KULTUR // SAMFUND – Hvordan får vi skabt en forståelse hos befolkning og politikere af kultur som noget fundamentalt for et samfund – noget, der siver ind alle steder – danner os, socialiserer os og motiverer os? Et bud er bedre dokumentation for kulturens værdi. Et andet er én samlet stemme. Sabrine Mønsted har talt med Line Bjerregaard Jessen, direktør og partner i rådgivningsvirksomheden Seismonaut, og administrerende direktør i Dansk Erhverv Brian Mikkelsen.
Vi ved jo egentlig godt, at den måde, vi taler om tingene på, betyder noget for, hvordan vi opfatter og prioriterer dem.
Så brug et øjeblik på at overveje, hvad det betyder, når der skal uddeles penge i en kommune eller i en finanslov, at (nogle har besluttet at) opgøre et teaterstykke eller en films værdi i antal solgte billetter. Eller museers og bibliotekers værdi i antal besøg eller udlån. Det reducerer kultur til statistik og regneark, som er så langt fra kulturens væsen, at det faktisk ikke er fair.
Ingen kan slå op, hvilken rolle biblioteker spiller for samfundet, uddannelsessystemet, udsatte børn, integrationen eller blot for én enkelt låner, i en statistik
Derfor har vi brug for en ny måde at tale om kulturen på, mener to direktører, der har det til fælles, at de på hver deres felt arbejder for en forståelse af kunst og kultur som sammenhængskraft i samfundet. Line Bjerregaard Jessen, direktør og partner i rådgivningsvirksomheden Seismonaut, og administrerende direktør i Dansk Erhverv Brian Mikkelsen.
Værdien af kultur kan ikke kun aflæses i en statistik
”Man kan ikke bebrejde en kommunalbestyrelse for at tage penge fra kunst og kultur til andre ting på den kommunale ønskeliste, når de ikke har dokumentation for, hvad kunst og kultur betyder for os som mennesker, men kun kan aflæse vores brug af den i en statistik”, siger Line Bjerregaard Jessen.
”På samme måde kan man heller ikke bebrejde kultursektoren for at spille med på den banehalvdel, for den er blevet pålagt at bevise sit værd i en New Public Management-æra med fokus på bundlinje og måltal”, mener hun.
”Det er bare så langt fra (hele) sandheden, der kommer til udtryk i statistikkerne. Ingen kan slå op, hvilken rolle biblioteker spiller for samfundet, uddannelsessystemet, udsatte børn, integrationen eller blot for én enkelt låner, i en statistik. Eller hvilke tanker, samtaler eller inspiration, et teaterstykke eller en film sætter i gang hos publikum”, siger Line Bjerregaard Jessen.
Derfor satte Seismonaut sig for at søge efter måder at undersøge og dokumentere kulturens værdi på en ny måde. Og de har fundet en metode. Den vender vi tilbage til.
For hvordan kan det være, at vi ikke har en forståelse af kunst og kulturs afgørende betydning for os som mennesker og som samfund?
Kunst er livsnødvendigt
Danmarks første kulturminister Julius Bomholt sagde tilbage i 1961: ”Der er mange steder en opfattelse af, at kunst er luksus. Men vi må søge at åbne vore medborgeres øjne for den sandhed, at kunst er livsnødvendigt”.
Den øjenåbning er så ikke helt lykkedes. Kulturen får stadig modpolerne frem. For hvilken rolle spiller kunst og kultur egentlig? Er noget finere end andet? Hvad skal støttes? Og skal den overhovedet støttes?
Man har internt anerkendt kunst og kulturs værdi, men man har ikke anstrengt sig nok for at få det budskab længere ud
Debatten om kulturens rolle har ramt med fornyet kraft under Coronakrisen og igen trukket modpolerne frem.
Da kulturen pludselig forsvandt, fik rigtig mange mennesker øjnene op for, at kultur ikke blot er et overflødigt fedtlag, men at den er afgørende for vores livsindhold og mentale sundhed. Samtidig så vi en kulturminister, der kom sidst til fadet i Finansministeriet, og ifølge kritikere ikke gjorde nok for at holde hånden under kulturen under krisen. Vi gemmer lige den politiske kamp om kulturen.
