CORONA-KRISE // KOMMENTAR – “Tidligere har man som single kunnet få dækket sit sociale behov ’ude’ i byen, på arbejdspladsen og i fritiden gennem fritidsaktiviteter. Men under Corona, hvor arbejdspladser, spillesteder, nattelivet, museer og andre fritidsaktiviteter er lukket, har der været begrænsede muligheder for social kontakt. Derfor er familien igen blevet vigtig,” skriver Charlotte Bengstrøm, der mener, at “jeg’et” nu er blevet byttet ud med “vi”, som i: “Vi kommer igennem Corona-krisen”.
Denne kommentar er udtryk for skribentens holdning.
Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Vi har været mange, der har levet alene i mange år. Men efter flere årtier med tendens mod mere og mere individualiseret livsstil kunne det tyde på, at det nu er på vej den anden vej.
Tidligere har man som single kunnet få dækket sit sociale behov ’ude’ i byen, på arbejdspladsen og i fritiden gennem fritidsaktiviteter. Men under Corona, hvor arbejdspladser, spillesteder, nattelivet, museer og andre fritidsaktiviteter er lukket, har der været begrænsede muligheder for social kontakt.
Derfor er familien igen blevet vigtig, hvorfor den på ny har fået sin berettigelse. Det har den fået, fordi den har været det eneste sted, vi har kunnet få behovet for samvær dækket på sikker vis, fordi det er mere sikkert at være sammen med sin partner, som bor i samme husstand, end at gå på Tinderdates med fire forskellige personer, der hver har en bred vifte af nære kontakter.
Familien er gået hen og blevet noget, man kan falde tilbage på, en forsikring imod ensomhed.
Singletilværelsen virker nu mindre attraktiv, når man ikke kan shoppe blandt byens mange tilbud om spænding og gå ombord i det store tag-selv-bord, men i stedet sidder isolereret, intet kan foretage sig og i øvrigt er ude af balance, fordi man ikke har fået sine sociale behov dækket i tilstrækkelig grad.
I en krisetid har man andre prioriteringer. Uafhængighed, frihed og det uforpligtende er ikke længere i sig selv en luksus, som det var tidligere. Og derfor står disse ikke længere i så høj kurs – eller øverst på ønskelisten, om man vil.
Det gør tryghed, forudsigelighed, ansvarlighed og taknemmelighed til gengæld. Tryghed i, at man ved, at der er en mindre sandsynlighed for at få Corona, end hvis man levede som single og skulle have det sociale behov dækket fra mange sider og personer.
Ansvarlighed i, at man ved, at ens familie eller partner, for at passe på dig, har holdt deres fysiske sociale kontakt til andre minimal og været sammen med dig i stedet for andre.
Taknemmelighed for at kunne falde tilbage på noget, og ikke behøve at være afhængig af at kunne få det sociale behov dækket på må og få rundt omkring udenfor hjemmet. Det nære og dét man kan regne med, er nu gået hen og blevet mere attraktivt end det ydre, nye og det spændende, omskiftelige og friheden til at kunne eksperimentere og gå på opdagelse.
Det er gået hen og blevet det rationelle at vælge.
Dermed gør familie-konstellationen sig igen aktuel, da den i en Corona-tid får noget at byde ind med. En Corona-tid med mindre fokus på alle de muligheder derude og den evige jagt og higen efter noget, der er bedre, end det man allerede har, som bare lige venter om det næste hjørne.
Hvor “jeg” for første gang længe er blevet byttet ud med “vi”, som i: ”Vi kommer igennem det, Corona-krisen”.
LÆS MED OM CORONA-KRISEN OG COVID-19 HER
Topfoto: Pixabay
Indsat billede: Unsplash
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
