POLITIK // ANALYSE – Mad er blevet en såkaldt social- eller identitetsmarkør for Mette Frederiksen: Du er, hvad du spiser. Men vil statsministeren også sætte tænderne i kødspiserne for klimaets skyld?
“Bestiller du virkelig det?” lød det forarget fra Mette Frederiksen.
Det var kort før folketingsvalget i 2005. Politiken havde inviteret Mette Frederiksen og Helle Thorning-Schmidt på frokost for at diskutere Socialdemokratiets fremtid, hvis partiet som ventet tabte valget.
Mad er blevet en såkaldt social- eller identitetsmarkør for Mette Frederiksen: Du er, hvad du spiser
Men journalistens båndoptager var endnu ikke tændt, før de to kommende socialdemokratiske formænd og statsministre stødte sammen over et “dybt ideologisk spørgsmål”: Helle Thorning-Schmidts bestilling af foie gras, eller gåselever på dansk.
Det smagte nemlig godt, og som den tidligere EU-parlamentariker hurtigt blev enig med avisens journalist og tidligere EU-korrespondent om: Har man først boet nede i Europa og fået smag for det, så kan man bare ikke lade være.
“Jamen, jeg har set, hvordan de stakkels gæs bliver stopfodret,” indvendte Mette Frederiksen.
Det havde Helle Thorning-Schmidt altså aldrig. Set det. Hun bestilte sin foie gras, og dobbeltinterviewet fik i avisen overskriften: “Socialdemokratisk fremtid med eller uden gåselever”.
Makrellen i madkassen
Efter en periode med blev fremtiden som bekendt uden gåselever, og mad er blevet en såkaldt social- eller identitetsmarkør for Mette Frederiksen: Du er, hvad du spiser.
På de sociale medier er danskerne de senere år blevet bekendt med Mette Frederiksens favoritretter, som netop ikke er de finere franske af slagsen. Det er angiveligt leverpostejmadder, boller i karry og selvfølgelig ikke mindst makrelmad med mayonnaise og agurk på. Nedenfor ironiserer Liberal Alliances kampagnechef Mads Korsholm i en tråd på det sociale medie X (tidligere Twitter) over sagen:
Selv har Mette Frederiksen forklaret, at hun har spist det, siden hun “fik det med i madkassen“.
Der er ting, der ikke forandrer sig så meget. Jeg kan stadig li’ en rugbrød med makrel, mayo og agurk
Mette Frederiksen (S)
Altså makrellen. Som hun også skrev på Facebook:
“Der er ting, der ikke forandrer sig så meget. Jeg kan stadig li’ en rugbrød med makrel, mayo og agurk. Jeg læser papiraviser og er utrolig enig med Erik Meier Carlsen. Alt for længe blev den stigende ulighed bare accepteret som et faktum, der ikke kunne ændres. Alt for længe var øjnene lukket for de problemer, en utøjlet globalisering og indvandring medfører. Nu er der en ny regering i Danmark, der ikke bare accepterer tingene, som de er.”
Men det ændrer selvfølgelig ikke på, at statsministeren dermed også sender et signal om, at hun er, som folk er flest – eller i hvert fald gerne vil være det.
Kødet friholdes fra centralt hold
Hvilket også er tilfældet, når statsministeren nu – til frustration for klimaforkæmpere – friholder kødspiserne i denne kamp.
Godt nok spiser Mette Frederiksen “lidt mindre kød” i dag af hensyn til netop klimaet, som hun skriver på Facebook. Men da statsministeren på Socialdemokratiets sommergruppemøde blev spurgt, om hun ville opfordre danskerne til at følge eksemplet, var svaret nej:
Regeringen kan forhøje pensionsalderen, afskaffe bededagsferien eller for den sags skyld forbyde afbrændinger af Koranen. Men linselagsagne, humus og squashfrikadeller skal ikke bestemmes fra centralt hold
“Jeg kommer ikke til at opfordre danskerne til, hvordan man skal spise,” lød det fra Mette Frederiksen på et pressemøde.
