MEDIER // KOMMENTAR – Forargelsen over en ny sprogpolitik i Københavns Kommune fik næring af en forkert vinkel og fejludlægning i Berlingske.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Søndag bredte en historie sig hastigt på sociale medier. Båret frem af særligt borgerlige stemmer. Udbrud som ”helt forskruet” (Peter Skaarup), ”det er et skråplan uden lige …” (Nikolaj Bøgh), ”hvad er det her for noget gejl?” (Inger Støjberg), ”Hvordan er vi endt her” (Britt Bager) gjaldede på Facebook. Ramaskriget havde rødder i en historie, som Berlingske havde bragt lørdag aften.
Kernepunktet i Berlingskes dækning, som gik igen i alle opslag, var, at Københavns Kommune havde indført en kønsneutral sprogpolitik, der krævede, at medarbejderne ikke længere brugte ordene ”mor” og ”far”.
Men læser man sprogvejledningen, er det ikke rigtigt, at kommunen kræver, at ordene ’mor’ og ’far’ skal undgås
Det vakte forståeligt nok forbløffelse. Ritzau gav historien yderligere vind i sejlene. Ritzau-telegrammet, der gik pressen rundt, hævdede i rubrikken, at Københavns kommune ville ”droppe ordene ’mor’ og ’far’”. Men i løbet af dagen erkendte Ritzau, at der hverken var dækning for rubrikken, underrubrikken eller brødteksten i deres telegram, og der blev bragt en opsigtsvækkende omfattende rettelse:
”Ritzau har rettet dette telegram. Der er rettet i rubrik, underrubrik og løbende gennem teksten, så det klart fremgår, at der ikke er tale om et krav om kønsneutral tale, ej heller at bestemte ord og vendinger er forbudte. Men der er tale om en anbefaling om at tale mere inkluderende til bestemte grupper af borgere.”
Misvisende
Ritzaus telegram byggede på Berlingskes artikel, men Berlingskes chefredaktør Tom Jensen mener fortsat, at Berlingskes historie er ”fuldstændig korrekt”, og ”der er fuld dækning”.
Berlingskes artikel har rubrikken:
”Ud med ’mor’ og ’far’: Nu skal medarbejderne i København tale kønsneutralt”.
En overskrift, der implicerer, at ordene “mor” og “far” skal undgås i de kommunale medarbejderes tale. Samme påstand som Ritzau dementerede.
I brødteksten gentager Berlingske påstanden: ”kommunen [vil] fremover undgå brugen af en lang række ord som »mor«, »far«…” Og påstanden fastslås yderligere, idet ’mor’ og ’far’ fremhæves af journalisterne blandt ”ord, der ikke skal bruges”.
Men læser man sprogvejledningen, er det ikke rigtigt, at kommunen kræver, at ordene ’mor’ og ’far’ skal undgås. Det, der står i vejledningen, er: “Så i stedet for kun at bruge ‘mor’ og ‘far’ … er det en god ide at udvide paletten” (s. 5, min kursivering). Og så kommer der nogle eksempler på betegnelser, der kan bruges, hvis det er ”relevant for dit arbejde”, og ”hvor det giver mening”. Vejledningen lægger altså her op til en pragmatisk situationsbestemt tilgang, hvor man forsøger at tage højde for, at der findes forskellige familiekonstellationer.
Man fristes til at sige, at Berlingske burde stå ved sin fejl i stedet for at fremture med en fordrejet historie
Der er også et eksempel på en sætning, hvor vejledningen vurderer, at det i den konkrete sammenhæng er ”mere inkluderende” at bruge ”forældre” end ”mor” og ”far”, men det gør det jo ikke til et generelt kommunalt krav om, at medarbejderne skal undgå ordene ”mor” og ”far” i skrift og tale i enhver situation. Det er en fejllæsning. Berlingske fortolker – uden dækning – vejledningen ud i en ekstrem.
Berlingskes formuleringer i rubrik og brødtekst får det til at fremstå som kategoriske bud, krav om fjernelse af ord. Det er både formelt misvisende: Der er tale om en vejledende tekst, ikke en lovtekst. Og substantielt forkert: At udvide paletten er ikke ensbetydende med at forbyde eller undgå ord.
“I kan være helt rolige”
Overborgmester Sophie Hæstorp Andersen har på Facebook forklaret: ”I kan være helt rolige. Det er ikke forbudt at skrive eller sige hverken “mor” eller ”far” i Københavns Kommune.” Og tilføjet, at Berlingske og Ritzau har fået sprogvejledningen ”lidt galt i halsen”.
Det har Tom Jensen besvaret med denne replik:
”Københavns Kommune burde stå ved sin nye sprogvejledning i stedet for at kritisere medier, der omtaler den.”
Man fristes til at sige, at Berlingske burde stå ved sin fejl i stedet for at fremture med en fordrejet historie, som Ritzau med presseetisk dømmekraft allerede korrigerede søndag, og som kommunen har dementeret.
Fra mit perspektiv er det helt legitimt at forholde sig kritisk til sprogvejledningen fra Københavns Kommune. Trods de bedste intentioner kan den type tiltag opleves som formynderisk detailregulering. Måske skal de sproglige forandringer hellere vokse organisk frem i stedet for via nok så velmenende pædagogisk vejledning. Diskussionen er relevant, synes jeg. Men kun hvis den foregår på et faktuelt korrekt grundlag og ikke ud fra en fejlagtig vinkling, der fra begyndelsen giver historien et grotesk totalitært skær.
Vil man læse nogle af Berlingskes argumenter for, at deres dækning af historien er holdbar, kan man læse den journalistiske chef Michael Alsens tråd på Twitter her.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
