ARGENTINA // REPORTAGE – Søndagens midtvejsvalg ser mere end almindeligt nervepirrende ud for præsident Javier Milei, der på det seneste er gået fra den ene skandale til den næste. Og med præsidentens nære forhold til USA’s præsident Trump er der lagt i ovnen til et valg, hvis resultater potentielt rækker langt ud over Argentinas grænser, skriver Frida Høj.
BUENOS AIRES – En mand i 40’erne i sorte cowboybukser og en langærmet sort T-shirt slår taktfast på en konservesdåse, så det kan høres over hele Plaza de Mayo. Vi står foran præsident Javier Mileis lyserøde præsidentpalads, Casa Rosada, midt i Argentinas hovedstad.
Denne tirsdag i oktober demonstrerer op mod 200 mennesker til fordel for de offentlige universiteter og for sundhedsvæsenet. Blandt de fremmødte er studerende og undervisere fra Universidad de Buenos Aires og ansatte fra byens store Garrahan-hospital.
Ud over små boder med ostebrød, koldt vand og politisk merchandise går enkelte studerende rundt og sælger kage til fordel for deres forskellige fakulteter.
Her er tale om en – i særdeleshed i argentinsk målestok – lille demonstration, men energien fejler ikke noget. Gennem luften flyver kampråb som paro, paro, paro, paro federal (”strejke over hele landet”), og i den ende af demonstrationen, der er tættest på Casa Rosada, kommer ansatte fra universitetet med slagord som ”Uden løn, intet universitet” og ”Milei eller os”.
Vi argentinere prøver at holde os oven vande, men hver gang vi kommer op til overfladen, ryger vi ned igen
Elsa Martínez Jeria, talepædagog
Demonstrationen kommer op til søndagens midtvejsvalg, der ser ud til at blive mere end almindeligt nervepirrende for den libertære præsident Milei og hans parti La Libertad Avanza (LLA, Friheden skrider fremad).
Turbulente måneder for Milei
Kongresvalget kommer oven på nogle turbulente måneder for Milei, hvis søster og generalsekretær for præsidentembedet, Karina Milei, i august blev anklaget for korruption i en sag om den argentinske handikapstyrelse, hvorefter en af præsidentens absolutte topkandidater til valget nu på søndag, José Luis Espert, måtte forlade valgkampen i starten af oktober, da det blev afsløret, at han havde fået 200.000 dollars af en mand, der nu er udleveret til USA under anklage for narkokriminalitet.
Oveni kom så LLA’s eklatante nederlag ved valget til Buenos Aires-provinsens kongres den 7. september, hvor det venstrepopulistiske peronistparti med den folkekære guvernør Axel Kicillof i spidsen løb med sejren.
Alt dette mens den argentinske peso er støt dalende. Siden valget i Buenos Aires er den faldet mere end 8 procent i værdi i forhold til dollaren, og den forventes at falde yderligere efter valget på søndag. Flere eksperter peger på, at dens værdi er sat for højt.
Den 50-årige talepædagog Elsa Martínez Jeria er ankommet tidligt til demonstrationen med to kolleger fra deres fællesklinik, der tager imod henvisninger fra offentlige sundhedsforsikringer. De har et stort skilt med sig med påskriften Discapacidad en emergencia (”Handikap i nødsituation”) og er alle sammen iført sundhedsmedarbejderuniformer.
Hun fortæller, at hun ikke selv stemte på Milei, men at hun er enormt skuffet over landets udvikling i hans præsidentperiode: ”Han løste ikke inflationen. Vi har stadig inflation. Han talte om motorsaven og om finansielle justeringer, men han har ikke løst noget som helst. Alle argentinere er ramt af økonomien. Vores løn stiger ikke i takt med inflationen. Vi betaler mere til samfundet, end vi får igen.”
Hun deltager i demonstrationen for at kæmpe for flere penge til sundhedssektoren og mener, at det vigtigste ved det forestående valg er, at borgerne undgår at skulle betale mere for sundhedsydelser. ”Vi argentinere prøver at holde os oven vande, men hver gang vi kommer op til overfladen, ryger vi ned igen.”
