Pandemiens sidste dage #6: Genåbningens fatamorgana

i Liv & Mennesker/Klumme af
CORONA // ESSAY – En visuel dagbogsreportage: Forlystelsesparkerne er åbnet, og genoplevelsen udløser både glæde og Verfremdungseffekt. Genåbningsplanen præsenteret, stemningen forventningsfuld og anspændt, for vil den blive indfriet? En konspirationsteoretiker af Guds nåde har sine helt egne forklaringer og bud. I Københavns gader og stræder, men også på rejser i minder og konspirationsteorier, går en musikant – med kameraet fremme. Gorm Bloch skriver visuel dagbog.

Eroderede ord, morgenradio, 31. marts 2021

Liberale serviceerhverv. Frisører, tatovører, kosmetologer. Et hult rim. Som ordet genåbning og løftet om samme. En storstilet og detaljeret plan er lagt – men vil den blive fulgt og indfriet, eller vil en indisk eller ukrainsk mutation sabotere det hele her i april eller maj måned?

Time out of mind.

Coronapas, lokale lockdowns med ultrakorte varslinger. Små kirurgiske snit i håbets og rastløshedens sarte, slidte væv. Børnene bliver skøre af det her. Det samme gør deres forældre, søskende, pædagogerne, lærerne, lederne af institutionerne, arbejdsgiverne, kollegerne.

Regeringens genåbningsplanstilbagetrækningsstrategiekspertkomité lurer et sted derude, og de får travlt hos Dansk Sprognævn også i 2021

Man prøver at planlægge. Glæder sig til en tur på Bakken, i Zoo og Tivoli. Gerne det hele på tre eller fire dage, for trangen er efterhånden så stor, at det hele bare må indhentes. En vridende fornemmelse af forsvunden sult og utidighed, som når man har undertrykt sin sult for længe og maven er gået i anhedonisk limbo.

Fremviser friske tests og suser ind ad slusen. Karrusellerne brummer, der høres hvin og grin, og her dufter af bøfsandwich, popcorn og friskbejdset træ fra den gamle rutsjebane. Alt er helt som det skal være. Næsten

Lyntest. Gudskelov ingen kø denne gang i gymnastiksalen i Gentofte. Der lyntestes igen to dage senere, og vi afvises ved døren ti minutter inden officiel lukketid og bliver bedt om at køre til Bella Centret, hvis det haster eller komme igen i morgen. Et par andre i den afviste kø bliver sure. Jeg vælger forceret høflighed og docil resignation og trækker på skuldrene. Men skal stadig forklare for min datter på vej til bilen, og planerne må justeres lidt igen.

Flyenes komponenter fremstilles af Islamisk Stat i samarbejde med Enhedslisten, scannerne i Security kan give akut fibromyalgi og meningitis i en radius af 2.5 meter, kontroltårnet afspiller de facto båndede optagelser fra 1989 i loops, luften i kabinen er især under start og landing indiskutabelt kræftfremkaldende

Morgenradioen spiller heldigvis P2 med klassisk musik. En frisk sats af Händel at vågne på, efter nyhedernes deprimerende gråtonede floskelpoesi.

Kan ikke undgå at frygte episodiske vågne mareridt i månederne som kommer. Regeringens genåbningsplanstilbagetrækningsstrategiekspertkomité lurer et sted derude, og de får travlt hos Dansk Sprognævn også i 2021

Skyggerne bliver kortere, Bakken, 1. april 2021

Vi går tur i Dyrehaven først på aftenen. Det er klaret op, så vejrprognosen som jeg følger tæt dagligt, time for time og ofte lokalt, stemmer heldigvis. Bemærker at skyggerne er ved at blive kortere, og der er ved at komme blus på solen, også her først på aftenen klokken 17.

Skyggespil først på aftenen, Dyrehaven.

Ved indgangen til Bakken finder vi telefoner og ID frem. Fremviser friske tests og suser ind ad slusen. Karrusellerne brummer, der høres hvin og grin, og her dufter af bøfsandwich, popcorn og friskbejdset træ fra den gamle rutsjebane. Alt er helt som det skal være. Næsten.

Vi var her også for tre dage siden, lige før lukketid, og for ti dage siden, hvor den gamle forlystelsespark endnu ikke var åben. Det var fascinerende at bevæge sig omkring i de sovende, tomme gader omgivet af kulisser og stilhed.

Hendes ånd, smil, aura og idiomatiske hyggelige nynnen, de korte gådefulde statements, som ender blindt, som jeg husker tilbage fra køkkenet og Favør i Vordingborg, hvor hun passede tobaksafdelingen og altid konverserede hjerteligt med kunderne. Jo, min farmor er her stadig

Alt virkede mindre, og det gør det også i dag. Det er barndommens sensorama der rejser gennem tid, og man føler sig lidt som i Gullivers Rejse.

