KONCERT // ANMELDELSE – Busta Rhymes var et kæmpe flop, skriver Jeppe Madsbad Lauritzen, men Lil Nas X, der nok især er kendt for hittet “Old Town Road”, tog fusen på alle, da han optrådte sent torsdag aften med et show, der var lige dele Las Vegas, nej Liberace, nej Hollywood, nej Bollywood, nej … ?!??
Jeg starter med en indrømmelse: Lil Nas X er nok den kunstner, jeg har kendt mindst til, inden jeg har kastet mig ud i en anmeldelse. Nuvel, jeg kender hans hits, men hvis man – som undertegnede – ynder at starte med en kunstnerisk og historisk indramning af artisten, kommer man altså let på glatis her.
Dette skyldes nok min boomer-agtige det-er-efterhånden-svært-at-følge-med-i-alt-det-nye-status, men lige så meget, at Lil Nas X ganske enkelt (og heldigvis!) er meget svær at sætte i nogen som helt form for bås.
Så lad os blot konstatere, at han tilbage i 2018 blev verdenshistoriens første globale TikTok-fænomen – da The #yeehaw Challenge katapulterede ham ud i stjerneuniverset med det, der genremæssigt vel bedst kan betegnes som country-(t)rap-mashup-super-hittet ”Old Town Road”.
Da vi derefter lige pludselig befandt os foran Orange Scene igen og showet var slut, var der faktisk kun gået 55 min. Men aldrig har jeg nået så meget på 55 minutter
Fik jeg sagt, at det straks blev remixet i samarbejde med Hannah Montana aka Miley Cyrus’ far, countrylegenden Billie Ray Cyrus?
100 % fan af Lil Nas X
Så jo, jeg var aldeles spændt og ikke helt sikker på, hvad der ville ramme mig, da jeg indfandt mig foran Orange sent torsdag aften. Og lad os så bare gå direkte til konklusionen: Jeg tror egentlig ikke, jeg blev klogere på, hvem Lil Nas X egentlig er. Omvendt er jeg 100 pct. sikker på, at jeg blev kæmpe fan!
I en stort opsat scenografi, der oprigtig lignede noget fra en fremmed planet, åbnedes showet med otte superspændstige mandlige dansere, som Lil Nas X konsekvent kalde ”my girls” gennem hele showet – så var vi ligesom i gang.
Hovedaktøren entrerede herefter ”svævende” i et snehvidt kostume af pels og fjer, der ville have gjort Las Vegas stjernen Liberace misundelig – og flashede så for øvrigt en overkrop, der gjorde alle misundelige.
Musikken var hans hårdtpumpede hit “MONTENERO (Call Me By Your Name)”, og jeg fik associationer til Hollywood, nej Bollywood, nej … ?!??
Vi var allerede på vej ud i rummet. og den fantastiske lyd og eksplosion af visuelle effekter gjorde, at vi ikke regnede med at lande på Dyrskuepladsen igen lige foreløbig.
”Your wanna see my snake?” var Lil Nas X’ næste udfordring til crowden, hvorefter danserne kom retur på scenen i kæmpe fælles slangekostume og -sang på endnu et hit.
Lil Nas X har – såfremt det ikke allerede fremgår – et meget højt energiniveau, og mellem numrene sippede han hurtigt af en ædelstensbesat drikkedunk: “I will have what ever that guy is drinking!” tror jeg, vi var mange, der tænkte.
Så var der en tre meter høj hvid hest og en tretrins hitraket af “Old Town Road”, “Pony” og “Rodeo”. Derefter en dinosauragtig ting, et formidabelt danse-interlude og såmænd også fragmenter af Kanye West- og Michael Jackson-musik. Og til sidst blåt tøj, malingsprøjt og monsterhittet “INDUSTRY BABY”, hvor Lil (vi er kommet på fornavn) elskede og udnævnte os til ”the best crowd on the tour”.
