USA // ANALYSE – Demokratiets overlevelse er på stemmesedlen ved det kommende midtvejsvalg, men vælgerne ser stigende kriminalitet og inflation, der har fået priserne på alle varer, især på benzin, til at stige voldsomt, som de vigtigste problemer. Abortspørgsmålet har derimod tabt terræn, og den udvikling gavner republikanerne, som går frem i de nyeste meningsmålinger.
WASHINGTON D.C. – Der er blot 3 uger til det amerikanske midtvejsvalg, der afholdes 8. november. Ved valget afgøres magtforholdet i USA’s lovgivende forsamling, Kongressen, der består af to kamre: Repræsentanternes Hus, hvor alle medlemmer er på valg, og det øvre kammer, Senatet, hvor en tredjedel af senatorerne skal vælges.
I øjeblikket har demokraterne et snævert flertal i begge kamre, men de står til at tabe Repræsentanternes Hus og det er tvivlsomt, om partiet kan beholde magten i senatet, hvor det i forvejen står 50 – 50, men hvor den demokratiske vicepræsident Kamala Harris tipper flertallet til blå blok (som er venstrefløjens farve i USA, mens republikanerne har farven rød – omvendt af i Danmark).
Demokraterne har flertallet p.t., men to nye målinger fra hhv. The New York Times/Siena College og Politico/Morning Consult viser samme tendens:
Republikanerne vinder klart frem, og demokraterne taber terræn. Det ser simpelthen ud, som om demokraterne ”vandt frem for hurtigt og toppede for tidligt”, efter abort-afgørelsen i Højesteret i sommer vendte op og ned på målingerne og gav partiet nyt håb om at kunne holde deres p.t. spinkle flertal.
Et kæmpe flertal på 81 % af vælgerne siger, at økonomien vil spille en “stor rolle” i deres stemmevalg – 80 % angiver stigende inflation. Herefter følger kriminalitet, der nævnes af 64 % af vælgerne som et “stort problem”, mens 59 % nævner ’abort’, 57 % ’våbenpolitik’ og 55 % ’immigration’
Den førstnævnte måling, der er foretaget blandt de vælgere, der ”sandsynligvis” vil stemme – likely voters – viser, at det republikanske parti, der p.t. er i opposition i begge kamre, står til sejr med 49 % over for demokraternes 45 %.
Midtvejsvalgets vigtigste emner
Grunden er lige så klar: It’s the economy, stupid. Vælgernes bekymringer over USA’s økonomi med fortsat tårnhøj inflation (den højeste i 40 år) trods den amerikanske centralbanks indgreb med rentestigninger for at sænke temperaturen i markedet, er årsagen til udviklingen.
Forbrugspriserne er steget generelt, og især er prisen på benzin steget, hvilket betyder enormt meget i USA, hvor det store flertal kører bil, og hvor den offentlige transport er elendig uden for de allerstørste byer. Renterne på realkreditlån er også steget kraftigt til omkring 6 %, hvilket har lammet boligmarkedet.
I samme måling fra september havde demokraterne et spinkelt forspring på ét procentpoint, men dengang var det også kun 36 % af de adspurgte, der angav økonomien som det vigtigste emne – det tal er nu steget til 44 %. I målingen kan man også se, at republikanerne fører stort blandt de vælgere, som har økonomi på førstepladsen.
Herefter følger kriminalitet, der nævnes af 64 % af vælgerne som et “stort problem”, mens 59 % nævner ’abort’, 57 % ’våbenpolitik’ og 55 % ’immigration’.
Når man spørger vælgerne om, hvilket parti der er bedst til at få inflationen under kontrol og styre den amerikanske økonomi, stoler 46 % mest på republikanerne mod 39 % for demokraterne.
Politico/Morning Consult-målingen viser samme tendens. Her siger et kæmpe flertal på 81 % af vælgerne, at økonomien vil spille en “stor rolle” i deres stemmevalg – 80 % angiver stigende inflation.
Når man spørger vælgerne om, hvilket parti der er bedst til at få inflationen under kontrol og styre den amerikanske økonomi, stoler 46 % mest på republikanerne mod 39 % for demokraterne.
Abort er røget ned ad vælgernes rangliste
Som om det ikke er rigeligt, peger to andre tendenser på flere problemer for demokraterne:
- Emnet på andenpladsen er ikke længere abort, hvor demokraterne står særdeles stærkt efter USA’s højesteret fjernede den føderale garanti for fri abort i sommer, men ”stigende kriminalitet”. Og det emne er altid et sikkert hit for republikanerne, der nærmest per refleks forbindes med ”lov og orden” (læs: mere politik og hårde straffe), mens demokraterne kæmper med sloganet ”defund the police” (’tag pengene fra politiet’, red.), der godt nok ikke er en retvisende karakteristik for partiet som sådan, men retteligen må tilskrives partiets alleryderste venstrefløj og nogle få borgmestre og ”community leaders”.