Noget som kan overraske al den stund, at det faktisk var det, som daværende klimaminister Dan Jørgensen (S) og fødevareminister Mogens Jensen (S) gjorde i 2020 med kampagnen klimatips.dk.
“Ved at erstatte nogle af dine kødmåltider med klassiske grønne retter kan du skære ned på klimaaftrykket af din mad,” hed et af de mange tips.
Tips som blev fulgt op af finansminister Nicolai Wammen (S), som stillede an til to vegetariske dage hver uge i statens kantiner, ligesom der højst måtte serveres okse- eller lammekød én dag om ugen.
Der gik dog kun tre arbejdsdage, før Nicolai Wammen var kommet på andre tanker.
Efter “dialog med flere lønmodtagerorganisationer” nåede finansministeren frem til, at det må være op til den enkelte arbejdsplads. Regeringen kan forhøje pensionsalderen, afskaffe bededagsferien eller for den sags skyld forbyde afbrændinger af Koranen. Men linselagsagne, humus og squashfrikadeller?
“Det er ikke noget, der skal besluttes fra centralt hold,” lød det.
Danish Crown sælger
Netop Mette Frederiksen har da også tidligere kaldt diskussionen om kød for “hysterisk“, som da hun i 2018 gæstede Jysk Landbrugs debatmøde i Billund.
“Hvis du ikke bliver statsminister, så kan du godt blive sælger i Danish Crown,” kvitterede CEO i Danish Crown Beef, Finn Klostermann, ved den lejlighed med at love hende.
Statsministeren har også haft svært ved at tage diskussionen alvorligt, som da hun på Folkemødet i 2021 blev spurgt af TV 2’s Søren Lippert, om hun kunne leve som vegetar i en måned. Ni gange svarede Mette Frederiksen nej. Se filmen her.
Jeg ved, at regeringen er opsat på, at vi spiser mindre kød. Er du med på en vegetarudfordring: en måned, hvor du skal leve som vegetar?
“Nej, det er jeg ikke. Nej. Det er jeg ikke, Nej. Niks”.
Èn måned, Mette Frederiksen?
“Niks. Nej, det er jeg ikke”.
Du må kunne leve uden røde pølser i en måned?
“Men nej, det er jeg ikke. Ét er, at jeg har fået allergi, men hvis jeg så også skal til at undvære… Nej. Nej. Men jeg vil sige, på et lidt mere politisk plan: Folk skal gøre det, man hver især finder rigtigt i sit eget liv”.
Noget statsministeren nu ikke er ene om i den nuværende SVM-regering. At tage diskussionen helt alvorligt.
Hvad det tredje af regeringens partier helst kommer på tallerkenen, er til gengæld mere uvist. ”Nogle foretrækker makrelmadder, og andre foretrækker laks,” forklarede Lars Løkke Rasmussen i 2021 i sin grundlovstale
“Mødte en god kollega fra Alternativet i køen i Snapstinget,” skrev Venstres daværende politiske ordfører, Jakob Ellemann-Jensen, i 2016 på Facebook. “Han stirrede lidt skræmt på min tallerken og konstaterede: “Nå, det er ikke kødfri dag i dag, hva’?” For at understrege vores begges pointer hentede jeg lige en skive flæskesteg mere … Mums!”
Hvad det tredje af regeringens partier helst kommer på tallerkenen, er til gengæld mere uvist.
”Nogle foretrækker makrelmadder, og andre foretrækker laks,” forklarede Lars Løkke Rasmussen i 2021 i sin grundlovstale om Moderaterne uden dengang at sætte mere kød på, hvad han selv foretrækker.
Socialdemokratiets madmarkør
Statsministerens madmarkør er i overensstemmelse med hendes politiske projekt, som fra starten var at tage kampen op med Dansk Folkeparti om det såkaldte gule Danmark, Udkants- eller Produktionsdanmark.
Derude, hvor de spiser Danmarks Nationalret, som efter en afstemning i 2014 blev kåret som stegt flæsk med persillesovs:
“Hvis der er ét mål med politik, så synes jeg, det er, at når folk har et arbejde, så skal de også have råd til en bøf om fredagen,” har en af Mette Frederiksens proselytter, børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye forklaret i et interview med Politiken.
