
Usikkerheden blandt afghanerne har ikke været større, siden Taliban-styret blev væltet i 2001. Og både de civile samt militære tabstal voksede i første halvdel af 2016 sammenlignet med tidligere.
Det fremgår af en rapport, som i weekenden blev offentliggjort af det amerikanske forsvarsministerium. ”Enhancing Security and Stability in Afghanistan” er en halvårlig rapport, som er udarbejdet efter krav fra Kongressen. Som sædvane er, anlægges en forsigtigt optimistisk vurdering i redegørelsen for de afghanske væbnede styrkers fremskridt, men beretningen viser også, at oprørerne har fremgang.
Informationerne er væsentlige i en dansk sammenhæng, fordi udenrigsminister Kristian Jensen under en høring i Folketinget den 9. juni påstod, at der er fremskridt. Desuden hævdede den danske ambassadør i Kabul, at de civile tabstal er faldende.
Men ifølge den amerikanske rapport har både civile og militære tab sat ny rekord i år. En separat undersøgelse foretaget af FN viser desuden, at kvinder og børns andel er voksende. Ifølge rapporten har oprørerne ansvaret for størstedelen af tabene.
Afghanernes følelse af usikkerhed sætter også rekord. 42 procent af de adspurgte siger, at usikkerheden aldrig har været større. Mens 39 procent sidste år sagde, at sikkerheden, hvor de bor, er god, er denne andel nu faldet til 20 procent.
Hvis du værdsætter denne opdatering, må du meget gerne sende et beløb til mig via MobilePay på 30331559.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.