Til kamp mod stress og præstationsræs: Psykologen rykker ind på gymnasiet

af i Danmark/Liv & Mennesker

UNGE OG STRESS – Hvis man skal lykkes med at forebygge mistrivsel blandt unge, gøres det bedst i et miljø tæt på deres dagligdag. Det mener Louise Meldgaard Bruun, der arbejder som psykolog i studievejledningen på Århus Statsgymnasium. Her tager hun livtag med de unges mentale sundhed og det krævende hverdagsliv, som de bevæger sig i. 

”Kravene til de unge i dag er mere komplekse, og omstændighederne for at tage en ungdomsuddannelse har ændret sig. Det kræver en betydelig grad af mental fleksibilitet, hvis man skal klare sig godt og undgå at droppe ud af gymnasiet”.

Sådan lyder det fra psykolog Louise Meldgaard Bruun, der siden efteråret 2017 har arbejdet på Århus Statsgymnasium som del af studievejledningen.

Her hjælper hun stressede og sårbare elever til at klare udfordringerne undervejs i gymnasiet. Et gymnasieliv, hvor præstationsmål og karakterræs fylder meget, og hvor det kan være svært at leve op til både egne og omverdenens forventninger.

Psykologordningen indgår som en del af skolens målrettede arbejde med at øge elevernes bevidsthed om, hvad trivsel og sundhed betyder for at klare sig godt i gymnasiet

“Der tænker jeg, at vi har noget at bidrage med som psykologer. Ikke bare når vi sidder og har samtaler med eleverne, men også når vi forholder os til og handler i de sammenhænge, som de unge færdes i. Der er gymnasiet selvfølgelig en meget central del af det, fordi eleverne lever deres liv der og udvikler sig over tre år”, siger Louise Meldgaard Bruun.

Behov for nye løsninger

Tal fra blandt andet den Nationale Sundhedsprofil 2017 viser, at flere og flere unge er pressede og har det svært. Det gælder i høj grad også blandt gymnasieelever. En undersøgelse fra 2017 fra Aarhus Universitet viste faktisk, at 55 procent af eleverne i 2. g på de to gymnasier, der her blev undersøgt, lå helt i toppen af stress skalaen.

Den negative udvikling giver ikke bare anledning til panderynker, men peger også på behovet for at kigge efter nye løsninger. Forebyggelse af stress blandt unge er da også et af de centrale indsatsområder for regeringens nationale stresspanel, hvor forskellige eksperter i de kommende måneder skal være med til at komme med nye løsningsforslag på udfordringerne omkring stress.

På Århus Statsgymnasium tror man på, at ansættelsen af en psykolog på selve skolen kan være et vigtigt element i arbejdet med at fremme trivslen blandt gymnasieelever og forebygge at sårbare unge rammes af stress i en grad, der gør at de bliver syge og måske ikke kan gennemføre deres studie.

“Man skal ikke et andet sted hen for at få hjælp. Det er virkelig dejligt, at man bare kan gå midt i timen og komme tilbage igen”, fortæller Maria Rye Jacobsen, som i sin gymnasietid har søgt psykologhjælp på grund af angst og stress

Vicerektor Lars Nordam forklarer, at psykologordningen indgår som en del af skolens målrettede arbejde med at øge elevernes bevidsthed om, hvad trivsel og sundhed betyder for at klare sig godt i gymnasiet.

“Formålet med ordningen er at forebygge, at de unge dropper ud af uddannelsen”, fortæller Lars Nordam.

Psykologhjælpen er lige ved hånden

En af fordelene ved at gymnasiet har sin egen psykolog er, at eleverne kan få hjælp på stedet.

“Det er et klart plus, at eleverne ikke skal gå og få det dårligere, mens de venter på at komme til en psykolog ude i byen. Og så ligger der også en afdramatiserende effekt i, at psykologen er en del af skolemiljøet”, siger Lars Nordam.

19-årige Maria Rye Jacobsen er en af de elever, som har haft glæde af, at psykologen er lige ved hånden.

“Man skal ikke et andet sted hen for at få hjælp. Det er virkelig dejligt, at man bare kan gå midt i timen og komme tilbage igen”, fortæller Maria Rye Jacobsen, som i sin gymnasietid har søgt psykologhjælp på grund af angst og stress.

