Samme svindelopskrift: Nu Hesalight, før IT Factory og Nordisk Fjer

af i Danmark/Politik & Samfund/POV Business

POV BUSINESS // KOMMENTAR – Med ti års mellemrum har tre danske eksportsucceser vist sig at være fup, svindel og varm luft, fortæller journalist Dorte Toft. I dag faldt dommen i den seneste sag. Direktøren for Hesalight blev idømt syv års fængsel af byretten i Roskilde – en dom, som han dog appellerer.

Endnu en erhvervshistorie, der var alt for god til at være sand, udløste i dag en fængselsdom på syv år til Lars Nørholdt, tidligere administrerende direktør for lysfirmaet Hesalight. Firmaets store eksportsucces var bluff. Som med IT Factory, hvis direktør Stein Bagger fik samme fængselsstraf, og som endnu tidligere med Nordisk Fjer. Og der er store lighedspunkter i svindlernes metoder.

Bagmandspolitiets tiltale i Hesalight-sagen lød på dokumentfalsk, bedrageri, mandatsvig, momssvig og skyldnersvig – alt i kategorien ”særligt groft”. Dommen var “skyldig” i alle forhold, men Lars Nørholdt har appelleret dommen.

Mens Stein Bagger brugte leasingsvindel til at skaffe kapital, var Hesalight ferm til at få investorer til pengepungen

Dagbladet Børsen, der kom på sporet af svindlen tidligt, fortæller, at bedrageriet var på mere end 560 millioner kroner, mandatsviget løb op i 61 millioner, momssviget på 17 millioner, og skyldnersviget på 1,8 mio. kr. Desuden konfiskeres 29 millioner kroner fra Lars Nørholt, der havde haft snablen dybt nede i Hesalights kasse til privatforbrug.

Jeg har tidligere beskrevet den opskrift på svindel, som både IT Factory og Nordisk Fjer anvendte sig af. Det skete i en artikel i slutningen af 2018 i Berlingske, og den gentages her i håb om, at pengefolk og mediefolk efterhånden lærer af den.

SVINDELOPSKRIFT À LA DANMARK

Man tager …

      • – En stærk personlighed med store brister. Helst en person, der er medejer af virksomheden og/eller har et solidt tag i investorkredsen.
      • – Tilsæt ekstra grådighed. Få indsat en bestyrelse med sans for livets goder, gerne medejere af firmaet.
      • – Tilsæt en daglig ledelse, til salg for en overdimensioneret løn og måske en fed bil
      • – Tilsæt kyniske pengefolk, der sniffer så meget efter store gevinster, at lugtesansen i relation til fakta er væk, men få også fat i de naive.
      • – Tilsæt revisorer og advokater med større fokus på gevinst fra fakturering af egne timer end på arbejdet.
      • – Tilsæt en fortælling om, at næsten hele den ekstremt høje vækst kommer fra udlandet.
      • – Tilsæt journalister, idet disse typisk falder så meget på halen over eksportsucceser, at den kritiske sans går i hi, og fed PR er sikret.
      • – Pynt til sidst med ministres begejstring – også politikere har en svaghed for eksportsucceser, der er for gode til at være sande.
      • – Og skulle en journalist endelig blive kritisk, så igangsættes lynhurtigt modangreb i form af trusler om Pressenævn og sagsanlæg for injurier.

Milliardordrer

Hesalight, stiftet i 2009, lignede faktisk den helt store eksportsucces. Selskabet solgte LED-lamper importeret fra Kina, og væksten boomede. Men regnskabet for firmaet, der ved konkursen i 2016 havde omkring 40 ansatte, repræsenterede i vidt omfang ønsketænkning.

I februar 2016 fortalte dagbladet Børsen om, hvorledes Lars Nørholt oven på en konkurs med sit firma Brightness og to tvangsopløste selskaber nu var blevet hovedrig på sit nye firma Hesalight.

Året forinden havde Lars Nørholt ellers udtalt til Finans.dk, at ordrer for 3,5 milliarder kroner allerede var i hus for 2016. ”Det vil bringe os op blandt de 50 største virksomheder i Danmark, målt på omsætning,” lød det.

Det rummer samme grandiositet, som da Stein Bagger, bebudede, at IT Factory ville blive softwareverdenens Intel (virksomheden hvis chip sidder i de fleste computere), og da IT Factorys formand Asger Jensby få måneder før konkursen i december 2008 bebudede, at IT Factory formentlig ville blandt de fem største skatteydere i Danmark.

Mens Stein Bagger brugte leasingsvindel til at skaffe kapital, var Hesalight ferm til at få investorer til pengepungen. Det gav således genlyd, da det i 2015 lykkedes at få omkring 600 millioner kroner som obligationslån fra en kreds bestående af Pensam, Pensiondanmark, Ikea-koncernen og Danske Capital – en del af Danske Bank. Varm luft blev vekslet til 600 millioner, og ligesom i sagerne om IT Factory og Nordisk fjer lod Danske Bank sig altså føre bag lyset.

Skelet efter skelet vælter ud af skabet og ind i medierne

Siden kom revnerne i både selskabets og direktørens image. I småtingsafdelingen kunne dagbladet Børsen for eksempel fortælle, at Lars Nørholt pyntede CV’et med falske fjer – en halv HD blev udlagt til en bachelorgrad i regnskab og finansiering fra CBS.

