At kalde Dunkirk for en perfekt blockbuster rammer forbi, for det ville skjule, hvor mange kunstneriske skabeloner storfilmen bryder. Frederik Bojer Bové giver fulde seks POV-stjerner for en helt unik filmoplevelse fra en kulturskaber på toppen af sin kunnen: Visuelt overdådig, fortællermæssigt ambitiøs, og gavmild med følelser og eksperimenterende billeder.
Det er ret svært at anmelde Christopher Nolans Dunkirk uden at ødelægge oplevelsen for læseren. Måske en smule overraskende når man tager i betragtning, at filmen omhandler evakueringen fra Dunkerque, og selvom det måske ikke er alle, som kender den historiske begivenhed i detaljer, så ved de fleste, at missionen lykkedes, og at Nazityskland ikke vandt slaget. Men to ting gør, at man bør gå i biografen uden at vide alt for meget om filmen.
For det første har Nolan skabt en utrolig impressionistisk oplevelse; han fanger rædslen, adrenalinen, det absurde og det heroiske i scenariet med 400.000 mænd, der kæmper for overlevelse.
For det andet er Christopher Nolan efterhånden det tætteste, vi kommer på en auteur i ordets originale forstand; en instruktør, der arbejder inden for studiesystemet – inden for reglerne af de gængse genrer – men som det alligevel næsten altid lykkes at lave noget 100% personligt og egensindigt. Dunkirk er i forbløffende grad en Nolan-film, på så mange planer og med så mange detaljer, at jeg ikke skal spolere overraskelserne.
Nolan er en gavmild filmskaber
Nolan kan vel nærmest gøre, hvad han vil efterhånden. Det har han optjent retten til med sin ekstremt indbringende Batman-trilogi men også med de succesrige storfilm Inception og Interstellar. Han har taget de genrer, der er store i vore dage – superheltefilm, science fiction og kupfilm – og skabt personlige udgaver. Hvad der især slår mig ved en film som The Prestige, The Dark Knight eller Interstellar er, hvor gavmilde de er. De havde kun behøvet halvt så mange plot twists eller halvt så mange flotte billeder for at få succes som de blockbusters, de dybest set er. Men Nolan vil og kan mere end det.
Hans styrke ligger i fantasien; i idéen om en kupfilm der foregår på flere drømmeplaner på én gang, eller i de mange tidsparadokser fra Interstellar. Så hvorfor spilde sin tid på en realistisk historisk skildring? Men omvendt passer tematikken om evakueringen fra Dunkerque perfekt til Nolan, der altid har undersøgt menneskelig moral i sine film. Gang på gang, på stranden, til vands, og i luften må unge mænd afgøre, om de vil sætte deres eget liv på spil for – måske – at redde andres. Gang på gang stilles de over for, om de vil gøre det svære, men rigtige – ligesom karaktererne på bådene i The Dark Knight eller i rumskibene i Interstellar.
Og hvad der altid har løftet Nolan over hans samtidige kolleger, er hans insisteren på at lave en kobling mellem form og indhold. Ligesom hans karakterer så ofte skal gøre det svære, ligeså skal hans medarbejdere. Så selvfølgelig skal fortællingen ikke lade sig begrænse af gængse idéer om, hvordan en historisk film skal leveres, hvis nu oplevelsen kunne være mere effektiv på anden vis. Selvfølgelig skal klipningen være mange gange mere kompliceret, end den kunne have været. Og selvfølgelig skal filmen laves på 70mm, snarere end det mere simple digitale format, også selvom det måske ellers havde været nemmere at redde scener på en computer i post-produktion. Christopher Nolan insisterer på, at gøre de små ting ordentligt.
Det er ikke en genial film, der chokerer ved sine indsigtsfulde idéer. Men det er måske tværtom det mest chokerende ved den
Træerne vokser måske ikke ind i himmelen. Jeg bliver aldrig verdens største fan af komponisten Hans Zimmer, som i en film med så lidt dialog som Dunkirk kommer til at blive en af de væsentligste medspillere. Hans soundtrack er fint, men jeg spekulerer over, hvad en komponist som Max Richter eller Jóhann Jóhannsson kunne have fået ud af det her.
Det er også en ret simpel og ligetil fortælling, og hvis jeg var overrasket over, hvor meget den mindede mig om László Nemes’ Sauls Søn, som en fortælling om krigens gru der insisterer på at få dig til at føle den, så gav den sammenligning mig også lidt en følelse af filmens begrænsninger. Det er ikke en genial film, der chokerer ved sine indsigtsfulde idéer.
Se Dunkirk på 70mm
Men det er måske tværtom det mest chokerende ved den. At den virker så normal, så ligetil. Sådan her burde mange flere film være. Der burde være mindst et par filmskabere, der fik lov til at lave personlige film i dette format. Det burde være vort krav til enhver form for popkunst, ligesom popmusik ville være forfærdelig, hvis ikke den gav plads til en Beyoncé i ny og næ. Alting behøver ikke at være så eksperimenterende, hvis blot der er plads til noget personligt, og noget ægte, i ny og næ.
Der er så meget i den her verden, som det er værd at kæmpe for. Til vands, til lands og i luften. Og med et kamera.
Dunkirk har nogle eksperimenterende billeder, som jeg aldrig har set før, hvor kameraet er stillet op på en ganske overraskende måde, men de bedste billeder er såmænd de helt simple, hvor fly flyver mod solnedgangen, eller mænd står på en strand i daggry. Det er en af de store glæder ved film, især analog film, blot at se på noget flot lys, et endeløst turkist hav, eller en god ung skuespiller – og ja, Harry Styles fra One Direction gør det glimrende. Der er så meget i den her verden, som det er værd at kæmpe for. Til vands, til lands og i luften. Og med et kamera.
Og hvis I kan komme til det, så sørg for at se Dunkirk på 70mm. Det er desværre nok stadig ikke så let for store dele af den danske befolkning. Men hvis der er muligt, så gør en ekstra udflugt ud af det.
Premiere: 20.07.2017
Originaltitel: Dunkirk
Genre: Drama, krigsfilm, thriller
Spilletid: 1 time 47 minutter
Copyright: Warner Bros.
Fotos: Warner Bros.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og