Da Milei vandt præsidentvalget i efteråret 2023, var det med løfter om kraftige nedskæringer af de offentlige udgifter og et fuldt stop for den galopperende inflation, der har plaget landet de sidste mange år.
Mens han i løbet af de sidste knap to år har formået at nedbringe både inflationen og de offentlige udgifter betragteligt, har han samtidig sendt mange argentinere under fattigdomsgrænsen, og fordi mange argentineres forbrug afhang af offentlige ydelser, har hans nedskæringer også medført et fald i efterspørgslen. Derfor er hans makroøkonomiske justeringer ikke lige populære i alle dele af Argentinas befolkning.
Oven i hatten kommer så hans ikke synderligt vellykkede krisekommunikation i de skandaler, der tårner sig op omkring ham.
Trump til undsætning
I denne uge er USA’s præsident Donald Trump imidlertid kommet Milei og landets lasede økonomi til undsætning. Mandag indgik de to præsidenter en aftale om et såkaldt swap-lån, der skal give Argentina længere snor til at få styr på økonomien og pesoen og betale af på et lån til IMF.
De, der har lyst til at arbejde, arbejder på livet løs. Argentina er et rigt land. Når du sår et frø, vokser den plante frem, du ønsker dig
Vanesa Jayme, frisør
Trump har dog ved flere lejligheder gjort det klart, at aftalen afhænger af, at Milei opnår et godt valgresultat på søndag, og at USA trækker støtten, hvis det skulle blive hans modstandere, der løber med sejren. ”Hvis han taber, vil vi ikke være gavmilde over for Argentina,” har han udtalt.
Økonomien er også afgørende for den 22-årige e-commerce-studerende Aldana Alvarez Mendoza, der slentrer rundt med sin hund i Buenos Aires-forstaden San Miguel: ”Det er vigtigt, fordi du hele tiden prøver at spare så meget så muligt for at få det til at hænge sammen eller måske at have råd til lidt ferie eller den luksus at tage på café.”
I starten var hun enig i Mileis tiltag for at sænke inflationen, men som studerende på et offentligt universitet mærkede hun hurtigt konsekvenserne, da strejker førte til aflyst undervisning og dalende kvalitet af uddannelsen.
Dog ser hun positivt på Mileis forhold til Donald Trump: ”For mig virker det som en interessant alliance. Fordi vi er så afhængige af dollarkursen, tror jeg, at det kan blive meget interessant.”
”Mange mennesker gider i virkeligheden ikke at arbejde”
Det samme gør Vanesa Jayme, der kalder samarbejdet med USA ”historisk” og mener, at argentinerne er heldige, at de nu modtager hjælp fra USA. Ved siden af sit job som frisør fører Vanessa Jayme valgkamp for Milei, hvis støtter har opsat et telt på Plaza de San Miguel ved forstadens butiksstrøg.
Ud over at udbrede Mileis budskaber har Vanesa og hendes partifæller til opgave at forklare vælgerne, hvordan de bruger de nye stemmesedler, der får deres debut på søndag.
”Mange mennesker gider i virkeligheden ikke arbejde, tror jeg. Peronismen og kirchnerismen fremmer og retfærdiggør virkelig den her dovenskab. Og det gør, at mange bliver derhjemme og venter på, at staten giver dem mad og et sted at bo. De, der har lyst til at arbejde, arbejder på livet løs. Argentina er et rigt land. Når du sår et frø, vokser den plante frem, du ønsker dig,” siger Vanesa Jayme og gestikulerer mod græsplænerne på pladsen.
”Kirchnerismen” er en venstrepopulistisk gren af peronismen, der udsprang af ægteparret Néstor Kirchner og Cristina Fernández de Kirchner, som efterfulgte hinanden på præsidentposten mellem 2003 og 2015. Cristina Fernández de Kirchner var også vicepræsident under den forrige præsident Alberto Fernández, men sidder i dag i husarrest med fodlænke efter en dom for korruption.