It goes without saying
For ifølge Line Bjerregaard Jessen er en af grundene til, at kulturens betydning ikke er indlejret naturligt hos os, at kulturaktørerne selv har set værdien som en selvfølge.
”I kulturkredse har det været sådan lidt it goes without saying. Man har internt anerkendt kunst og kulturs værdi, men man har ikke anstrengt sig nok for at få det budskab længere ud. Når man så har skullet dokumentere ”sin værdi”, har det været med tal, der ret simpelt kunne findes frem (og som man blev bedt om). Man har dokumenteret aktiviteterne, hvem og hvor mange der kom, og det er jo ikke irrelevant, men det er ikke nok. Det væsentlige er den forskel, kulturen gør – både for dem, der bruger den, og for samfundet som helhed”, siger hun.
Ingen af de parametre lader sig måle med et tælleapparat
Selvom Line Bjerregaard Jessen mener, at kulturaktørerne selv har et ansvar for at tale kulturen op, så er der gode grunde til, at dokumentationen af betydningen af kulturen har været fraværende.
”Det kræver en operationalisering, som kulturen ikke har haft, og som er langt mere kompleks end at tælle besøg”, siger hun.
Kunstens fire parametre
Her er det tid til at vende tilbage til den metode, Seismonaut har fundet. Den bygger på et stort, engelsk studie – Culture Value Project – som Seismonaut har oversat til en dansk sammenhæng. Cultural Value Project rummer 50 større undersøgelser af kulturs værdi, som man har lavet et metastudie af for at se, hvad der gik igen på tværs af undersøgelserne.
Det er der kommet fire parametre ud af, som kan give et indblik i den værdimæssige betydning af kunst og kultur for os som mennesker og samfund. De fire parametre er: Det Emotionelle (vækker følelser og tanker), Det Intellektuelle (skaber samtaler og overvejelser), Det Kreative (inspirerer og motiverer os til selv at skabe), og Det Sociale (dannelse, sammenhængskraft og fællesskaber).
”Ingen af de parametre lader sig måle med et tælleapparat, så metoderne er en blanding af spørgeskemaundersøgelser, interviews og samtaler med borgere, observationer og så videre”, forklarer Line Bjerregaard Jessen.
I dette efterår er Seismonaut, i samarbejde med Roskilde Centralbibliotek, for eksempel i gang med dataindsamling til en stor undersøgelse af bibliotekernes værdi, som forventes færdig ultimo 2020 (se i bunden af artiklen). Og i 2019 lavede de en tilsvarende undersøgelse for Det Danske Filminstitut, der ønskede at undersøge den kulturelle betydning af dansk film (udover antal solgte billetter).
Men et kulturelt tilbud kan godt have værdi for dig som borger i et samfund, selvom du ikke bruger det
”Her kom blandt andet det sociale aspekt frem, fordi danske film kan skabe samtaler på tværs af generationer eller på arbejdspladsen. De giver os indblik i andre sociale lag og kulturer i det samfund, vi er en del af, og skaber dermed bedre forståelse”, siger Line Bjerregaard Jessen, der kalder metoden deres bud på, hvordan kulturen ”kan komme til fadet”, fordi det giver kunsten og kulturen et nyt sprog.
Kultur er noget, vi giver til hinanden
Den måde, kulturaktørerne bruger konkrete ord på, betyder også noget for den måde, vi opfatter kunst og kultur, mener Line Bjerregaard Jessen.
”For eksempel skal vi væk fra at tale om brugere og ikke-brugere. Fordi der i ordet ”bruger” ligger en markedsgørelse af et tilbud, der kun har værdi, hvis du bruger det. Men et kulturelt tilbud kan godt have værdi for dig som borger i et samfund, selvom du ikke bruger det”.
”Du kan glæde dig over, at dine børn gratis kan komme på biblioteket, at din nabo kan gå i operaen, at din svigermor kan komme i teateret, selvom det er ti år siden, du selv købte en billet, og at der er en foredragsrække, som du håber at få tid til. Det kan give værdi for dig, at det findes. Kunst og kultur er også noget, vi giver til hinanden”, siger hun.
