ETNICITET OG POLITIK // BAGGRUND – Brasiliens 215 millioner indbyggere består langt overvejende af indvandrede og deres efterkommere. Bølge efter bølge af immigranter er kommet dertil i de sidste 500 år, og undervejs var den oprindelige befolkning tæt på at uddø. Folketællinger og DNA-forskere tegner nu et billede af både processen, og hvordan situationen er i dag. Resultaterne kan bruges til at perspektivere diskussionen om, hvad der gør folk til ”danske”.
BRASÍLIA – Dagbladet Politiken havde for nylig en artikel (betalingsmur) på forsiden med overskriften: ”Den store befolkningsforandring: I 2096 kan flertallet i Danmark være indvandrere eller efterkommere”.
Den førte til en heftig debat om både metoden bag den underliggende befolkningsfremskrivning og konklusionerne. Et kernepunkt i debatten var spørgsmålet om, hvad der gør folk til ”danske”.
Det er der ikke noget nemt svar på. I mit eget tilfælde var min mormor ”wienerbarn” og slog sig fast ned i Danmark omkring 1920. Min far havde forfædre fra både Sverige og Tyskland, som var indvandret til Danmark i det 19. århundrede, og min søster er overbevist om, at den tyske gren var roma. Hvad gør det så mig til?
Det spørgsmål stilles ikke kun i Danmark. Jeg bor i øjeblikket i Brasilien, hvor langt størstedelen af befolkningen er immigranter eller efterkommere af immigranter, og her interesserer man sig også for befolkningens ophav og sammensætning.
Den seneste folketælling fra 2022 og helt ny DNA-forskning giver et nuanceret billede af situationen og bidrager også med perspektiver til den hjemlige diskussion.
Brasiliens oprindelige befolkning og indvandringen
De første portugisere kom til det, som nu er i Brasilien, i år 1500, men de kom ikke til et tomt land. Der var allerede en oprindelige befolkning, som man anslår til mindst 10 millioner personer. Krige, sygdomme, slaveri og undertrykkelse førte dog til en voldsom reduktion i den oprindelige befolkning.
Der var reelt tale om et langvarigt folkemord, og i dag er der kun to millioner brasilianere, som siger, at de tilhører den oprindelige befolkning. Resten af nutidens cirka 215 millioner brasilianere er derfor primært efterkommere af gentagne store immigrationsbølger.
Der tales i dag 56 europæiske sprog og dialekter samt 274 oprindelige sprog i Brasilien. Der er derimod ingen af de slavegjortes afrikanske sprog, som har overlevet i Brasilien
Den første bølge bestod af portugisere, som nidkært forhindrede andre europæere i at komme til kolonien. Da den oprindelige befolkning ikke kunne tilfredsstille kolonistyrets og siden det selvstændige Brasiliens tørst efter arbejdskraft, bestod den næste store immigrationsbølge af cirka fem millioner slavegjorte afrikanere. Brasilien blev dermed det land, som hentede flest slavegjorte via den transatlantiske slavehandel.
Portugiserne havde som nævnt vogtet strengt over, hvem der måtte slå sig ned i Brasilien, men det ændrede sig, da landet blev uafhængigt i 1822.
Den tredje bølge af immigranter bestod derfor af cirka fem millioner europæere, fra lande som Tyskland, Italien, Spanien, Portugal og Frankrig. De fik siden følgeskab af mindre grupper fra blandt andet Libanon, Syrien og Japan og senest Bolivia, Peru og Venezuela.
Etnisk, kulturel og social mangfoldighed
Resultatet er blevet en etnisk, kulturel og social mangfoldighed. Der tales i dag 56 europæiske sprog og dialekter samt 274 oprindelige sprog i Brasilien. Der er derimod ingen af de slavegjortes afrikanske sprog, som har overlevet i Brasilien.
Selvom 274 oprindelige sprog lyder af mange, er det kun en mindre del af de formodentlig mere end 1.000 oprindelige sprog, der blev talt, da portugiserne ankom.
Den etniske mangfoldighed spejler sig i en social mangfoldighed, hvor der som regel er en korrelation mellem etnicitet og social status. Brasilien er et af de mest ulige lande i verden, og selvom der er undtagelser fra det generelle billede, afspejler situationen i dag fortsat de sociale strukturer og magtforhold i kolonitiden og i det unge Brasilien i det 19. århundrede.
Folk af europæisk afstamning klarer sig generelt bedre efter de fleste sociale og økonomiske parametre, den afro-brasilianske befolkning klarer sig generelt dårligst, og den oprindelige befolkning er ofte socialt og økonomisk marginaliseret.
Folketællingerne
Meget viden om den brasilianske befolkning stammer fra manuelle folketællinger, som gennemføres hvert 10. år. Her sender Det Brasilianske Institut for Geografi og Statistik (IBGE) studerende og andet godtfolk på gaden for at ringe på døren hos alle brasilianske husstande.