Hvis jeg kunne stemme på én, der var bedre end Milei, ville jeg gøre det uden at tøve. I Argentina stemmer vi ikke for nogen, men mod de andre
Fernando Campos, advokat
Netop korruption er det store tema i valget for den 66-årige advokat Fernando Campos. I sin lejlighed i forstaden San Martín fortæller han, at han ikke er ubetinget begejstret for Milei og især er forundret over, hvor dårligt Milei håndterede de nylige skandaler.
Det afholder ham imidlertid ikke fra at stemme på hans parti, ligesom han gjorde ved præsidentvalget i 2023: ”Hvis jeg kunne stemme på én, der var bedre end Milei, ville jeg gøre det uden at tøve. I Argentina stemmer vi ikke for nogen, men mod de andre. Jeg vil stemme på Milei, fordi jeg ønsker mere økonomisk balance, og fordi stabilitet skaber jobs og forudsigelighed.”
Ifølge Fernando er aftalen med Trump et udmærket skridt på vejen mod at opnå mere stabilitet: ”Alle aftaler rummer fordele og ulemper. Jeg tror, det er godt. Det er klart, at vi er nødt til at betale det tilbage til USA. Intet er gratis. Men det er samtidig godt, at vi positionerer os geopolitisk og viser, hvor vi står.”
Aftalen med USA møder mere kritik fra peronisternes telt på Plaza de San Miguel. Nicolas Barrio, der studerer socialpolitik og er en del af holdet i teltet, tror ikke, at Trump har rent mel i posen: ”De låner os ikke penge, fordi de er søde og venlige, men for at gøre os økonomisk afhængige. På den måde kan de implementere deres økonomiske politik i Argentina og stjæle vores naturressourcer i fremtiden.”
Argentinas lithium
Argentina råder over store mængder lithium, der er et stadig mere eftertragtet mineral, og det er bestemt ikke utænkeligt, at Argentinas naturressourcer kan være en del af Trumps motiv bag aftalen. Kina har desuden udvidet sin tilstedeværelse i Argentina, så for Trump kan der også være en interesse i at styrke forbindelsen til Argentina og derved markere sig over for Kina.
Trump prøver at redde et højrefløjsland, fordi det er i hans interesse, men det kommer til at gå ud over folket. Folket ender med at stå med konsekvenserne af det her
Nicolas Nuñez, docent på Universidad de Buenos Aires
I det hele taget ønsker mange aktører sig adgang til Argentinas naturressourcer. Senest har OpenAI, firmaet bag ChatGPT, annonceret planer om et stort datacenter i Patagonien, hvilket vækker bekymring, fordi denne type datacentre typisk bruger meget store mængder vand.
Tilbage på Plaza de Mayo foran præsidentpaladset giver Nicolas Nuñez ikke meget for Trump og Mileis aftale.
Han er docent i kommunikation på Universidad de Buenos Aires og er ligesom mange af universitetets andre ansatte iført en lilla vest med logoet for de universitetsansattes fagforening. ”Trump prøver at redde et højrefløjsland, fordi det er i hans interesse, men det kommer til at gå ud over folket. Folket ender med at stå med konsekvenserne af det her,” siger han.
Når det gælder landets politiske situation, ser han dog lysere på sagen: ”Økonomisk set er landet i en meget trist situation, men politisk set er det godt, at regeringen er mere isoleret, fordi det betyder, at vi har bedre chancer for at stoppe dem.”
Alt i alt er der lagt i ovnen til et mere end almindeligt spændende midtvejsvalg, hvis resultater potentielt rækker langt ud over Argentinas grænser.
Valg i Argentina
I Argentina kan man stemme allerede, når man fylder 16, og for alle mellem 18 og 70 er det med få undtagelser obligatorisk at stemme. Valget nu på søndag er til kongressens to kamre, Senatet og Deputeretkammeret (Cámara de Diputados). Nogle provinser stemmer også til provinsens kongres, mens andre, såsom Buenos Aires-provinsen, allerede har haft det valg.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og