
EUROPAS MINDRETAL #27 // PORTUGAL – I Portugal har den yderste højrefløj fået grundigt tag i befolkningen. Det kom til udtryk ved valget den 18. maj, hvor det yderligtgående højrefløjsparti Chega gik markant frem og fik mere end hver femte stemme.

Højrebølgen går sin sejrsgang gennem Europa og er nu også nået til kontinentets sydvestlige land, Portugal, hvor valget 18. maj blev det største nederlag til venstrefløjen siden det første demokratiske valg for 50 år siden i 1975.
Partierne på højrefløjen opnåede 75 pct. af pladserne i det portugisiske parlament, hvilket er tilstrækkeligt til at vedtage grundlovsændringer i netop den grundlov, som blev vedtaget i de glade revolutionsdage efter den legendariske Nellikerevolution 25. april 1974, som gjorde op med 48 års diktatur.
Valgets vinder blev koalitionen AD (den Demokratiske Alliance) bestående af to borgerlige partier, det liberalt konservative PSD og det kristendemokratiske CDS. Begge partier tilhører EPP-gruppen i Europa-Parlamentet. Valget var udskrevet i utide af statsministeren Luis Montenegro, som på trods af anklager om korruption fik fremgang for sit parti fra 78 til 89 af de 230 pladser i det portugisiske parlament.
Socialistpartiet (PS) og de små partier på venstrefløjen blev valgets store tabere, men da der ikke er nogen spærregrænse i Portugal, kan man lade sig repræsentere i parlamentet med kun et mandat, hvilket er tilfældet for to små venstrefløjspartier. PS gik tilbage fra 78 til 58 mandater.
Gud, fædreland og familien
Det yderligtgående højrefløjsparti Chega (der betyder “nu er det nok”) opnåede også 58 mandater, men lidt færre stemmer end PS.
226 mandater har fået sat navn på, mens portugiserne spændt venter på de sidste fire. Portugal har nemlig et valgsystem, hvor de mange emigranter i udlandet også kan stemme på landets ambassader. Her vælger de to mandater i Europa og to uden for Europa fortrinsvis blandt de mange portugisere i Brasilien, USA, Sydafrika og Venezuela. Traditionelt har PS fået tre ud af fire af emigranternes stemmer, men hvis Chega vinder flest denne gang, bliver partiet leder af oppositionen, så der er noget på spil.
Chega er det nyeste skud på stammen på den yderste højrefløj i EU, og de er medlem hos Patrioterne i Europa-Parlamentet sammen med Vistisen, Salvini og Orbán.
At Portugal i det hele taget har fået et ekstremt højreparti, kom bag på de fleste politiske analytikere i både ind- og udland, for efter 48 års ultrakonservativt diktatur, der overlevede anden verdenskrig og først blev afløst af demokrati for 50 år siden, var der ingen, der troede, at portugiserne havde lyst til at vende tilbage til de værdier, som den portugisiske diktator António Salazar regerede samfundet efter, nemlig ”Gud, fædreland og familien”.
Generelt har portugiserne været mere venstreorienterede end gennemsnitseuropæerne, og selv om kommunister og socialister ikke kunne samarbejde i flere år, har de haft flertal ved de fleste valg
Samtidig har betingelserne for den yderligtgående højrefløj som parlamentarisk succes, som vi har set fra andre lande, ikke rigtigt været til stede i Portugal. Her var der ikke masseindvandring, store grupper af flygtninge og mange muslimer. De eneste muslimer, der bor i Portugal, er nogle tusinde fra de tidligere kolonier, som lever en stille tilstedeværelse, uden at man lægger mærke til dem.
Den Iberiske Halvø har historisk set altid været i kontakt med den muslimske verden, og som følge af den arabiske besættelse af halvøen i mange hundrede år er ibererne meget bevidste om deres muslimske kulturarv. Portugal har heller ikke problemer med flygtninge, da der er under 2.000 i hele landet, fordi flygtningene simpelthen ikke søger til landet.
André Ventura
I Portugal har der i årenes løb været ansatser til samlinger på den yderste højrefløj, men det blev aldrig rigtig til noget parti, og de traditionelle centrumhøjre-partier har kunnet opsamle stemmerne på den borgerlige fløj. Generelt har portugiserne også været mere venstreorienterede end gennemsnitseuropæerne, og selv om kommunister og socialister ikke kunne samarbejde i flere år, har de haft flertal ved de fleste valg.
