Vinterbadning er en dejlig, kold og zen-agtig fornøjelse

i Liv & Mennesker/Mænd af

FREDAGSKLUMME – Har du prøvet det kolde sus? Der findes ikke rigtig forskning, som dokumenterer de sunde effekter af at vinterbade, men vi, der vinterbader, er ikke i tvivl, skriver Bjarke Larsen. For ham er vinterbadning et vigtigt, zen-agtigt morgenritual.

Solen hæver sig op over husene på Islands Brygge på den anden side af Københavns havneløb, mens jeg tager endnu et skridt ned af den orange stige, der ender i det dejligt kolde vand uden for Hotel Marriott på Kalvebod Brygge-siden.

Temperaturen er her i starten af november endnu ikke dernede, hvor de erfarne for alvor taler om vinterbadning (5 grader eller mindre), men jeg kan mærke, at det går den rigtige vej – nedad.

Jeg tager et trin længere ned, og fødderne kommer under vand. Så endnu et trin hvorefter jeg kaster mig bagud.

Ah! Reaktionen, da hele kroppen kommer under vand, fjerner den sidste rest af morgen-sløvhed og sender hjernen op i omdrejninger. Jeg tager et par svømmetag, pjasker vandet i hovedet for at få den fulde effekt, svømmer tilbage til trappen og kravler stille og roligt op.

Den fysiologiske forklaring på vinterbadningen er, at blodkarrene trækker sig sammen og chokket udløser en cocktail af endorfiner og adrenalin i blodet, når man kommer ned i vandet

Mentalt føler jeg mig et helt andet sted, end da jeg for et minut siden begyndte nedstigningen. Ikke til Helvedes rædselsoplevelser men snarere til et jordisk Paradis. Hjernen er nu både vågen og årvågen og samtidig er sindet nærmest i en zen-agtig ro. Jeg tørrer mig langsomt, mens jeg nyder solopgangen og synet af det stille vand.

Ah!

Morgenritualet sender mig både mentalt og fysisk et andet sted hen, end når jeg stadig halvvejs søvndrukken stiger op på cyklen og begiver mig på arbejde. Det er en form for meditativ praksis, hvor det afgørende ikke er de 30 til 60 sekunder i vandet men lige så meget det at stoppe cyklen, bruge tid på ritualet og slutte med at bruge et par minutter på at nyde morgenen.

En lille, trofast skare

Selv om der kun er et par hundrede meter til Langebro og højst 50 til Ring 2/Kalvebod Brygge, der er hovedindfaldsvejen til Københavns centrum fra syd og vest, fornemmer jeg kun svagt støjen fra de mange biler, der kører tæt i morgenmyldretiden. Bag mig sidder morgenmadsgæsterne i Hotel Marriott og betragter diskret de skøre vikinger, der hopper i vandet.

Men vi er ikke skøre. Tværtimod vil jeg vove at påstå, at man bliver mindre skør, mindre syg, mere rask og i bedre humør af at vinterbade. Og den voksende skare af vinterbadere landet over vil alle give mig ret. Uden undtagelse.

Her i Københavns centrum er vi en trofast lille skare, der bader igennem. Det kan jeg hele vinteren konstatere i kraft af de våde planker ved nogle af stigerne ned i vandet på de bølgende badebroer ved Kalvebod Brygge. For vi er så få, at jeg ofte er alene med mit morgenritual, og møder jeg en med-vinterbader, hilser vi høfligt men lidt reserveret på hinanden.

For os er det en udpræget introvert fornøjelse, men i de mange vinterbadeklubber, der er dukket op over hele landet, er det sociale et vigtigt element.

Et rigtigt mandefællesskab

Sådan var det også, da jeg boede i Sønderborg meget tæt på vandet. Hver morgen, når kone og børn var sendt i skole og på arbejde, gik jeg de 300 meter ned til den gamle badeanstalt, der var forvandlet til Danmarks næststørste vikingeklub.

Her er der separat herre- og dameafdeling, hvilket indebærer to fordele: Den ene er, at man kan bade nøgen, hvilket altid er en udelt fornøjelse, og som er det i endnu højere grad om vinteren, hvor man slipper for at have det iskolde badetøj på.

Den anden er, at tonen er mere fri og utvungen. Ikke noget med klam mandehørm (de få tilløb til det blev stille og effektivt kvalt i opløbet med talende tavshed), men den særlige stemning, der kan opstå i et sammenkittet mandefællesskab, hvor der både drilles igennem på den godmodige måde, og hvor man samtidig kan have gode snakke ved hjælp af forbløffende få ord og lidt kropssprog.

Jeg tager et trin længere ned, og fødderne kommer under vand. Så endnu et trin, hvorefter jeg kaster mig bagud. Ah! Reaktionen, da hele kroppen kommer under vand, fjerner den sidste rest af morgen-sløvhed og sender hjernen op i omdrejninger

Blandt traditionerne var, at man altid sad og småsnakkede mens man kiggede på vandet, solen og skyerne i 5-10 minutter efter dukkerten, at man kom med en flaske Gammel Dansk eller lignende og gav en lille én, når man havde fødselsdag – og at nye medlemmer fik forevist klubbens “termometer”: et lille bræt med et hul i midten og en pind på den anden side.

På pinden var der streger for hver centimeter med angivelse af forskellige temperaturer, og der var dermed lagt op til den klassiske mandevits om, at man kan aflæse vandets temperatur på længden af … nåh ja. Jo kortere, jo koldere.