Da vi derefter lige pludselig befandt os foran Orange Scene igen, og showet var slut, var der faktisk kun gået 55 min. Men aldrig har jeg nået så meget på 55 minutter. Om det var en koncert, et show eller noget helt nyt, der ikke findes ord for endnu, ved jeg faktisk ikke. Men det var godt nok underholdende!
Busta Rhymes
Busta Rhymes
Orange Scene, 29. juni 2023
Genre: Hiphop
De fleste kan nok blive enige om, at Old School hiphop fungerer allerbedst efter mørkets frembrud på en tætpakket svedig klub i New York eller L.A. Men faktisk kan det nogle gange også noget i den diametralt modsatte setting: En solbeskinnet eftermiddag på en dyrskueplads på Østsjælland!
Da jeg bevægede mig mod Orange og Busta Rhymes torsdag eftermiddag, var det således i forventningen om at føje endnu et fedt, chillet eftermiddags-Orange-hiphop-gig til min Roskilde-logbog.
Koncerter, der gennem årene har taget mig perfekt igennem de hårde timer og ladet tunge beats og fadøl forvandle lige så tunge tømmermænd til begyndelsen på festivalbrandert nr. x. Jeg er tit startet siddende (måske endda henslængt liggende) og endt hoppende, dansende, rappende og – ikke mindst – håndtegnskastende.
Egentlig et ganske let koncept, hvor de gode minder står i kø: Snoop Dogg iført spliif og bandana-heldragt i 2005. The Roots’ laid back, men absolut forrygende funkshow i 2012.
For der var ganske enkelt ikke meget lyd eller bevægelse i 51-årige Busta. Førstnævnte forsøgte han udbedret med åbningskommentaren ”Turn my f…… mike up”, hvor efter han erklærede ”I f…… hate Denmark”
House of Pain med en bluesguitar-spillende “Everlast” cool siddende på en monitor i 2016. Og sidst men ikke mindst Ice Cube der – på en ellers umulig mission som stand-in for aflyste A Tribe Called Quest – i bogstaveligste forstand rappede solen frem efter tre kolde dage i 2017.
Det er altså denne kongerække, som hurtigrapperen Busta Rhymes skulle forsøge at spille sig ind i torsdag eftermiddag: Desværre må jeg allerede her konstatere, at det gjorde han på ingen måde!
Busta Rhymes, som Chuck D fra Public Enemy har opkaldt efter den amerikanske NFL-fodboldspiller George ”Buster” Rhymes, er Brooklyn New Yorker med jamaicanske rødder. Han startede sin karriere i det, man nok i dag vil kalde Old School hiphop-kollektivet Leaders of the New School.
Siden solodebuten ”The Coming” fra ’96 (indeholdende bl.a. monsterhittet ”Woo Hah!! Got You All in Check”) har han bustet hurtigrim som soloartist og i utallige samarbejder og gæsteoptrædener med spændvidde fra Mos Def til Mariah Carey.
F…… ikke godt nok, Busta
Hvor sidstnævnte (og andre i samme kategori) helt sikkert har givet dollar på kontoen, har det nok også tæret lidt på hans hiphop-legendestatus over årene.
Faktum er dog, at Bustas næsten eksplosive hurtigrim tit fungerer bedst som et enkelt gæstevers, der så omvendt nogle gange efterlader hovedartisten lettere af(s)pillet. Lyt fx til “M.O.P Ante up” remixet, hvis du vil vide mere.
Og at han – efter 27 år og +10 soloalbums – faktisk selv køber denne præmis, blev understreget, da han for nylig i en tårevædet takketale for sin ”Lifetime Achievement BET Award” slet og ret sagde: “I ain’t never wanted to be a solo MC! I ain’t like the responsibility of making a full song. I’m am good with getting to the 16 bars, busting everybody’s ass and getting out of there”! Man får lyst at tilføje et “Mic Drop”.