Men i 2019 sker der imidlertid noget nyt i Portugal. På dette tidspunkt er landet stadig medtaget oven på finanskrisen, hvor landet blev sat under en form for administration af EU og IMF i modydelse for store lån. Tilbagebetalingen skulle foregå over en kort periode, hvilket betød store nedskæringer i den offentlige sektor og en ny liberaliseret boligpolitik. En regering ledet af socialisterne kom til og skabte håb, som dog ikke blev indfriet, og et nyt navn er dukket op på den politiske scene, André Ventura.
Han gør sig første gang bemærket i politik i 2017, da han under kommunalvalget bliver opstillet som spidskandidat for det konservativt liberale parti PSD som er gået sammen med CDS (kristendemokraterne) om en fælles valgliste i Lissabonforstaden Loures.
André Ventura er selv vokset op i Lissabons forstæder, hvor forskellige etniciteter bor dør om dør og med en stærk katolsk indflydelse fra pave Johannes Poul II. Hans katolske engagement var så stærkt, at han faktisk startede på præsteseminariet, men valgte det fra og i stedet uddannede sig som jurist med ph.d. fra universitetet i Cork i det katolske Irland.
Derefter startede han på to sideløbende karrierer i Lissabon dels som lærer på universitetet og dels som fodboldkommentator på fodboldklubben Benficas TV-kanal. De store klubber i Portugal har deres egne TV-kanaler, fordi fodbold er en meget populær folkesport. Som fodboldkommentator blev han kendt for sin meget aggressive og polemiske stil.
Han indleder sin valgkamp med et angreb på det etablerede system med indvandring, kriminalitet og sigøjnere. Hans retorik får det kristelige demokratiske parti CDS til at trække støtten, og efter han er blevet valgt, går der ikke lang tid, inden han går i gang med at reformere sit eget parti PSD indefra i en mere populistisk retning.
Mere end hver femte portugiser har sat sit kryds ved Chega, og alle stemmerne er vundet i områder, hvor Socialistpartiet og partier på venstrefløjen traditionelt har stået stærkt
Angreb på indvandrere fra de tidligere kolonier er ikke velset i Portugal, for portugiserne har været vant til at leve med andre kulturer gennem deres store koloniimperium, som spredte sig over mange kontinenter. Landet var den sidste magt i Europa til at afkolonisere, og først i 1975 fik de portugisiske kolonier i Afrika selvstændighed. I forbindelse med afkoloniseringen flygtede mange både portugisere og afrikanere til Portugal med det resultat, at Portugal i dag har Europas næststørste afrikanske befolkning, kun overgået af Frankrig.
Indvandring og sigøjnere
Begrebet luso-tropicalisme blev opfundet i Brasilien af sociologen Gilberto Freyre og går ud på, at lusitanerne (portugiserne) er bedre til at leve sammen med folk i troperne end andre kolonimagter, og den teori har portugiserne i stor udstrækning taget til sig.
Derfor koncentrerer André Ventura nu sit angreb imod gruppen af sigøjnere, som er en etnisk gruppe, som næsten alle portugisere elsker at hade. En undersøgelse fra 2017 viser, at 60 pct. af portugiserne er afstandtagende i forhold til sigøjnere på tværs af de politiske partier, og de ser dem som kriminelle narkohandlere og voldsparate.
Sigøjnerne kom til Portugal i 1500-tallet og har formået at opretholde deres eget minoritetssamfund, som i dag udgøres af ca. 50.000 mennesker. De bor sammen i enklaver rundtomkring i Portugal, blandt andet i den forstad, hvor Ventura kommer fra.
De portugisiske sigøjnere vil ikke kaldes for romaer, da de forbinder den betegnelse med rumænere, der rejser rundt og tigger. Tidligere var de hestehandlere og markedsfolk, men med indførelsen af kontanthjælp i Portugal i 1996 er det blevet en befolkningsgruppe, som i stor udstrækning er på offentlig forsørgelse. Det har ført til et nyt ord, som Ventura har opfundet til at underbygge sin anti-sigøjner politik, subsidiodependencia, afhængighed af understøttelse.
Ventura og hans støtter har opdaget, at tiden er moden til et nyt parti på den yderste højrefløj, og de danner partiet Chega i april i 2019, så han kan stille op til parlamentsvalget i oktober samme år. På daværende tidspunkt er det kun Portugal og Malta, som ikke har repræsentanter fra det yderste højre i deres respektive parlamenter i Europa.
Kampen imod korruption og den politiske elite er sammen med indvandring og sigøjnere kernepunkterne i Chegas kommunikation
Partiet er bygget op om Venturas person, og første gang han stiller op, bliver han valgt med ét mandat og 1,3 pct. af stemmerne, og så går det ellers slag i slag med at vinde valg. Ved valget i 2022 vinder han 12 mandater, og i marts 2024 kommer han ind med 50, og 18. maj i år med 58 mandater og 22,57 pct. af stemmerne.