Da jeg flyttede til København, stoppede jeg som vinterbader, men hver vinter savnede jeg det. Sidste år begyndte jeg at gøre noget ved det, og nu er jeg i gang igen. Jeg har siden sommer vænnet kroppen til det stadig koldere vand og glæder mig til vi når ned på de helt lave temperaturer, hvor vinterbadningen for alvor bliver en nydelse.

Jeg er så privilegeret, at jeg kan cykle til og fra arbejde langs Københavns havnefront hele vejen fra Fisketorvet til Langebro, og undervejs stopper jeg op som beskrevet og nyder badet og stemningen.

Jeg er en frygtelig langsom vågner om morgenen, og derfor er de 25 minutter på cykel en kærkommen anledning til at komme til stede i mit eget tempo og vænne mig til den dag, der venter. Morgenbadet giver mig det adrenalin-kick, der skal til, for at jeg kort tid efter føler mig frisk som en havørn, når jeg træder ind ad døren til kontoret.

Adrenalin-kick eller hvad?

Der er omkring 25.000 vinterbadere i de mange klubber rundt omkring, og et ukendt antal, der freelancer som os på Kalvebod Brygge. Ingen af os er i tvivl om de mange positive effekter af vores mærkelige vane. Der er stort set ikke den ting, vi ikke mener kan kureres, afhjælpes eller afværges ved hjælp af vinterbadning.

Hvis det en dag skulle vise sig, at vinterbadning er godt mod nedgroede tånegle, vil vi vinterbadere ikke undre os, men nikke og sige til hinanden, at det kunne vi da godt have fortalt.

Det kniber dog med videnskabelig evidens for vores tyrkertro. Både sitet videnskab.dk og Experimentarium har prøvet at se på sagen, og de måtte ty til den samme kilde, for herhjemme er der kun er lavet et enkelt forsøg på området.

Det viste, at hvis man fik uerfarne vinterbadere til at opholde sig i meget koldt vand i et minut, reagerede kroppen ganske voldsomt. Næsten alle begyndte at hyperventilere og et par stykker var tæt på at besvime. Derimod ændrede åndedræt, blodtryk og kropstemperatur sig næsten ikke hos de erfarne vinterbadere.

Morgenritualet sender mig både mentalt og fysisk et andet sted hen, end når jeg stadig halvvejs søvndrukken stiger op på cyklen og begiver mig på arbejde

Den fysiologiske forklaring på vinterbadningen er, at blodkarrene trækker sig sammen og chokket udløser en cocktail af endorfiner og adrenalin i blodet, når man kommer ned i vandet. Når man så kommer op igen, strømmer blodet ud til overfladen for at varme den kolde hud op. Derfor føler man sig ikke kold efter et kort vinterbad, og endorfinerne sætter dig i godt humør.

Vi vinterbadere er ikke i tvivl om, at badeturene styrker immunforsvaret, gør os mindre forkølede og kuldskære og derudover påvirker humøret positivt hele vinteren, som det formuleres på Experimentariums hjemmeside.

Undersøgelser viser ifølge videnskab.dk, at vinterbadere har færre sygedage og at de generelt føler sig sundere – men forskerne ved ikke, hvad der kommer først. Er det sunde mennesker, der vinterbader – eller bliver man sundere af at vinterbade?

”Et tysk studie fulgte i et halvt år vinterbaderes evne til at omsætte sukker i kroppen. De fandt, at der var en halvering af insulinbehovet. Det tyder på, vinterbadning giver en bedre sukkeromsætning, og det vil nok give mindre tendens til sukkersyge, men det er altså med en fed streg under ‘måske’,” sagde overlæge Bo Belhage, der har stået for det danske forsøg, til videnskab.dk.

Som fagperson skal man selvfølgelig tage den slags forbehold, men vi vinterbadere er ikke i tvivl. Vinterbadning er godt for hvad som helst. Om ikke andet så fordi vores klippefaste tro på alt det gode udløser en meget omfattende placebo-effekt.

Har du lyst til at prøve, har Samvirke skrevet en god artikel med 10 gode råd til nybegynderen.


POV lønner ikke sine skribenter, men hvis du kunne lide denne klumme, er du velkommen til at sende et beløb til Bjarke Larsen via Mobile Pay: 20 74 68 44.

Topillustration: Solen står op over Islands Brygge og stigen ned i det dejligt kolde vand lokker. Foto: Bjarke Larsen.

Jeg er journalist og redaktør og driver bl.a. nicheforlaget Pressto (www.forlaget-pressto.dk), der har specialiseret sig i bøger om børn og unge med diagnoser eller andre udfordringer i hverdagen. Desuden er jeg initiativtager til festivalen Historiske Dage (www.historiske-dage.dk).
Jeg er uddannet journalist og har både arbejdet freelance og haft eget firma. Senest var jeg i perioden 2011-16 chefredaktør på branchebladet BogMarkedet. Før det har jeg lavet PR og branding for diverse virksomheder og skrevet om udenrigspolitik med særligt fokus på Afrika og 3. verden.
Politisk har jeg en fortid hos De Radikale, bl.a. som redaktør af partiets medlemsblad. I dag er jeg passivt medlem af Socialdemokratiet.
I en menneskealder boede jeg i Sønderborg, hvor jeg bl.a. i 10 år redigerede det satiriske årshæfte æ Rummelpot. I dag slår jeg mine folder i en haveforening i Sydhavnen.
Du kan donere beløb til min journalistik via Mobile Pay og Swipp på 20 74 68 44. Alle beløb, store som små, er velkomne.

Seneste artikler om Liv & Mennesker