RETSSAG // KRONIK – Lige siden den 17-årige Emilie Meng forsvandt en tidlig juli morgen i 2016, og hendes lig et halvt år senere blev fundet, har sagen fastholdt offentlighedens bevågenhed. Emile Meng er et navn, som har indprentet sig i de fleste danskeres hukommelse. Der er rejst tiltale mod en 33-årig mand fra Korsørområdet i denne sag samt flere andre. Retssagen starter 14. maj.
Retssagen mod Korsørmanden, som jeg ligesom BT har valgt at kalde den tiltalte (sagskomplekset startede nemlig og fandt sin foreløbige afslutning med arrestationen af manden i Korsør), starter 14. maj ved byretten i Næstved.
Der er afsat 18 retsdage og indkaldt 33 vidner, heriblandt retsgenetikere, der må forventes at spille en væsentlig rolle. Retssagen afsluttes i slutningen af juni og vil blive dækket massivt formentlig med liveopdateringer i de fleste danske medier. Retssagen vil foregå i tre retssale, en rekord i dansk retshistorie, hvilket skyldes offentlighedens enorme interesse. Der ville ikke være plads til journalister og tilhørere ellers. To af retssalene er således afsat alene til tilhørere, men der er også tale om århundredets retssag.
Den tiltalte og hans advokat har valgt et nævningeting i stedet for en domsmandsret. Et nævningeting består af 6 personer og 3 dommere, hvorimod en domsmandsret består af 3 dommere. Ingen er selvsagt dømt, og det er op til anklagemyndigheden at løfte bevisbyrderne.
Han har også ret til at lyve lige så meget, som han vil
I januar 2024 fremlagde Sydsjællands og Lolland-Falsters politi et syv sider langt anklageskrift. Anklageskriftet er så omfattende og detaljeret, at Danmarks mest erfarne drabschef og tidligere chef for Rigspolitiets Rejsehold Bent Isager-Nielsen har sagt, at han i sin 40-årige karriere aldrig har læst et så omfattende og detaljeret anklageskrift. Jeg har ikke læst anklageskriftet, der er stillet til rådighed bl.a. for journalister, men jeg vil omtale det og i modsætning til de fleste medier ikke vige udenom sagskompleksets grufuldheder. Indtil nu er det kun BT, der har redegjort for, hvilke grusomheder den 13-årige ifølge anklageskriftet er blevet udsat for, mens hun var kidnappet.
Kirkerupskomplekset
Forbrydelserne begrænser sig ikke kun til mordet på Emilie Meng, men omhandler også to andre sager: Overfald på og forsøg på kidnapning, forsøg på voldtægt samt langvarig frihedsberøvelse af en 15-årig efterskoleelev fra Sorø i november 2022 samt kidnapning og langvarig frihedsberøvelse af en 13-årig pige fra Kirkerup i april 2023.
Der er således tale om et kompleks af sager, hvor Sydsjællands og Lolland-Falsters politi efter syv års efterforskning omsider fik et gennembrud, da den purunge teenager fra Kirkerup blev befriet og Korsørmanden arresteret. Han blev fanget på fersk gerning, og det kan han for så vidt kidnapningen angår, ikke løbe fra.
Korsørmanden er naturligvis uskyldig, indtil han bliver dømt. Sådan fungerer vores retssystem. Han har også ret til at lyve lige så meget, som han vil. Det er op til anklageren at løfte bevisbyrden.
Jeg vil gennemgå de tre sager i kronologisk rækkefølge. Selve retssagen starter i omvendt rækkefølge med sagen om den 13-årige og bevæger sig til Emilie Meng-sagen, før der afsiges dom. Af de 18 retsdage er der i de tre sager berammet flest til Emile Meng (5-6 dage) samt en hel retsdag til DNA-beviser. I normale sager afsættes der kun ½-1 time til DNA, så Kirkerupkomplekset er usædvanligt ved, at der er afsat en hel retsdag. Det er også på den retsdag, at retsgenetikere vil spille en fremtrædende rolle.
