USA // INTERVIEW – Rufus Gifford, der har været amerikansk ambassadør i Danmark og arbejdede tæt sammen med Joe Biden, har netop besøgt Sønderborg. Anders Stubkjær var der og fik lejlighed til at stille topdiplomaten en række spørgsmål, bl.a. om et Amerika-narrativ, som han gerne vil korrigere.
På foredragsturné rundt i Danmark med Ane Cortzen som moderator gæstede Rufus Gifford Sønderborg en regnfuld hverdagsaften i oktober til en fuld sal på handelsgymnasiet Business College Syd.
”Det er dejligt at være tilbage!”
Rufus Gifford er en sand stormester i publikumscharmering. Han serverede sin åbningsreplik på dansk med et stort smil, og nok fordi man fik oplevelsen af, at han faktisk mente, hvad han sagde, var isen brudt fra første sekund.
Giffords styrke i Sønderborg var, at han gav publikum selvoplevede brudstykker og overvejelser fra en verden, som de fleste kun har mulighed for at læse om eller se på TV, og det gjorde det til en interessant aften
Det blev ikke en aften med grandiose politiske analyser, men derimod fortællinger fra et liv levet tæt på toppen af amerikansk politik i mere end et årti, og en bibeholdt begejstring for Danmark, hvor han tjente som amerikansk ambassadør fra 2013 til 2017.
Rufus Gifford: Vred over J.D. Vance
Synet på Trumps ambition om at overtage Grønland, oplevelsen fra første parket af Joe Bidens fald og Kamala Harris’ kuldsejlede valgkamp, men også hans overvejelser om sin egen tid som ambassadør var nogle af højdepunkterne fra aftenen med den tidligere ambassadør.
Jeg spurgte Gifford om, hvordan han så på Trumps ambition om at overtage Grønland.
”Det er vigtigt, at der bliver investeret mere i militær, og at erhvervslivet bliver udviklet i Grønland. Det er de samme idéer, som jeg selv arbejdede med som ambassadør, men ikke det med at overtage Grønland.”
Selv om det måske kan forbløffe, at demokraten Gifford, der meget tidligt på aftenen ikke lader nogen i tvivl om sin mening om Donald Trump, faktisk er på linje med USA’s nuværende præsident på enkelte punkter, er det ikke overraskende lige her.
Efter en kortere pause i løbet af 00’erne genfandt USA hurtigt interessen for Grønland, der geografisk ligger tæt på det amerikanske kontinent og samtidig er af kolossal strategisk betydning for USA på grund af Ruslands fortsatte militære tilstedeværelse i den arktiske region.
Tilbage til nutiden virker Gifford igen oprigtig, når han gør rede for, hvordan han oplevede USA’s nuværende vicepræsidents tale 28. marts 2025 på den nordgrønlandske Pituffik Space Base, hvor han udtalte sin mening om Danmark som allieret:
”Når jeg ser J.D. Vance i Grønland påstå, at Danmark er en ’dårlig allieret’, bliver jeg virkelig vred. Som ambassadør oplevede jeg netop, hvordan Danmark bistod og stillede op militært som allieret, når USA bad om det.”
I Rufus Giffords tid som ambassadør deltog danske styrker blandt andet i operationer i Irak, Afghanistan og i kampen mod Islamisk Stat. I forhold til Grønland uddyber han:
”Danmark har altid været en ekstremt vigtig og respekteret allieret i forbindelse med Grønland, medlem af både EU og Nato – og dermed med i de afgørende politiske fora, hvor de centrale diskussioner fandt sted.”
Han runder refleksionen om Grønland og USA af med en kommentar, der har en tone af nærmest opgivende vemod:
”Der er så meget tillid, der skal genskabes, både i USA, men også i forhold til resten af verden, som fx i forhold til Danmark, men også Canada.”
Kamala Harris mistede momentum
En anden fortælling, der fæstnede sig, var skildringen af Joe Bidens og dernæst Kamala Harris’ præsidentkampagner. Gifford var økonomichef for Bidens præsidentkampagne, der i realiteten fik sit dødsstød i juni 2024 under TV-debatten mod Donald Trump.
”Vi troede, Biden ville tage stikkene hjem i den kampagne. Debatten var en katastrofe. Det var hjerteskærende at se. Vi vidste bagefter, at han ikke ville vinde.”
