mm

Annegrethe Rasmussen

Annegrethe Rasmussen er medstifter af POV International, chefredaktør, USA-korrespondent og debattør. Hun har skrevet et ocean af artikler og bidraget til mange tv- og radioprogrammer samt flere bøger; senest som medforfatter til den mest brugte undervisningsbog i danske gymnasier om Amerika, USA’s Udfordringer (2012 og 2016). Hun har arbejdet som korrespondent i London (2002), Paris (2004) og siden 2008 i Washington DC. I 2012 stiftede hun bloggen USAnu.dk med Morten Bay, og i 2016 står hun bag dannelsen af POV International sammen med Morten Bay og Signe Wenneberg. Privat er hun gift og mor til fire, og super nørdet, fordi hun ikke interesserer sig for andet end politik, digitale medier og litteratur. Naturen forstår hun sig ikke på, og hun drikker hellere te, Champagne og går i byen og hører musik end laver mad - bortset fra rugbrød, som hun savner og derfor bager på 14. år som udlandsdansker.
Hun siger som sit idol Ulla Terkelsen: man kan sove i flyvemaskinen.
Du kan donere til hendes arbejde på POV International - både som skribent og som chefredaktør - på Mobile Pay: 93 85 05 85. Du kan ikke ringe til det nummer, men du kan sende en e-mail: AGR@pov.international

Se alle skribentens artikler

Du kan støtte
Annegrethe Rasmussen
på Mobile Pay: 93850585

Senator John McCain (1936 –2018) – en amerikansk legende er død

NEKROLOG – Den republikanske toppolitiker John McCain, tidligere præsidentkandidat, krigsfange og en kendt uafhængig røst i det amerikanske senat igennem 60 år, døde lørdag. McCain blev i weekenden mindet i USA som en modig, uafhængig og principfast politiker, der satte kærligheden til sit land og kampen for menneskerettigheder højt. I sin præsidentkampagne i 2008 mod Barack Obama leverede han et af de mest beundringsværdige øjeblikke i nyere amerikansk politisk historie, da han gik i rette med en vælger, som kaldte Obama for “araber”. Det er værd at mindes i disse tider, hvor politik synes at køre efter den laveste fællesnævners princip skriver Annegrethe Rasmussen.

Some lives are so vivid, it is difficult to imagine them ended. Some voices are so vibrant, it is hard to think of them stilled. John McCain was a man of deep conviction and a patriot of the highest order.

Sådan lød det lørdag fra George W. Bush, da den tidligere præsident hyldede den nu afdøde senator John McCain i en erklæring, der blev sendt ud via Twitter.

John Sidney McCain III blev 81 år gammel. Han døde af en aggressiv hjernetumor – den samme sygdom i øvrigt, som i 2009 tog livet af en anden legende i det amerikanske senat, Ted Kennedy, der var en nær ven af McCain.

Der kan ikke være den mindste tvivl om, at netop patriotismen spillede en enorm rolle i den republikanske senators liv.

McCains dåb i 1936 i Panama Canal Zone. Han bliver holdt af sin bedstefar admiral John Sidney McCain – til højre i billedet, mens hans far, John Sidney McCain Jr. ses til venstre i billedet. Foto: The McCain presidential campaign.

Både hans far og bedstefar var admiraler, der kæmpede under Anden Verdenskrig, og som lille voksede den senere politiker op med en fast beslutning om at træde i sine to ældre forbilleders fodspor – også selvom han klarede sig dårligt på militærakademiet som ung.

Ikke desto mindre lykkedes det ham at blive kampklar og efter en karriere som kaptajn i den amerikanske flåde blev han under Vietnamkrigen taget til fange, gennembanket og torteret i over fem år af Viet Cong.

John McCain is pulled out of a Hanoi lake by a mix of North Vietnamese Army (NVA) and Vietnamese citizens in this October, 1967. He was shot down by a Surface-to-Air Missile (SAM) and had broken both arms and his right knee upon ejection, losing consciousness until he hit the water. Foto: McCains kontor.

Han afslog at blive løsladt før tid, og da han endelig kom hjem – efter at have underskrevet en falsk tilståelse, som han aldrig rigtig kom sig over, han sagde selv, at han var en “ødelagt mand” – blev han modtaget af præsident Nixon som USA’s på det tidspunkt mest berømte krigsfange.

