POLITIK // ANALYSE – SF lavede grin med regeringen, da Mads Fuglede forlod Venstre. Selvom statsminister Mette Frederiksen udadtil tager situationen – at hun har mistet sit indenrigspolitiske flertal – med iskold ro, kan regeringens svindende mandattal hurtigt få konsekvenser, skriver Andreas Karker.
“Gæk – gæk – gæk – regeringens flertal er nu væk!”
Sådan lød en påske-hilsen til statsminister Mette Frederiksen fra SF på skriggul baggrund på Facebook, da Mads Fuglede gik fra Venstre til Danmarksdemokraterne. Meget morsomt, men det kan hurtigt blive ramme alvor.
For SF-formand Pia Olsen Dyhr, der ellers jævnligt bliver beskyldt for at være Socialdemokratiets dikkende lammehale, er klar til at vælte regeringen, hvis det er muligt.
“Hvis jeg kan vælte denne her regering, så gør jeg det. Ellers er man støtteparti,” sagde Pia Olsen Dyhr i april 2023 til Altinget.
SF var faktisk ret tæt på at komme i regering igen i slutningen af 2022.
“Vi fravalgte selv regeringssamarbejdet. Ellers ville vi være havnet samme sted som sidst, vi var i regering,” siger Pia Olsen Dyhr.
Man kan heller ikke udelukke, at flere Venstre-medlemmer af Folketinget eller byrådene vil følge Mads Fugledes eksempel og forlade Venstre
Med henvisning til regeringsdeltagelsen i Thorning-regeringen fra 2011 til 2014, hvor SF trådte ud af regeringen og var tæt på at blive opløst, efter at være blevet trynet af De Radikale i hele perioden. Herefter overtog Pia Olsen Dyhr formandskabet og opbyggede de næste ti år partiet til i dag at stå til 13-14 pct. af stemmerne i meningsmålingerne.
Men da Konservative sprang fra midterregeringen, hævede Venstre prisen for at være med. Den økonomiske politik skulle pludselig være mere borgerlig, end den ville have været i en rent borgerlig regering.
“Så går vi i tænkeboks, og jeg taler også med Mette Frederiksen, og så melder jeg det ud, at SF ikke kunne være med i regeringsforhandlingerne længere. Hvis vi både skulle levere topskattelettelser, store bededag og afskaffelse af seniorpension, så stod kompasset det forkerte sted,” siger hun til Altinget.
Regeringen styrtdykker i meningsmålinger
Mette Frederiksen tager udadtil situationen – at hun har mistet sit indenrigspolitiske flertal – med iskold ro.
“Jeg er bekymret for mange ting, især Rusland. Men den parlamentariske situation i Danmark, der er jeg ikke bekymret,” siger Mette Frederiksen.
Mads Fugledes skifte betyder, at regeringen nu har 87 mandater inklusive en stemmeaftale med løsgænger Jon Stephensen. Dermed har regeringen mistet sit indenrigspolitiske flertal.
Der er fire nordatlantiske mandater i Folketinget, men de blander sig som regel ikke, når det gælder indenrigspolitiske anliggender.
“I forhold til regeringens arbejde mener jeg ikke, det her ændrer noget. Vi har arbejdet i halvandet år, og vi har ikke brugt vores eget flertal på noget tidspunkt,” siger Mette Frederiksen til DR.
Det er korrekt, men vælgerne er langtfra begejstrede. Siden midterregeringen blev dannet, er den styrtdykket i meningsmålingerne.
Det er ikke kun i Danmark og på Christiansborgs gange, hun regnes for kandidat til at overtage Charles Michels job som formand for Det Europæiske Råd
I en måling fra Epinion for DR d. 15. marts taber regeringen 13 procentpoint siden valget. Socialdemokratiet taber 5,9 procentpoint, Moderaterne 2,2 og Venstre 4,7. Og Venstre står til at miste endnu flere vælgere, efterhånden som CO2-afgifterne bliver realiseret.
Man kan heller ikke udelukke, at flere Venstre-medlemmer af Folketinget eller byrådene vil følge Mads Fugledes eksempel og forlade Venstre – og dermed forværre Venstres krise, der allerede er afgrundsdyb.
