Usikkerhed sætter rekord i Afghanistan

Nyuddannede afghanske kommando-soldater. Trods påstået fremgang for den vestlige indsats vokser tabstallene og usikkerheden. (Foto: Department of Defense)

Jørgen Dragsdahl 19.06.2016

Usikkerheden blandt afghanerne har ikke været større, siden Taliban-styret blev væltet i 2001. Og både de civile samt militære tabstal voksede i første halvdel af 2016 sammenlignet med tidligere.

Det fremgår af en rapport, som i weekenden blev offentliggjort af det amerikanske forsvarsministerium. ”Enhancing Security and Stability in Afghanistan” er en halvårlig rapport, som er udarbejdet efter krav fra Kongressen. Som sædvane er, anlægges en forsigtigt optimistisk vurdering i redegørelsen for de afghanske væbnede styrkers fremskridt, men beretningen viser også, at oprørerne har fremgang.

Informationerne er væsentlige i en dansk sammenhæng, fordi udenrigsminister Kristian Jensen under en høring i Folketinget den 9. juni påstod, at der er fremskridt. Desuden hævdede den danske ambassadør i Kabul, at de civile tabstal er faldende.

Men ifølge den amerikanske rapport har både civile og militære tab sat ny rekord i år. En separat undersøgelse foretaget af FN viser desuden, at kvinder og børns andel er voksende. Ifølge rapporten har oprørerne ansvaret for størstedelen af tabene.

Afghanernes følelse af usikkerhed sætter også rekord. 42 procent af de adspurgte siger, at usikkerheden aldrig har været større. Mens 39 procent sidste år sagde, at sikkerheden, hvor de bor, er god, er denne andel nu faldet til 20 procent.

Hvis du værdsætter denne opdatering, må du meget gerne sende et beløb til mig via MobilePay på 30331559.

Jørgen Dragsdahl

Jørgen Dragsdahl er journalist med fokus på sikkerhedspolitik. Sine første reportager skrev han i 1969 fra hovedkvarteret i det amerikanske Black Panther Party, hvor han fik et vist kendskab til den sorte frihedskamp indefra og USA set nedefra. Myndigheder belønnede efter nogle måneder denne indsats med et par ugers rundtur til fængsler og deportation. Ud fra denne erfaring har han siden anset opklaring af racismens mysterier for en sikkerhedspolitisk opgave. Traditionel sikkerhedspolitik var dengang ikke en interessant journalistisk udfordring, idet debat og information blot var led i en skyttegravskrig mellem to lejre, hvor standpunkter samt skellet mellem sandhed og propaganda var givet på forhånd. Takket være nærkontakt med amerikanske eksperter i rustningskontrol kunne han fra 1977 kravle op i Ingenmandsland, fordi disse kilder var kritiske overfor også vestlig sikkerhedspolitik, men alligevel ikke i kraft af deres baggrund - f.eks. CIA - kunne beskyldes for at være anti-amerikanske eller imod NATO. Kritisk journalistik rettet imod atomvåben blev, så kommunisters rolle i anti-atombevægelserne kunne blive imødegået, suppleret af interesse for den såkaldte alliancefrie fredsbevægelse, som søgte samarbejde med systemkritikere i Øst. Dette arbejde i Ingenmandsland medførte dog en del beskydning fra alle sider, og Politiets Efterretningstjeneste undersøgte, hvorvidt han var agent for KGB. Tjenesten nåede frem til, at der ikke var beviser for det, men meget senere troede en ideologisk enageret historiker, at han vidste bedre. Da historikeren ikke kunne føre sandhedsbevis, blev han i 2015 straffet for injurier af Højesteret. Dragsdahl har bl.a. arbejdet for Politisk Revy, Information, Ny Tid (Norge), Danmarks Radio, Weekendavisen og Aktuelt samt militære fagblade. Desuden adskillige bidrag til udenlandske medier, f.eks. Pacific News Service (USA), Nuclear Times (USA) og videnskabelige tidsskrifter, f.eks. Baltic Defense Review (Estland), Contemporary Security Policy (Holland) og Arbejderhistorie. Han har været korrespondent i USA, Polen og Estland samt foruden i disse lande rejst i bl.a. Sovjetunionen, Østeuropa og Sydøstasien. Dragsdahl har selv skrevet samt bidraget til bøger om journalistik, amerikansk udenrigspolitik, sikkerhedspolitik. Adskillige hundrede foredrag på især undervisningssteder. Mange af hans artikler kan læses på www.dragsdahl.dk