På det område topper Stein Bagger dog med to bachelorgrader plus en ph.d., men også Nordisk Fjers direktør Johannes Petersen, der blot havde en havde en realskoleeksamen og en kontoruddannelse, digtede løs.

Spindoktor ansættes

I den tungere afdeling kom hændelse på hændelse i 2016, og Hesalight fik sandsynligvis derfor tilknyttet en kommunikationsrådgiver, Michael Ulveman, der har en fortid som spindoktor for Anders Fogh Rasmussen, men Ulveman kunne ikke stille meget op.

Skelet efter skelet vælter ud af skabet og ind i medierne. Beundrede danske koncerner siger fra over for skriftlige påstande om, at de er kunder. 2014-regnskabet kasseres af Erhvervsstyrelsen, og de rette regnskabsprincipper efterlader slemt falmede regnskaber for både 2014 og 2015.

 Igen – ligesom i de to andre svindelsager – er det ret blindt blot at henholde sig til, at “Regnskabet havde ren påtegning fra revisionen.”

Investoren Pensam varsler desuden en undersøgelse for svindel, en finansdirektør fyres, revisoren får næse af Revisornævnet, en stor ordre fra Starbucks café-koncernen betvivles og investorer varsler konkursbegæring. Konkursen bliver en realitet i november 2016, hvor Bagmandspolitiet ransager selskabets hovedkontor.

Og der fosser store beløb ud fra Hesalight til fordel for blandt andre Nørholt, hans hustru og bestyrelsesformanden via deres respektive selskaber, og herunder et trecifret millionbeløb til Nørholts ejendomme på Mallorca.

Passiv, medejende bestyrelse

Bestyrelsen var passiv. Tre af de fire medlemmer var medejere af virksomheden, herunder formanden, advokat Lars Jørgensen, der ifølge kurator fik sit hverv belønnet i en størrelsesorden langt ud over, hvad der var normalt.

Bogholderen udgør et særligt kapitel. Hesalight benyttede Bogholderiafdelingen Aps, ledet af Lars Nørholt og hustruen Sanne Nørholt, og bogholderen er ifølge Nørholt en barndomsven. Bagmandspolitiets telefonaflytning tyder også på en stor fortrolighed dem imellem. For eksempel gav Nørholt ifølge Børsen følgende besked til bogholderen: ”Du bliver altså nødt til at sikre, at der ikke er en Dubai-rejse med familien, som ikke er tilbageført.”

Nørholt fravalgte i modsætning til IT Factory i mange år at bruge de store revisionsfirmaer. Den valgte revisor pådrog sig imidlertid adskillige bøder fra Revisornævnet og blev i 2016 frakendt retten til at være revisor i et par år.

Og igen – ligesom i de to andre svindelsager – er det ret blindt blot at henholde sig til, at “Regnskabet havde ren påtegning fra revisionen.”

Ekstrem klage til Pressenævnet

Hesalights direktør tog heller ikke kritik let. For eksempel indsendte Hesalight i maj 2016 en ekstrem klage til Pressenævnet over knapt 100 artikler hos dagbladet Børsen, der begyndte at grave allerede i 2015. Advokater truede også med retssager på selskabets vegne. Som det skete i IT Factory-sagen.

Mindre end et år før konkursen kom finanshuset Atrium Partners i øvrigt med en værdiansættelse af Hesalight på hele tre til syv milliarder kroner. For IT Factory var det Danske Markets, der et års tid før konkursen fastsatte værdien til op imod otte milliarder, og Goldman Sachs bommede sig gevaldigt, da Nordisk Fjer ville opkøbe et børsnoteret amerikansk firma – det ville ikke noget sted i verden ville kunne finde en mere kompatibel og solid virksomhed som moderselskab end Nordisk Fjer.

Svindelopskrift a la Danmark virker.


Foto: Nationalbanken

Dorte Toft er journalist og forfatter. Hun indledte sin karriere som programmør, tog siden journalistudddannelsen, men fastholdt i sit mangeårige virke som journalist interessen for teknologiudviklingen.

I disse år er fokus især på kunstig intelligens, robotter, der skal færdes blandt mennesker, samt overvågningstruslen. Blandt de øvrige fokusområder kan nævnes svindel, chikane via nettet samt køn - også i relation til uddannelsesvalg og fordomme.

Toft har på CV'et blandt andet Dagbladet Børsen, Berlingske, Computerworld og DR, men hun har desuden mange års erfaring fra den "anden side af bordet." Gennem de seneste 15 år har hun været selvstændig, og blandt kunderne var Berlingske, hvor hun gennem 10 år førte bloggen Bizzen. Den opdateres dog ikke længere, men er stadig søgbar, hvilket ikke kun skyldes dækningen af teknologiudvikling og IT-politik, men også afdækningen af flere erhvervshistorier. Nogle erindrer måske, at bloggen var et væsentligt redskab, da Dorte Toft pustede Stein Bagger i nakken.

Dorte Toft er medforfatter til bøgerne ”Bedrag – IT Factory, grådighed og magtsyge” og ”Lykkelig i Nørdland – Hvem bygger fremtiden?”. Begge udkom på Gyldendal i 2009. En lille bog med titlen "Magtkampens A-Z", skrevet under pseudonym, er det også blevet til.

Del gerne hendes indlæg, hvis du finder det interessant nok.

Seneste artikler om Danmark