US Department of Defense, Department of the Navy, Naval Photographic Center – US National Archives Photograph of John McCain After Being Released as Prisoner of War. National archives

I sin langt senere tale til det republikanske konvent i 2008, hvor han accepterede nomineringen som sit partis præsidentkandidat, sagde han bl.a. om sin tilfangetagelse:

I fell in love with my country when I was a prisoner in someone else’s .. I loved it because it was not just a place, but an idea, a cause worth fighting for. I was never the same again; I wasn’t my own man anymore; I was my country’s.

Som ung jagerpilot – det er McCain nederst til højre  – Foto: McCain (front right) with his squadron and T-2 Buckeye trainer, in 1965, Public Domain, US Navy – Library of Congress

Men McCain var mere end en nationalsindet patriot.

Han var også stridbar som ind i helvede – hans hidsige temperament og ofte kulørte sprog, der grænsede til det vulgære og som ofte var proppet med de værste bandeord, var velkendt både i det politiske liv i Washington og i hans egen familie – som glimrende beskrevet i bogen “Game Change”, der udkom efter valget i 2008.

McCain var ydermere det modsatte af en partisoldat. Nok beskrev han sig selv som “konservativ”, og han fulgte partilinjen, og i øvrigt også Trumps linje, i tæt på 80 procent af afstemningerne, men alt tydede på, at han var mere stolt over den oftest brugte term om ham, “maverick”, der er den amerikanske betegnelse for en uforudsigelig fritænker, der elsker at følge sin egen linje.

Just sådan holdt McCain af at se sig selv: som en “abrasive American hero with a twinkle in his eye”, som NPR skrev i sin nekrolog over den uafhængige politiker.

Igennem hele sin sygdom forsømte McCain ikke nogen lejlighed til at kritisere  Trumps America First ideologi, som han var fundamentalt uenig i

Der er mange eksempler på denne utraditionelle stil, men tre forskellige eksempler blev meget kendte:

For det første var det McCain, der ene mand forhindrede det republikanske forsøg på at omstøde præsident Obamas sundhedsreform, Obamacare, da den allerede dengang kræftsyge senator vendte tommelen nedad til den såkaldte “repeal bill” i Senatet.

Den beslutning skabte ham mange fjender i partiet, og øgede isolationen af ham fra mere partitro kolleger.

Kombinationen af hans egen sygdom – der gjorde ham endnu mere interesseret i sundhedsreformen end han var i forvejen – og hans modvilje mod bruddet med senatets forhandlingsprocedure – som var blevet brudt med republikanernes lov, der var hastet igennem uden det normale udvalgsarbejde – gjorde udslaget, kan ses her:

McCain havde kun foragt til overs for Trumps mere venlige toner overfor Ruslands præsident Putin, som McCain så som intet andet end en KGB apparatchik

For det andet forsømte McCain aldrig – heler ikke gennem hele sin sygdom – nogen lejlighed til at kritisere  Trumps America First-ideologi, som han var fundamentalt uenig i.

Som en militær høg og en neocon af hjertet – en stærk tilhænger af USA’s globale lederskab til fremme af demokrati og menneskerettigheder også gennem militære interventioner – måtte han logisk set også kritisere, hvad han så som Trumps isolationistiske linje på den globale scene.

Og følgelig havde han kun foragt til overs for Trumps mere venlige toner overfor Ruslands præsident Putin, som McCain så som intet andet end en KGB apparatchik.

Efter præsidentens meget omtalte møde i juli i år med Putin lagde McCain ikke fingrene imellem.

Han karakteriserede mødet som “one of the most disgraceful performances by an American president in memory … The damage inflicted by President Trump’s naiveté, egotism, false equivalence, and sympathy for autocrats is difficult to calculate. But it is clear that the summit in Helsinki was a tragic mistake”, lød det:

Den republikanske senator var også kritisk overfor den nuværende præsidents holdning til frihandel og hans holdning til udlændinge, hvor McCain længe arbejdede på et forlig – eller i hvert fald en bredere, tværpolitisk enighed om en immigrationsreform.

Han forblev tro mod sine to politiske helte – Roosevelt og Reagan – hele sit liv, og han tabte følgelig aldrig troen på USA som “the shining city on a hill”.

I sit næstsidste tweet på denne jord fra forrige uge kritiserede McCain på sit dødsleje den brutale og inhumane behandling af Rohingya-folket i Burma – en politik, der ifølge mange eksperter tangerer folkemord

Måneden efter kritikken af mødet med Putin og efter en operation i hjernen vendte McCain tilbage til Senatet og holdt en tale, hvor han kritiserede, hvad han så som den i stigende grad uciviliserede og overfladisk højtråbende tone i amerikansk politik.

