I aften skal der hygges. Med dem vi kender. Hvis man ikke lige er en del af fællesskabet, er det imidlertid ikke altid nemt at få del i hyggen. Med sin faglige baggrund som forsker og kulturtræner giver gæsteskribent Signe Ørom et bud på, hvad det er ved den danske hygge, som kan virke ekskluderende.
Ordet “hygge” er på manges læber i disse dage, ikke kun fordi det er december måned i Danmark, men også fordi begrebet er nået ud over Danmarks grænser – især er det slået igennem i Storbritannien, hvor der er udkommet en række bøger om fænomenet og hygge bl.a. af Collins English Dictionary er blevet ranglistet som nummer to på listen over årets ord i Storbritannien i 2016 (lige efter “Brexit”).
Hvad er hygge så? Det spørgsmål har de fleste af os på et tidspunkt fået stillet af en udlænding, der har hørt om fænomenet og forventningsfuldt ønsker at stifte bekendtskab med det og de herligheder, der knytter sig til det. Men vi har svært ved at beskrive det, og vi insisterer ofte på, at det ikke kan oversættes, fordi det er en helt specifik dansk stemning.
Ifølge Wikipedia kan hygge være kunsten at skabe intimitet, en følelse af venskab, munterhed og tilfredshed, alt kombineret i et begreb. Collins English Dictionary supplerer med: ”the practice of creating cosy and congenial environments that promote emotional wellbeing”.
Så kan hygge virkelig ikke oversættes? Flere andre sprog har ord, der ligner ret præcise oversættelser af hygge. Nogle eksempler er det tyske ’Gemütlichkeit’, det engelske ’cosiness’, det hollandske ’gezelligheid’, det portugisiske ´aconchego´, det russiske ’Уют’.
Men selvom disse ord peger i samme retning på nogle måder, så er der måske alligevel en vigtig forskel?
Jeg synes egentligt danskerne er flinke nok – Indtil kl 16
Jeg kan tilslutte mig Wikipedia og Collins beskrivelser: at hygge er lig med intimitet, venskab, tilfredshed og emotionelt velvære skabt i en afslappet atmosfære. Men jeg fristes til at sige: den danske hygge er ekskluderende. Der, hvor den adskiller sig fra sine tyske eller spanske fætre, er netop i forhold til hvem der er inkluderet i handlingen og stemningen.
Den danske hygge (altså den variant, der foregår i samspil med andre, ikke den, hvor man sidder alene med en god bog og en kop te) handler nemlig i meget høj grad om at afgrænse, at skærme, at søge intimitet i mindre grupper af mennesker, som kender hinanden, og dermed ekskludere resten.
Hygge i lukkede grupper
Om det så er omkring en middag med venner, en cafétur, en gåtur, eller en tur i byen. Det er, mens vi er sammen i vores gruppe og ikke interagerer med udefrakommende, at den særlige hyggestemning opstår. Hyggen trives til en god privat middag bag lukkede døre, på en café, hvor vi sidder i en lille lukket gruppe af venner, selv byturen er hyggelig, når vi mødes til en par opvarmningsøl hos hinanden, inden vi tager afsted eller på baren til de første runder cocktails.
Når vi ved 02-tiden bliver beduggede nok til at interagere med dem udenfor gruppen, så er det vel ikke hygge længere? Så er det sjovt, fedt, måske også pinligt…men ikke hyggeligt. Hvis hyggen opstår, når kredsen er lukket, er det særegne ved dansk hygge så ikke, at den er indadvendt og dermed ekskluderende?
Som kulturtræner hos ConnectingCultures, holder jeg ofte workshops i dansk hverdags- og forretningskultur for herboende udlændinge, der er kommet for at arbejde i en dansk virksomhed og både hygge og de lukkede danskere er temaer, som vores kursister er optaget af. Vi danskere opleves af mange som lukkede, svære at komme ind på livet af.
Og alt imens Danmark bliver kendt for sin hygge, peger en ny undersøgelse faktisk på, at vi er blandt de mest uvenlige lande i verden at komme til som udlænding. Ud af de 67 lande, der var med i undersøgelsen, kom Danmark ind på en uhyggelig 50. plads. Og det skyldes måske delvis vores hyggekultur.
Socialt tomrum efter kl. 16
Når vores udenlandske kursister føler, at det er svært at blive socialt inkluderet i Danmark, er det ikke som sådan, fordi vi er uvenlige. Vi prioriterer bare at tilbringe vores fritid i meget privat regi. Som en kursist sagde på en workshop: Jeg synes egentligt danskerne er flinke nok – Indtil kl 16.
For når klokken er 16, og vi har fri, løber vi hastigt hjem til vores hyggelige hjem, vores hyggelige arrangementer, med vores hyggelige venner. Den sociale interaktion i lande som Brasilien, Ungarn eller Indien, for bare at nævne nogle stykker, er ofte mere spontan og kan omfatte en gruppe mennesker, som ikke på forhånd er defineret.
Hvis hyggen opstår, når kredsen er lukket, er det særegne ved dansk hygge så ikke, at den er indadvendt og dermed ekskluderende?
Den inkluderer alle, der har lyst til at gå ud og drikke en øl efter arbejdet, tage en tur på Cricketbanen eller mødes lørdag aften til en drink, og venners venner er velkomne. Den sociale interaktion er med andre ord udadvendt og inkluderende.
Jeg ønsker ikke at slå skår i julehyggen i de sluttede selskaber rundt omkring i landet, men kan vi overveje, hvordan vi som verdens lykkeligste folkefærd kan inkludere herboende udlændinge i vores lykkelige og hyggelige livsstil?
Topfoto: Dansk vinterhygge. Foto: ej44, CCA licensed via Wikimedia Commons.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
