
Da Elmas Berke tog beslutningen om at hun ville skilles, skortede det ikke på advarsler om, at hun ville ødelægge sit eget, sin eks-mands og sine to døtres liv. Hun blev også udskammet af mennesker med samme kulturelle baggrund som hende selv. Men hun holdt hovedet højt og rykken rank. I dag er hun lykkelig og lykkeligt gift igen med sin soulmate. I anledning af kvindedagen minder hun alle kvinder om, at kvindekampen også handler om retten til selv at bestemme over sit liv.
Lad mig fortælle en personlig anekdote om kvindekamp. Det med at gøre det private offentligt i håb om at bryde tabu, så andre ikke tror, de kæmper deres kampe alene.
Da jeg i sin tid havde truffet beslutningen om, at jeg ville skilles (end ikke syv vilde heste kan holde en kvinde, der har besluttet sig tilbage) lød meldingerne, at jeg (alene!?) nu ville ødelægge 4 menneskers liv. Min eks-mands, mit og vores to døtres.
Kvindekamp handler også om personlig integritet og retten til sit eget liv i det daglige
Jeg vidste trods alt, hvad jeg havde. Jeg vidste ikke, hvad jeg ville få. Jeg og mine døtre ville ende som samfundstabere. Hvem vil dog have en fraskilt kvinde og enlig mor til to børn? Du er dømt til at mislykkes. Du ville have affundet dig med din skæbne, hvis du boede i Tyrkiet.
Det er sikkert rigtigt og derfor, jeg så meget desto mere er lykkelig for, at jeg ikke bor i Tyrkiet, men i Danmark, hvor jeg har ret til at leve som et menneske, uafhængig af titler som hustru, datter eller søster. Disse gode råd fik jeg fra såkaldt velmenende ”landsmænd”.
Jeg havde taget min beslutning.
Jeg ville skilles og tog opgøret med min kulturbaggrund. Jeg nægtede at bøje hovedet. Jeg stod stolt og oprejst, når jeg mødte folk på gaden, uagtet jeg flere gange havde lyst til at begå selvmord i det skjulte. Jeg nægtede at se ned, når jeg mødte folk. Jeg havde ikke noget at skamme mig over.
De havde noget at skamme sig over, når de hellere ville se en kvinde forblive i et ulykkeligt ægteskab, fremfor at bakke op om hendes ret til et værdigt liv. I modsætning til så mange af mine trosfæller, tror jeg også på et værdigt liv før døden og jeg nægter at vente på et liv i det hinsides for at få min ”belønning” som lydig hustru.
Fuck den mentalitet.
Jeg havde taget min beslutning! Jeg ville skilles og tog opgøret med min kulturbaggrund. Jeg nægtede at bøje hovedet. Jeg stod stolt og oprejst, når jeg mødte folk på gaden, uagtet jeg flere gange havde lyst til at begå selvmord i det skjulte. Jeg nægtede at se ned, når jeg mødte folk
Kvindekamp handler også om personlig integritet og retten til sit eget liv i det daglige.
Et nyt og stadig lykkeligt ægteskab med min bedste ven og soulmate (vi fejrer kobberbryllup i år og jeg elsker ham stadig ligeså højt som da jeg mødte ham), erhvervskvinde, mor til yderligere 2 vidunderlige børn, mor til en kommende tandlæge og en kommende civilingeniør senere, kan jeg konstatere: Samfundstabere? Not so much!
Men, de fik ret i én ting.
Jeg vidste, hvad jeg havde. Jeg vidste ikke, hvad jeg ville få – heller ikke, at det jeg ville få, skulle blive så meget bedre end det, jeg havde.
Topfoto: Pixabay.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.