NEKROLOG – Den republikanske toppolitiker John McCain, tidligere præsidentkandidat, krigsfange og en kendt uafhængig røst i det amerikanske senat igennem 60 år, døde lørdag. McCain blev i weekenden mindet i USA som en modig, uafhængig og principfast politiker, der satte kærligheden til sit land og kampen for menneskerettigheder højt. I sin præsidentkampagne i 2008 mod Barack Obama leverede han et af de mest beundringsværdige øjeblikke i nyere amerikansk politisk historie, da han gik i rette med en vælger, som kaldte Obama for “araber”. Det er værd at mindes i disse tider, hvor politik synes at køre efter den laveste fællesnævners princip skriver Annegrethe Rasmussen.
Some lives are so vivid, it is difficult to imagine them ended. Some voices are so vibrant, it is hard to think of them stilled. John McCain was a man of deep conviction and a patriot of the highest order.
Sådan lød det lørdag fra George W. Bush, da den tidligere præsident hyldede den nu afdøde senator John McCain i en erklæring, der blev sendt ud via Twitter.
John Sidney McCain III blev 81 år gammel. Han døde af en aggressiv hjernetumor – den samme sygdom i øvrigt, som i 2009 tog livet af en anden legende i det amerikanske senat, Ted Kennedy, der var en nær ven af McCain.
Der kan ikke være den mindste tvivl om, at netop patriotismen spillede en enorm rolle i den republikanske senators liv.
Både hans far og bedstefar var admiraler, der kæmpede under Anden Verdenskrig, og som lille voksede den senere politiker op med en fast beslutning om at træde i sine to ældre forbilleders fodspor – også selvom han klarede sig dårligt på militærakademiet som ung.
Ikke desto mindre lykkedes det ham at blive kampklar og efter en karriere som kaptajn i den amerikanske flåde blev han under Vietnamkrigen taget til fange, gennembanket og torteret i over fem år af Viet Cong.
Han afslog at blive løsladt før tid, og da han endelig kom hjem – efter at have underskrevet en falsk tilståelse, som han aldrig rigtig kom sig over, han sagde selv, at han var en “ødelagt mand” – blev han modtaget af præsident Nixon som USA’s på det tidspunkt mest berømte krigsfange.
I sin langt senere tale til det republikanske konvent i 2008, hvor han accepterede nomineringen som sit partis præsidentkandidat, sagde han bl.a. om sin tilfangetagelse:
I fell in love with my country when I was a prisoner in someone else’s .. I loved it because it was not just a place, but an idea, a cause worth fighting for. I was never the same again; I wasn’t my own man anymore; I was my country’s.
Men McCain var mere end en nationalsindet patriot.
Han var også stridbar som ind i helvede – hans hidsige temperament og ofte kulørte sprog, der grænsede til det vulgære og som ofte var proppet med de værste bandeord, var velkendt både i det politiske liv i Washington og i hans egen familie – som glimrende beskrevet i bogen “Game Change”, der udkom efter valget i 2008.
McCain var ydermere det modsatte af en partisoldat. Nok beskrev han sig selv som “konservativ”, og han fulgte partilinjen, og i øvrigt også Trumps linje, i tæt på 80 procent af afstemningerne, men alt tydede på, at han var mere stolt over den oftest brugte term om ham, “maverick”, der er den amerikanske betegnelse for en uforudsigelig fritænker, der elsker at følge sin egen linje.
Just sådan holdt McCain af at se sig selv: som en “abrasive American hero with a twinkle in his eye”, som NPR skrev i sin nekrolog over den uafhængige politiker.
Igennem hele sin sygdom forsømte McCain ikke nogen lejlighed til at kritisere Trumps America First ideologi, som han var fundamentalt uenig i
Der er mange eksempler på denne utraditionelle stil, men tre forskellige eksempler blev meget kendte:
For det første var det McCain, der ene mand forhindrede det republikanske forsøg på at omstøde præsident Obamas sundhedsreform, Obamacare, da den allerede dengang kræftsyge senator vendte tommelen nedad til den såkaldte “repeal bill” i Senatet.