Med andre ord har mere end hver femte portugiser sat sit kryds ved Chega, og alle stemmerne er vundet i områder, hvor Socialistpartiet og partier på venstrefløjen traditionelt har stået stærkt. Faktisk samme tendens som i Frankrig, hvor Marine le Pen samlede mange stemmer i områder, der tidligere havde været domineret af det franske kommunistparti.
Marine Le Pen besøgte Ventura under en af valgkampene i Portugal, hvor de midt i enigheden var uenige om modersmålsundervisning i Frankrig for indvandrerbørn. Det er faktisk et EU-direktiv, som blev vedtaget helt tilbage i 1970’erne bl.a. med henblik på, at børn af portugisiske emigranter skulle lære deres modersmål, så de kunne sproget, når nu de kom hjem til Portugal igen. Ventura var nødt til at forsvare direktivet, fordi det betyder meget for befolkningen i Portugal.
André Ventura er en formidabel kommunikator på de sociale medier, som er et vigtigt værktøj for hans mediestrategi. Han kører kampagne imod establishment‘et og bankerne, og lige netop på det område ligner kampen imod systemet den, som vi kender fra tidligere tiders venstrefløj. Kampen imod korruption og den politiske elite er sammen med indvandring og sigøjnere kernepunkterne i Chegas kommunikation.
Chega hylder diktatoren diktator António Salazar
At han også er euroskeptiker og har privatisering af sundhedssystemet og uddannelsessektoren på programmet, taler han ikke så meget om. Han vil gerne ændre grundloven og indskrænke statens magt og indskrænke demokratiet. Data fra Euro-barometret fra december 2024 viser, at indvandring kun betragtes som et problem af 10 pct. af befolkningen, mens det europæiske gennemsnit er 20 pct.. Til gengæld mener 96 pct. af portugiserne, at politikerne er korrupte.
Tolerancen smuldrer
Chega hylder diktatoren diktator António Salazar, men har ændret hans slogan, ”Gud, fædreland og familien”, ved at tilføje et yderligere element, nemlig arbejde. Så kan han appellere til dem, der går på arbejde og ikke mindst de 21 millioner hårdtarbejdende portugisiske emigranter i udlandet. Det største antal for noget europæisk land, og derfor er portugiserne da også mindre fremmedfjendske end de fleste andre europæere, for som de siger om sig selv: ”Vi var jo de første til at rejse ud, skulle vi så forhindre andre i at gøre det samme?” Men tiderne skifter.
Indvandring først af afrikanere fra kolonierne er naturligt for portugiserne, og da der i slutningen af nullerne for alvor kommer gang i indvandringen fra Brasilien, er det ikke det store problem.
I Portugal arbejder der i dag 600.000 brasilianere, der taler sproget og udfylder funktioner, som portugiserne synes, at de selv er for veluddannede til at beskæftige sig med. Brasilianerne er nemme at integrere i skolerne osv.
Men da manglen på udenlandsk arbejdskraft for alvor slog igennem for nogle år siden, fik det indvandringen fra nye områder som Nepal, Bangladesh, Pakistan og Indien til at eksplodere. Det er fortrinsvin mænd som kommer til Portugal via mellemhandlere. I begyndelse arbejdede de mest i landbruget på de store godser, men nu fylder de også op i byerne, hvor de arbejder i byggebranchen, køkkener og meget tydeligt som Wolt-bude, der leverer mad til private, samt som uberchauffører.
De taler ikke portugisisk og samler sig visse steder i byerne, hvor mange kvinder ikke tør gå hen. De asiatiske indvandrere bor ofte seks mænd sammen på et værelse med hver sin køjeseng. Det kan gøre naboerne utrygge.
Valgresultatet har fået de portugisiske kommentatorer til at slå fast, at nu er Portugal for alvor blevet europæiseret bare i den dårlige forstand, nu da landet også har fået højreekstremt parti med over 20 pct. af stemmerne
Dem har Chega også rettet en kampagne imod, og de forbinder kriminalitet og indvandring. Chega mener, at dem kan man godt tillade sig at angribe, fordi de ikke taler sproget og tydeligvis tilhører en anden kultur med deres påklædning og levevis. I den forbindelse skelner Chega ikke mellem muslimer og hinduer. Flere razziaer over for denne gruppe afslører ikke, at asiaterne er mere kriminelle and andre grupper.