Der er lidt usikkerhed om resultaterne, især for så vidt angår de fattigere og mere uautoriserede bosættelser. Her er det ikke sikkert, at alle har lyst til at fortælle nysgerrige myndigheder, om de har bygget et hus uden tilladelse på jord, som de ikke ejer, om de betaler ejendomsskat, om deres spildevand bliver skyllet direkte ud i det nærmeste vandløb, og om de har indlagt elektricitet, selvom der ikke er registreret en måler.
Når det er sagt, så giver folketællingerne alligevel et fascinerende billede af det brasilianske samfund. Den seneste folketælling er fra 2022, så der ringede det også på døren hjemme hos os.
Raça/etnicitet i Brasilien
IBGE ville gerne vide, om vi boede i hus (tjek), lejlighed, skur, telt, bil, var hjemløse eller boede i en traditionel bolig for landets oprindelige befolkning. Jeg blev også spurgt, om boligen havde indlagt rindende vand og var tilsluttet kloaknettet, hvilket afspejler, at ganske mange brasilianere bor i såkaldte favelaer – fattige kvarterer. IBGE ville også gerne kende husstandsindkomsten og vide, hvor mange vi boede i husstanden.
Så nåede vi frem til spørgsmålene om det, som IBGE kalder den ”etnisk-racemæssige identitet”. Her blev jeg spurgt om min ”farve eller race”, og jeg kunne vælge mellem fem prædefinerede muligheder: branca (hvid), preta (sort), amarela (gul), parda (blandet) eller indígena (oprindelige folk). Jeg føler mig ret ”hvid”, så det var nemt at svare på. Til gengæld skulle jeg ikke svare på, om jeg var født i Brasilien eller var immigrant.
Her blev jeg spurgt om min ”farve eller race”, og jeg kunne vælge mellem fem prædefinerede muligheder: branca (hvid), preta (sort), amarela (gul), parda (blandet) eller indígena (oprindelige folk)
IBGE definerer ikke, hvad de mener med ”farve eller race”. Det kunne i princippet være min kulturelle identitet, men da svarmulighederne havde fokus på hudfarven, gik jeg ud fra, at de var interesserede i mit etniske ophav.
Det var imidlertid ikke defineret, hvordan man skulle trække grænserne. Hvad skulle en brasilianer for eksempel svare, hvis en af bedsteforældrene var afrobrasilianer, mens de øvrige bedsteforældre var af europæisk oprindelse?
Ville vedkommende så være branco eller pardo? Der er ikke hjælp at hente fra dem, som indhenter oplysningerne, for de må ikke vurdere folks etnicitet. Der er derfor kun de selvrapporterede data til at fortælle historien.
Flest blandede
Folketællingen i 2022 var bemærkelsesværdig ved, at det for første gang var pardos, som var den hyppigst forekommende etnicitet. I alle tidligere folketællinger havde der været flest brancos, men det var ikke længere tilfældet. Nu var der 45,3 procent pardos, 43,5 procent brancos, 10,2 procent pretos, 0,8 procent indígenas og 0,4 procent amarelos.
Dette skift kan imidlertid dække over flere forhold. Én mulighed er, at der er kommet flere parforhold på tværs af etniciteterne og dermed flere børn af blandet etnicitet. En anden mulighed er, at blandede par og par af blandede får flere børn end brancos. En tredje mulighed er, at færre brasilianere nu identificerer sig som brancos og i stedet vedstår sig et blandet ophav. Det kan også være en blanding af alle tre faktorer.
DNA-test korrigerer folketælling
Resultaterne fra folketællingen er for nylig blev nuanceret af forskningsprojektet DNA do Brasil – Brasiliens DNA – som er et samarbejde mellem sundhedsministeriet og forskere på Universidad de São Paulo. Resultaterne er netop blevet publiceret i tidsskriftet Science, og de er til dels som forventet, men indeholder også en række overraskelser.
Forskerne har lavet DNA-sekventering på 2.723 repræsentative brasilianere og herefter grupperet befolkningen i 18 genetiske profiler, hvor hver profil indeholder op til ti forskellige genetiske ophav.
Den genetiske mangfoldighed førte til, at forskerne identificerede mere end otte millioner hidtil ukendte genetiske varianter. Forskerne forventer, at den viden kan anvendes i sundhedssystemet, fordi nogle genvariationer er mere eller mindre tilbøjelige til at forårsage bestemte sygdomme.
Resultaterne viser som forventet, at det er europæere, afrikanere og den oprindelige befolkning, som har bidraget mest til den brasilianske DNA-pulje. Det overraskende er, at andelen af DNA, som stammer fra den oprindelige befolkning, er meget større end folketællingerne tyder på.
I 2022 var der var 0,8 procent af brasilianerne, som sagde, at de tilhørte den oprindelige befolkning, men undersøgelsen viser, at 13 procent af den brasilianske DNA-pulje faktisk har sin oprindelse i den oprindelige befolkning.
Forskerne forklarer dette ved, at mødet med europæerne især førte til en kraftig nedgang i antallet af mænd blandt den oprindelige befolkning, samtidig med at der var en kraftig overvægt af mænd blandt de europæiske immigranter.