Anyway, det var Busta som full-set soloartist, vi fik på scenen torsdag kl. 17, eller rettere kl. 17.20, da de første 20 min (hvilket er en ret stor del af et stramt 75 minutters Roskilde-slot) gik med DJ Schratchators opvarmningsplayliste af nuvel gode, men slidte banger-klassikere: House of Pain, DJ Kool, Naughty by Nature … Fortsæt selv.
Publikums reaktion på dette var egentlig overraskende positiv, men jeg tænker, det skyldtes, at de var for unge til at have oplevet 90’erne/00’erne, hvor alle hiphop-koncerter startede sådan.
Efter tre gange It’s about time-råb og endda et længselsfuldt kig på Apple-uret fra DJ’en selv (!), fik vi så endelig Busta Rhymes på scenen.
Herfra røg vi til (endnu!) en underlig del af koncerten, hvor vi pludselig ”lååålede” til “Seven Nation Army” og Busta (igen, igen) fortalte os, at han kunne være lige, hvor han ville i verden ”…but I’m right here in f…… Copenhagen”
Iført rød/hvid uniform, box-fresh hvide sneakers og en guldkæde så stor, at man frygtede nakkeskader selv for en mand med hans korpus. Med sig havde han sin faste makker, back-up rapper og hypeman Spliff Star, som skulle vise sig at komme på hårdt arbejde.
For der var ganske enkelt ikke meget lyd eller bevægelse i 51-årige Busta. Førstnævnte forsøgte han udbedret med åbningskommentaren ”Turn my f…… mike up”, hvorefter han erklærede ”I f…… hate Denmark”, hvilket dog skulle opfattes som en joke, fordi hadet skyldtes, at det var 15 år siden, vi havde inviteret ham sidst.
Første nummer var for øvrigt ca. 45 sekunder af ovennævnte “Ante Up”, hvorfra det gik over stok og sten med “Put Your Hands Where My Eyes Could See”, og Busta lovede os, at han ville ”squezee as many classics into the concert as f…… possible”. I så fald var det nok dumt at fyre de første 20 min. af på et DJ-show?
Med lidt mere lyd i mikrofonen kom der dog lidt mere gang i ham, og som koncerten skred frem, fik vi da momentvise strejf af hans karakteristiske, hurtig-90’er-flow, men rigtig godt blev det aldrig.
Herfra røg vi til (endnu!) en underlig del af koncerten, hvor vi pludselig ”lååålede” til “Seven Nation Army”, og Busta (igen, igen) fortalte os, at han kunne være lige, hvor han ville i verden: ”But I’m right here in f…… Copenhagen”. Så nåede vi en stribe af hans samarbejdsnumre, men da hverken Pussycat Dolls, Mariah Carey, Janet Jackson, Rick Ross eller Rick James (RIP) var fysisk til stede, nåede de heller ikke højderne fra dengang, de var et hit.
Til sidst prøvede han de sikre stik med 90’er bangere som “Woo Hah! (Got You All In Check)”, men heller ikke de blev taget ordentlig hjem, og mange hørte dem slet ikke, da de – helt forståeligt – havde forladt området for at søge mod andre scener.
Missionen lykkedes dog i den forstand, at mine tømmermænd var væk, da koncerten sluttede. Men for at være helt ærlig skyldtes det mere den burger, jeg hentede og spiste undervejs, end legendens rim.
F…… ikke godt nok, Busta.
MERE ROSKILDE ’23 HER:
ME WE: Essensen af Roskilde Festivalen – rapport fra J56
Roskilde Festival på Business Class – den kommercielle side
Aperly High m.fl. – lyde fra fremtiden varmede op på RF23
Rema og Chat Pile: Da musikverdenen ændrede sig en smule
Kendrick Lamar og Blæst – Superstar Night på Orange Scene
Sudan Archives: Hun sang og skreg om at være anderledes
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
