Kære politikere: Vi bliver nødt til at se på sygdom og sundhed med nye briller

i Danmark/Politik & Samfund af

Hvad er et godt liv? Mange aspekter påvirker vores sundhed og trivsel – ikke blot fraværet af sygdom. Vi har desperat brug for en ny tilgang til behandlingen af kroniske sygdomme skriver Katrine Bangsgaard, der fortæller om et paradigmeskifte hen imod en mere lokalt baseret, langsigtet og patient involverende integreret behandling. Lige nu eksperimenteres der over hele verden, f.eks. i USA, Singapore og Nordirland.

 Lad mig starte med at slå en ting fast: Vi kan fejre store successer når det gælder folkesundheden og sundhedssystemerne i de højtudviklede lande. Udviklingen har været imponerende blot over de sidste 100 år. Der er sket store fremskridt i den generelle globale befolknings sundhedstilstand på grund af store indsatser og forbedringer i leveforhold, hygiejne og ernæring.

Alt i alt har det resulteret i en højere levealder og en generel forbedret sundhedstilstand. Samtidig har den sofistikerede udvikling af farmaceutiske produkter, med den første vaccine mod Kopper, udviklet af Edward Jenner i 1797, og senere udviklingen af penicillinen i 1929, nedbragt antallet af smitsomme sygdomme år efter år. Det er fantastisk!

Et globalt opråb

Men nok er mange sundhedssystemer eminente til akut og smitsom sygdom, men desværre er de knap så ressourcestærke, når det kommer til håndteringen og forebyggelsen af kronisk sygdom. Mange sundhedssystemer består af delte, selvstændige og specialiserede instanser, som er dårligt koordinerede. De er sygehusbaserede, højt specialiserede og symptomorienterede i tilgangen til sygdom og sundhed.

Der er brug en reorganisering af sundhedssystemer globalt, og forskere pointerer nødvendigheden af et paradigmeskifte fra episodiske, kortsigtede indgreb, karakteristisk for akut sygdom, til mere langsigtet, omfattende pleje

De forhold undergraver evnen til at håndtere og forebygge kronisk sygdom. Det påpegede Margaret Chan, den tidligere generaldirektør fra verdenssundhedsorganisation WHO, i en pressemeddelelse i 2016, hvor hun peger på vigtigheden af tværsektorielt samarbejde i forebyggelsen- og behandlingen af den globalt stigende kroniske sygdomsbyrde.

Der er brug en reorganisering af sundhedssystemer globalt, og forskere pointerer nødvendigheden af “et paradigmeskifte fra episodiske, kortsigtede indgreb, karakteristisk for akut sygdom, til mere langsigtet, omfattende pleje” 

Den holdning repræsenterer til gengæld et paradigmeskifte indenfor sundhedsvæsenet, både rent organisatorisk, og i vores generelle opfattelse og forståelse af sygdom og sundhed. Og der findes potentielle løsninger, som også afprøves i Danmark.

Ét af buddene, som får mere og mere opmærksomhed og i stigende grad har været diskuteret blandt sundhedsprofessionelle og forskere siden 1970’erne, er integrated care . (IC).

WHO udkom i 2016 med et strategisk værktøj kaldet Framework on integrated, people-centred health services baseret på dette koncept og med det formål at støtte sundhedssystemer verden over i at arbejde mere med integrerede løsninger.

IC er et bud på en mere personcentreret- og involverende sundhedsmodel med bedre koordination og tværfagligt samarbejde, med det primære mål at forbedre behandlingskvaliteten og livskvaliteten hos patienten.

Eksempler fra USA, Singapore og Nordirland

Lad os se på et par ambitiøse eksempler til inspiration

Initiativer i USA, Singapore og Nordirland byder på eksempler på implementering af IC i stor skala. Med målet om at reducere hospitalets rolle, og i højere grad flytte kronisk patientbehandling ud i lokalsamfundet, har alle tre lande gennemført store forandringer i deres sundhedssystem.