Men fordi demokraterne som parti også ser på rehabilitering og lavere strafferammer og gerne vil sænke strafferammen for visse forbrydelser, er det på den anden side forståeligt, at partiet har et image som ”blødere”. - Det andet store problem for demokraterne er den mildt sagt valne tilslutning til manden i Det Hvide Hus – Joe Biden. Som CNN’s analytiker Chris Cillizza siger i en analyse i denne uge, så ”handler politik om at være passioneret og engageret i noget”, og når man er engageret i politik, er vrede og angst langt stærkere motivationsfaktorer end tilfredshed:
”Tilfredse vælgere stemmer typisk i langt mindre grad end de vælgere, som ønsker at udtrykke deres vrede eller utilfredshed med enten en sag eller en person,” skriver han.
Det fænomen gælder i de fleste lande over hele verden – se på den konservative premierminister Liz Truss i Storbritannien, der har fået det meste af sit land på nakken, hvorfor oppositionspartiet Labour stormer frem, eller på det amerikanske præsidentvalg i 2020, hvor den stærkeste motivationsfaktor for demokraterne bestemt ikke var entusiasme omkring Biden, men et land, hvor mange vælgere enten var kørt trætte i eller var decideret rædselsslagne for Donald Trump.
Demokraternes problem: Joe Biden
Hvor trætte er vælgerne så af Biden? Målingen fra The New York Times/Siena College giver ham 39 % opbakning, mens det modsatte, Bidens disapproval number, ligger på hele 58 %.
Og så sætter CNN’s analytiker kniven ind:
“ … when you look at strong approval and disapproval — signs of passion — you see the real trouble. A total of 18% strongly approve of the job Biden is doing. Almost three times that number — 45% — strong disapprove. And of that 45%, 9 in 10 said they plan to vote for a Republican for Congress in the midterm elections.”
Hvis den logik holder, ser det virkelig sort ud for demokraterne. For demokraterne kan endnu ikke rigtig ”true med Trump”, der ikke er på valg, selvom han måske indirekte faktisk spiller en stor rolle (mere om det senere), mens de lokale republikanske repræsentanter kan bruge utilfredsheden med Biden, der ”smitter af” på de demokratiske kandidater, mod dem.
Man kan indvende, at det oftest er sådan med midtvejsvalg, at partiet, der sidder på Det Hvide Hus og Kongressen taber magten (det skete også for både Trump og Obama). De amerikanske vælgere synes ikke om stærke magtkoncentrationer, og utilfredse vælgere straffer typisk det parti, der sidder på præsidentposten.
Dermed repræsenterer de nye tal blot en ”back to normal”-udvikling – også selvom det stadig er muligt, at demokraterne beholder deres flertal i Senatet.
Joe Biden annoncerede tirsdag, at hvis demokraterne beholder flertallet i Kongressen, vil den første lov, som han vil bede den lovgivende forsamling om at tage stilling til, være en lov, der giver amerikanske kvinder en føderalt garanteret ret til fri abort
Det skal også retfærdigvis siges, at republikanerne har justeret kurs på en måde, der har gavnet dem. Efter den kraftige stigning i antallet af registrerede kvindelige vælgere, som sandsynligvis var motiveret af abortspørgsmålet – og det overraskende resultat af en folkeafstemning i den ellers konservative stat, Kansas, som i sommer sagde klart nej til at afskaffe den frie abort – har mange af republikanerne ”renset ud” og opdateret deres hjemmesider og i deres valgkampagner.
Enten står der nu intet om emnet, eller også har kandidaterne modereret kursen, så de ikke længere siger nej til abort, hvis den gravide kvinde har været udsat for et overgreb (voldtægt eller incest), eller hvis der er fare for moderens liv. Denne kursjustering har resulteret i en delvis ”nulstilling” af en del af abort-kritikken og givet plads til, at republikanerne kan tale mere om både inflation og økonomi samt stigende kriminalitet i storbyerne og den kaotiske situation ved grænsen til Mexico.
Joe Biden annoncerede tirsdag, at hvis demokraterne beholder flertallet i Kongressen, vil den første lov, som han vil bede den lovgivende forsamling om at tage stilling til, være en lov, der giver amerikanske kvinder en føderalt garanteret ret til fri abort. Hvis det sker, bliver højesteretsdommen irrelevant.
USA’s demokrati vakler – vælgerne har tabt tilliden til valgsystemet
Og her kunne artiklen sådan set stoppe, men det ville være for tidligt.