En stor del af den brasilianske befolkning har derfor sit historiske ophav i europæiske mænd, som fik børn med ikke-europæiske kvinder
Resultatet blev, at 71 procent af den maskuline genetiske arv stammer fra europæere, mens 35 procent af den feminine genetiske arv stammer fra den oprindelige befolkning, og 42 % stammer fra folk af afrikansk afstamning.
En stor del af den brasilianske befolkning har derfor sit historiske ophav i europæiske mænd, som fik børn med ikke-europæiske kvinder. Forskerne forklarer, at det afspejler det voldelige magtforhold mellem de europæiske kolonisatorer på den ene side og den oprindelige befolkning og de slavegjorte afrikanere på den anden side.
Pardannelsen har imidlertid ændret sig med tiden. I dag består brasilianske par i høj grad af personer med samme etniske baggrund, og forskerne siger, at der formodentlig ligger en blanding af etniske og socioøkonomiske faktorer bag dette.
Etnicitet i Danmark, Storbritannien og Frankrig
Mens de brasilianske folketællingerne spørger til den ”etnisk-racemæssige identitet”, men ikke om folk er født i Brasilien eller indvandret, så er det lige omvendt i Danmark.
Danmarks Statistik opdeler folk efter, om de er immigranter, efterkommere eller danskere, men laver ikke en opdeling efter etnicitet. Det samme gjaldt for forskeren, som var omtalt i Politiken.
Han skelnede kun mellem danskere og indvandrere, uanset om de kom fra Sverige, Ukraine, Vietnam, Palæstina eller Uganda. I den offentlige debat i Danmark er det da heller ikke etniciteten, men derimod det religiøst/kulturelle tilhørsforhold og især i forhold til islam, som er det primære omdrejningspunkt i diskussionen om indvandring.
Man kunne måske forvente, at det er den europæiske erfaring med holocaust, som har sat så dybe spor, at man ikke vil lave en etnisk opdeling af befolkningen. Det er imidlertid ikke så entydigt
Man kunne måske forvente, at det er den europæiske erfaring med holocaust, som har sat så dybe spor, at man ikke vil lave en etnisk opdeling af befolkningen. Det er imidlertid ikke så entydigt.
Den britiske regering laver således en etnisk baseret opgørelse over befolkningen i England og Wales. Her er de fem hovedkategorier White, Asian, Black, Mixed and Other, som hver igen er opdelt i flere underkategorier. White er for eksempel delt White British, Gypsy or Irish traveller, Roma, White Irish og White other.
Den skotske regering laver også en lignende opgørelse over den skotske befolknings etnicitet, men kategorierne ikke de samme som i England og Wales. I Skotland skelner man i gruppen White mellem White Scottish, White other British og Other white, mens man i gruppen Asian både har underkategorierne Asian Scottish og Asian other British.
Hvis man bevæger sig til Frankrig, er der derimod ikke en folketælling, som skelner mellem etniciteter, hvilket altså er mere på linje med situationen i Danmark. Situationen i Frankrig har sine rødder tilbage til den franske revolution, hvor idéerne om Liberté, Egalité e Fraternité (frihed, lighed og broderskab) førte til et forbud mod, at staten samler data om befolkningens ophav og etnicitet. Dette forbud blev senest opretholdt i den nuværende franske forfatning fra 1958. Hvis man er fransk, er man fransk – punktum.
Etnicitet er politisk, også når det ikke er nævnt
Når man sammenligner eksemplerne fra Brasilien, Danmark, Storbritannien og Frankrig, ser man tydeligt, at etnicitet og nationalitet er flydende kategorier, som altid indgår i en kontekst. Kategorierne ikke er naturgivne, men optræder altid med et formål.
Det ser man i Storbritannien, hvor den britiske regering har samlet White British i en kategori, men den skotske regering skelner mellem White Scottish og White Other British. Men det er ikke alene tilfældet mellem landene.
Når man sammenligner eksemplerne fra Brasilien, Danmark, Storbritannien og Frankrig, ser man tydeligt, at etnicitet og nationalitet er flydende kategorier, som altid indgår i en kontekst
Eksemplet fra Brasilien viser, at der også kan være forskelle internt i et land, afhængigt af om man taler om etnicitet, kulturel identifikation eller DNA-forskning. Personer, der i én sammenhæng opfattes som tilhørende samme socio-kulturelle gruppe, kan i en genmæssig sammenhæng tilhøre to forskellige grupper. Det omvendte kan i princippet også være tilfældet.
Men selv når etnicitet ikke bliver nævnt, som tilfældet er i Frankrig, hvor man er fransk, når man er fransk, er der også et underliggende formål. Alle er lige uanset ophav og etnicitet, og hverken bagmændene bag den franske revolution eller den nuværende franske grundlov stolede åbenbart på, at nogle politikere ikke kunne blive fristet til at give køb på dette princip. Erfaringen med jødeudryddelsen viste da også, at fristelsen kunne opstå. Det fik katastrofale konsekvenser.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og