POLITIK // KOMMENTAR – “I dag har Jens Rohde så forladt skuden igen. Det er jeg ked af, for der var brug for ham i partiet. Jeg ønsker ham held og lykke i hans nye politiske virke – om det så, lidt pudsigt for mig, bliver sammen med Lars Løkke Rasmussen. Men når han siger, at Radikale har placeret sig i “ligegyldighedens ingenmandsland”, har han simpelthen ikke ret. Der er mere end nogensinde brug for et Radikalt Venstre, både når vi taler klima og flygtninge,” skriver Bo Nygaard Larsen, der er byrådsmedlem i Solrød for Radikale Venstre.
Dette debatindlæg er udtryk for debattørens holdning.
Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Midten er ikke bare midten. Den har det med at være en fleksibel størrelse, der altid tager bestik af situationen for at få det maksimale ud af mulighederne uden at gå på kompromis med det, den er sat i verden for. Sådan er det med Radikale Venstre, der siden oprettelsen i 1905 har bestræbt sig på at holde fast i midten af dansk politik, for det er netop her, der er størst mulighed for at kunne tale lige med alle.
Denne på-den-ene-side-og-på-den-anden-side-politik, som nogle til tider morer sig over, udtrykker den radikale opfattelse af, at livet ikke er sort eller hvidt. Netop det, som fløjene ellers hævder. Det er langt mere komplekst, og derfor er det så afgørende med et parti, der har modet til at se til begge sider og ikke dømme nogle ude.
Jens Rohde tegner et billede af, at Radikale har fjernet sig fra sin midtsøgende position. Men det er heller ikke korrekt. Radikales politik, strategi og hjerte har ikke ændret sig, siden han og jeg meldte os ind
Da Jens Rohde mandag den 25. januar meldte sig ud af Radikale Venstre, blev jeg ked af det, for han var en af grundene til, at jeg blev radikal.
Jeg blev valgt ind i byrådet i Solrød for Venstre ved kommunalvalget i 2013. Allerede et halvt år senere var jeg på kollisionskurs med store dele af partiet, lokalt og nationalt, fordi jeg offentligt og hyppigt kritiserede Lars Løkke Rasmussen i den såkaldte tøjsag.
Opkaldet fra Jens Rohde
Godt et år senere var den gal igen. Lars Løkke Rasmussen var atter blevet statsminister, og med støtte fra Dansk Folkeparti var der lagt op til store besparelser på ulandshjælpen. Det skar i mit hjerte, for jeg vidste, hvor stor betydning den havde for verdens fattigste lande.
Den 15. september 2014 udtrykte jeg direkte i Deadline på DR2 denne utilfredshed med Venstreregeringen. To dage senere sad jeg af alle steder i vielseslokalet på Solrød Rådhus. Min kolleger i Venstres byrådsgruppe havde indkaldt mig til et møde med det ene formål, viste det sig, at ekskludere mig. Og sådan blev det.
Det medførte en fornyet og hidsig debat, og selvom jeg som politiker netop lever af at være på – og dybest set godt kan lide det – påvirkede det mig meget følelsesmæssigt, især fordi det blev så personligt. Derfor blev jeg glad, da Jens Rohde, der på det tidspunkt sad i Europa-Parlamentet for Venstre, ringede dagen efter for at få en nærmere forklaring og, vigtigere endnu, for at høre, hvordan jeg havde det.
Det er jeg ham evigt taknemmelig for.
Jeg blev så løsgænger, om end jeg kunne mærke, at mit politiske hjerte bankede for den radikale sag, for der var og er brug for en anstændig flygtningepolitik og en generel større respekt for medmennesket.
Da Jens Rohde i december samme år skiftede til Radikale, vidste jeg, at jeg skulle samme vej. Den 5. januar 2016 havde jeg hjemme hos mig et fantastisk møde med De Radikales landsformand, Svend Thorhauge – endnu en, jeg skylder en stor tak – og dagen efter fulgte jeg i Rohdes fodspor og blev radikal.
Politik handler om at mene noget
I mandags, den 25. januar og fem-års-dagen for mit første byrådsmøde som radikal, forlod Jens Rohde så skuden igen. Det er jeg ked af, for der var brug for ham i partiet. Jeg ønsker ham held og lykke i hans nye politiske virke – om det så, lidt pudsigt for mig, bliver sammen med Lars Løkke Rasmussen.
Men når han siger, at Radikale har placeret sig i “ligegyldighedens ingenmandsland”, har han simpelthen ikke ret. Der er mere end nogensinde brug for et Radikalt Venstre, både når vi taler klima og flygtninge.
Det kan godt være, at Jens Rohde ser sig selv som omdrejningspunktet, men han er ikke midten af dansk politik
Med Socialdemokratiets DF’isering og Nye Borgerliges fremmarch er det for alvor brug for et parti, der står fast på sit og respekten for alle mennesker. Hvis prisen er, at vi, som Jens Rohde siger, står i vores “eget verdenshjørne”, når det gælder flygtninge og indvandrere, ja, så må vi stå der.
Fordi et flertal i Folketinget vil gå én vej, betyder det jo ikke, at det er den rigtige vej at gå. Politik handler om at mene noget – og turde mene noget andet end de andre. Alle demokratier går tabt den dag, alle mener det samme, for dermed forsvinder både debatten og de fornuftige og nødvendige modspørgsmål.
Og dermed er vi tilbage ved det med midten. Det er muligt, at fløjene bevæger sig, men det betyder ikke, at midten skal det samme, for forsvinder midten ud af synsfeltet, mister vi overblikket.
Det samme gælder klimaet.
Virkeligheden har vist, at regeringen ikke er så grøn, som den var i valgkampen. Men borgere og virksomheder ønsker gang i den grønne omstilling, og hvis vi Radikale bare stiller os tilfreds med laveste fællesnævner, kommer vi ingen vegne. Vi skylder de kommende generationer at udfordre regeringen også på dette område.
Politik er naturligvis også et temperamentsspørgsmål. Jeg mener for eksempel, at Radikale er det nødvendige midterparti, der på et sagligt grundlag både påpeger det, vi finder forkert
Jens Rohde tegner et billede af, at Radikale har fjernet sig fra sin midtsøgende position. Men det er heller ikke korrekt. Radikales politik, strategi og hjerte har ikke ændret sig, siden han og jeg meldte os ind. Det kan godt være, at Jens Rohde ser sig selv som omdrejningspunktet, men han er ikke midten af dansk politik.
Politik er naturligvis også et temperamentsspørgsmål. Jeg mener for eksempel, at Radikale er det nødvendige midterparti, der på et sagligt grundlag både påpeger det, vi finder forkert, og kommer med fornuftige løsninger til at få landet på rette vej igen.
Det var derfor, at jeg blev radikal. Det er derfor, at jeg stadig er radikal.
Foto: Ft.dk
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