Et andet eksempel er vores definition af ord eller begreber. Hvordan opfatter vi for eksempel kulturel værdi?
”Jeg oplever, at kulturinstitutioner tillægger fysiske besøg større værdi end digitale, men hvorfor egentlig? Ligesom vi skal væk fra, at kvantitet har mere værdi end kvalitet. 10 mennesker til et foredrag er måske ikke så mange, men hvis det gør en forskel for de ti menneskers liv, så har det stor værdi”.
Kulturpolitik er også erhvervspolitik med tyk streg under
”På samme måde kan vi heller ikke måle, om en bibliotekar har skabt læselyst ved at tælle de bøger, der blev lånt den dag, vedkommende holdt et oplæg for en skoleklasse. Der kan være skabt motivation på den lange bane, så vi skal undersøge kulturens værdi langt bredere”, ifølge Line Bjerregaard Jessen.
Kulturpolitik er også erhvervs-, uddannelses- og socialpolitik
Administrerende direktør i Dansk Erhverv Brian Mikkelsen (og tidligere kulturminister for de Konservative) mener også, at kulturen har brug for en ny fortælling. Han meldte sig i sensommeren på banen som bannerfører for én fælles stemme for kulturaktørerne i et netværk under Dansk Erhverv, fordi han oplever, at ”kulturen drukner i den politiske prioriteringsdebat”.
”Vi bliver nødt til at skabe en mere medrivende fortælling om kulturlivet og dets betydning og potentialer for velfærdssamfundet”, siger han.
Han mener, at der er brug for et opgør med at se kultur som noget særegent, fordi det tværtimod er vævet ind i alle dele af samfundet.
”Velfærdssamfundet og erhvervslivet er et kredsløb, hvor kulturen er en central del. Kulturpolitik er også erhvervspolitik med tyk streg under. Der er masser af synergieffekter mellem kultur og erhverv, for eksempel er det ikke kun arbejdspladser, der tiltrækker nye tilflyttere, det er i høj grad også kulturliv, kunst og kreativitet. Ligesom kulturen har (og bør have) tråde ind i uddannelses- og socialpolitikken”, siger Brian Mikkelsen.
Lobbyarbejde for kulturen
Derfor mener han også, at kulturaktørerne bør se deres mulighed for lobbyarbejde på en langt bredere bane.
”Kulturaktørerne bruger naturligt nok mest krudt på dialog med partiernes kulturordførere, men de love, regler og rammevilkår, kulturlivet er underlagt, går på tværs af mange ministerier og styrelser, så mulighederne er langt flere. Der er 179 folketingsmedlemmer, der alle burde tale kulturens sag i højere grad, men det kræver bedre lobbyarbejde fra kulturens brancheorganisationer”, siger han.
Vi vil gerne gøre op med det stereotype billede af, at kultur er lig kreativitet, og erhverv lig med tørre Excelark og bundlinjer
Coronakrisen har blotlagt kulturens spændvidde, mange kulturvirksomheder er havnet i et limbo mellem Kulturministeriet og Erhvervsministeriet, fordi kulturlivet netop spænder fra 100 procent offentligt støttede kulturaktører til 100 procent private aktører.
Brian Mikkelsens ”tilbud” til kulturaktørerne i starten af efteråret er én fælles stemme i et Kulturnetværk under Dansk Erhverv og dermed håb om større politisk bevågenhed og bedre betingelser for kulturlivet. Kulturaktørerne mødtes 2. september hos Dansk Erhverv på Børsen i København, og ifølge Brian Mikkelsen var der opbakning til at gå videre med at etablere et netværk.
Kunst i Excel-ark
Er der ikke risiko for, at fokus bliver på »kultur, der kan betale sig«, når kulturens fælles stemme ligger hos Dansk Erhverv?
”Vi vil gerne gøre op med det stereotype billede af, at kultur er lig kreativitet, og erhverv lig med tørre Excel-ark og bundlinjer. Faktum er, at dygtige virksomheder tænker enormt kreativt, og dygtige kulturaktører også bruger Excel-ark. Sociale, miljømæssige og kulturelle bundlinjer spiller en central rolle i de fleste virksomheder i dag”, siger Brian Mikkelsen og tilføjer, at kulturinstitutioner jo også er erhverv.
