POLITIK // KØN – Museet KØN kritiseres af borgerlige politikere og debattører for en ”anstødelig aktivisme”. Selv afviser museet kritikken og efterlyser i stedet flere penge af politikerne for at kunne dokumentere, hvad der sker i debatterne om #Metoo, fædrebarsel og kønsidentitet. ”Vi risikerer at få et hul i historien”, advarer direktør.
Debatarrangementer om dickpics og demokrati. Mobile pop-up-museumsvogne. Eller udstillinger om rødstrømperne, som i 15 år fra 1970 og frem forandrede vores syn på kønsrollerne (de færreste anfægter i dag kvinders ret til selv at bestemme, hvad en kvinde er, kan, må og skal).
Det er nogle af de arrangementer og tiltag, som Museet KØN (det tidligere Kvindemuseet) i Aarhus nu efterlyser flere penge til – for at kunne nå ud til endnu flere. Eller helt præcist efterlyser museet en forhøjelse af statens såkaldte ekstraordinære tilskud med én million kroner.
”Det er tydeligt, at vores museum er en succes, og at der er brug for flere midler til at imødekomme den store efterspørgsel på museets viden og formidlingsaktiviteter,” siger KØN’s direktør, Julie Rokkjær Birch.
Fat i de unge
Den Nationale Brugerundersøgelse for 2022 afslører, at hele 62,5 procent af KØN’s brugere er mellem 14 og 29 år (tallet er eksklusive besøg af skoler). Til sammenligning udgør denne aldersgruppe kun 17 procent af gæsterne på landets resterende museer.
KØN må dog takke nej til mange forespørgsler fra skoler, fordi der ikke er nok ansatte. Derfor er der behov for at opbygge en såkaldt online national museumsundervisning og tilbud om vejledning til eleverne, mener Julie Rokkjær Birch.
”Det er utilfredsstillende, at vi oplever en stor efterspørgsel, som vi ikke kan imødekomme – og det især i en tid, hvor vores dagsorden er så vigtig, og der er fokus på den manglende trivsel blandt de unge og manglende seksualundervisning,” siger direktøren.
”KØN har faktisk hele produktpakken. Vi har bare ikke kræfter til at løfte opgaven.”
Ifølge Julie Rokkjær Birch har KØN samtidig svært ved at leve op til sin såkaldte indsamlings- og forskningsforpligtigelse, som følger af at være underlagt Slots- og Kulturstyrelsen som den tilsynsførende myndighed. Og det i en tid, hvor der er behov for at dokumentere, hvad der sker i debatter som #Metoo, fædrebarsel og kønsidentitet, lyder det.
”Vi risikerer at få et hul i historien,” siger Julie Rokkjær Birch.
Drive forretning
Da museet første gang fik et ekstraordinært tilskud på finansloven i 2013, var beløbet dengang én million kroner.
Tilskuddet bortfaldt efter regeringsskiftet i 2015 og kom først tilbage på finansloven for 2019. Men nu var det kun på 500.000 kroner, hvilket har været tilfældet lige siden.
Derudover modtager KØN én million kroner i ordinær driftsstøtte fra staten og andre 3,4 millioner fra Aarhus Kommune, hvilket placerer museet blandt den tredjedel af statsanerkendte museer, der modtager mindst i offentlig støtte.
Resten af museets indtægter kommer fra fonde, sponsorer og offentlige projekttilskud samt egen indtjening fra entré, butikken og caféen. Dette beløb, som i 2019 udgjorde ni millioner kroner, er næsten fem gange højere end sammenlignelige museer.
”Vi ser det som et udtryk for, at KØN både er relevant for publikum og samfundet, samt evner at drive en forretning, hvor borgerne får meget igen for den offentlige støtte,” skriver KØN i et notat til Folketingets kulturudvalg. Her opfordrer museet partierne bag den kommende finanslov til netop at hæve det årlige ekstraordinære tilskud med én million kroner til 1,5 frem til og 2026.
Barn af kvindebevægelsen
KØN, som er barn af 1970’ernes kvindebevægelse, blev grundlagt i 1982. På det tidspunkt var kvindernes kultur og historie underbelyst, og efterfølgende har museet indsamlet dokumentation om kvinders hverdagsliv såvel som deres medvirken i udviklingen af samfundet.
I KØN’s vision hedder det, at museet “vil være førende dialogskaber om kønnets betydning og skabe indsigt, engagere og styrke viljen til et ligestillet samfund.”
I februar 2021 skiftede museet navn fra Kvindemuseet til KØN – Gender Museum Denmark som konsekvens af, at det faktisk allerede i 2016 udvidede fokus og ansvarsområde fra kvinders kulturhistorie og til kønnenes kulturhistorie.
Navneskiftet resulterede dog i en veritabel shitstorm. De sociale medier flød over med protester imod det, kritikerne så som et knæfald: Kvinderne havde stadig brug for deres eget museum, lød det.
Løber med woke-generation
Senest kritiserede De Konservatives kulturordfører, Birgitte Bergman, i april navneskiftet for at være udtryk for ”en aktivisme i kunst og kulturverdenen, som jeg finder anstødelig”.
