Poul Arnedal: Saftige smagsprøver på London-skolen

Poul Arnedal Portrætredaktør 10.11.2017

MALERKUNST – I Aarhus viser ARoS sin internationale styrke i samarbejdet med Londons Tate om udstillingen ‘Bacon, Freud and the London Painters’. Poul Arnedal skriver om ophængningen af ti af efterkrigens største britiske malere inklusive hans personlige favoritter Francis Bacon, Lucian Freud, Frank Auerbach, Leon Kossoff, Michael Andrew og R.B. Kitaj.

Min personlige favoritby er uomtvisteligt London. Smeltediglen, hvor mennesker fra hele verden har slået sig ned gennem mere end 2.000 år, og som er befolket med excentrikere af enhver art og har en historie fyldt af krinkelkroge og krummelyrer.

Og så er der alle kunstnerne – både de skrivende, spillende og malende for slet ikke at tale om livskunstnerne.

Især de malende livskunstnere har – bortset fra et par enkelte – indtil for få år siden levet en noget upåagtet tilværelse uden for den kunstneriske in-crowd på denne side af den engelske kanal, men nu er der saftige smagsprøver at hente på ARoS i Aarhus.

Det er en imponerende udstilling, museet har fået stablet på benene i samarbejde med engelske Tate. Samtidig viser det noget om ARoS’ internationale styrke, at Englands fremmeste kunstmuseum har valgt at samarbejde med kunstmuseet i Aarhus.

Bacon, Freud and the London Painters præsenterer unikke eksempler på værker af ti af efterkrigens største britiske malere, som går under fællesbetegnelsen The School of London.

Lucian Freud: Naked Portrait, 1972-73. Oil paint on canvas. Tate (Udsnit).

Kunstinteresserede har måske allerede stiftet bekendtskab med Francis Bacon, Lucian Freud og Frank Auerbach. På ARoS får man syv andre London-kunstnere med i købet, og alt efter smag og temperament giver det lyst til at studere andre af deres værker. Det kræver godt nok en tur til Tate Britain i London, men det er jo heller ikke det værste, man kan foretage sig.

Menneskers og steders skrøbelighed

Fælles for disse London-malere er, at de begyndte deres virke umiddelbart efter Den anden Verdenskrig og gjorde op med tidens herskende kulturelle normer og avangarde kunst, som hyldede det abstrakte og nonfigurative.

Hvor den nonfigurative kunst ligesom tog over, efter at fotografiet havde udkonkurreret maleriet som afbildning af omgivelsernes virkelighed, genskabte den nye generation den figurative kunst med nye udtryksformer. Samtidig gjorde de op med de klassiske kropsidealer, som nazismen under Adolf Hitler dyrkede og hyldede.

Euan Uglow: Zagi, Lucian Freud: David and Eli og Euan Uglow: Nude som de tager sig ud på ARoS-udstillingen Bacon, Freud and the London Painters. Foto: Poul Arnedal.

Men bortset fra det figurative har London-malerne ikke noget fælles formsprog. Det, der binder dem sammen, er – udover et kollegialt kammeratskab – verdenskrigens og den kolde krigs skygger. Her er tale om en flok følsomme gemytter, som har haft krigen helt inde på livet. Halvdelen af dem kom fra udlandet, og flere af dem er flygtninge fra Europa, som er søgt til London efter Hitlers magtovertagelse.

Det, de beskriver på hver på deres måde, er menneskers og steders skrøbelighed og deres egen følsomhed på forskellige stadier af deres liv.

Fra ARoS-udstillingen Bacon, Freud and the London Painters. Foto: Poul Arnedal.

Labyrintisk iscenesættelse

Selve ophængningen på ARoS er en labyrintisk iscenesættelse på grafitfarvede vægge og rumdelere, hvor der hele tiden dukker nye overraskende billeder op. Og i mine – helt subjektive – øjne er det kernen i denne kreds af kunstnere, der i en periode i 1950’erne og 60’erne ofte mødtes for at spise, drikke og diskutere kunst, som er de mest interessante. Det er kunstnerne Francis Bacon, Lucian Freud, Frank Auerbach, Leon Kossoff, Michael Andrew og R.B. Kitaj.

Francis Bacons sjælerystende billeder af menneskets og sindets skrøbelighed kommer helt til sin ret her på ARoS – bl.a. hans to store tryptikoner og hans tidlige billede Figure in a Landscape fra 1945, der ligesom den ene tryptikon er skabt under indtryk af en elskers selvmord.