Den beslutning skabte ham mange fjender i partiet, og øgede isolationen af ham fra mere partitro kolleger.
Kombinationen af hans egen sygdom – der gjorde ham endnu mere interesseret i sundhedsreformen end han var i forvejen – og hans modvilje mod bruddet med senatets forhandlingsprocedure – som var blevet brudt med republikanernes lov, der var hastet igennem uden det normale udvalgsarbejde – gjorde udslaget, kan ses her:
McCain havde kun foragt til overs for Trumps mere venlige toner overfor Ruslands præsident Putin, som McCain så som intet andet end en KGB apparatchik
For det andet forsømte McCain aldrig – heler ikke gennem hele sin sygdom – nogen lejlighed til at kritisere Trumps America First-ideologi, som han var fundamentalt uenig i.
Som en militær høg og en neocon af hjertet – en stærk tilhænger af USA’s globale lederskab til fremme af demokrati og menneskerettigheder også gennem militære interventioner – måtte han logisk set også kritisere, hvad han så som Trumps isolationistiske linje på den globale scene.
Og følgelig havde han kun foragt til overs for Trumps mere venlige toner overfor Ruslands præsident Putin, som McCain så som intet andet end en KGB apparatchik.
Efter præsidentens meget omtalte møde i juli i år med Putin lagde McCain ikke fingrene imellem.
Han karakteriserede mødet som “one of the most disgraceful performances by an American president in memory … The damage inflicted by President Trump’s naiveté, egotism, false equivalence, and sympathy for autocrats is difficult to calculate. But it is clear that the summit in Helsinki was a tragic mistake”, lød det:
Today’s press conference in #Helsinki was one of the most disgraceful performances by an American president in memory.
My full statement on the #HelsinkiSummit: https://t.co/lApjctZyZl
— John McCain (@SenJohnMcCain) July 16, 2018
Den republikanske senator var også kritisk overfor den nuværende præsidents holdning til frihandel og hans holdning til udlændinge, hvor McCain længe arbejdede på et forlig – eller i hvert fald en bredere, tværpolitisk enighed om en immigrationsreform.
Han forblev tro mod sine to politiske helte – Roosevelt og Reagan – hele sit liv, og han tabte følgelig aldrig troen på USA som “the shining city on a hill”.
I sit næstsidste tweet på denne jord fra forrige uge kritiserede McCain på sit dødsleje den brutale og inhumane behandling af Rohingya-folket i Burma – en politik, der ifølge mange eksperter tangerer folkemord
Måneden efter kritikken af mødet med Putin og efter en operation i hjernen vendte McCain tilbage til Senatet og holdt en tale, hvor han kritiserede, hvad han så som den i stigende grad uciviliserede og overfladisk højtråbende tone i amerikansk politik.
Han opfordrede til mere dialog og brede forlig hen over midten, som senatet tidligere har stået for:
For det tredje nægtede han at synke ned på det niveau af personangreb, der karakteriserer moderne politik.
McCains fineste øjeblik i amerikansk politik var således efter overtegnedes mening, da han under valgkampen mod Barack Obama i 2016 konfronterede en vælger, der under et møde fremførte den på det tidspunkt udbredte konspirationsteori om, at Obama ikke var født i Amerika (en konspirationsteori som den senere republikanske kandidat Donald Trump aktivt bidrog til), og at demokraten var “araber”.
“No ma’am, he’s a decent family man, citizen, who I just happen to have disagreements with on fundamental issues, and that’s what this campaign is all about,” lød det fra McCain.
Se eller gense øjeblikket her:
En sidste ting, der er værd at fremhæve, er McCains livslange kamp for menneskerettigheder.
Han var en arg modstander af tortur og kritiserede sit eget parti, da George W. Bush efter terrorangrebet 11. september 2001 besluttede sig for at indføre de senere så kontroversielle hårdhændede afhøringsmetoder, der under Obama blev fastslået som netop tortur.
Under Trumps præsidentskab var det af samme grund, at han ikke kunne stemme for nomineringen af Gina Haspel som ny chef for CIA – fordi hun havde været medansvarlig for netop waterboarding.
