BØRN // PSYKOLOGI – Et stigende antal børn mistrives, hvilket blandt andet kommer til udtryk i form af søvnproblemer – et problem, der ikke er blevet mindre under corona. Det oplever læge Anna Knakkergaard, der i de seneste år har brugt hypnoterapi til at behandle børn og unge med angst, søvnproblemer og anden mistrivsel. Da corona kom til Danmark, kunne hun ikke nå at tale med alle de familier, der kontaktede hende. Derfor har hun skrevet to børnebøger, der kan hjælpe børn med at finde indre ro og bedre søvn.
”Som forældre er vi parate til at gøre, alt det der skal til, når vores børn har bekymringer, uro eller viser tegn på mistrivsel. Men det er vigtigt, at vi ikke får for meget fokus på det svære, og omvendt heller ikke undgår at tage hånd om barnets situation, da det kan brede sig som ringe i vandet.”
Sådan siger Anna Knakkergaard og fortæller, at der nogle gange er behov for et terapeutisk behandlingsforløb. Men der er også flere ting, som forældre kan være opmærksomme på, når ens barn viser stigende bekymringstendens eller begynder at undgå forskellige situationer som overnatning hos venner eller fremlæggelse i klassen.
Brug barnets fantasi til positive tanker
Et af Annas råd er at få talt om, hvad barnet ønsker at opnå og så hjælpe med at flytte barnets fokus derhen. ”Når barnet oplever angst og bekymring, er deres fantasi med til at gøre problemerne større og mere uoverskuelige. Den samme fantasi kan man som forælder bruge til at støtte barnet i at flytte fokus til noget positivt.”
Barnet fjerner fokus fra sig selv og spejler sig selv i almindelige bekymringer og udfordringer og finder løsninger for dyret i drømmejunglen – og dermed også for sig selv
Lægen forklarer, at det er noget af det mest centrale i hypnoterapien, og metoden er derfor indbygget i hendes to bøger Drømmejunglen og Drømmefangeren. Bøgerne er velegnede til at give børnene ro og falde i søvn, ligesom de også kan bruges som afsæt til at tale om barnets tanker og følelser.
”Forældre og børn vil ikke nødvendigvis tænke over, at det er hypnoseteknikker. Det virker på den måde, at børnene skal hjælpe dyr i en jungle. Barnet fjerner fokus fra sig selv og spejler sig selv i almindelige bekymringer og udfordringer og finder løsninger for dyret i drømmejunglen – og dermed også for sig selv. På den måde kan familierne tage hånd om svære følelser og hjælpe barnet med at finde ro eller falde i søvn.”
Løsningen skal ikke findes ved sengetid
”Søvn er fundamentet for vores velbefindende og et af de steder, som bliver ramt, når barnet har det svært,” siger Anna og uddyber. ”Når vi er trætte, er vi mere sårbare. Der er meget, der bliver forstørret om aftenen, og derfor oplever mange familier store udfordringer ved sengetid – fx med børn, der har putteritualer, der kan strække sig over flere timer.”
Dertil kommer, at når vi mangler søvn, så vil det også forringe vores evne til at håndtere næste dags udfordringer. ”Meget kommer op om aftenen, men det er ikke der, vi skal løse det.” Anna foreslår, at man sætter god tid til at tale om det, der fylder hos barnet. Det kan eksempelvis være, når man kommer hjem om eftermiddagen, hvor der er mere overskud til at håndtere det.
Vi ser det fra sportsverden. Hvis man visualiserer sine mål, så kan man hoppe højere og løbe længere. Det samme gælder med søvn eller angst
Læge Anna Knakkergaard
På den måde kan man også med ro i sindet skubbe tankerne væk, når bekymringer dukker op under godnatlæsning eller lytning til Drømmejunglens søvndyssende univers.
Anna supplerer: ”Det er særligt ved overgange i børnenes liv som skift mellem indskoling til mellemskole eller når der kommer nye søskende, at vi skal være ekstra opmærksomme på, at børnene har brug for at følelserne får plads.”
Hypnose til udfordringer, som vi har kompetence til at behandle
”Mange udfordringer ligger ikke i tankerne, men som en knude i maven. Børn ved ikke nødvendigvis, hvorfor de har ondt i maven. Med hypnose får børnene ro, og de lærer at bruge deres forestillingsevne til at hjælpe sig selv,” siger Anna og givet et eksempel.
”Vi ser det fra sportsverden. Hvis man visualiserer sine mål, så kan man hoppe højere og løbe længere. Det samme gælder med søvn eller angst.”
For nogle vil det måske lyde lidt som mindfulness, siger Anna og fortæller, at der er visse ligheder. Forskellen er, at man i hypnoterapien forsøger at skabe forandringer i det, der er svært, hvor mindfulness i højere grad handler om, at ”være med det, der er”. Det er altså på mange måder, den samme mentale tilstand, men i hypnoterapi bruger vi tilstanden til at skabe ønskede forandringer.