Bakken, 21. marts 2021.

Min far har fejret sin fødselsdag her på Bakken hvert eneste år, så længe jeg kan huske, og helt siden jeg kom til verden. Familien samlet, også min onkel og fætre fra Vordingborg. Dronningeporten, medbragt frokost i det grønne, boldspil og ternede duge, turpas til børnene, fadøl til de voksne, candyfloss, sjov og ekstatiske grin.

Altid det faste ritual med at slutte med at spille på hestene og danse ud på parkeringspladsen med balloner, varme i kinderne, en kæmpebamse og en surrealistisk overdimensioneret chokoladeæske under armen.

På turen hjem senere i C-toget møder vi en velklædt herre med trolley, som in medias res oplyser os om, at vi med de mundbind er godt i gang med at tilføje os selv en bakteriel lungeinfektion, at materialet er kræftfremkaldende og desuden blokerer for både ilt ind og kulilte ud

Altid den 11. Maj, min fars fødselsdag. Gennem 44 år nu, kun med en enkel aflysning gennem årene. Drengene fra dengang i 1974 blev voksne, nye børn og siden børnebørn kom til. En af dem bliver student til sommer. De voksne fra 1974 blev de gamle, og trofaste farmor som selv i en høj alder baksede sig gennem terrænet ned til vores sø i det grønne med sin rollator, omgivet af børnebørn og barnevogne som klirrede med symfonier af tærtefade, vinflasker og bestik, den farmor er her ikke mere. Og alligevel er hun.

Bakken, 29. marts 2021 kl. 18:52.

Hendes ånd, smil, aura og idiomatiske hyggelige nynnen, de korte gådefulde statements som ender blindt, som jeg husker tilbage fra køkkenet og Favør i Vordingborg, hvor hun passede tobaksafdelingen og altid konverserede hjerteligt med kunderne. Jo, min farmor er her stadig. ‘Det er…det var…hmmm…’, messer hun varmt.

Geostyret drejebog & Oraklet fra Flintholm, Tivoli, 2. april 2021

Vi har booket tid i Tivoli og er her nu. Farfar havde glemt sit Guldkort, men panikken parkerer vi i S-toget, efter at have besejret en rejsekort-automat med et omfattende check-in. Alt data på Guldkortet ligger jo på Mit Tivoli på app, alle medbringer friske neg-tests, trods hektisk affære ud ad døren hjemmefra har alle mundbind, så det kører bare nu!

Samtlige vacciner er placebo, især Sputnik, de lukkede grænser et røgslør sat i scene af Rote Armee Fraktion for at sabotere global kapitalisme og eksporten af danske lakridspiber til Antarktis og Maldiverne

På turen hjem senere i C-toget møder vi en velklædt herre med trolley, som in medias res oplyser os om, at vi med de mundbind er godt i gang med at tilføje os selv en bakteriel lungeinfektion, at materialet er kræftfremkaldende og desuden blokerer for både ilt ind og kulilte ud. Så vi er ret beset også i gang med at kvæle os selv. Fyren har en livlig fantasi og er licensførende på konspirationsteorier om både CIA, JFK og Mette Mink. Oraklet fra Flintholm, døber jeg ham senere, da vi ser X-faktor og får den ide at skifte ud i dommerpanelet og erstatte Martin med Oraklet.

Trolley med statshemmeligheder, Face/Off Mette Mink maske og manifestet ´Det totale bedrag´.

Trenchcoat, trolley, veltrimmet fuldskæg og rumvæsenøjne. Det er ikke utænkeligt, at dette fænomen pendulerer Frederikssund-Klampenborg flere gange dagligt for at holde foredrag.

Gætter på, at han også har været i lufthavnen, trolley indikerer dette, for at fortælle personalet ved check-in og et par kaptajner på indenrigsruterne at samtlige vacciner er placebo, især Sputnik, at de lukkede grænser er et røgslør sat i scene af Rote Armee Fraktion for at sabotere global kapitalisme og eksporten af danske lakridspiber til Antarktis og Maldiverne. At samtlige af flyenes komponenter fremstilles af Islamisk Stat i samarbejde med Enhedslisten, at scannerne i Security kan give akut fibromyalgi og meningitis i en radius af 2.5 meter, at kontroltårnet faktisk afspiller båndede optagelser fra 1989 i loops og at luften i kabinen især under start og landing er indiskutabelt kræftfremkaldende.