Projektet lykkedes som bekendt over al forventning, hvorimod Socialdemokratiet til gengæld er gået tilbage i de store og/eller større byer og ikke mindst København. Hjemstederne for “klimatosserne”, som Pia Kjærsgaard kaldte dem efter Dansk Folkepartis nederlag ved europaparlamentsvalget i 2019. Veganere har den tidligere formand for Folketinget beskrevet som en “en nyreligiøs bevægelse”.
I dag taler mange om, at kampen for dyrs rettigheder er den seneste frontlinje i en kamp, der trækker historiske tråde tilbage til slaveriets ophævelse, kvinders stemmeret og homoseksuelles ret til at gifte sig
Statsministeren, der engang erklærede, at hun var rød, før hun var grøn, skiftede som bekendt efterfølgende holdning i den forrige regeringsperiode for i dag tilsyneladende igen at være falmet en smule.
I hvert fald betoner den nuværende regering, at der skal være en såkaldt social balance i klimapolitikken, at den ikke må medføre større ulighed og frem for alt ikke gøre ondt på dem, der fortsat gerne vil flyve sydpå på ferie, har brug for bilen for at få arbejdslivet til at hænge sammen – og lyst til at sætte tænderne i en bøf efter at være kørt hjem om fredagen.
Artsracisme
Modsat 2019 blev det seneste folketingsvalg ganske vist heller ikke noget såkaldt klimavalg. Men sommerens hedebølger, oversvømmelser og skovbrande har endnu engang understreget, at klimabomben tikker. Hvis der stadig skulle være behov for dette.
Hvor Mette Frederiksen i 2005 fremstod både folkelig og fremsynet i forhold til dyrevelfærd, er spørgsmålet, om det også er tilfældet anno 2023.
I dag taler mange om, at kampen for dyrs rettigheder er den seneste frontlinje i en kamp, der trækker historiske tråde tilbage til slaveriets ophævelse, kvinders stemmeret og homoseksuelles ret til at gifte sig. Den australske filosof og vegetar Peter Singer har sidestillet forskelsbehandlingen af dyr med racisme og tror, at vi om 100 år vil se tilbage på den måde, de behandles dem på, som vi i dag netop ser tilbage på slavehandlen.
At leve efter kostrådene skal ikke opleves eller fremstilles som noget vanskeligt eller socialt atypisk
Samtidig ændrer danskernes syn på deres kost sig i disse år. Hvor 39 procent af befolkningen i 2018 mente, at kødforbruget burde begrænses, så var dette tal i 2021 steget til 49 procent. Det er særligt de unge, hvor blandt andet hensynet til netop klimaet vejer tungt, som mener dette. Hele 60 procent af de unge ønsker at spise mindre kød, mod 30 procent for den resterende del af befolkningen.
I dag spiser hver dansker i gennemsnit 95 kilo kød om året, hvoraf kun de 72 kilo ender i maven, mens resten går til spilde. Hr. og fru Jensen spiser mere end dobbelt så mange såkaldte animalske fødevarer, som en gennemsnitlig verdensborger, og spiste de mindre kød – og netop fulgte de officielle kostråd – ville Danmark kunne skære mellem fem og otte procent af det samlede udslip af drivhusgasser.
“En effektiv indsats vil være, at samfundet som helhed – her primært i form af myndighedernes valg – eksplicit fremmer den ønskede adfærd gennem både rammesætning og kommunikation,” skriver Klimarådet i rapporten “Klimavenlig mad og forbrugeradfærd” fra 2021.
“Betydningen af en tydelig, statslig rammesætning og kommunikation kan fornemmes i forbindelse med coronakrisen, hvor danskerne på kort tid har ændret adfærd på en række områder. At leve efter kostrådene skal ikke opleves eller fremstilles som noget vanskeligt eller socialt atypisk.”
Læs flere politiske analyser i POV fra Kim Kristensen i her.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
