KUNST // ESSAY – Nogle mennesker haster ind i ægteskabet. Andre venter på den ultimative drømmepartner – som måske aldrig dukker op, skriver Marieke Burgers og Peter Ludvigsen. I dette essay ser de på fire sublime malerier fra svundne tider.
Svaret er givet på forhånd
I klassiske omgivelser bringer en ung mand en forlovelsesring til sin kæreste, som sammen med sin tjenerinde venter håbefuldt øverst på marmortrappen. Kvindens forventningsfulde attitude viser, at der er tale om et sikkert resultat – hun vil acceptere hans frieri uden tøven.
Født i den frisiske by Dronryp bosatte hollandske Lourens Alma-Tadema sig i London i 1870 og blev britisk statsborger. Som kunstner var han meget beundret for sine skildringer af luksus og tidsfordriv i den klassiske oldtid, ofte med figurer sat op mod en blændende blå middelhavshimmel og -hav.
Alma-Tadema havde flere gange besøgt Italien og især Pompeji og Herculaneum for at tage billeder som kildemateriale til sin kunst.
Værket her blev bestilt af Sir Henry Tate (1819–1899), grundlæggeren af Tate Gallery, som en forlovelsesgave til hans anden kone, Amy Hislop. De blev gift i 1885, hvor dette maleri blev lavet. Da Alma-Tadema malede A Foregone Conclusion, var han en fremtrædende figur i den victorianske kunstverden. I 1879 blev han valgt ind i Royal Academy, og tre år senere blev der afholdt en stor udstilling af hans værker på Grosvenor Gallery.
Men ikke alle forslag er lige så ligetil som en ”på forhånd givet konklusion”; nogle tilbud skal overvejes nøje med behørigt hensyn til intention og konsekvenser.
Et tilbud, hun ikke kan afslå?
I dette maleri af Gabriël Metsu (1629–1667) bliver en kvinde afbrudt i sit syarbejde af en jæger. Hun overvejer hans tilbud om en agerhøne, som han har skudt. Mens kærlighedsguden Amor overvåger situationen fra linnedskabet bagved, ser kvinden tvivlende på den døde fugl, mens hun rækker ud efter sin bønnebog.
Hollandske iagttagere vil ikke være i tvivl om de ordspil, der portrætteres her. Det hollandske ord for fugl (vogel) refererer til samleje (vogelen), og metaforen om at jage et bytte understøtter kun fortolkningen. Som altid introducerer Metsu kontrasten mellem mand og kvinde, her eksemplificeret med hundene: Hun har sin trofaste skødehund på bordet, han sin jagthund ved sine fødder. Jægeren og hans hund har allerede vist deres evner til at nedlægge bytte – en død and ligger på gulvet.
Morale: Det ville have været en helt anden sag, hvis jægeren i stedet havde tilbudt kvinden en ring. Nu skal hun vælge mellem fornøjelse eller tro – mellem lyst eller ærbarhed. Dette er ikke et frieri, men et kærlighedstilbud.
Men ægteskabet giver absolut både mand og kvinde en helt forskellig status.
Hos de velhavende
Sammen med Rembrandt van Rijn og Johannes Vermeer hører Frans Hals (1580–1666) til de tre mest betydningsfulde malere i den hollandske guldalder.
Her har Hals portrætteret en mand og en kvinde i havelignende omgivelser med en park og festende mennesker i baggrunden. Begge er rigt klædte og ser afslappede ud sammen.
Parret er blevet identificeret: Manden er Isaac Massa, en magtfuld handelsmand, diplomat og kartograf, der har tegnet nogle af de tidligste kort over Østeuropa. Hans brud er Beatrix van der Laen, datter af en velhavende guvernør – begge kom fra velstående familier i Haarlem.
Maleriet blev bestilt til minde om deres bryllup i 1622 og er sandsynligvis udført på en af Massas ejendomme i byen Lisse.