Emilie Meng-sagen
Opklaringen af kidnapningen og mordet på den 17-årige Emilie Meng har været en kæmpe udfordring for Sydsjællands og Lolland-Falsters politi, og den langvarige efterforskning har været behæftet med fejltagelser. Kort sagt reagerede politiet alt for sent og begik også mange fejl undervejs. Men da den 13-årige pige forsvandt i april 2023, reagerede politikredsen til gengæld omgående og resolut. Der var ikke plads til flere fejltagelser. Det resulterede i, at den mest intense eftersøgning i dansk retshistorie blev iværksat, og sagen blev hurtigt koblet til mordet på Emilie Meng.
Den 17-årige Emilie Meng forsvandt tidligt om morgenen d. 10. juli 2016 efter en bytur med veninder i Slagelse. Da hun stod af toget ved 4-tiden, gik hun hjemad til sine forældre, der bor i hjertet af Korsør, små fire kilometer fra stationen. Så langt nåede hun imidlertid aldrig. Hun blev hurtigt kidnappet og forsvandt som dug for solen.
Politiet antog i første omgang, at Emilie Meng led af kærestesorger, dels fordi hun foretrak at gå alene, dels fordi hendes kæreste havde slået op med hende på byturen.
Og her startede Sydsjællands og Lolland-Falsters politis fejltagelser – i sagens indledende fase. Fx blev der ikke indhentet de nødvendige videooptagelser, som kunne følge gerningsmandens rute efter kidnapningen. Desuden indhentede politiet ikke oplysninger om mastesug, som ville have identificeret de personer, der befandt sig omkring kidnapningen på eller omkring Korsør Station (måske det mest oplagte). Politiet opsøgte heller ikke Emilie Mengs veninder eller underrettede hendes forældre.
Det næste problem var, at Sydsjællands og Lolland-Falsters politi hævdede, at det ikke havde mandskab til at tage sig af sagen, fordi de fleste efterforskere var gået på ferie. Derfor tog mange korsørianere sagen i egen hånd for at finde Emilie. I en lille provinsby som Korsør er det måske ikke det smarteste, selvom man godt kan forstå det, når politiet sover i timen. Mistanken blev rettet mod flere uskyldige, som er svært at undgå i en lille provinsby som Korsør, hvor mange kender hinanden.
Der skulle gå mere end et halvt år, før Emilie Mengs lig blev fundet i en sø ved Regnemarks Bakke sydvest for Roskilde, hvor Korsørmanden boede på daværende tidspunkt. Hun blev fundet juleaftensdag 2016.
Disse 147 genstande omfatter foruden foto- og videomaterialet, de to noveller, masser af strips, bånd, tov samt et såkaldt ”sexremedie”
I 2017 gjorde politiets efterforskere det første fremskridt i opklaringen af kidnapningen og mordet på Emilie Meng. De kunne fremvise et grumset klip fra et videoovervågningskamera på Korsør Station fra den morgen, hvor hun forsvandt. Klippet viser, hvad der ligner en hvid bil, der kører rundt lige ved stationen.
Videoklippet blev sendt til eksperter i England, der konkluderede, at der var tale om en lys eller sølvgrå Hyundai i30. Bilen fik betegnelsen ”4:07-bilen”, opkaldt efter tidspunktet, da optagelsen fandt sted. Det var få minutter efter, at Emilie Meng var steget af toget på Korsør Station. I Danmark fandtes der over 2000 biler af denne model. Ejerne indvilligede alle i at afgive DNA-mundskrab, men ingen prøver matchede med prøver i det danske DNA-register, således heller ikke Korsørmandens.
Det næste store gennembrud i sagen om den sølvgrå Hyundai var, at den straks efter befrielsen af den 13-årige blev sporet til Slovakiet. Det danske politi fik bilen beslaglagt og sendt til kriminalteknikere i København. Selvom kidnapningen af og mordet på Emilie Meng var sket 7 år tidligere, er det muligt for kriminalteknikere at finde DNA fra Emilie Meng. Om de har gjort det, må retssagen vise.
Anklageskriftet
Da anklageskriftet blev forelagt i januar 2024, viste det sig imidlertid, at Sydsjællands og Lolland-Falsters politi ikke havde ligget på den lade side bortset fra i sagens indledende fase.
I anklageskriftet fremgår det således, at politiet efterfølgende faktisk har indhentet oplysninger om mastesug, som viser, at Korsørmanden befandt sig omkring Korsør Station omkring gerningstidspunktet. Desuden fremgår det af anklageskriftet, at gerningsmanden havde voldtaget Emilie Meng og kvalt hende ved at hæfte pakketape over hendes mund og næsebor.