Ifølge Line Bjerregaard Jessen skal vi droppe den kunstige dikotomi mellem kulturens iboende værdi og dens instrumentelle værdi. For kunst og kultur er begge dele.
”Den har værdi i sig selv, men kan på samme tid være en driver og et redskab for alt fra bosætning, turisme til integration og socialt udsatte”, siger hun.
Split kulturministeriet ad
Vi mangler at binde en (umulig) sløjfe på den politiske kulturdebat.
Jeg ville opfatte det som upassende, hvis jeg stod og talte om kultur lige nu
Senest har tre radikale kulturfolk, kulturordfører Zenia Stampe, Jens Rohde og tidligere kulturminister Marianne Jelved, foreslået at splitte Kulturministeriet i et Kunstministerium og et Idrætsministerium, mens folkeoplysning flyttes til Undervisningsministeriet og mediepolitikken til Statsministeriet. Efter eget udsagn i desperation over en fraværende kulturpolitik hos regeringen og en kunstsektor, der står som taberen
Debatten er selvfølgelig ikke ny, men sat i lys lue af en krise, der har presset kultursektoren yderligere, og en kulturminister, Joy Mogensen, der blev kritiseret for i starten af krisen at sige: ”Jeg ville opfatte det som upassende, hvis jeg stod og talte om kultur lige nu”. Samt det, de radikale kalder en værdipolitisk udmelding, fra både kulturministeren og socialdemokratiets kulturordfører Kasper Sand Kjær om, at ”der er lige så meget kultur i en håndboldhal som i ballet”.
Reelt set fint i tråd med den socialdemokratiske kulturpolitiske tanke, som kulturministeren uddyber: ”Om man gør det med idræt eller en kunstnerisk aktivitet, så er det vigtige det med, at man som menneske skaber og er til i verden sammen med andre”.
Kunst er kunst, sport er sport
Kulturministerens fokus er også generelt at sænke barren for kultur, så ”alle får adgang”, for eksempel med en vision om, at alle børn skal lære at spille et instrument.
Zenia Stampe mener, visionerne er for små for kulturen, og at man ikke skal blande kunst og idræt sammen på den måde, som Socialdemokratiet gør.
”Begge dele er kultur. Men kunst er kunst, og sport er sport”, siger hun i en artikel i Berlingske den 24. september. Hun mener, at kunsten bliver taberen i den sammenstilling.
”Kunsten bliver det elitære, der skal pilles ned, og sporten det folkelige. Og det er et totalt falsum. Der er bredde og elite i både sport og kunst”, siger hun.
Hun håber, der kommer en større kulturpolitisk vision fra regeringen under Finanslovsforhandlingerne, hvor det vigtigste for Radikale Venstre er at føre nogle af de penge tilbage til kulturlivet, som det såkaldte omprioriteringsbidrag (hvor store kulturinstitutioner har skullet aflevere en to-procents besparelse hvert år) har taget fra dem.
Projekt: Bibliotekets betydning for borgerne
Undersøgelsen af bibliotekernes betydning gennemføres i samarbejde med Seismonaut og Roskilde Centralbibliotek for at få mere nuanceret sprog for bibliotekernes betydning for borgerne. Den teoretiske ramme er hentet fra britisk forskning og tager udgangspunkt i den intellektuelle, den følelsesmæssige, den kreative og den sociale betydning af kultur.
Tid: Undersøgelsen gennemføres i oktober og november. Resultaterne, og hvordan undersøgelsens fund kan omsættes i praksis, forventes klar medio december.
Metode: En kombination af kvantitative metoder (spørgeskemaer) og kvalitative (observationer, interviews). 1.000 borgere fra hele landet bliver for eksempel interviewet, også folk, der ikke nødvendigvis bruger et bibliotek.
Der er nedsat et rådgivende udvalg bestående af bibliotekschefer samt en taskforce bestående af biblioteksansatte, der skal sikre undersøgelsens faglige forankring regionalt og nationalt.
Kilde: Roskilde Centralbibliotek
ARTIKLEN ER SYNDIKERET FRA FAGBLADET PERSPEKTIV
Topfoto: Leif Jørgensen, Wikimedia Commons
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