Hypnoseteknikker blandt læger og andet sundhedspersonale vinder mere og mere frem og er skrevet ind i børnelægernes kliniske retningslinjer for, hvordan børn med mavesmerter kan behandles.
Fjernbetjening til sine følelser
Nogle børn og voksne reagerer på ordet hypnose med skepsis, og det er der en god forklaring på. ”Nogle børn er bekymrede for scenehypnose. De har set klip på fx YouTube, hvor det ser ud til, at den hypnotiserede er i hypnotisørens fulde magt. I klinisk hypnose er det lige modsat. Der har man selv kontrollen, faktisk får man fjernbetjeningen til sit eget liv og sine følelser,” siger Anna, der har flere års erfaring som læge på både børneafdelinger samt børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger og i dag driver sin egen behandlingsklinik for børn og unge.
Hun underviser andre klinikere, som fx sygeplejersker, psykologer og læger, i at bruge hypnose i deres virke. Og den kliniske baggrund er vigtig, når man bruger hypnose:
”Det er vigtigt at have et fagligt fundament, så man har kendskab til de problemer, som børn og familie står i. Der er mange ting, der spiller ind i fx søvnproblemer,” fastslår Anna.
Magi hjælper børnenes søvn
Anna er selv mor til 5, og da hendes søn for en del år siden fik mareridt og søvnproblemer, var hun lige så rådløs som alle andre forældre. Men hun kom på at hjælpe ham med magi, der kunne give ham en rolig søvn igen. To minutter i lukketid en lørdag løb hun ud og købte en drømmefanger, og allerede den weekend sov sønnen igen. Og den dag i dag er han helt overbevist om, at det er drømmefangeren, der hjælper ham.
”Børns fantasi kan vendes til noget positivt, og det er drømmefangere et godt eksempel på. Det er særligt i 4-8-års alderen, at børn har magisk tænkning,” siger Anna, og det er netop en drømmefanger, der er omdrejningspunktet i en hendes nyeste børnebog.
Det vigtige er, at børnene får vaner, som ikke kommer til at spænde ben for deres øvrige udvikling og ønsker om fx at sove hos deres venner
I ”Drømmefangeren” har barnet mistet sin drømmefanger, men søger hjælp hos alle sine venner og opdager, hvor meget man bliver påvirket af andres input, både godt og skidt. ”Men i sidste ende er det barnets fantasi, der løser problemet.”
Anna fortæller også, at i hendes bøger kan barnet læse om andre, der har svært ved at sove. På den måde kan de se problemet udefra og hjælpe sig selv mere indirekte. I Drømmejunglens magiske univers er det nemlig barnet, der er hjælperen.
”Det er vigtigt at fokusere på barnets ressourcer, så bliver det også nemmere at sove,” siger lægen og slår fast, at alle familier kan sove, som de finder bedst. Det vigtige er, at børnene får vaner, som ikke kommer til at spænde ben for deres øvrige udvikling og ønsker om fx at sove hos deres venner.
Hvis barnet har vænnet sig til at sove med Drømmejunglen, så er app’en meget oplagt at have med til en legeaftale eller til overnatning hos bedsteforældre. Så kan de nye gode soverutiner komme med på tur.
Anna Knakkergaard er læge, klinisk hypnoterapeut og mor til fem sammenbragte børn i alderen 10-19 år.
De seneste år har hun lavet terapi med børn og unge med blandt andet angst, skolevægring og søvnproblematikker. I 2021 har hun udgivet 2 børnebøger, der kan hjælpe børn i alderen ca. 4-10 år med følelsesregulering og til en bedre søvn.
”Drømmejunglen – godnathistorier baseret på beroligende hypnoseteknikker”, indeholder 6 forskellige godnathistorier, der hjælper børn med at bearbejde dagens oplevelser og få en bedre søvn. I Drømmejunglen møder man 6 forskellige dyrebørn, der alle har hver sin udfordring ved sengetid.
Papegøjen Petra er aldrig rigtigt træt, når det er tid til at gå til køjs, Dovendyret Doris hænger med hovedet, Tapiren Torben har mavekneb, Bladskæremyren Bolette er bange, Brøleaben Bjarne bekymrer sig og Jaguaren Janus har vokseværk. I historierne hjælper barnet dyret og guides samtidig igennem en række
beroligende hypnoseøvelser.
”Drømmefangeren – en magisk godnathistorie om følelser og drømme” har fokus på, hvordan fantasi kan hjælpe, når tingene er svære og om, hvordan både svære og rolige følelser smitter. Bogen kan give inspiration til gode samtaler om både følelser, drømme og fantasi.
Begge bøger er udgivet på forlaget Jungledrømme i 2020. Udover bøgerne, findes historierne også i appen Drømmejunglen.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her