Sainte Roseline – vin, kunst og tro så englene synger

af i Mad/Rejse

FRANKRIG // REJSEBREV – Ikke langt fra byen Vidauban ligger den mindre landsby Les-Arcs-sur-Argens med vingården Domaine de Sainte Roseline og med kapellet af samme navn. Max Ulrich Klinker skriver fra Sydfrankrig om en helgeninde og de vine, der i dag produceres i hendes navn.

På tyskernes foranledning klassificerede man med cru classé en række vingårde i Provence under Anden Verdenskrig. Besættelsesmagten ville have orden og overblik. Sådan lyder historien og endda helt i overensstemmelse med vores fordomme.

Formentlig var der nok snarere tale om et samspil, hvor der fra fransk side med en række ambitiøse vinfolk, anført af baron Henri Rasque de Laval fra vingården Domaine de Chateau Sainte-Roseline i spidsen, blev skubbet gevaldigt på for at få løftet provencevine op i et bedre selskab og dermed anerkendt i internationale sammenhænge.

Hvordan processen egentlig er foregået, fortaber sig i det uvisse. Til gengæld ved vi, at med bekendtgørelse i 1955 fra det franske landbrugsministerium blev klassifikationen cru classé fra 1941 fastslået i Provence.

Vinbønderne benytter den prestigefyldte og letgenkendelige klassifikationstitel fra Bordeaux af samme navn. 23 af de mange vingårde i Provence blev optaget på en liste med status som cru classé under Anden Verdenskrig. Givetvis har man på klassifikationstidspunktet anset netop disse vingårde som værende de bedste producenter. De egentlige præmisser for klassifikationen synes dog usikre og det kan undre, at listen trods mange drøftelser aldrig bliver ajourført.

Det er da også en offentlig hemmelighed, at man i Provence ikke skal lægge så meget i begrebet cru classé. I dag er der 18 formelle cru classé-vingårde tilbage, og indehaverne holder sig ikke tilbage med at anprise deres plads i klassifikationen.

En af de mest kendte – Domaine de Sainte Roseline

Ikke langt fra byen Vidauban ligger den mindre landsby Les-Arcs-sur-Argens med vingården Domaine de Sainte Roseline og med kapellet af samme navn. Indehaveren gennem mange år var (far til søn) baronerne Rasque de Laval. I 1994 købte ægteparret Bernard og Francoise Teillaud vingården for 5.2 mio. euros, og igennem de mange år som nu er gået, har Teillauds investeret yderligere et tocifret millionbeløb i euros til flere jordopkøb, renovering og forbedring af forædlingsteknikker.

De oprindelige 50 hektarer er blevet til mere end 100 hektar, hvoraf 70 hektar er direkte cru-klassificeret. Siden 2007 har datteren Aurélie Bertin Teillaud overtaget driften.

Druer plukkes fortsat manuelt og udvælges med omhu. Ingen brutale plukkemaskiner, der foruden druer også samler og kvaser blade, snegle og grene.

Domaine de Sainte Roseline er gennem flid og dygtighed blevet en af de mest kendte vingårde i Provence. Jævnligt omtales vingården i store franske aviser og deres vintillæg. Vine fra Domaine de Sainte Roseline føres på store gourmetrestauranter. Den på verdensplan mest udbredte Provence-vin har i mange årtier været Winston Churchills højtbesungne, den hvide Chateau Simone fra den smukke vingård i Pallette tæt på Aix-en-Provence. Men mon ikke vinene fra Domaine de Roseline efterhånden gør den rangen stridig?

Vinstokkene plejes og udskiftes med grundighed. Man påstår, at enkelte af vinstokkene er helt tilbage fra Pave Johan den 22’s tid i 1300-tallet. Det er i hvert fald en god historie

Vingården Domaine de Sainte Roseline producerer i forholdet 35% røde, 50% rosé og 15% hvide vine baseret på i alt 11 forskellige druetyper. De røde vine består af drueblanding – en cépage– fra primært Syrah, Cabernet Sauvignon og Mourvèdre. Sidstnævnte er ellers mest kendt fra de mægtige Bandol-vine, og hvor Mouvèdre skal indgå med mindst halvdelen. De hvide vine dyrkes primært på rollo, mens også Mourvedre, Syrah, Cinsault og Grenache optræder i rosé-vinene. Vingården selv anbefaler at gemme de røde vine op til 10 til 15 år og servere dem ved en temperatur på 18 grader. De hvide og rosé-vinene i en noget kortere gemmetid, ligesom de naturligvis skal serveres svale.

Vinene er inddelt i flere (pris)kategorier, der alle angives med cru classé. Herudover sælges en bordvin – en vin de table – til en rimelig penge. Vinstokkene plejes og udskiftes med grundighed. Man påstår, at enkelte af vinstokkene er helt tilbage fra Pave Johan den 22’s tid i 1300-tallet. Det er i hvert fald en god historie.

Desværre præsenterer den unge betjening i vingårdens butik til tider en noget arrogant adfærd. Det er da også lige for at blive indbildsk, når man står med fin vin fra Provence og ikke selv er så gammel.

Kapellet og helgenindens tre mirakler

Så kan man i stedet for gå over i kapellet af samme navn som vingården. Der er bare 25 meter at gå. Her finder man Marc Chagalls store mosaik, billedværket Englenes måltid– mere herom om lidt.

Mest kendt er selvfølgelig den helgen, der lægger navn til hele stedet: Hellige Roseline eller på fransk Sainte Roseline. Hun blev født adelig den 27. januar 1263 som datter af Marquis Arnault de Villeneuve, Seigneur des Arcs. Hendes mor Sybille de Sabran døde, da Roseline var 12 år, hvorefter hun fik ansvaret for sine otte yngre søskende og slottets husholdning.