Generøs brug af farvelagene

Francis Bacon: Three Figures and Portrait, 1975. Oil paint and pastels on canvas. Tate.

Lucian Freud følger vi helt fra hans tidlige og meget kontrollerede ungdomsbilleder og frem til et af hans sene værker fra 2004, hvor udforskningen af det nøgne menneske skabt af lag på lag af maling påført lærredet med en spændstig virtuositet nærmest suger tilskueren ind i billedet og overskrider enhver blufærdighedsgrænse.

Den generøse brug af farvelagene oplever man også hos Frank Auerbach og Leon Kossoff. De var begge optaget af londonske bylandskaber, og Auerbach malede stort set hele sit liv i området omkring sit atelier i London-bydelen Camden, hvor han med enkelte, kraftige penselstrøg formår at skabe stemninger af mennesketomhed, som det bl.a. ses i hans billede Primrose Hill – et motiv, han opsøgte igen og igen.

Kussoff bevægede sig mere omkring, hvor mange londonbesøgende trods de grove penselstrøg vil nikke genkendende til f.eks. billedet The Flower and Fruit Stalls, Embankment af undergrundsstationen Embankment og trappen op til fodgængerbroen Hungerford Bridge.

Samtidig viser udstillingen også eksempler på de to maleres helt egne udtryk som portrætkunstnere.

Ironi og jødisk ophav

Med Michael Andrews og R.B. Kitaj er vi ovre i en lidt anden boldgade. I maleriet med flygtninge i Cecil Court [Cecil Court, London W.C.2 (Refugees)] søger Kitaj med stærke farver tilbage til sin jødiske identitet, som også indgår i billedet The Wedding, der skildrer hans eget jødisk bryllup, hvor kunstnerkollegerne Lucian Freud, Frank Auerbach og Leon Kossoff også optræder.

Michael Andrews er blot repræsenteret med tre værker, hvor især de ironiske og humoristiske The Man who Suddenly Fell Over og The Deer Park bliver hængende i erindringen, længe efter man har forladt ARoS. Det første viser en ældre mand, der vælter og svæver i luften. Det andet skildrer en natklub i Soho, hvor alle figurer er baseret på kendte skikkelser.

Værd at gå på opdagelse i

Udover de ovennævnte omfatter udstillingen også kunstnerne Paula Rego, David Bomberg, William Coldstream og Euan Uglow, som også hører til i den engelske efterkrigstids superliga, og hvis værker det er værd at gå på opdagelse i.

Så hvis man ikke allerede befinder sig i Aarhus, er der (endnu) en god grund til at stævne mod den jyske hovedstad.

Og så vil jeg stærk anbefale, at man udover entrebilletten også ofrer de 249 kr. som udstillingskataloget koster. Her er alle udstillingens 90 værker gengivet, samtidig med at udstillingens kurator, Tate’s Elena Crippa, hjælper én godt på vej til en dybere forståelse af kunstnerne og deres værker i et sprog, som også ikke-kunstuddannede kan forstå.

Topbilledet: Udsnit af Lucian Freud: Naked Portrait, 1972-73. Oil on canvas. Tate.

Vi får ikke noget honorar for at skrive på POV International. Vi skriver af begejstring. Men såfremt du kan li’, hvad jeg skriver, er du meget velkommen til at indbetale et beløb på min MobilePay konto: 6141 6505

Poul Arnedal

Poul Arnedal er født i 1947 og har arbejdet med journalistik stort set hele sit voksne liv. I dag er han skribent og portrætredaktør på POV. Som freelancejournalist har han beskæftiget sig med de fleste discipliner og sagsområder inden for journalistikken – både som skrivende journalist, tv-tilrettelægger og forfatter. Han har skrevet til alle de landsdækkende aviser og en lang række fagblade, magasiner og ugeblade. Arbejdet for DRTV, TV2, TV3 og Nordisk Film. Som 20-årig flyttede han til London, og kærligheden til den engelske hovedstad og interessen for britisk kultur og politik har været dybt forankret i hans DNA lige siden og resulteret i lange og talrige London-ophold. Han er indtil videre forfatter og medforfatter til tolv bøger, som strækker sig fra en bog om Rom sammen med fotografen Søren Rud over klima og natur til krimierne, 'Liget i Horsekæret' og 'Det romerske broderskab' der begge foregår i Tisvilde – og i hhv. London og Rom. Poul Arnedal bor i Tisvilde sammen med sin kone og deres to katte.