Psykiatrisk behandling: Hvad kan man få for 1,8 millioner kroner?

af i Liv & Mennesker/Sundhed

PSYKIATRI // KOMMENTAR – I psykiatrien kan man fx få 270 sengedage og 51 ECT-behandlinger (elektrochok). Mit forløb med bipolar lidelse begyndte i 2014. Til og med august 2019, har jeg været indlagt 13 gange. Det har som minimum kostet 1,1 million kr. af psykiatriens kasse. Hertil kommer de kommunale omkostninger på ca. 0,6 millioner kr. Samlet set 1,8 millioner kr.

Da jeg stadig kunne arbejde normalt, brugte jeg mange år på at lægge tal sammen i statens tjeneste. Jeg kunne værdiansætte alle former for ydelser, så det er ikke usædvanligt for mig at finde regnearket frem.

De 1,1 million kr. i omkostninger til psykiatrien set over en femårig periode er et absolut minimumstal, idet der er ydelser, psykiatrien ikke kender prisen på. Det kan man undre sig over, for hvordan kan de så lægge budgetter?

Man kan ikke gøre alting op i penge, og det skal man heller ikke, men antal kroner kan alligevel sætte nogle ting i perspektiv

Som eksempel kan jeg ikke komme frem til et tal for, hvor meget mit lange ambulante forløb til medicinjustering har kostet. For det første fordi der ingen steder på sundhed.dk står noget om antallet af ambulante besøg og for det andet fordi der ingen steder i Takstbekendtgørelsen står noget om prisen på et ambulant besøg. Noget andet, der heller ikke er medregnet, er mine langt over 100 besøg i distriktspsykiatrien, da omkostningen pr. besøg er ukendt.

På min hjemmeside kan du se alle kilder og takster, der ligger til grund for artiklen. Tallene er opgjort efter bedste evne.

En psykiatripakke 1:100

Man kan ikke gøre alting op i penge, og det skal man heller ikke, men antal kroner kan alligevel sætte nogle ting i perspektiv. Fx lød den seneste psykiatripakke på 100 millioner kr. Det vil sige, at der kun skulle maksimalt 100 af min slags til, så var pakken spist op. Det er da tankevækkende, og det kan bruges, når man siger ”psykiatrien er udsultet”. Så er det præcis den slags kroner og øre, det drejer sig om. Og der er langt flere end 100, der har behov for hjælp.

Psykologernes omsætningsgrænse

Bipolar lidelse debuterer typisk i barndom og ungdom, men diagnosticeres ofte senere. Jeg fik min diagnose ekstremt sent i 2014, hvor jeg var 51 år gammel, men der er ingen tvivl om, at debutten var i de tidlige ungdomsår – helt klassisk.

Bipolar betyder ”to poler”: den depressive side og den maniske side. Tidligere kaldte man bipolar lidelse for ”maniodepressiv sygdom”. Jeg har haft flest depressioner og ”kun” tre manier, der krævede indlæggelse. Når jeg ser tilbage på mit arbejdsliv, er der dog ingen tvivl om, at der har været masser af uerkendte manier, hvor jeg kunne arbejde 50-70 timer om ugen i ugevis. Jeg var firmaets mand.

Havde jeg i ungdomsårene fået psykologbehandling, ville de i alt 1,8 million kr. måske været sparet – og hvad der er sparet er tjent?

Overfører man forholdene til nutiden er det imidlertid sådan, at psykologerne er underlagt en såkaldt omsætningsgrænse, der i 2019 udgør 255.000 kr. Det betyder konkret, at psykologerne ikke må behandle og afregne flere patienter med depression og angst end svarende til de 255.000 kr. pr. ydernummer, altså pr. psykolog. Så det der kan opleves som langsommelighed og slaphed hos den enkelte psykolog kan lige så vel handle om, at vedkommende har ramt loftet.

De kommunale omkostninger

De kommunale omkostninger i mit forløb, og som jeg har regnet ind her, har for langt størstedelens vedkommende bestået af sygedagpenge i 69 uger. Det er en post på 0,4 millioner kr.

Havde jeg i ungdomsårene fået psykologbehandling, ville de i alt 1,8 million kr. måske været sparet – og hvad der er sparet er tjent?

Hertil kommer forskellige ”småting” til 0,2 millioner kr., som min fleksible kommune har bevilget mig. Det drejer sig fx om et langvarigt forløb hos Psykiatrifonden, som jeg er meget taknemmelig for. Uden det havde jeg ikke været, hvor jeg er i dag. I det hele taget er jeg taknemmelig for mit forløb.

Da jeg kontaktede kommunens forskellige afdelinger for at spørge til de forskellige omkostninger i mit forløb, var de for det første utrolig venlige og for det andet sagde flere af dem: ”Jamen, hvad nu hvis vi ikke havde afholdt omkostningerne?”


Foto: Pixabay. 

Hanne B. Stegemüller er født i 1963 og uddannet cand. jur., men har aldrig brugt paragrafferne. I stedet har hun en god 23-årig karriere med økonomistyring og ledelse af IT-projekter i centraladministrationen bag sig.

Hun fik diagnosen bipolar affektiv sindslidelse (maniodepressiv) i 2014 og diagnosen Aspergers syndrom i 2019. Hun er kendt i - og med - det psykiatriske system og har stor erfaring fra utallige indlæggelser.
Hanne skriver især om psykiatri og ”psykiatripolitik” med udgangspunkt i egne oplevelser. Og der er nok at tage fat på: Den udsultede psykiatri, brugen af ECT (elektrochok), tankerne der kan blive for store, hvordan føles en psykose, og så videre.

Hanne har skrevet til sin egen blog, stegemueller.dk, gennem flere år.

Seneste artikler om Liv & Mennesker