Stederne er de samme. Dyrene, duftene, farverne, lydene, karrusellerne, solstrålerne, regndråberne, isvaflerne, lysene, de samme. Men noget er anderledes, forhekset og med en Verfremdungseffekt, som lægger et skævvredet prisme over sanserne, minderne og oplevelsen af at være her igen

Tilbage til Tivoli: Parken er festligt klædt i påskegult og lysegrønt. Blomsterne som altid i flor og smukt præsenteret overalt. Ænderne vralter omkring i deres terroir, de gamle karper holder dovent vagt i søen, sporvogne ruller ad stierne, på plænen sidder unge mennesker og børnefamilier og mindes mangt en sommeraften med Fredagsrock.

Farvesymfoni i Tivoli.

Vi har booket vores entré og time slot hjemmefra. Nu skal der bookes karruseller. Bare en enkelt eller to, for kombinationen af køer og logistik på GPS-baseret check-in til de enkelte forlystelser koster mental træthed på forhånd.

Det viser sig da også, at systemet ikke fungerer helt knastfrit, da vi efter 20 minutters ventetid ved Det gyldne Tårn står med en time out på vores booking. Men i tårnet kommer vi, og 45 sekunder senere har vi brugt 270 kroner.

Easter Promises, Tivoli, 2. april 2021.

Men fuck det, for det var herligt at tage turen med ungerne igen. Derefter står den på donuts og dilemmaet ‘blive eller tage hjem’. For det er faktisk køligere end forventet, så vi vælger hjemturen lidt præmaturt, med en konsensus om kulden som årsag, samtidig med at vi er enige om, at det var fint at komme i Tivoli igen, men altså ikke lige helt som det plejer. Noget var anderledes.

Altid det faste ritual med at slutte med at spille på hestene og danse ud på parkeringspladsen med balloner, varme i kinderne, en kæmpebamse og en surrealistisk overdimensioneret chokoladeæske under armen

På en gang enormt hjemligt og underligt fremmed. Det samme med Bakken i går og Zoologisk Have som vi besøgte for tre dage siden. Stederne er de samme. Dyrene, duftene, farverne, lydene, karrusellerne, solstrålerne, regndråberne, isvaflerne, lysene, de samme. Men noget er anderledes, forhekset og med en Verfremdungseffekt, som lægger et skævvredet prisme over sanserne, minderne og oplevelsen af at være her igen.

Det prisme vil tones ned og forsvinde som tiden går, og engang vil det måske være helt glemt eller blot flimre som et sært minde om dengang…

Tidlig aftenvandring, Charlottenlund Fort, 5. april 2021

Påsken lakker mod enden. Havde først på dagen planlagt snobrød ved et shelter ude i en skov, men så brød uvejret løs med voldsom snefygning og siden hagl.

Sometimes it snows in April. Charlottenlund Fort, 5. april 2021.

Det endte i stedet med skumfiduser over campinggasblus hjemme. Solen brød siden frem, og Prince får lov at synge aftenen ud her langs Øresund.


LÆS FLERE INDLÆG AF GORM BLOCH HER


Alle fotos: Gorm Bloch

Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv abonnent!

Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv abonnent her Pil mod højre

Gorm Bloch er musiker, sangskriver, kronikør og digter. Akademisk baggrund fra Litteraturvidenskab og Statskundskab på KU, kandidatgrad fra ITU i design, kommunikation og medier.

Et sultent intellekt og appetit på alt hvad der rører sig i samfund, musik, litteratur, politik, kvinder og kunst. Tidligere iværksætter og firmaejer, mange år i reklamebranchen og som konsulent.

Jeg har altid skrevet. Kronikker i JP, Information, Politiken, Weekendavisen. Og et hav af debatindlæg og kommentarer, især i Information. Men også digte i mindre, lokale medier. JydskeVestkysten og Villabyerne. I sidstnævnte to medier under pseudonymet Den gamle Skovlovring.

Jeg vil tillade mig at kalde mig selv et vitruviansk menneske. På en gang åndeligt elitær, men samtidigt altfavnende og usnobbet, når det gælder de utallige vektorer og valg i livet, som vi mennesker tager hver især og sammen.

Den tråd der går gennem mit liv er og bliver musik, en evig kilde til glæde, samt det at søge originale ideer og skrive tekster. Optræder hyppigt som gademusikant, primært i KBH, men søger også ud i provinsen og har været en tur i Hamborg og spille. Det har jeg gjort siden sommeren 2019, så måske man er kommet forbi mig. Skulle man være blevet nysgerrig kan et lille udvalg af mine egne sange findes på Spotify og de øvrige musikplatforme, hvor jeg optræder under eget navn.

30. Dec 2020 udkom mit første essay på POV. Dette følges fra januar 2021 op med en klumme med titlen "Pandemiens sidste dage". En fotoreportage og dagbogsrefleksion.