Alle tre eksempler viser en bevægelse mod det mere lokalt styrede og nære sundhedsvæsen.  Og på trods af forskellig historisk, strukturel og økonomisk kontekst deler alle tre eksempler visionen om bedre koordineret, og – hold nu fast –  en ”menneske-centreret” behandling

Veterans Health Administration (VHA) er det største integrerede sundhedssystem i USA  og indførte i 1995 en gennemgribende reorganisering med implementeringen af 23 mindre regioner. VHA leverer ydelser til 9 millioner amerikanske veteraner og er anerkendt for deres højtudviklede system med en rig tradition for dataindsamling.

Tilsvarende introducerede Singapore, med en befolkning på 5,5 millioner, Singapore Regional Health System (RHS) i 2010 Singapore har et af verdens mest effektive sundhedssystemer, hvilket til dels kan forklares med en stor privat sundhedssektor med en stor vægt på individuelt ansvar samt en rig tradition for dataindsamling

Året efter indførte Nordirland en model bestående af 17 regioner. Landet har en befolkning på 1,8 millioner og har historisk været udfordret både økonomisk og socialt.

Alle tre eksempler viser en bevægelse mod det mere lokalt styrede og nære sundhedsvæsen.  Og på trods af forskellig historisk, strukturel og økonomisk kontekst deler alle tre eksempler visionen om bedre koordineret, og – hold nu fast –  en ”menneske-centreret” behandling.

Sociale aspekter anerkendes af tværfaglige teams og den aktive deltagelse af patienten, de pårørende og lokalsamfundet er helt afgørende i tilrettelæggelsen og leveringen af sundhedsydelser.

Det er med andre ord ikke kun patienten, men alle involverede omkring patienten, som har unikke og væsentlige roller at spille. Hertil kommer vigtigheden af uddannelse og støttende instanser til patienten og de pårørende. Målet er mere aktiv patientinvolvering og deltagelse.

Antallet af hospitalsindlæggelser, brugen af akut behandling og nødhjælp, de sundhedsprofessionelles oplevelser, adgang til behandling, patienttilfredshed, samt kommunal involvering, udgør alle væsentlige parametre i vurderingen af kvaliteten af behandlingen.

Behov for nye briller på sundheden

Det globale sygdomsbillede er under drastisk forandring og derfor må sundhedssystemer forandre sig. Der skal nye briller på sundhedspolitikernes og administratorernes næsetip.

Der er brug for sundhedspleje- og behandling som i højere grad er skræddersyet til individuelle behov, som altså er personcentreret, og hvor trivsel, livskvalitet og patientinvolvering er i højsæde

Den stigende forekomst af kroniske sygdomme i både lav-, mellem- og højindkomstlande udgør en af ​​de største globale megatrends og udfordringer.

I april 2017 rapporterede WHO om, at 70 procent af alle dødsfald globalt skyldes kroniske lidelser. Heraf udgør diabetes, kræft, hjerte-kar-og kroniske respiratoriske sygdomme over 80 procent af alle rapporterede kroniske sygdomsdødsfald.

Her i Danmark lever omtrent en ud af tre med en eller flere kroniske sygdomme og ca. 90 procent af alle dødsfald skyldes kronisk sygdom.

Lav- og mellemindkomstlande oplever også en stærk stigning i byrden af kronisk sygdom, samtidig med at de lande også bærer den største byrde, når det gælder smitsomme sygdomme. De har samtidig færre ressourcer og mindre udviklede sundhedssystemer.

Det kæmpe pres på mange sundhedssystemer vil kun forøges og der er generelt brug for mere langsigtede og omfattende strategier for kronisk sygdom.

Et liv med kronisk sygdom er nemlig forbundet med dårligere livskvalitet. At leve med kronisk sygdom, ofte flere sygdomme samtidigt, i mange år eller hele livet, påvirker hverdagslivet for den, der er syg. Hans eller hendes liv vil ofte være præget af nedsat funktionsevne, smerter og træthed.