Anklageskriftet beskriver også, hvordan Emilie Meng blev kidnappet. I anklageskriftet står der således: ”[Den tiltalte] formåede at få Emilie Meng til at ”stige ind i sin bil og herefter mod hendes vilje bragte hende til et p.t. ukendt sted.”
Men pigen var så stærk, at hun strittede imod til trods for, at hun lå bagbundet, og skreg og råbte så højt, at den tiltalte flygtede
Retssagen vil afsløre, hvorfra politiet har den information. Man må antage, at det må være fra en mere præcis videooptagelse. Anklagemyndigheden kan ikke deducere fra Korsørmandens modus. Faktisk er der vedholdende rygter om, at man på den rigtige videooptagelse kan se to personer, hvor den ene nødvendigvis må være Emilie Meng.
Foruden mastesuget og anklageskriftets oplysning om, at den tiltalte forud for kidnapningen købte genstande i Harald Nyborg i Slagelse – i retssagen vil det præcist blive oplyst hvilke genstande.
Nu kommer vi til anklagemyndighedens formentlig fældende bevis: I forbindelse med ransagningen på den tiltaltes bolig er der fundet DNA, som forbinder ham med mordet på Emilie Meng. DNA på hvilke genstande fremgår ikke i anklageskriftet. Det kunne måske være på de genstande fra Emilie Meng, der aldrig blev fundet. Det er ikke unormalt, at serieforbrydere opbevarer en slags trofæer, der minder dem om oplevelsen.
På den tiltaltes stationære computer blev der fundet 3584 fotos og over 100 timers videoer. Dette materiale er opdelt i tre kategorier, hvoraf den værste viser seksuelle overgreb på små børn (sågar spædbørn). Om fotos og/eller videoer af Emilie Meng findes i dette materiale, må retssagen vise.
Det samme indhold i en af de to såkaldte noveller, der blev fundet på Korsørmandens bopæl. Den ene novelle har overskriften: ”Jeg havde set frem til denne dag”; den anden: ”En dag udover det sædvanlige”.
I alt har politiet under ransagningen konfiskeret 147 genstande, som har relevans for de tre sager. Disse 147 genstande omfatter foruden foto- og videomaterialet, de to noveller, masser af strips, bånd, tov samt et såkaldt ”sexremedie”.
Følgende er ikke omtalt i anklageskriftet, men vil sandsynligvis komme frem under vidneafhøringerne: Vi ved, hvor den tiltalte befandt sig, og hvad han gjorde senere på den dag, Emilie Meng blev kidnappet. Han så EM-finalen i fodbold mellem Portugal og Frankrig. Det bemærkelsesværdige er, at den tiltalte ikke drak alkohol den aften, hvilket han ellers havde for vane ved sådanne lejligheder. Vidnet vil sikkert også forklare, at Korsørmanden ikke vendte hjem til sin bopæl i Slagelse, men tog til Korsør for at overnatte (han har familie der).
Sorøsagen
Den næste sag handler om forsøg på voldtægt og langvarig frihedsberøvelse af en 15-årig efterskoleelev på Sorø Gymnastikefterskole. Denne forbrydelse fandt sted d. 22. november 2022 ved 18-tiden. Pigen plejede at gå en tur alene omkring spisetid.
Den 15-årige blev overfaldet bagfra, hun blev slået adskillige gange i mellemgulvet, truet med kniv og tvunget ned på jorden, hvor hun blev bagbundet med strips, mens gerningsmanden sad overskrævs på hende. Pigen var dog så stærk og strittede imod til trods for, at hun lå bagbundet, ligesom hun skreg og råbte så højt, at den tiltalte flygtede, efter ellers at have forsøgt at slæbe hende ca. 100 meter over en mark i retning af sin bil.
I retssagen vil anklageren påvise, at den tiltaltes DNA blev fundet på den 15-åriges jakke. Dette DNA viser med ”største sandsynlighed”, at det tilhører Korsørmanden. Med største sandsynlighed menes, at sandsynligheden for, at DNA’et ikke er tiltaltes, er 1 til en million – eller omvendt i procenttal, sandsynligheden for, at DNA’et er tiltaltes, er 99,99999%.