“Man kan ikke udelukke, at der er andre, der gør sig samme overvejelser som Mads Fuglede. Det tror jeg, der har været, det tror jeg, der er, og det tror jeg også, der vil være i fremtiden,” siger tidligere Venstre-rådgiver Jacob Bruun til Berlingske.
Vil Mette Frederiksen til EU eller Nato?
Et andet problem er, at Mette Frederiksen muligvis er på vej væk fra Danmark, hvilket sandsynligvis vil overlade statsministerposten til nuværende finansminister Nicolai Wammen. Det vil skabe intern uro i Socialdemokratiet, hvilket vil skabe yderligere vælgerflugt.
Mette Frederiksen har selv afvist, at hun er kandidat. Direkte adspurgt af Ekstra Bladets journalist på spørgsmålet: “Vil du sige nej, hvis Nato eller EU ringer og tilbyder dig en toppost?”, svarede Mette Frederiksen 22. februar kort og kontant: “Ja.”
Men det gjorde Anders Fogh Rasmussen (V) også, indtil han havde jobbet som Nato-generalsekretær.
Det er ikke kun i Danmark og på Christiansborgs gange, hun regnes for kandidat til at overtage Charles Michels job som formand for Det Europæiske Råd. Også i udenlandske medier som Financial Times og Politico antages hun at være kandidat.
Hvis Mette Frederiksen forlader dansk politik, og Nicolai Wammen – sandsynligvis – bliver ny statsminister, vil det skabe uro i partiet
“Friheden kommer med en pris. Vi må erkende, at vi ikke har brugt penge nok på vores eget forsvar og vores egen sikkerhed,” sagde Mette Frederiksen til Financial Times 27. februar.
“Mette Frederiksen, den nuværende socialistiske statsminister i Danmark, er et navn, der bliver ved med at dukke op i Bruxelles. Nogle mener, hun er for højreorienteret på integration, men det kan blive et plus, hvis Parlamentet som forventet drejer mod højre,” skriver Politico.
“Hun blev citeret i Financial Times, og i mange tyske aviser står hun som en, der har markeret sig stærkt på Ukraine-dagsordenen. Hendes optræden i München har ikke svækket hende. Snarere tværtimod,” lød analysen efterfølgende fra direktør i Tænketanken Europa, Lykke Friis til Ritzau.
Konservative Ursula von der Leyens melding om, at hun går efter at fortsætte på posten som EU-Kommissionens formand, kan øge chancerne for statsminister Mette Frederiksen (S), hvis hun vil gå efter posten som formand for Det Europæiske Råd, vurderer Lykke Friis.
“Nu ved vi, at Ursula von der Leyen går efter posten, så de blå griber ud efter kommissærposten. Dermed rykker diskussionen i den grad over på, hvem der skal være formand for Det Europæiske Råd. Og Mette Frederiksen er stadig en, der bliver nævnt som mulig formand,” siger Lykke Friis til Ritzau.
Nicolai Wammen – ny statsminister?
Sidste torsdag drog Mette Frederiksen til Tórshavn og Nuuk sammen med EU-Kommissionens chef, Ursula von der Leyen, og det ser flere oppositionspartier som et tegn på, at Mette Frederiksen har sit fokus rettet mod udlandet – og ikke på at være statsminister i Danmark.
“Hun bruger utrolig meget tid på at pleje sine kontakter kontra at passe en regering, der sejler i meningsmålingerne. Det er som regel et stensikkert tegn på, at man har sit fokus rettet på, hvad man skal, når man ikke er statsminister længere,” siger Dansk Folkepartis spidskandidat til EU-valget, Anders Vistisen, til Politiken.
Hvis Mette Frederiksen forlader dansk politik, og Nicolai Wammen – sandsynligvis – bliver ny statsminister, vil det skabe uro i partiet. Sidst Frederiksen var i spil til posten som Natos generalsekretær, brød den interne uro ud i lys lue. For mens Nicolai Wammen fører, mener andre, at justitsminister Peter Hummelgaard bør være ny formand. Og mens de måske kan acceptere Wammen som formand, mener de i hvert fald ikke, at erhvervsminister Morten Bødskov skal være finansminister.
Al denne uro vil skabe ny vælgerflugt fra Socialdemokratiet. Og øge risikoen for at blive væltet af SF og andre partier.
Læs også “Venstres umulige valg mellem pest og kolera” af Bjarke Larsen.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
