
#FORÆLDELSESFRISTEN // SERIE – Pia Ryding ville ønske, hun havde anmeldt sin stedfar. Der var ingen der tog hende i hånden og gik til politiet, da hun italesatte hans overgreb i en alder af 19 år. Stedfaren blev derfor aldrig sigtet. I en serie i POV undersøger Chili Djurhuus konsekvenserne af en lovændring, der trådte i kraft 1. april 2018, da forældelsesfristen i forbindelse med seksuelle overgreb begået mod børn blev ophævet.
Pia Ryding sidder i sit åbne køkken med hænderne om en kop med te. Det er 42 år siden hendes stedfar insisterede hun på, at hun skulle spille strippoker med ham. Pia Ryding var 10 år gammel. Spillet resulterede i et seksuelt overgreb. Et overgreb der, den dag i dag, stadig har indflydelse på hendes tilværelse.
Som 18-årig starter Pia hos psykolog, fordi hun er deprimeret og har tabt sig meget. Psykologen, der tror at Pia har anoreksi, leder ikke efter en eventuel årsag til, hvorfor Pia har det, som hun har det. Efter et års terapi, da Pia er 19 år, fortæller hun psykologen om stedfarens overgreb. Psykologen taler ikke med Pia om overgrebet til trods for, at det ifølge Pia er derfor, hun har det psykisk dårligt.
Psykologen overtaler Pia til at fortælle sin mor, at stedfaren har udsat hende for overgreb, fordi Pias halv-lillesøster bor hos stedfaren.
Stedfaren groomer sine omgivelser til at tro på ham
Pias stedfar overbeviser alle om, at han ikke har udsat Pias lillesøster for overgreb. I et brev spørger Pias mor stedfaren, om han har udsat Pia for overgreb. Stedfaren svarer tilbage og erkender, at der er sket noget en enkelt gang. Han skriver, at Pia i den forbindelse deltog frivilligt.
Der var ingen, der tog mig i hånden, og fortalte, at jeg kunne anmelde ham. Jeg havde ingen opfattelse af, at det, han havde udsat mig for, var kriminelt” – Pia Ryding
På trods af det er der ingen, der anmelder Pia Rydings stedfar for det overgreb, han tilstår i brevet.

Som barn havde Pia ikke ord for det, stedfaren havde udsat hende for. Derfor fortalte ikke om overgrebet Derudover holdt hun stadig af ham
”Udover at have udsat mig for et overgreb, så havde han jo også været en omsorgsperson. Det var ham, der fortalte godnathistorierne”, fortæller Pia.
Da Pia i en alder af 19 år bryder tavsheden og fortæller, at stedfaren har udsat hende for overgreb, er der ingen der fortæller hende, at hun skal anmelde overgrebet
”Der var ingen, der tog mig i hånden og fortalte, at jeg kunne anmelde ham. Jeg havde ingen opfattelse af, at det, han havde udsat mig for, var kriminelt.”
Læs mere om grooming her
Læs også: Psykoterapeut: ”En retssag kan være den værste cocktail, hvis du ikke er klar”
Hvad har det betydet for dig, at du ikke fik anmeldt din stedfar?
”Hvis jeg havde anmeldt ham, havde jeg haft mere tillid til min egen kunnen og ikke mindst tillid til mine omgivelser. Og jeg havde nok fået den uddannelse, jeg drømte om. Jeg siger ikke, at det havde healet, men det havde skubbet gang i nogle sunde processer.”

ForældelsesfristenFørste april 2018 blev forældelsesfristen i forbindelse med seksuelle overgreb begået mod børn ophævet. Det gælder dog ikke alle sager, da forældelsesfristen ikke blev ophøjet med tilbagevirkende kraft for de sager der per første april allerede var forældet. Blev man seksuelt misbrugt før 1982 vil man derfor aldrig kunne anmelde, hellere ikke selvom forældelsesfristen er ophævet. Inden lovændringen blev forældelsesfristen for sager på overgreb begået mod børn under 15 år regnet fra den dag, den offeret fyldte 21 år. Før ophævelsen var forældelsesfristen:
|
Ville du have anmeldt din stedfar i dag, hvis han havde levet, og du havde mulighed for det? Og hvorfor?
“Ja, det ville jeg. Jeg er ikke i tvivl om, at han fortsatte til den dag han døde. Selvom han fik overbevist alle om at han ikke misbrugte min lillesøster, så viste det sig at han misbrugte hende systematisk. Min stedfar var gennemgående pædofil. Det var en del af hans personlighed.”
Læs første artikel i serien om forældelsesfristen her: ‘Tvivl om den gavnlige virkning af ny lov i sager om seksuelle overgreb mod børn‘.
Læs mere om grooming og senfølger af seksuelle overgreb her.
Har du været udsat for seksuelle overgreb kan du få gratis rådgivning og terapi her.
Grafik: Michaël Dorbec.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.