Krise på boligmarkedet
Alle politikere er enige om, at det helt store problem i Portugal er boligsituationen. Det er da også her, at boligpriserne er steget mest i Europa. Samtidig er Portugal kendetegnet ved lave lønninger, så mange nye på boligmarkedet ikke kommer i nærheden af at kunne hverken leje elle købe en bolig.
Regeringens initiativ med at hjælpe unge til at købe boliger har kun fået priserne til at stige endnu mere. Det får mange nyuddannede unge til at rejse til andre EU-lande og søge arbejde til en højere løn. Dermed mister Portugal den veluddannede arbejdskraft, som de har investeret skattekroner i at uddanne. Hvilket også skaber stor utilfredshed i befolkningen.
Valgresultatet har fået de portugisiske kommentatorer til at slå fast, at nu er Portugal for alvor blevet europæiseret bare i den dårlige forstand, nu da landet også har fået højreekstremt parti med over 20 pct. af stemmerne ligesom i store dele af Europa.
Fællestrækkene for partierne i Europa-Parlamentets Patriotgruppe er stærk nationalisme, EU-Skepsis og fremmedfjendtlighed i forskellige variationer. Men på andre områder er de forskellige. I modsætning til Le Pens parti er Chega meget mere liberalt og vil privatisere mange sektorer ikke mindst sundhed og uddannelse. Dog foreslog han som noget nyt under valgkampen, at alle pensionister skulle have udbetalt, hvad der svarede til mindstelønnen som mindste pension.
Der er ingen tegn på, at det ekstreme højre er på retur igen
På spørgsmålet om abort stemte le Pen for at få det med som en grundlæggende rettighed i konstitutionen, mens Chega i princippet er imod abort. Men det holder de ind til kroppen og går kun officielt imod at forlænge abortperioden i Portugal fra 10 til 12 uger.
Det store spørgsmål fra portugisiske kommentatorer og politikere er nu, om statsministeren Luis Montenegro vil vælge at samarbejde med Chega og de liberale om en grundlovsrevision med indskrænkning af statens rolle i samfundet og store privatiseringer til følge eller om de vil indgå en aftale med Socialistpartiet.
Der er ingen tegn på, at det ekstreme højre er på retur igen, og mange i Socialistpartiets ledelse mener, at PS nu skal støtte op om centrumhøjre-alliancen og den siddende statsminister, så han ikke lader sig friste til at samarbejde med Chega og de liberale. Portugal har brug for ro og stabilitet ovenpå tre valg inden for tre år.
Polarisering eller fællesskab
I de senere år har man set en stigende grad af højreradikalisme, ekstreme udtryk på venstrefløjen, hvilket fører til en debat om, hvor vidt Europa går mod polarisering eller fællesskab.
I første halvdel at 2025 kigger POV nærmere på de indre udfordringer, Europa står overfor, og hvad EU-landene gør – både som enkeltlande og i fællesskab – for at tackle dette problem.
Frem til sommeren står for døren sætter vi fokus på emner som racisme, ghettodannelse, flygtninge og asylansøgere, etniske mindretal, seksuelle mindretal og politisk vold, men også de vellykkede forsøg på at bygge bro over forskellighederne.
Læs flere artikler i serien her.
I forbindelse med udarbejdelsen af denne artikel har POV modtaget tilskud af Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet er alene tilskudsmodtagers.
Kom til Folkemøde!
Også i år deltager POV med en stand på årets folkemøde på Bornholm, som finder sted fra torsdag den 12. til lørdag den 14. juni.
I direkte forlængelse af forårets store tema om Europas mindretal i en tid med radikalisering og polarisering har vi hele to spændende paneler:
Torsdag 12. juni 12.00 : Er Europas demokrati stadig for alle – også dem på kanten? I en tid hvor både minoriteter og menneskerettigheder er under pres globalt, spørger vi, om Europa stadig kan kalde sig en bastion for demokrati og inklusion.
Fredag 13. juni 10.00 : Kan EU forsvare de vestlige liberale værdier? Siden 2. verdenskrig har den liberale verdensorden, respekt for grænser, menneskerettigheder, retsstat, mangfoldighed være indbegrebet af de såkaldt ’vestlige liberale værdier’, som amerikanerne ikke bare inkarnerede, men også stod op for. Nu hvor Trump-administrationen har tjekket ud af det hele og oven i købet cozyer op med russerne og populistiske bevægelser på den yderste højrefløj i Europa, kan (og vil) EU så overtage rollen? Og hvad er det egentlig USA siger farvel til ved at opgive det liberale projekt?
Kom og deltag i en levende debat om, hvordan vi sikrer, at flertallet ikke overskygger mangfoldigheden. Og naturligvis foregår der en masse andre interessante ting på POV’s stand – så du er hermed inviteret!
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.