Freja Rosenlund Nielsen er enig. Da hun undervejs i 3. g havde brug for hjælp, var det vigtigt for hende, at hun ikke først skulle have en henvisning fra en læge og så vente på en aftale med en psykolog ude i byen.

“Jeg begyndte at få angstanfald og kunne ikke sove om natten. Jeg fik det bare rigtig ringe, og så var jeg inde og snakke med studievejlederen en dag. Vi snakkede om, hvordan jeg havde det, og så foreslog hun, at jeg skulle snakke med Louise”.

Isak Quist Kristensen, Freja Rosenlund Nielsen samt Maria Rye Jacobsen har alle haft glæde at psykologordningen på Århus Statsgymnasium.

Involvering af miljøet omkring eleven

Louise Meldgaard Bruun ser selv en stor fordel ved, at hun arbejder på gymnasiet. Hun oplever dels, at det er mindre stigmatiserende for eleverne at skulle tale med en psykolog, fordi hun samtidig fungerer som studievejleder. Derudover giver det hende mulighed for at involvere de andre studievejledere og lærerne omkring den enkelte elev.

Det er noget, som Maria Rye Jacobsen har nydt godt af. I 3.G kæmpede hun med både egne og andres forventninger om at lykkes godt i skolen. På et tidspunkt følte hun, at presset blev for stort. Hun fik det dårligt og lukkede sig inde i sig selv, husker hun.

“Jeg havde hverken overskud til min kæreste, venner eller skole”, fortæller den 18 årige gymnasieelev, som i en periode følte sig meget stresset og havde kvalme, ondt i hovedet og svært ved at sove

Louise Meldgaard Bruun hjalp hende med at blive mere bevidst om, hvad hun selv kunne gøre for at få det bedre og for at undgå at komme i en lignende situation igen. Samtidig fik hendes lærere gennem psykologen indsigt i Maria Rye Jacobsen personlige og faglige udfordringer.

“Det gør, at ens lærer er opmærksom på, hvad man går og bakser med i sin hverdag, og hvorfor man ikke lige får lavet den der aflevering”, fortæller Maria Rye Jacobsen.

“Det har i hvert fald været med til at opretholde mine karakterer, at jeg har kunne snakke med min lærer om det, der er svært”.

“Hvis der går en elev på gymnasiet, som ikke trives, og det er en elev, der i øvrigt forventes at kunne tage en uddannelse, må vi spørge os selv, hvad vi kan gøre som organisation for at understøtte den her elevs læringspotentiale”, mener psykolog Louise Meldgaard Bruun.

Hjælp til at få styr på tilværelsen

Isak Quist Kristensen, der netop har afsluttet 2.g, har også fået hjælp af psykologen på gymnasiet, blandt andet til at prioritere i en presset hverdag.

“Jeg havde hverken overskud til min kæreste, venner eller skole”, fortæller den 18-årige gymnasieelev, som i en periode følte sig meget stresset og havde kvalme, ondt i hovedet og svært ved at sove. “Jeg kunne ikke rigtig lave mine afleveringer, og det kunne også godt ses på karaktererne”.

Sammen med Louise Meldgaard Bruun fik han hjælp til at få mere styr på tilværelsen.

“Hun har været god til at sige, at jeg skal omlægge min hverdag, blandt andet fordi jeg er så meget sammen med min kæreste, som jeg er. Jeg har ikke rigtig haft tid til bare at være mig selv og slappe af”, fortæller Isak Quist Kristensen.

Udfordringerne med at få sin dagligdag til at hænge sammen er ifølge psykologen ikke usædvanlig blandt gymnasieelever.

“I gymnasiekulturen handler alt om karakteren. Selv om man tager til fest og skal have det sjovt, handler det alligevel om ens karakterer og ens skole, og om hvordan man klarer sig i de forskellige fag”

“Mange af dem jeg ser kommer med overbelastningssymptomer. De har svært ved at sove, og de synes ikke, at de kan nå de opgaver, de skal. Det er hårdt med de lange skoledage, og samtidig er de også stressede over, hvad vil der ske, hvis de ikke møder op til timerne”, fortæller Louise Meldgaard Bruun.

“Jeg tror, at kravene til de unge er mere komplekse i dag, end de var for 15-20 år siden. Det er ikke nødvendigvis sværere fagligt at tage en uddannelse, men der er nogle omstændigheder, som har ændret sig”, siger hun.