I sit næstsidste tweet på denne jord fra forrige uge kritiserede McCain på sit dødsleje den brutale og inhumane behandling af Rohingya-folket i Burma – en politik, der ifølge mange eksperter tangerer folkemord:
Imp’t step by @USTreasury to sanction Burmese officials under Global Magnitsky Act for their brutal campaign against the Rohingya people. With atrocities growing, the US must do more to hold accountable human rights abusers in #Burma & around the world. https://t.co/8Zk8LcLR8S
— John McCain (@SenJohnMcCain) August 17, 2018
McCain udgav tidligere i år sine memoirer med titlen, The Restless Wave. Her fortalte hans selv, hvordan han gerne ville huskes:
“I made a small place for myself in the story of America and the history of my times … What an ingrate I would be to curse the fate that concludes the blessed life I’ve led. I prefer to give thanks for those blessings, and my love to the people who blessed me with theirs. The bell tolls for me. I knew it would. … I hope those who mourn my passing, and even those who don’t, will celebrate as I celebrate a happy life lived in imperfect service to a country made of ideals, whose continued success is the hope of the world. And I wish all of you great adventures, good company, and lives as lucky as mine.”
Han medgiver også i samme bog, at han “hader at sige farvel”, men at det ikke betyder, at han agter at beklage sig:
“It’s been quite a ride. I’ve known great passions, seen amazing wonders, fought in a war, and helped make peace“, skrev han og fortsatte: “I’ve lived very well and I’ve been deprived of all comforts. I’ve been as lonely as a person can be and I’ve enjoyed the company of heroes. I’ve suffered the deepest despair and experienced the highest exultation“.
Den tidligere senator har bedt de to ex-præsidenter Barack Obama og George W. Bush om at tale ved begravelsen
Grundet det lange cancerforløb havde McCain god tid til at forberede og planlægge sin egen begravelse. Af de planer, som indtil nu er frigivet til pressen, fremgår det, at den tidligere senator har bedt de to ex-præsidenter Barack Obama og George W. Bush om at tale ved begravelsen.
Amerikanske medier skrev allerede for to måneder siden, at McCain ikke ønskede Donald Trumps tilstedeværelse, men i stedet har inkluderet vicepræsident Mike Pence i gæstelisten.
Trumps og McCains fjendskab er velkendt, og det udviklede sig ikke i positiv retning under senatorens sygdom.
En af Trumps usædvanlige – mange mente chokerende og ondsindede – udtalelser under valgkampen i 2015-16 handlede netop om McCain.
Efter den republikanske senator havde sagt, at den republikanske præsidentkandidat “fired up the crazies,” når det handlede om immigration, svarede Trump hånligt under et møde i Ames, Iowa:
He was a war hero because he was captured. I like people who weren’t captured. Den senere præsident fastslog også, at McCain ikke var en krigshelt men slet og ret en taber.
McCain efterlader sig sin hustru gennem 37 år, Cindy McCain, syv børn (heraf tre fra McCains første ægteskab med Carol Shepp) samt sin mor, Roberta McCain (106). Hans ene datter, Meghan, er medvært på ABC’s populære morgenprogram, The View.
Cindy McCain skrev på Twitter, at hendes hjerte er knust:
My heart is broken. I am so lucky to have lived the adventure of loving this incredible man for 38 years. He passed the way he lived, on his own terms, surrounded by the people he loved, in the the place he loved best.
— Cindy McCain (@cindymccain) August 26, 2018
Arizonas guvernør, Doug Ducey, mindes sin berømte landsmand således:
A giant. An icon. An American hero. God bless @SenJohnMcCain. He will never be forgotten.
My full statement on the life of an incredible man we were blessed to call a fellow Arizonan: pic.twitter.com/cyhUetFyMH
— Doug Ducey (@dougducey) August 26, 2018
Hvis du er glad for Annegrethe Rasmussen arbejde og læser hendes artikler fra USA, er du velkommen til at bidrage til hendes løn som skribent og chefredaktør på Mobile Pay 93 85 05 85. Ethvert beløb er velkomment og hun ser alle hilsener.
Topillustration: Wikimedia Commons.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