Derfor er det afgørende for mennesker med kronisk sygdom at kunne håndtere deres sygdom – livskvalitet bliver et yderst relevant aspekt.

At støtte og hjælpe patienter med at leve med og håndtere kronisk sygdom er en kompleks opgave, der kræver en behandlingstilgang som ikke kun er biologisk og medicinsk, men i højere grad også inddrager sociale og psykologiske aspekter af sundhed og dermed tager højde for individuelle behov

Det handler ikke kun om, hvor lang tid vi lever, men også om, hvordan kvaliteten af de år, vi lever i, er.

Der er brug for sundhedspleje- og behandling som i højere grad er skræddersyet til individuelle behov, som altså er personcentreret, og hvor trivsel, livskvalitet og patientinvolvering er i højsæde.

Der er brug for helhedsorienteret, kontinuerlig og koordineret pleje, som spænder over flere professioner, sektorer og politiske niveauer. At støtte og hjælpe patienter med at leve med og håndtere kronisk sygdom er en kompleks opgave, der kræver en behandlingstilgang som ikke kun er biologisk og medicinsk, men i højere grad også inddrager sociale og psykologiske aspekter af sundhed og dermed tager højde for individuelle behov.

Imidlertid er bevægelsen mod mere integrerede sundhedssystemer udfordret og IC initiativer står ofte alene. Anvendelsen af IC er meget afhængig af lokal kontekst, og ofte er de generelle definitioner på og metoder til at evaluere på IC mangelfulde.

Som konsekvens, er den dokumenterede effekt af IC sjælden, og der er brug for mere forskning på området. Med et globalt perspektiv, kan de førnævnte eksempler fra USA, Singapore og Nordirland, bidrage til inspiration. De er alle eksempler på højtudviklede systemer, med en relativ lille befolkning, som har sat sig for at gennemføre en stor forandring af deres sundhedssystem.

Jeg håber, at vi også kan finde nye løsninger på området for kronisk sygdom i Danmark. Jeg håber mit indlæg her kan være til inspiration for alle, også for politikere, som efterhånden må have forstået budskabet om et nedslidt sundhedsvæsen og nødvendigheden af at tænke langsigtet. De skal turde tænkes nyt, og forskning og finansiering af ambitiøse initiativer på området skal prioriteres og udforskes i endnu højere grad.

Topillustration: Pixabay.

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller støt vores arbejde

Modtag ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her  Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at støtte vores arbejde? Bliv frivilligt støttemedlem her  Pil mod højre

I mine sidste 5 år som studerende, har jeg været vidt omkring. Både fagligt og nationalt. Jeg har berørt emner som forbrugeradfærd, sundhedssociologi- og psykologi, fedmeepidemien og fødevareindustrien under min bachelor i sociologi i London. Og jeg har fået et bredt kendskab til globale sundhedsproblematikker, herunder på områder som politik, økonomi, smitsomme og kroniske sygdomme, klimaforandringer og bæredygtighed, de sidste 2 år på min kandidat i global sundhed ved Københavns Universitet. Jeg har favnet vidt, men helt grundlæggende har jeg altid haft en interesse for sundhed. Jeg husker særligt hvordan jeg startede på global sundhed med et nysgerrigt og fundamentalt, men dog meget væsentligt, spørgsmål om hvad er sundhed?
Siden har jeg fået øje på et paradigmeskifte indenfor sundhed og behandling, som lige netop svarer på min nysgerrighed og naturligt blev mit specialeemne. Dette paradigmeskifte fordyber jeg mig fortsat i – pt. på Frederiksberg Hospital, hvor jeg sidder og søger midler til en Ph.d. Hvis du vil støtte min skribentvirksomhed på POV, er min MobilePay: 5362890

Seneste artikler om Danmark