Bidens kampagne var allerede i modvind, da debatten fandt sted. Den 13. juli 2024 blev Trump udsat for et attentat, hvilket i realiteten styrkede ham endnu mere rent politisk. Det var et tilfælde, at det blev dagen efter, at Biden ringede til Rufus Gifford for at høre, hvad status var på præsidentkampagnens finanser.
”Do we have the money?” spurgte Biden.
Det var så ikke længere tilfældet, måtte Gifford informere præsidenten om.
Ifølge Gifford var Bidens svar:
”Hvis jeg en dag ikke står øverst på stemmesedlen, så håber jeg, at du vil hjælpe den, der kommer til det.”
På det tidspunkt fortalte Gifford, at han tænkte, at Bidens abdikation som præsidentkandidat lå lige om hjørnet.
I salen i Sønderborg kunne man høre den berømte knappenål i bevægelse under Giffords fortælling om samtalen med Joe Biden.
Kamala Harris overtog, som bekendt, efter Joe Biden, og Gifford blev udnævnt som en af flere deputy managers for hendes kampagne. Han fortæller om sit indtryk af den:
”Der var momentum. Der var håb, men vi mistede fokus på, hvad kampagnen skulle handle om. Leveomkostninger! Det var det centrale for amerikanerne. Folk var pressede i forhold til udgifter til bolig og mad. Vi kunne ikke fortælle den rigtige historie. Trump var bedre til at kommunikere.”
Der var også en mørkere side af det amerikanske samfund, som formodentlig også har været en grund til den manglende valgsejr. Kamala Harris er både kvinde og farvet. På spørgsmålet, om USA er klar til en kvindelig præsident medgav Gifford nærmest diplomatisk:
”Der er elementer af racisme.”
Umiddelbart efter præsidentvalget i 2024 opridsede Annegrethe Rasmussen i POV International-artiklen ”USA’s valg: Hvad nu, demokrater?” lignende faktorer som nogle, der kunne forklare Harris’ politiske deroute.
Obama-optimisme
I Sønderborg blev Gifford til slut spurgt, om han ville pege på succeser og fiaskoer fra sin tid som ambassadør. Det var fiasko-refleksionen, der stak ud. Med ét virkede han kortvarigt nærmest martret over nok – i hans egen optik – at have brugt embedsperioden på at præsentere et for ukritisk ambassadørpositivt billede af det amerikanske samfund.
Han stirrer lidt frem for sig og slynger et retorisk spørgsmål ud:
”Hvad var graden af min oprigtighed? Måske skulle jeg have haft en mere nuanceret tilgang. Måske forenklede jeg tingene for meget. Jeg skulle nok have talt mere om de politiske bevægelser i USA, der var i gang.”
Det er jo lidt interessant. På den ene side var det tydeligt, at han ville genopfinde rollen som ambassadør og tale med folk overalt og nærmest om alt i Danmark. Og det gjorde han særdeles effektivt, hvilket også blev bemærket i Washington, D.C.
På den anden side kunne man gætte, at Gifford vel var begrænset af en loyalitet mod hjemlandet, der, selv om han måske kunne se politiske tendenser på fx højrefløjen, fik ham til at holde igen og i stedet holde sig til en mere traditionel rosenrød vinkel på USA.
Gifford konstaterede, at hans Amerika-narrativ ikke var fuldstændigt, og at han bl.a. med foredrag som dette ønskede at rette op på det og ”fortsætte samtalen” med danskerne – og dermed bidrage til en mere præcis fortælling om USA og det amerikanske samfund.
Giffords styrke i Sønderborg var, at han gav publikum selvoplevede brudstykker og overvejelser fra en verden, som de fleste kun har mulighed for at læse om eller se på TV, og det gjorde det til en interessant aften.
Han rundede af med at erkende, at det amerikanske samfund står over for alvorlige udfordringer, men sluttede af med, hvad der næsten var Obama-optimisme:
”Det land, som jeg fortalte om dengang, har forandret sig. Der har altid været turbulens i det amerikanske samfund. Efter 50 år skal vi nu for alvor til at kæmpe for at holde fast i det positive. Det vil tage tid, men der er håb!”
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og