Det afslappede par smiler begge og ser på beskueren. Deres tøj i mørk og lilla silke, blondekraver og fine linnedmanchetter demonstrerer deres rigdom. Isaac Massa bærer en stor sort filthat, Beatrix van der Laen en lys kyse og en dyr møllestensblondekrave. Han har sin højre hånd på brystet som tegn på kærlighed og troskab. Hun hviler sin højre arm på hans skulder og viser derved sin ring til beskueren.
Frans Hals har introduceret mange nyskabelser her, som fx at placere parret sammen på ét lærred. Selvom Hals malede mange dobbeltportrætter af ægtepar, portrætterede han dem altid separat; dette er det eneste duoportræt fra hans hånd. Desuden var det meget usædvanligt, at parret ikke vises indendørs i formelle positurer, men udendørs. Og for det tredje er de endda portrætteret smilende. Frans Hals var faktisk en af de få portrætmalere, der afbildede sine modeller smilende.
Tidslen foran parret symboliserer troskab, mens vedbenden, der klatrer op ad træets gren, symboliserer trofasthed og frugtbarhed. Med disse udførlige ønsker om et dejligt liv sammen må Isaac og Beatrix have levet lykkeligt til deres dages ende.
Men inden et par kan trække sig tilbage og hengive sig til ægteskabelige og måske endda lykkelige omstændigheder, skal der holdes bryllupsfest.
Eller hos de fattige
Pieter Bruegel den Ældre (1526–1569) har malet bøndernes liv i alle dets aspekter så mange gange, at han fik øgenavnet Bonde-Bruegel.
I dette store maleri af en fest sidder mange bryllupsgæster tæt sammen omkring et langbord i en lade – ja, flere gæster forsøger at komme ind. Serveringen på tallerkener med grød og suppe deles ud fra en dør, der er taget af hængslerne. To musikere spiller på sækkepibe (pijpzak); den ene holder øje med, hvor maden, som bliver delt ud af en mand med en rød hue, skal hen. Foran i billedet skænker en mand øl op, og ved siden af ham slikker en lille dreng en tallerken ren. Bruden sidder helt stille foran det grønne vægtæppe under en dobbelt papirkrone. I højre hjørne taler en velstående mand med en franciskanermunk, mens en hund ved deres fødder snupper brød fra bænken. To kornneg og en rive, der hænger på høvæggene, symboliserer frugtbarhed.
Spørgsmålet om brudgommens identitet er ikke endeligt besvaret. Er det manden, der deler mad ud til gæsterne? Parrets søn, der spiser med en ske? Eller den mand, der skænker øl op – ja, måske deltager brudgommen slet ikke i festen?
Spørgsmålet om brudgommens identitet er ikke endeligt besvaret. Er det manden, der deler mad ud til gæsterne? Parrets søn, der spiser med en ske? Eller den mand, der skænker øl op – ja, måske deltager brudgommen slet ikke i festen? En teori siger, at ifølge flamsk skik i det 16. århundrede måtte brudgommen ikke deltage i festlighederne førend om aftenen, og bruden måtte hverken spise eller tale forinden. I det mindste ser bruden ud, som om det kunne være sandt.
Men et andet forslag er, at dobbeltkronen kan antyde, at hun allerede er gravid – og det kunne så betyde, at hun måske ikke har lyst til at spise.
En tredje fortolkning er, at de store sko, der er afbildet, refererer til det hollandske ordsprog om at leve over evne (op grote voet leven) – at leve på stor fod.
Da vi ikke ved, hvem der bestilte dette maleri, er det vanskeligt at fastslå, hvad – eller om – maleriet har en moraliserende betydning, og vi kan derfor kun glæde os over de mange livlige detaljer fra et bondebryllup i det sekstende århundrede.
Gennem tiderne har mange ritualer naturligvis været forbundet med forlovelse og bryllup. Takket være disse fantastiske kunstværker kan vi heldigvis stadig nyde dem, med eller uden helligt ægteskab, rig eller fattig.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og