Ligesom i Emilie Meng-sagen viser mastesug, at Korsørmanden befandt sig i området på gerningstidspunktet.
I løbet af den langvarige kidnapning af den 13-årige forlod Korsørmanden sin bolig to gange
Der er også indkaldt et vidne, som ligger inde med videooptagelser, der viser, hvor den tiltalte sandsynligvis har parkeret sin bil forud for, under og efter forbrydelsen i Sorø. Optagelserne, der er fra vidnets ejendom, viser, at gerningsmandens bil blev parkeret op ad en hæk blot 20 meter fra vidnets bolig. En politihund markerede netop på det sted, hvor gerningsmanden havde parkeret sin bil (nu en sort Hyundai, som han anskaffet sig, efter hans sølvgrå Hyundai blev totaltskadet i 2021). Korsørmanden afviser, at han har noget at gøre med Sorøsagen, men man må sige, at det bliver op ad bakke at bortforklare det.
Under alle omstændigheder var Korsørmandens modus i sagen om den 15-årige den samme som såvel kidnapningen af Emilie Meng og af den 13-årige. Han har et indgående kendskab til områderne og må have vidst, at de tre piger ville ankomme omkring det tidspunkt, hvor han er anklaget for at bortføre dem (i den 15-åriges tilfælde forsøgte på det). Eller i Emilie Mengs tilfælde at der ville ankomme nogle teenagere i toget fra Slagelse, der var nattens sidste. Emilie Meng tog tit til Slagelse for at gå på diskotek og på bar med sine veninder. Korsørmanden færdedes også ofte i aftenlivet i Slagelse, men det vides ikke om han har mødt eller set Emilie Meng før. Ifølge vidner var han meget tilbagetrukken og havde aldrig øjenkontakt.
Sagen om den 13-årige
Den 13-årige blev kidnappet ved højlys dag den 17. april 2023 få måneder efter Sorøsagen. Det var en klar eskalering, men som kriminalpsykolog Charlotte Kappel har udtalt til B.T., er det et kendetegn ved serieforbrydere, at de ikke kan stoppe sig selv og begår forbrydelser med stadig kortere intervaller.
Den 13-årige pige bor i landsbyen Kirkerup, som ligger blot ca. 10 km fra Sorø Gymnastikhøjskole, ca. 15 km sydøst for Slagelse og omtrent 25 km fra Korsør. Hun havde et fritidsjob som avisbud og kørte den samme rute hver lørdag på samme tidspunkt. Det har Korsørmanden måske vidst.
Ifølge anklageskriftet kørte Korsørmanden bevidst pigen ned, så hun væltede. Han trak hende derefter op, afklædte hende og smed hende ind i sin bils bagagerum. Derefter kørte han til Sorø til to adresser, hvoraf den ene var på hans arbejdsplads, som ligger i byens industrikvarter. Det skete på en lørdag. Selvom det er en fridag, er det ikke unormalt, at der dukker medarbejdere op – altså endnu en stor risikovillighed fra den anklagedes side.
Ifølge anklageskriftet voldtog Korsørmanden den 13-årige på sin arbejdsplads. Derefter kørte han til sin bopæl i Korsør. Der blev den 13-årige slået, udsat for adskillige voldtægter og sadistiske overgreb. For at sikre at den 13-årige ikke kunne flygte blev hun bundet med strips, reb, sågar en lænke, og hun fik trukket hovedpudebetræk over sit hoved, så hun ikke kunne se.
I løbet af den langvarige kidnapning af den 13-årige forlod Korsørmanden sin bolig to gange, hvilket også kan ses som et udtryk for øget risikovillighed. Først kørte han til en benzinstation for at tanke (han må være blevet filmet på video, men det står ikke i anklageskriftet). Anden gang var han væk i flere timer. Han forsøgte sandsynligvis at finde et sted, hvor han kunne placere den 13-åriges lig. Ifølge anklageskriftet er Korsørmanden tiltalt for planlægning af drab. Det var med andre ord i sidste øjeblik, at politiet stormede hans bolig og befriede den 13-årige.