For sagen er, at emnet ved midtvejsvalget på sin vis er et andet: Det er en første generalprøve på holdbarheden af det amerikanske demokrati. Tidligere målinger har vist, at amerikanerne er dybt bekymrede netop for demokratiet, men muligvis (det viser målingerne ikke) af vidt forskellige grunde.
Blot 50 % af amerikanerne har tillid til, at stemmerne vil blive ”optalt korrekt” ved midtvejsvalget. Kun 9 % mener, at ”demokratiet virker virkelig godt”
En ny måling fra The Associated Press-NORC Center for Public Affairs Research viser dette med al ønskelig tydelighed:
Blot 50 % af amerikanerne har tillid til, at stemmerne vil blive ”optalt korrekt” ved midtvejsvalget. Kun 9 % mener, at ”demokratiet virker virkelig godt”.
Tallene er foruroligende. Over 60 % af de republikanske vælgere har ikke tillid til USA’s valgsystem eller til demokratiet, og 45 % af demokraterne har heller ikke.
Målinger har gentagne gange vist, at over halvdelen af de republikanske vælgere mener, at Joe Biden ikke er blevet valgt på en legitim baggrund, og at der har været svindel på spil, trods det faktum, at stemmerne blev talt flere gange, og selvom samtlige retssager om valget, som Trump-lejren anlagde, blev afvist som grundløse af dommere over hele USA – flere, som Trump selv havde udpeget.
En uenighed om hvorvidt den siddende præsident er lovligt valgt, eller om man kan stole på valgoptællerne, repræsenterer en helt ny brudflade i amerikansk politik.
Når man dertil lægger, at over halvdelen af de republikanske kandidater til både Kongressen og de lokale poster som guvernør og secretary of state, der også er på valg, ikke på forhånd vil svare ja til, at de vil godkende et valgresultat, der måtte gå dem imod, er der for alvor grund til bekymring. Posten som secretary of state lokalt i delstaterne er en i Danmark ukendt post, men det er den person, som overser valghandlingen i en stat, og som står for godkendelsen af statens valgmandsstemmer, der i sidste ende afgør præsidentvalget.
Den uenighed er ikke ligegyldig, men berører livsnerven i demokratiet: Respekt for selve valghandlingen er ikke det samme som en uenighed om, hvor topskatteprocenten skal ligge, om man skal eftergive studielånsgæld, eller om grænsen for brugen af kemikalier i landbruget. En uenighed om hvorvidt den siddende præsident er lovligt valgt, eller om man kan stole på valgoptællerne, repræsenterer en helt ny brudflade i amerikansk politik.
Ifølge CNN’s optælling er der mindst 11 republikanske kandidater til posten som secretary of state ved dette midtvejsvalg, der ikke accepterer valget af Joe Biden i 2020.
Kari Lake: En kandidat, der ikke vil love at acceptere et nederlag
En af disse er Kari Lake, som stiller op til posten som guvernør i svingstaten Arizona.
Hun vil ikke svare på, om hun accepterer valgresultatet, hvis hun ikke vinder. Det er 100 % ud af Donald Trumps playbook, og Lake kaldes da også for ”den største MAGA-kandidat af dem alle” i den amerikanske presse. Trump har flere gange udtrykt sin begejstring over den tidligere TV-studievært og har optrådt sammen med hende til rallies.
Der er høj sandsynlighed for, at et stærkt polariseret præsidentvalg i 2024 kan udvikle sig til en egentlig forfatningskrise for det amerikanske demokrati.
Nedenstående interview er interessant og illustrativt for hele problemstillingen – diskussionen af valget i 2020 starter efter 4 minutter og 40 sekunder, og det konkrete spørgsmål om accept af eget valg eller ej ligger efter 11 minutter:
Lake er langt fra alene; der er stribevis af andre Trump-støttede kandidater, der alle opfylder Trumps kriterium for at støtte: at man stiller spørgsmålstegn ved valgresultatet i 2020 – og helst siger ligeud, at “Trump vandt”. Det gør Kari lake, og det gør den republikanske guvernør-kandidat Doug Mastriano i en anden svingstat, nemlig Pennsylvania, også. Ligeså gør kandidaterne til posten som secretary of state Jim Marchant i Nevada og Kristina Karamo i Michigan – begge er også nøgle-svingstater – der også har været ude og stille spørgsmålstegn ved lovligheden af Bidens valgsejr.
Som situationen ser ud nu – og alt efter, hvor mange af “Trumps kandidater”, der bliver valgt – er der høj sandsynlighed for, at et stærkt polariseret præsidentvalg i 2024 kan udvikle sig til en egentlig forfatningskrise for det amerikanske demokrati.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
