Udviklingsbistanden står for skud.
For hver dansk bistandskrone ud, kommer der to igen. Dansk bistand til fx infrastruktur i ulande gør, at disse lande vælger danske firmaer til at bygge nye veje, skoler, broer osv. På den måde kommer der mange penge tilbage til Danmark. Dansk tilstedeværelse gennem ambassader og konsulater verden over kommer udefinérbart mange gange igen som politisk, diplomatisk, økonomisk og kulturel indflydelse, der kan fremme danske interesser. Det tjener os alle positivt, når vi rejser i lande, vi har været med til udvikle. Det medfører en mellemmenneskelig og mellemfolkelig afsmitning, hvor formodningen, når en dansker møder en lokal ved Titicacasøen, er for, at man modtages med et positivt sind og et imødekommende smil, for selv derude ved de, hvad Danmark står for.
At der er meget store fordele på tværs af politiske prioriteringer ved (de fleste) politikere på Christiansborg. Men de ved også, at mange af deres vælgere ikke ved det. At de ikke kan sælge budskabet. At det vil virke som om, at man tager noget fra vælgerne og giver til borgerne i tredjeverdenslandene.
Hvis man for et meget kort øjeblik tager DF-kasketten og sætter den omvendt på, ville det for intet andet parti give mere strategisk mening på lang sigt, at forøge vores udviklingsbudget. DF vil have et Danmark for danskere, og have et sikkert Danmark, der ikke løbes over ende af indvandrere. Derfor bør DF være de allerførste til at forhøje udviklingsbistanden og investere aktivt i de lande, i de nærområder, hvor flygtningestrømme opstår i dag. Udvikle landbrugsprogrammer, så man kan brødføde befolkninger, der flygter til bl.a. Danmarks grænser i dag. Stå bag klassiske udviklingsprogrammer inden for vand, sundhed, infrastruktur/ transport, miljø, energi og uddannelse. Udbygge demokratiske strukturer i samfund, forsøge at introducere menneskeretstankegange, så undertrykkelse undgås, som også får folk til at flygte, præcis som kugler i luften og mangel på mad og vand gør. Så vil folk ikke have incitament til at flygte. Så vil man minimere risikoen for et Danmark, der bliver alt for farvet, værne om dansk kultur og blive vaccineret mod sin egen xenofobi.
Men fremtrædende DF politikere, som ellers er dygtige til at tænke logisk-deduktivt, er for populistiske til at stille ind på den frekvens. For de ved, at deres vælgere ikke spoler ind på den station; der er for meget støj.
DF, men også Venstre og Socialdemokraterne er bange for det vælgermæssige rekyl der kommer. For de ved, vælgerne vil tænke: ”jamen, så betyder det jo, at man nedprioriterer danske emner!” Man tør ikke. For kampen står fortsat om at holde stift ansigt over for de svingvælgere, der er kritiske overfor flygtninge og et internationalt engagement. Disse politiske partier bør have vovemodet til at fremkalde et mere nuanceret verdensbillede. At skyde brystet frem og hagen op og sige, ”nej, tværtimod; det hænger sammen – økonomisk, flygtningepolitisk, socialpolitisk etc.”
Danmark på diplomatisk monkey-class
De problemer vi har i Danmark, er oftest afledt af faktorer uden for landet. Dem skal vi være med til at præge.
Danmark har nu færre ambassader og konsulater i verden, end de lande, vi normalt sammenligner os med. Selv mindre lande, som Norge. Nedskæringerne i Udenrigsministeriet rammer hårdt både i hjemmetjenesten og i udetjenesten.
Danmark er et lille land og vi må markere os selvstændigt ved at fremme af de værdier, principper, moraler og normer, som vi har bygget vores land op om. Det er i vores interesse, at flere andre mindre, men også større lande, taler ud fra de samme præmisser, som vi gør. Også derfor er det væsentligt med en milieu-goal oriented foreign policy. En udenrigspolitik, der sår frø i andre lande, vi kan høste af senere.
Medlemsskaber af de store internationale organisationer formår kun i beskedent omfang at fremme danske interesser selvstændigt. Vores holdninger udvandes eller samskrives med andre lande, der kan have større bilaterale interesser på spil . Også derfor er det vigtigt, at vi møder landene ansigt til ansigt. Rent. Kigger dem ind i øjnene. Uden om andre landes indblanding. Ude i deres hovedstader. Det begunstiger vores forhandlingssituation.
Populisme. Intet andet sted kan årsagen til nedskæringen findes. Hellere mere hjemmehjælp og motorveje, end mere ulandsbistand. Det er på alle måder usmart at beskære ulandsbistanden. Men det ser godt ud i forhold til mange vælgere. For politikerne tænker, at vælgerne tænker, hvis vi giver til andre er der mindre til os, og mere til dem, ikke?
Den populisme der sniger sig ind mange steder i europæisk og amerikansk politik, skal neutraliseres. Den politiske kultur skal på dette sted ændres. Politikere og medier skal turde fortælle vælgerne, at det på alle måder er i Danmarks og danskernes interesse at styrke udviklingsbistanden. At det gør kagen meget større. At danske virksomheder får nye afsætningsmarkeder i tredjeverdenslandene, hvor de højeste vækstrater findes. At det derfor er godt for dansk økonomi, for så kommer der penge tilbage i kassen. At hjælpe andre, hjælper Danmark. At Danmark får diplomatisk og politisk indflydelse på verdens fremtid midt i en globalisering. At Danmark med sin lille størrelse er med til at skabe grobund for fred, i en tid, hvor fronterne trækkes op. Vi kan ikke søge ly bag vore egne smalle skuldre.
Skulle du have lyst til at donere til Pouls skriverier, er nummer til Mobilepay: +4526240622
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