”Det er åbenbart ikke mere legitimt at fortælle om kvinders kamp, og det er absurd, og som kvinde føler jeg mig provokeret,” lød det tidligere på året fra kulturordføreren i et interview i Berlingske med historikeren og journalisten Bent Blüdnikow.
Samme Bent Blüdnikow havde forinden – under overskriften ”Det er ikke kønt” – i avisen kritiseret, at museet ”får offentlige midler for at løbe med woke-generationen”. En kritik som skyldes udstillingen af Aske Kreilgaards statue ”Agape”.
Den 3,5 meter høje, marmorhvide statue i foyeren på museet forestiller en ammende mand med kvindelige bryster.
SF støtter ekstra penge
Det er ikke første gang, at KØN efterlyser flere penge. Senest skete det også forud for forhandlingerne om dette års finanslovsforslag.
Men denne gang mener regeringens støtteparti, SF, at tidspunktet er kommet. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Birgitte Bergman til KØN’s ønske om flere penge (i interviewet i Berlingske vil den konservative kulturordfører ikke afvise at tage tilskuddet fra museet).
”Jeg er enig i, at det minimumstilskud, som museet får, er alt for lidt til for det første at løfte den nationale dagsorden – og for det andet en dagsorden, som er så vigtig,” siger SF’s kulturordfører, Charlotte Broman Mølbæk.
”Det er noget, som der lige nu er behov for både at formidle historien omkring samt de aktuelle dagsordener”.
Kulturordføreren kan ikke ”lægge hovedet på blokken” og love, at det bliver en million ekstra.
Det er jo netop kvindebevægelsens fortjeneste, at vi nu også har plads og sprog til at tale om maskulinitet og mænds ligestillingsproblemer. Og det er ved gud nødvendigt. Det er jo ikke et nulsumsspil, hvor kvinderne så er forsvundet – tingene hænger sammen
Julie Rokkjær Birch, direktør, KØN
”Men jeg er positiv over for ønsket om – og enig i – at KØN bør få flere penge til at løfte museets store og vigtige opgave,” siger Charlotte Broman Mølbæk.
Kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) henviser til, at regeringen endnu ikke har udarbejdet – eller offentliggjort – sit finanslovforslag for 2023, og at hun derfor ikke kan sige noget om dens prioriteringer, herunder specifikke bevillinger.
Men Ane Halsboe-Jørgensen understreger, at KØN selv ønskede at få ansvar for både mænds og kvinders kulturhistorie.
”En ændring af et museums ansvarsområde modsvares ikke normalt af en ændring i det statslige driftstilskud,” skriver kulturministeren til kulturudvalget.
Identitetspolitik
Julie Rokkjær Birch understreger imidlertid, at beslutningen om at udvide det daværende Kvindemuseums ansvarsområde ikke blev truffet i et tomrum.
Beslutningen var foranlediget af en diskussion med Slots- og Kulturstyrelsen som fandt, at museets formålsbeskrivelse var ude af trit med dets vision – og at brugergruppen var for snæver. Ligesom forskningsfeltet på universiteterne havde udviklet sig fra ”kvindestudier” til det bredere ”kønsstudier”, hvor ligestillingsproblemer blandt både kvinder og mænd sættes under lup, var der behov for, at museet ikke bare beskæftigede sig med kvindesagen.
”Det har ikke noget at gøre med identitetspolitik, og vi er ikke blevet et minoritetsmuseum,” siger direktøren.
KØN er et fælles nationalt forsamlingssted, hvor alle kan mødes og tale om køn og ligestilling
Julie Rokkjær Birch, direktør, KØN
”Tværtimod. Det handler netop om, at alle skal kunne se deres egen kønsrolle i et historisk perspektiv. Og at alle bliver bevidste om, hvilken kulturarv, som hviler på vores skuldre i forhold til køn. Så vi inkluderer mænd og – ja, selvfølgelig – andre kønsidentiteter. Det er stadig kvindernes historie og frigørelse, som er grundlaget på et museum for køn og ligestilling, for det er jo netop kvindebevægelsens fortjeneste, at vi nu også har plads og sprog til at tale om maskulinitet og mænds ligestillingsproblemer. Og det er ved gud nødvendigt. Det er jo ikke et nulsumsspil, hvor kvinderne så er forsvundet – tingene hænger sammen.”
I stedet er KØN et ”fælles nationalt forsamlingssted,” hvor alle kan mødes og tale om køn og ligestilling, forklarer Julie Rokkjær Birch. Direktøren henviser til, at Museumsloven da også taler om, at museer skal ”sikre kulturarv og naturarv i Danmark og udvikle betydningen af disse i samspil med verden omkring os.”
”Derfor vil jeg godt stille spørgsmålet, om kulturministeren hellere så, at museet gik tilbage til kun at beskæftige sig med kvindesagen? Det tror jeg ikke, ville være frugtbart set i lyset af for eksempel mænds voksende ligestillingsproblemer og udsathed.”
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