En sådan planlægning af drab straffes på lige fod med at udføre drabet. Men heldigvis fandt politiet frem til hans bolig (sikkert med hjælp fra personer, hvis dash-kameraer havde fanget Korsørmandens bil på hans rute). Politiet stormede boligen, fandt den 13-årige i live og arresterede Korsørmanden. Kirkerupkomplekset blev dermed Sydsjællands- og Lolland-Falsters politis afgørende gennembrud i deres søgen efter serieforbryderen.
Står Korsørmanden bag andre sager?
Der har været flere sager, som kan vække mistanke om, at Korsørmanden står bag. Jeg vil ikke gå i dybden med dem alle, men kun fokusere på den, som er ret identisk med Korsørmandens modus. Den sag er fra 2021 og udspillede sig på Roskilde Station. Korsørmanden havde tidligere boet i Roskilde, hvilket muligvis også kan forklare, at han havde et ret indgående kendskab til Regnemarks Bakke og vidste, hvilken af de tre søer der var bedst egnet til at placere Emilie Mengs lig i.
I Roskilde-sagen blev en 20-årig kvinde, der så yngre ud, sent en nat – få sekunder efter, at den sidste af hendes venner havde taget en taxa for komme hjem – opsøgt af en mand, der i meget høj grad lignede Korsørmanden (mørke øjne, mørkhåret og med et groft kæbeparti) og forsøgt overfaldet.
Gerningsmanden tog fat i hende og trak hende hen mod sin sortfarvede bil (Korsørmanden havde dengang en sort Hyundai). Men heldigvis ankom den unge kvindes far for at hente hende.
Sydsjællands og Lolland-Falsters politi inddrager ikke hændelserne i sagskomplekset, dels fordi de ikke er sikre på at kunne løfte bevisbyrden, dels at Kirkerupkomplekset menes at være tilstrækkeligt for at få den tiltalte dømt.
Modus og eskalation
Hvad angår modus kan man støtte sig til Charlotte Kappel, der er Danmarks førende ekspert i gerningsmandsprofilering. Hun siger, at der ofte sker en eskalering i sådanne gerningsmænds forbrydelser samt en voksende risikovillighed, når de kan slippe af sted med deres gerninger. De kan som nævnt ikke stoppe sig selv. Det gælder således muligvis også for Korsørmanden.
Men netop denne voksende risikovillighed og selvsikkerhed fører ofte til, at serieforbrydere før eller siden blive skødesløse og begår fejl. Det gjorde den ellers klinisk grundige ‘Amagermand’, da han tabte sit kondom, som fældede ham. I Korsørmandens tilfælde var det kidnapningen af den 13-årige ved højlys dag, der førte til hans anholdelse.
Emilie Mengs præst: Ubegribelig ondskab findes
Emilie Meng var også korsanger i kirken i Korsør midtby. Da Anna Kluge, hendes præst talte om, at ufattelig ondskab har fundet sted i kidnapningen og mordet på Emilie Meng, sagde hun bl.a.:
“Det, der sker lige nu, og i mange år har været et stort, sort monster af ondskab og fuldstændig ubegribelig ondskab, vil få en fast kontur. Det vil få et ansigt, en person, en tid og et sted, og det vil gøre, og vi også kunne passere det og bevæge os videre”.
Dette blev sagt flere år før Kirkerupskomplekset, men citatet fra Anna Kluge kommer fra vores nationalreligion, den evangelisk-lutherske kirke. Normalt forbinder man også kristendommen med tilgivelse og syndsforladelse. Men det gør Kluge ikke. Citatet handler derimod om forsoning med en ufattelig ond handling, så man kan komme videre i livet.
Men det er lettere sagt end gjort for den nu 14-årige pige, der må leve med de monsteragtige handlinger, hun blev udsat for. Hun vil på den ene eller anden måde være mærket for livet.
Kilder
- BT’s podcast ”Taget på fersk gerning”
- BT’s podcastserie ”Emilie Meng-mysteriet”
- Sjællandske Nyheders podcast ”Manden fra Korsør”
- DR’s dokumentarserie ”Emilie Meng – en efterforskning der går galt”
- DiscoveryPlus’ dokumentar “Nogen ved noget om Emilie Meng – Special”
- Adskillige artikler på elektroniske medier, især BT, Ekstrabladet, TV2 og Sjællandske Nyheder
Læs også andre tekster af Karsten Skjalm her.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her 