Mens hun levede, var hun højt agtet af de lokale, beretter annalerne. Som følge af samtidens tørke og hungersnød kom egnens bønder ofte og tiggede ved slottets indgang. Uden sin fars vidende gav hun dem brød. I historien om Rosenunderet fortælles det, at der indtrådte et mirakel, engang hun blev grebet i færd med at smugle brød til fattige, og nødtvunget måtte blotte sit forklæde for sin far, der ikke billigede hendes tiltag: der var kun rosenblade i hendes favn.

Historien fortælles: En dag, da Sainte Roseline var i færd med at forberede aftensmaden, gik hun i stå, hun begyndte at bede og faldt i trance

Klosteret La Celle-Roubaud ved siden af slottet blev ledet af en faster, Jeanne de Villeneuve. Sainte Roseline besøgte hende jævnligt, og besøgene har formentlig vakt hendes åndelige interesse. For hun blev optaget som novice i den kontemplative Karteuserorden – Ordre des Chartreux – men ikke uden mange drøftelser forinden med sin far, der havde haft planer om at gifte hende til en adelsmand af passende kaliber.

I klosteret indtraf endnu et mirakel, som betegnes som Englenes måltid. Historien fortælles: En dag, da Sainte Roseline var i færd med at forberede aftensmaden, gik hun i stå, hun begyndte at bede og faldt i trance. Da de øvrige nonner trådte ind i rummet, var bordet ikke dækket, og de skulle netop til at skælde hende ud, da de så engle forlade spisesalen. Englene havde i en fart dækket op og sat mad frem.

Mirakelhistorien er motivet for den russisk-franske maler Marc Chagalls (1887 – 1985) store mosaik fra 1975, som er ophængt centralt i kapellet.

Sainte Roseline opholdt sig som nonne i flere klostre. I 1285 vendte hun tilbage til Les-Arcs-sur-Argens. Her tilbragte hun sine næste 44 år, inden hun døde den 17. januar 1329. I perioden 1300 – 1329 var hun priorinde, dvs. leder af klosteret, efter sin faster, og hun var vellidt.

For de lokale provençalere bevarer en gammel tradition, nemlig at brudepar i området efterlader brudebuketten ved Sainte Roselines montre

Sainte Roseline var så forbilledlig ren og oprigtig, at da hun døde gik hendes legeme ikke i umiddelbar forrådnelse. Ved åbningen af hendes grav fem år efter var øjnene åbne og klare, som havde de været levende. Selve liget så ud, som om døden kun netop var indtruffet. Dette opregner man som et tredje – og det største mirakel. Det udlægges traditionelt som en troens sejr over døden.

Med Rosenunderet, Englenes måltid og troens sejr over døden måtte Roseline helgenkåres.

Kunne det være andet end et bedrag?

Således lå Roseline i sin grav indtil dette ejendommelige fænomen, som hun efterhånden var blevet kendt for, rygtedes også overfor Solkongen og hans skeptiske livlæge. I 1660 havde hoflægen lejlighed til at være i området, og han ville undersøge Roseline nærmere. Kunne det være andet end et bedrag?

Han borede nysgerrigt et regulært hul i hendes ene øje, idet han mente, at det måtte være tale om snyderi. Hvorvidt han blev klogere, vides der ikke noget om. Men Sainte Roseline måtte snart efter undergå en nødtørftig konservering. For hoflægens behandling kunne selv ikke et rent legeme klare.

Man bevarede hende så godt man kunne i årene, der fulgte. Først i 1894 var man klar med midler og teknik, og da fandt den største konservering sted. En mindre fulgte igen i 1994. Og det er i den tilstand man endnu kan se hende. Sainte Roseline ligger i en stor glasmontre og har ligget i kapellet siden 1329, det vil sige fra 163 år før Columbus sejlede afsted til Amerika første gang – for nu at få proportionerne på plads.

Den dag i dag søger syge hende for at stryge et stykke beklædning eller andet langs glasmontren i håb om, at Sainte Roseline vil gå i forbøn og hjælpe med helbredelse.

En smuk tradition

Altid er hun omgivet af friske blomster. For de lokale provençalere bevarer en gammel tradition, nemlig at brudepar i området efterlader brudebuketten ved Sainte Roselines montre. Med sirlig håndskrift har damerne i kapellets entré sat en seddel på glasmontren. Der står, at ‘Hellige Roseline  er ikke en kuriositet, men en kvinde, der med sit forbilledlige eksempel overvandt også døden’.

Hendes helgendag er 17. januar, og det er en festdag sammen med den første søndag i august hvert år. Pilgrimme besøger stedet hele året. Hvor mange af dem, der også er vingæster, vides ikke, men vingården modtager ca. 40.000 besøgende årligt. Åbningstider i kappellet er angivet på vinslottets hjemmeside.

Både Sainte Roseline og vingården er bestemt et bekendtskab værd, næste gang turen går til Sydfrankrig.


Fotos: Skribenten.

Max Ulrich Klinker, født 1965 på Frederiksberg og bosat i Frankrig, er uddannet civilpilot og jurist. Tidligere pilot i SAS. Forinden pilot i andre luftfartsselskaber med bl.a. operationer i Afrika og flyveinstruktør. Dansk og fransk advokat. Har skrevet adskillige artikler, essays og skønlitterære tekster. Seneste udgivelse er Padderok og andre noveller på Forlaget Brændpunkt.

Seneste artikler om Mad

Tak for dig, mad

MADKLUMME – Bordbønnens esoterik er sund og nem hverdagsmagi. For mad er