som følge af mindre tid til praktik og out-reach-projekter med virksomheder, organisationer m.fl.?
Hvordan påvirker det trivsel og stress hos fremtidens studerende?
Forestillingen om, at man kan nå det samme på mindre tid – få ’mere af mindre’, virker ikke velgennemtænkt. Samtidig overser forslagsstillerne, at netop specialet er med til væsentligt at løfte de studerende fagligt. At arbejde dybt og specialiseret med en problemstilling skaber en vigtig selvstændighed og modenhed, inden prøven skal stå med arbejdsmarkedet.
Og så har jeg slet ikke skrevet om de problemer, som en ny adgangsbegrænsning til den 2-årige kandidat vil skabe. Hvordan påvirker det trivsel og stress hos fremtidens studerende? Og mener regeringen virkelig, at målet om, at studerende på den 1-årige kandidat skal gennemføre 75 ECTS (et fuldtidsstudieår er 60 ECTS) på ét år, er en god ide?
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.