De unge har behov for at stemple ud

Ifølge psykologen kræves der en helt anden grad af mental fleksibilitet hos de unge i dag, end man har set tidligere.

“På mange ungdomsuddannelser har de rullende skemaer, de har flere forskellige opgavetyper. Det kræver en evne til at omstille sig fra en sammenhæng til en anden. Der er ikke så meget rutinebaseret indlæring i dag, som der har været tidligere”.

Men det er ikke kun uddannelsen og måden, den er skruet sammen på, der gør det svært at være ung. Det digitale liv med Facebook og Instagram fylder også meget, og er med til at forstærke presset på den enkelte elev. De har brug for ind imellem at kunne stemple ud, mener Louise Meldgaard Bruun

“Man er hele tiden på. Der er ikke rum til bare at sidde og stene eller holde pause”.

Louise Meldgaard Bruun kommer fra et job i psykiatrien og har gennem mange år arbejdet med behandling af stress, angst og depression.

Stress er ikke bare en individuel problemstilling

Samtidig med at uddannelsessystemet og de sociale medier er med til at presse de unge, så ser Louise Meldgaard Bruun præstationskulturen som noget, der tynger.

Det kan Freja Rosenlund Nielsen nikke genkendende til.

“I gymnasiekulturen handler alt om karakteren. Selv om man tager til fest og skal have det sjovt, handler det alligevel om ens karakterer og ens skole, og om hvordan man klarer sig i de forskellige fag”.

For Louise Meldgaard Bruun er der ingen tvivl om, at præstationskulturen præger mange gymnasieelever. Hun ser samtidig en tendens til at stress og mistrivsel gøres til den enkeltes problem, for eksempel når man taler om 12-tals piger.

“Dem der stræber mod et 12-tal, de gør egentlig bare det, de har fået at vide: Sæt et mål, prøv at forbedre dine præstationer. Dem, der så gør det, kan vi tale lidt nedladende om. Der synes jeg, at vi gør det til et individuelt problem. Uden blik for, hvad det er for et kulturelt samfundsmæssigt tryk, som de unge er underlagt”.

Louise Meldgaard Bruun mener, at indsatsen for at fremme trivslen hos eleverne kalder på en helhedsorienteret tilgang, for at kunne få et mere fuldstændigt billede af, hvad der er på spil hos de unge, og hvad der kan gøres for at hjælpe dem til et godt gymnasieliv.

Samarbejdet med lærerteam, studievejledere og ledelse samt muligheden for at arbejde med flere elever på en gang kan bidrage hertil og er en væsentlig styrke ved at arbejde som psykolog på selve gymnasiet, fortæller hun.

“Ved at sætte psykologen ind i organisationen, får man et spor mere at arbejde på, og jeg tror, at det spor er mindst ligeså vigtigt som det individuelle spor”.

Tekst og foto af Michael Martini og Solveig Autzen.

 

MICHAEL MARTINI
Michael Martini er cand.psych.aut., ph.d. fra Aarhus Universitet og fagjournalist fra Danmarks Medie og Journalisthøjskole. Arbejder til daglig som erhvervspsykolog med fokus på emner som ledelsesudvikling, stressforebyggelse og kommunikation. Han nyder at flirte med de kunstneriske og kreative miljøer og bringer gerne både sin psykologfaglighed og kreative interesse i spil som oplægsholder, forfatter og journalist. Har som forfatter senest været med til at udgive Lederens stresshåndbog .
Hvis du gerne vil bidrage til, at der kommer flere spændende historier fra hans hånd på POV International, er du velkommen til at donere til hans arbejde via Mobile Pay + 45 23 26 60 19 - Michael kan findes på Facebook og LinkedIn.
Læs mere om ham her: www.michaelmartini.dk

SOLVEIG AUTZEN
Solveig Autzen er oprindelig uddannet sygeplejerske og fagjournalist fra Danmarks Medie og Journalisthøjskole. Hun har i en årrække arbejdet som sygeplejerske indenfor det offentlige og har beskæftiget sig med ledelse, kvalitetssikring og implementeringsprocesser. Arbejder desuden som freelanceskribent og er blandt andet tilknyttet det digitale magasin Pioner.
Solveig kan findes på Facebook og på LinkedIn.
Hvis du synes om Solveig Autzens arbejde på POV International og vil kvittere for det, kan du donere direkte til hende på hendes Mobile Pay: +45 22 25 66 57

Seneste artikler om Danmark