Han opfordrede til mere dialog og brede forlig hen over midten, som senatet tidligere har stået for:

For det tredje nægtede han at synke ned på det niveau af personangreb, der karakteriserer moderne politik.

McCains fineste øjeblik i amerikansk politik var således efter overtegnedes mening, da han under valgkampen mod Barack Obama i 2016 konfronterede en vælger, der under et møde fremførte den på det tidspunkt udbredte konspirationsteori om, at Obama ikke var født i Amerika (en konspirationsteori som den senere republikanske kandidat Donald Trump aktivt bidrog til), og at demokraten var “araber”.

No ma’am, he’s a decent family man, citizen, who I just happen to have disagreements with on fundamental issues, and that’s what this campaign is all about,” lød det fra McCain.

Se eller gense øjeblikket her:

En sidste ting, der er værd at fremhæve, er McCains livslange kamp for menneskerettigheder.

Han var en arg modstander af tortur og kritiserede sit eget parti, da George W. Bush efter terrorangrebet 11. september 2001 besluttede sig for at indføre de senere så kontroversielle hårdhændede afhøringsmetoder, der under Obama blev fastslået som netop tortur.

Under Trumps præsidentskab var det af samme grund, at han ikke kunne stemme for nomineringen af Gina Haspel som ny chef for CIA – fordi hun havde været medansvarlig for netop waterboarding.

I sit næstsidste tweet på denne jord fra forrige uge kritiserede McCain på sit dødsleje den brutale og inhumane behandling af Rohingya-folket i Burma – en politik, der ifølge mange eksperter tangerer folkemord:

McCain udgav tidligere i år sine memoirer med titlen, The Restless Wave.  Her fortalte hans selv, hvordan han gerne ville huskes:

“I made a small place for myself in the story of America and the history of my times … What an ingrate I would be to curse the fate that concludes the blessed life I’ve led. I prefer to give thanks for those blessings, and my love to the people who blessed me with theirs. The bell tolls for me. I knew it would. … I hope those who mourn my passing, and even those who don’t, will celebrate as I celebrate a happy life lived in imperfect service to a country made of ideals, whose continued success is the hope of the world. And I wish all of you great adventures, good company, and lives as lucky as mine.”

Han medgiver også i samme bog, at han “hader at sige farvel”, men at det ikke betyder, at han agter at beklage sig:

It’s been quite a ride. I’ve known great passions, seen amazing wonders, fought in a war, and helped make peace“, skrev han og fortsatte: “I’ve lived very well and I’ve been deprived of all comforts. I’ve been as lonely as a person can be and I’ve enjoyed the company of heroes. I’ve suffered the deepest despair and experienced the highest exultation“.

Den tidligere senator har bedt de to ex-præsidenter Barack Obama og George W. Bush om at tale ved begravelsen

Grundet det lange cancerforløb havde McCain god tid til at forberede og planlægge sin egen begravelse. Af de planer, som indtil nu er frigivet til pressen, fremgår det, at den tidligere senator har bedt de to ex-præsidenter Barack Obama og George W. Bush om at tale ved begravelsen.

Amerikanske medier skrev allerede for to måneder siden, at McCain ikke ønskede Donald Trumps tilstedeværelse, men i stedet har inkluderet vicepræsident Mike Pence i gæstelisten.

Trumps og McCains fjendskab er velkendt, og det udviklede sig ikke i positiv retning under senatorens sygdom.

En af Trumps usædvanlige – mange mente chokerende og ondsindede – udtalelser under valgkampen i 2015-16 handlede netop om McCain.

Efter den republikanske senator havde sagt, at den republikanske præsidentkandidat “fired up the crazies,” når det handlede om immigration, svarede Trump hånligt under et møde i Ames, Iowa:

He was a war hero because he was captured. I like people who weren’t captured. Den senere præsident fastslog også, at McCain ikke var en krigshelt men slet og ret en taber.

McCain efterlader sig sin hustru gennem 37 år, Cindy McCain, syv børn (heraf tre fra McCains første ægteskab med Carol Shepp) samt sin mor, Roberta McCain (106). Hans ene datter, Meghan, er medvært på ABC’s populære morgenprogram, The View.

Cindy McCain skrev på Twitter, at hendes hjerte er knust:

Arizonas guvernør, Doug Ducey, mindes sin berømte landsmand således:

Hvis du er glad for Annegrethe Rasmussen arbejde og læser hendes artikler fra USA, er du velkommen til at bidrage til hendes løn som skribent og chefredaktør på Mobile Pay 93 85 05 85. Ethvert beløb er velkomment og hun ser alle hilsener.

Topillustration: Wikimedia Commons.

Kategorier